Holdet 2024 re/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Bang Dons
Hold 2024 re/x (2x re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Islam
Titel 5 Scientology

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

En generel introduktion til faget med fokus på metoder (analyse af kildemateriale), faglige begreber, myte, ritual, teogoni, antropogoni, kosmogoni mv., og diskussion af hvad religion er ud fra Ninian Smarts dimensioner. Vi skal primært arbejde med teksteksempler fra kristendom og islam.

Faglige mål. Eleverne skal når forløbet afsluttes kunne:
- have et grundlæggende kendskab til religionernes centrale fænomener
- have et grundlæggende kendskab til religionsfaglig terminologi og metode.
- have basalt kendskab til at strukturere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

Omfang ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

I dette forløb skal vi med udgangspunkt i Grundbog til Religion C starte med at arbejde med med ældste hinduisme, Veda-teksterne, ofringer og særligt Purusha-hymnen som grundlag for kastesystemet, samt konsekvenserne af kastesystemet i det moderne Indien. Herefter skal vi arbejde med forskellige eksempler på Upanishade-tekster og uddrag af Bhagavad Gita. Særligt fokus på forholdet til guderne og begreber som yoga, meditation, karma, samsara, atman, brahman og moksha. Herefter arbejder vi kort med Puranerne og med den religiøse praksis- puja i templet og hjemme – og højtiden Khumb Mela.

Faglige mål. Eleverne skal når forløbet afsluttes kunne:
̶̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  redegøre for væsentlige sider af hinduismen som eksempel på en stor, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Omfang ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Dette forløb starter med en analyse af de kristne grundmyter, skabelsesmyter og syndefald, samt kristendommens forbindelse til jødedommen og GT. Herefter arbejder vi med NT, Jesu fødsel, Jesu virke, herunder den kristne etik, samt korsfæstelsen og genopstandelsen, hvor vi skal læse udvalgte uddrag af NT.

Vi skal endvidere kort arbejde med Paulus og Luther, herunder de forskellige kirkeretninger. Efterfølgende skal vi fokuser på kristendom i en moderne dansk sammenhæng. Vi skal arbejde med Folkekirken, forskellige menighedstyper, samt de kristne ritualer, særligt dåb og nadver. I den forbindelse skal vi se et afsnit af dokumentarserierne ”De unge præster” og ”Jesu unge soldater” og have besøg fra KFS, som forskellige eksempler på moderne dansk kristendom.

Faglige mål. Eleverne skal når forløbet afsluttes kunne:
̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- redegøre for grundlæggende sider af kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie.
- arbejde analytisk med tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige, kristne tekster
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: ca. 75

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Med udgangspunkt i Grundbogen til Religion C skal vi arbejde med gudsyn i Islam, samt profeten Muhammed og hans liv og betydning for Islams udvikling. Herefter skal vi arbejde med Koranen overfor hadith, De fem søjler og den religiøse praksis i Islam med særligt fokus på Ramadan og Hadj. Efterfølgende skal vi arbejdet med sharia med særligt fokus på begreberne halal og haram, samt tørklædedebatten og afslutningsvis med eksempler på danske muslimer, herunder konversion til islam.

Faglige mål. Eleverne skal når forløbet afsluttes kunne:
̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- redegøre for væsentlige sider ved islam.
- have kendskab til tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster, primært fra Danmark
- kunne deltage i aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem islam og det nutidige, danske samfund, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Scientology

I dette forløb skal vi indledningsvis arbejde med Scientology som et eksempel på en ny, synkretistisk religion, og med L. Ron Hubbard, som religionsstifter, herunder begrebet hagiografi. Efterfølgende skal vi arbejde med centrale begreber i Scientology med særligt fokus på Scientology som frelsesreligion (Broen til total frihed) Afslutningsvis skal vi se på begreberne kult, sekt og kirke, se på debatten om hvorvidt Scientology skal anerkendes som en religion, samt analysere eksempler på tidligere scientologer.

Faglige mål. Eleverne skal når forløbet afsluttes kunne:
̶̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer