Holdet 2024 re/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Line Florman Harder
Hold 2024 re/u (3u re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion – fag og fænomen
Titel 2 Islam
Titel 3 Etik og klima
Titel 4 Hvem bestemmer over naturen. Den grønne trepart
Titel 5 Hinduisme
Titel 6 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion – fag og fænomen

Introforløbet har fokus på religion som fænomen og som fag i gymnasiet. Fokus er dels på religion som fænomen, dels på religions rolle i det senmoderne samfund kontra det traditionelle samfund og dels på grundlæggende religionsfaglige begreber og metoder. Derudover berøres de fem verdensreligioner: hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom og islam og deres overordnede ligheder og forskelle. Vi vil komme omkring følgende fire temaer:
A) Fænomenet religion – forskellige definitioner og tilgange
B) Religiøsitet og samfund
C) Verdensreligioner
D) Dåb – myte, ritual og overgangsritual

Formålet med forløbet:
– at I får kendskab til religionsfagets og dets metoder
– at I får kendskab til religion i samfundet før og nu, og at I herunder bliver bekendt med begreberne fortryllelse, affortryllelse, genfortryllelse
– at I får en overordnet viden om verdensreligioner
– at I får kendskab til og kan redegøre for forskellige religionsfænomenologiske begreber (fx myte, ritual, axis mundi)

Væsentlige begreber og fænomener:
- Religion, religionsdefinitioner, religionskritik og religionsforståelse
- Essentialisme og socialkonstruktivisme
- Ninian Smarts "De syv dimensioner"
- Myte
- Dogme
- Ritual og overgangs-ritual
- Helligt og profant
- Axis mundi
- Sekularisering
- Fortryllelse, affortryllelse og genfortryllelse
- Ateist og ateisme
- Agnostiker og agnosticisme
- Synkretisme
- Majoritets-religion og minoritets-religion

Læst materiale i forløbet (ca. 20 sider):

A) Fænomenet religion – forskellige definitioner og tilgange
BAGGRUND:
• ”Religion c i gymnasiet - hvad, hvordan, hvorfor”, PowerPoint og oplæg ved LF
• ”Fra religionskritik til religionsforståelse – citatmosaik med eksempler på religionsdefinitioner”
• ”Ninian Smart – de syv dimensioner”, fra Klassisk og moderne islam, Systime, https://islam.systime.dk/?id=221
• Fra 'Religion - kort og godt' af Allan Poulsen, Columbus 2018:
- "Hvad er religion?", https://religionkortoggodt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149
- "Hvad er en religion?", https://religionkortoggodt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
- "Hvad er religionskritik?", https://religionkortoggodt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147

B) Religiøsitet og samfund
BAGGRUND:
• "Danskernes tro i 2019 - spørgsmål og svar" af  Morten Thomsen Højsgaard, Anders Ellebæk Madsen, og Holger Klint, DOKUMENTATION, KRISTELIGT DAGBLAD, 08.05.19 KL. 11:06
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danskernes-tro-anno-2019-spoergsmaal-og-svar
• ”Religion i det senmoderne samfund – skematiske oversigter”, kilde: ”Religion i det senmoderne samfund”, s. 16, 23 og 30-31)
• "Overblik: Sådan ser det religiøse Danmark ud"
af Mette Skov Hansen og Sara Gro Vagtholm, Publiceret den 9. september 2021 på Kristeligt Dagblad.dk, https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/religionsoverblik

C) Verdensreligioner
BAGGRUND:
• ”Hvad er verdensreligioner?” + ”Religionernes udbredelse”, Kilde: Grundbogen til religion c, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=187 og https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=188

D) Dåb – myte, ritual og overgangsritual
BAGGRUND:
• ”Myter” fra Begrebsnøglen til religion, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=148
• ”Ritualer”, fra Begrebsnøglen til religion, https://religionb.systime.dk/?id=122
• Faktaboks om axis mundi, Kilde: Grundbogen til Religion C, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=255
• ”Overgangsritual” Fra Religion: Teori - fænomenologi – metode, https://religionb.systime.dk/index.php?id=143
• ”Helligt og profant”, kilde: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=256

TEKSTER:
Dåb – myte, ritual og overgangsritual
• Uddrag fra Peter Madsens tegneserie: "Menneskesønnen", 1996, s. 15, grafisk gengivelse af myte
• Markusevangeliet, kap. 1 vers 4-11, myte
• Barnedåb i Folkekirken, ritualtekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Islam

Forløbet vil brygge bro til introforløbet ved løbende at fokusere på metodiske tilgange i religionsfaget, som også vil skulle anvendes i senere forløb.

Fokus vil desuden især være på forskellige indefra-positioner i en primært dansk/europæisk kontekst. Derudover vil der også være fokus på Muhammed og hans betydning i islam, på forholdet mellem Koran og hadith og på tørklædet i islam.

Formålet med forløbet:
– at I kan redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
– at I får trænet jeres evne til at karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
– at I får trænet jeres evne til at karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
– at I får trænet jeres evne til at karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
– at I får trænet jeres evne til at demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
– at I får trænet jeres evne til at disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

FAGBEGREBER, TEORI OG METODE:
- Ninian Smarts syv dimensioner, s. 267-268 i ’Grundbogen til religion c’ (repetition fra grundforløbet)
- Grundbegreberne indefra/udefra, s. 262 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Karismatisk ledelse” fra Begrebsnøglen til religion – teori og metode', https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=140&L=0
- Ritual og overgangsritual i religionsbogen s. 253-256 i ’Grundbogen til religion c’ (repetition fra grundforløbet)
-  Bruce Lincolns teori: minimalisme – maksimalisme i dokumentet ”At analysere religiøse aktører.pdf”
- Hjärpes typologi: en religiøs aktør set i forhold til engagement, udlægning af religionens indhold, forståelse af religionens funktion i samfundet og graden af religiøs aktivitet i dokumentet ”At analysere religiøse aktører.pdf”
- Tre generelle måder at være muslim på i Europa: Euroislam, ghettoislam og kulturislam i dokumentet ”At analysere religiøse aktører.pdf”

Væsentlige begreber og fænomener:
- Islam, muslim
- Trosbekendelse og de seks trosartikler
- Gud/Allah og Guds profeter
- Muhammed, Profeternes segl
- Sunna og hadith
- Koranen og sura
- De fem søjler
- Hadj, kabaen, mekka, Hidjra, Medina
- Sunni-islam, Shia-islam
- Kalif
- Imam
- Moske
- Umma
- Djihad/jihad
- Sharia, fiqh og de fire rødder eller kilder
- Halal, haram
- Euroislam, ghettoislam og kulturislam

Læst materiale i forløbet (ca. 50 sider):

INTRO TIL ISLAM + MODERNE DANSK ISLAM
- ”Øjenåbner: Hvorfor være muslim’?”, s. 89-91 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Fakta om islam”, s. 92 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Islam i Danmark”, s. 113-118 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Tabel 3: Muslimer i Danmark”, udgave fra 2016, kilde: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=161

ISLAMS HISTORISKE UDVIKLING OG PROFETEN MUHAMMED
- ”Tilblivelse” + ”Den nye religions udvikling”, s. 93-96 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Om Koranen i punkter” + ”Sproglig stil i Koranen", handouts fra LF
- BBC-dokumentaren ”Den søgende. Muhammeds liv (1)” (56 min.) sendt på DRKultur 16. juli 2014.
- ”Aktører i BBC-dokumentaren”, handout
- Korantekst ”Tildækket (al-Muddaththir, fra Mekka)”, Sura 74, vers 1-10
- Hadith – ”Den første åbenbaring”, Kildehenvisning: Hadithen "Den første åbenbaring" er her hentet fra Gads religionshistoriske tekster s. 401-402.

TRO OG RITUALER I ISLAM
- ”Hvad tror muslimer på?”, s. 108-109
- Religiøs praksis – de fem søjler, s. 97-103
- ”En overvældet pilgrim”, T22 i Forman Islam og muslimerne – OCR
Af Saliha Marie Fetteh: ”Almisse er afgørende i islam”, fra Religion.dk, 26. august 2015, https://www.religion.dk/synspunkt/det-er-en-integreret-del-af-islam-hjaelpe-fattige-og-noedlidende-hvorfor-man-i-de

DET ISLAMISKE SAMFUNDSSYN OG TØRKLÆDET
- ”Det islamiske samfundssyn”, s. 110-112.
- "Påklædning", fra ”Tema: Kvinder og islam” fra ’Klassisk og moderne islam’ af Deniz Kitir, Systime,
https://islam.systime.dk/?id=157&L=10#c344
- Koranen om kvinders hovedbeklædning: Sura 24 (Lyset) vers 31
- Bibelen om kvinders hovedbeklædning: Det nye testamente, Paulus’ breve. 1. Korintherbrev kap. 11 v. 6-9
- "Taliban indfører ny lov, der forbyder kvinders stemmer og ansigter i det offentlige rum" af Franziska Weiss Lauritzen, TV2, 24. aug 2024, https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-08-24-taliban-indfoerer-ny-lov-der-forbyder-kvinders-stemmer-og-ansigter-i-det-offentlige-rum
- ”Sherin Khankan: Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder (uddrag)” og ”Tørklædet definerer ikke, hvem Inas fra Esbjerg er (uddrag)” , fra ”Tema: Kvinder og islam” fra ’Klassisk og moderne islam’ af Deniz Kitir, Systime, https://islam.systime.dk/?id=157&L=10#c344
- "DF vil forbyde religiøs hovedbeklædning: - Gammel vin på nye flasker"
Af Frederik Zeuner, TV2Fyn.dk, 18. feb 2023, https://www.tv2fyn.dk/region-syddanmark/df-vil-forbyde-religioes-hovedbeklaedning-gammel-vin-paa-nye-flasker
- Foto fra ”Hijab eller bikini til beach- volley?”, Kristeligt Dagblad, 12.08.16, https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/hijab-eller-bikini-til-beach-volley
- Mona Haydar - Hijabi (Wrap my Hijab) (3:19), https://www.youtube.com/watch?v=XOX9O_kVPeo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Etik og klima

Et forløb om etik, der har været del af et flerfaglighedsforløb om klima sammen med klassens studieretningsfag biologi.

Formålet med forløbet:
- at I træner at kunne karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- at I træner at kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- at I træner at kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Væsentlige begreber, fænomener og teorier:
- Etik og etiske dilemmaer
- Samfundstyper og etik
- Sekulær/ikke-religiøs betinget etik
- Religiøs betinget etik, fx inden for islam, jødedom og kristendom (vestlige religioner) og hinduisme og buddhisme (østlige religioner)
- Menneske-, verdens- og gudsopfattelse
- etiske traditioner: nytteetik, pligtetik, tabuetik
- natursyn og verdensbilleder
- det klassiske og det holistiske/systemiske verdensbillede
- antropocentrisk eller post-antropocentrisk verdensbillede
- Bottom-up eller top-down

Læst materiale i forløbet (ca. 30 sider):

ETIK OG KLIMA:
- Hvad er etik?", "Hvorfor opstår der etiske dilemmaer?", Kilde: Etik i det senmoderne samfund, https://etikidetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=135&L=10
- Samfundstyper og etik, Kilde: Etik i det senmoderne samfund, https://etikidetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=140&L=10
- Om nytteetik, pligtetik og tabuetik i "Etiske traditioner"
Kilde: Poul Storgaard Mikkelsen: ’Klimaetik & religion’, Forlaget Univers, 2020, s. 77-85.
- "Natursyn", fra Liv bogen, Høgslund, Lindhardt og Ringhof 2018, s.
- "Verdensbilleder", Kilde: Poul Storgaard Mikkelsen: ’Klimaetik & religion’, Forlaget Univers, 2020, s. 27-31.
- Analysemodel til tekster i religion - med eksempler.pdf
- Input til analyse af etiktekster.docx
- Peter Kemp: "Fra miljøetik til bioetik" fra 'Det uerstattelige'. Spektrum 1991, s. 182-185., Her hentet fra Poul Storgaard Mikkelsen: ’Klimaetik & religion’, Forlaget Univers, 2020, s. 89-91.
- ”Gud! Er du grøn? – KlimaFokus” (16:56), Vært: Nina Bendixen, Gæst: Jens André Herbener, Klimakysset, https://www.klimakysset.dk/klimafokus-stil-skarpt-paa-klimaet/religion-og-klima-religion-etik/
- ”Verdens religioner og klimadebatten”
Kilde: Poul Storgaard Mikkelsen: ’Klimaetik & religion’, Forlaget Univers, 2020, s. 97-105.
- Peter Kjær Flyvholm: "Ny klimalov må ikke blive ved at lade, som om den grønne omstilling kommer uden afsavn", Information.dk, 6. maj 2025, https://www.information.dk/debat/2025/05/ny-klimalov-maa-ved-lade-groenne-omstilling-kommer-uden-afsavn (læst som repetition i slutningen af skoleåret).

SUPPLERENDE MATERIALE:
Materiale koblet til flerfaglighedsprojektet:
De tre fakulteter, videnskabsteori og religionsfagets metoder
- De tre fakulteter - skematisk oversigt.docx
- Videnskabsteori og religionsfagets metoder, 3u 2024-2025.docx

Projektkøreplan + at problemformulere
- Den Videnskabelige Basismodel - en projektkøreplan.docx
- Sådan kommer du fra problemstilling til problemformulering.pdf
- Opgave- og problemformulering i SRP med religion på STX - Religion - STX | Emu.dk,
- Opgave- og problemformulering i SRP med religion på STX, https://emu.dk/stx/religion/srp-og-fagligt-samspil/opgave-og-problemformulering-i-srp-med-religion-paa-stx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Hvem bestemmer over naturen. Den grønne trepart

Hvem bestemmer over naturen?
flerfaglighedsforløb 3u 2024-2025

Problemformulering:
OBS: FORMULERES AF JER. Jeres overordnede problemformulering (undersøgende spørgsmål) skal I selv formulere på baggrund af den vej, I vælger i problemstillingerne.

Mulige problemstillinger:
Hvilke effekter har vores meget intensive landbrug på den omkringliggende natur
Hvad forstår man ved biodiversitet?
Hvorfor er biodiversitet så vigtigt?
Hvad har iltsvindsproblemerne i vores fjorde og have med landbruget at gøre?
Hvad er lavbundsjorde og hvorfor skal især de udtages fra dyrkning?
Hvordan påvirker landbruget CO2 regnskabet?
Hvorfor vil man gerne have langt mindre husdyrproduktion i landbruget?

Materialer:
Økologibogen
Politiken torsdag den 31/10:
- Nu viser regeringens egne tal det: Den grønne trepart er et skridt tilbage for vandmiljøet.
- Se ind i trepartens fremtidslandskab. Vi har visualiseret det Danmark, som naturen får lov at tage tilbage
Fra Biodiversitetsbogen, Nucelua 2022. Beskyttelse via lovgivninge. Side 128-147

2.1. Faglige mål (SRP)
Eleverne skal kunne:   
– afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling   
– planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag   
– demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder   
– udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder   
– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale   
– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling   
– mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.   

2.1. Faglige mål (biologi)
Eleverne skal kunne:   
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

2.1. Faglige mål (religion)
Eleverne skal kunne:   
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver   
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

MATERIALER TIL RELIGION:
De tre fakulteter, videnskabsteori og religionsfagets metoder
- De tre fakulteter - skematisk oversigt.docx
- Videnskabsteori og religionsfagets metoder, 3u 2024-2025.docx
- Analysemodel til tekster i religion - med eksempler.pdf
- Input til analyse af etiktekster.docx

Projektkøreplan + at problemformulere
- Den Videnskabelige Basismodel - en projektkøreplan.docx
- Sådan kommer du fra problemstilling til problemformulering.pdf
- Opgave- og problemformulering i SRP med religion på STX - Religion - STX | Emu.dk,
- Opgave- og problemformulering i SRP med religion på STX, https://emu.dk/stx/religion/srp-og-fagligt-samspil/opgave-og-problemformulering-i-srp-med-religion-paa-stx

Etik og klima:
Hvad er etik?", "Hvorfor opstår der etiske dilemmaer?"
- Kilde: Etik i det senmoderne samfund, https://etikidetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=135&L=10
- Samfundstyper og etik, Kilde: Etik i det senmoderne samfund, https://etikidetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=140&L=10
- Om nytteetik, pligtetik og tabuetik i "Etiske traditioner"
Kilde: Poul Storgaard Mikkelsen: ’Klimaetik & religion’, Forlaget Univers, 2020, s. 77-85.
- "Natursyn", fra Liv bogen, Høgslund, Lindhardt og Ringhof 2018, s.
- "Verdensbilleder", Kilde: Poul Storgaard Mikkelsen: ’Klimaetik & religion’, Forlaget Univers, 2020, s. 27-31.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme

Hinduismens mangfoldighed har været den røde tråd i forløbet og med udgangspunkt i henholdsvis Vedaerne, Upanishaderne og Bhagavad Gita har vi arbejdet med guds-, menneske- og virkelighedsopfattelse i hinduismen. Vi har undervejs haft fokus på kastesystemet, de tre frelsesveje samt hinduisme i DK og Indien i dag.

Formålet med forløbet:
- at I skal kunne redegøre for væsentlige sider af hinduisme, som eksempel på en større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- at I skal kunne karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- at I skal kunne karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- at I skal kunne karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- at I skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Væsentlige begreber og fænomener:
- Etnisk hindu, Konvertit(hinduer)
- Gudsopfattelse, menneskeopfattelse og virkeligheds-/verdensopfattelse
- Vedaerne, Upanishaderne og Bhagavadgita
- Kastesystem, Varna og Jati
- Brahman, atman, karma, samsara og moksha
- Genfødsel-/reinkarnation
- Asket og askese
- De tre frelsesveje og de fire livsaldre
- Yoga, meditation, puja
- Hindunationalisme og hindutva

Læst materiale i forløbet (ca. 45 sider):

LÆST MATERIALE:
a) Hinduismens mangfoldighed
- ”Fakta om hinduisme”, s. 122 i ’Grundbogen til religion c’.
- ”Øjenåbner: hinduismens mangfoldighed”, s. 119-121 i ’Grundbogen til religion c’.
- BBC-dokumentar: ”Rejsen ad de hellige floder ( 2 )” (48 min.), sendt på DR2, udsendelsesdato: 15. april 2017

b) Vedaerne – kastesystemet og offer
- "Vedaerne - forestillingen om de mange guder", s. 123-126 i ’Grundbogen til religion c’.
- Kastesystemet illustreret Kastesytemet illustreret.docx
- Hindudating - vigtige elementer i forhold til valg af ægtefælle.docx
- ”Purusha-hymnen”, mytisk tekst
- ”Offer” fra Begrebsnøglen til religion, Systime, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=150&L=10

c) Upanishaderne – forestillingen om gud som en kraft
- ”Hinduismens helligtekster – skematisk set”
- ”Upanishaderne – forestillingen om gud som en kraft”, s. 127-129 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Upanishad-tekst om atman og brahman – Shvetaketu belæres”

d) Bhagavad Gita – forestillingen om den personlige og kærlige gud
- ”Bhagavad Gita – forestillingen om den personlige og kærlige gud”, s. 129-131 i ’Grundbogen til religion c’.
- ”Bhagavadgita og de tre frelsesveje – noteark”
- "”T11 Uddrag af Bhagavadgita”", T11 Uddrag af Bhagavadgita.pdf

e) Puranaerne – forestillingen om de mange guder + Religiøs praksis i hinduismen
- ”Puranaerne – forestillingen om de mange guder” og ” Religiøs praksis i hinduismen”, s. 134-137 i ’Grundbogen til religion c’.
Kort undersøgelse af udvalgte hinduistiske guder:
- Trimurti, Brahma, Vishnu, Shiva: ”De vigtigste guder i hinduismen”, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-vigtigste-guder-i-hinduismen
- Gudinder/Shakti-energi/kraft, Durga, Kali og Parvati, Lakshmi, Sarasvati: ”Stærke kvinder i hinduismen”, https://www.religion.dk/hinduisme/staerke-kvindeskikkelser-i-hinduismen
- ”Ganesha: ”Den hinduistiske gud Ganesha”, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/den-hinduistiske-gud-ganesha

f) Hinduisme i Danmark i dag
-”Danmark og England”, s. 137-140 i ’Grundbogen til Religion c’.
- DR2-dokumentar: ” Teenageren og gudinden” (29 min.), udsendelsesdato: 4. oktober 2006, udlånes på CFU
- Besøg fra Hare Krishna, Lalitanatha dasa og hans kone (med de borgerlige navne Leif og Dorthe)

g) Hinduismen i Indien i dag
- 'Hinduismen i Indien i dag', Kilde: 'Hinduismen' af Allan Poulsen, Systime 2025, https://hinduismen.systime.dk/?id=343
- Savarkar - 'Hindutva', T33 fra Hinduismen - OCR
- ”PORTRÆT Myte-mager, krokodille-kriger og indisk premierminister for tredje gang”, DR.dk, 4. juni 2024: https://www.dr.dk/nyheder/udland/portraet-myte-mager-krokodille-kriger-og-indisk-premierminister-tredje-gang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Kristendom

Kristendommens grundmyte – oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten – har fungeret som den røde tråd i forløbet. Derudover har vi sat spot på Jesus Kristus og forståelsen af ham i kristendommen som både menneske og gud. Vi har desuden haft fokus på etik og på moderne dansk kristendom og i den forbindelse haft forskellige religiøse aktører inden for religionen på banen.

Formålet med forløbet:
- at I kan redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- at I får trænet jeres evne til at karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- at I får trænet jeres evne til at karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- at I får trænet jeres evne til at karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- at I får trænet jeres evne til at demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- at I får trænet jeres evne til at disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

Væsentlige begreber, fænomener og personer:
- Guds-, menneske- og virkelighedsopfattelse i kristendommen
- Den kristne grundmyte: oprindelsesmyten – problemmyten – løsningsmyten
- Bibelen – GT og NT, den gamle pagt/aftale og den nye pagt/aftale
- Jødekristne, hedningekristne
- Syndefald, synd, arvesynd, syndsbevidsthed
- Nåde, gerninger, tro, synd, frelse.
- Jesus Kristus, den historiske Jesus og den mytiske Kristus
- Paulus og Luther
- Katolicismen og protestantismen
- Grundtvigianisme – Indre Mission
- Det dobbelte kærlighedsbud og næstekærlighed

Læst materiale i forløbet (ca. 60 sider):

INTRO OG KRISTNE FORESTILLINGER
- ”Øjenåbner: Eat’n’Meet Jesus”, s. 49-51 i ’Grundbogen til religion c’.
- ”Fakta om kristendom”, s. 52 i ’Grundbogen til religion c’.
- ”Hvad tror kristne på?”, s. 70-73 i ’Grundbogen til religion c’.
- Sammenligning af trosbekendelser, se s. 4 i dokumentet ”Kristne forestillinger”
- Den kristne grundmyte: oprindelsesmyten – problemmyten – løsningsmyten, se s. 5 i dokumentet ”Kristne forestillinger”
- "Kristendom basis1" (10:56), af Religionsnørden, lagt på YouTube d. 9. jun. 2017, https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE, Kristendom basis1
- Den kristne menneskesyn, s. 74-75 i ’Grundbogen til religion c’
- Skabelses- og syndefaldsmyten: ”1. Mos 1-3”, i dokumentet ” Kristne forestillinger, 3u 2024-2025”, s. 8-9
- ”Syndefaldet og arvesynden – noteark”, i dokumentet ” Kristne forestillinger, 3u 2024-2025”, s. 11-12.
- Ricardt Riis: ”Syndefaldet i mit liv”, Religion.dk, 4. maj 2004,
https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-kristendom/syndefaldet-i-mit-liv

KRISTENDOMMENS HISTORISKE UDVIKLING – JESUS, PAULUS OG LUTHER
- ”Den historiske Jesus – fra Jesusbevægelse til verdensreligion”, s. 53-55.
- ”Paulus – kristendommen selvstændiggøres fra jødedommen”, s. 54 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Romerriget som ideel missionsmark: Kristendommens udbredelse”, s. 55 i ’Grundbogen til religion c’
- Rom 5,1-11: ”Fred med Gud”
- Rom 5,12-21: ”Adam og Kristus”
- Gal 5,1-12: ”Kristus eller omskærelse”
- ”Oversigt over kristendommens formative periode (30-451 e.v.t.)”, s. 59 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Den første splittelse: Ortodoks og katolsk kristendom”, s. 60 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Den anden splittelse: Katolsk og protestantisk kristendom”, s. 61-62 i ’Grundbogen til religion c’
- ”5 skarpe om Luther” (19 min.) ved filosof Anders Fogh Jensen, TV-program fra DRKultur, 2013 (kan udlånes på CFU)
- "Luther og protestantismen" inklusiv to Luther-citater om det almindelige præstedømme og forholdet mellem tro og gerninger, Kilde: Kultur og samfund, Systime.dk, https://ks.systime.dk/index.php?id=173.

LØSNINGSMYTEN – JESUS KRISTUS
- ”Den mytiske Kristus – evangeliernes fremstilling af Jesus”, s. 56 i ’Grundbogen til religion c’
- Indledningerne til Matt.-, Markus- og Johannesevangeliet, uddrag af 1. kapitel, tekst 5, s. 57 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Jesu sidste dage – Mark. 14,12-15,47”
- Jesu opstandelse, kap. 12 fra 'Menneskesønnen', ”12”, s. 129-136 i Peter Madsen: Menneskesønnen., Bibelselskabets Forlag, 1995.

RELIGIØS PRAKSIS I KRISTENDOMMEN OG MODERNE DANSK KRISTENDOM
- ”Religiøs praksis i kristendommen” s. 63-69 i ’Grundbogen til religion c’ (OBS: Spring alle de mange øvelser og tekster over (de blå og de gule bokse).
- "Folkekirkens medlemmer", statistik om folkekirken fra Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/statistik-om-folkekirken/medlemmer
- Højmesse i den danske folkekirke, om dagens prædikentekster: https://www.bibelselskabet.dk/praedikentekster-indevaerende-aar
- Vibeke Bidstrups prædiken 4. søndag efter helligtrekonger
https://www.dansketaler.dk/praedikener/tale/vibeke-bidstrups-praediken-4-sondag-efter-helligtrekonger
- "Gudstjenesten: Spændt ud mellem magt og afmagt - Kristoffer Eriksen" (21:34-32:44 (ca. 11 minutter), Gudstjeneste på DR1 sendt søndag d. 2. februar 2025, https://www.dr.dk/drtv/episode/gudstjenesten_-spaendt-ud-mellem-magt-og-afmagt-_-kristoffer-eriksen_503380
- Tre citater af Kierkegaard, Grundtvig og Beck, T20, T21 og T22 s. 85 i ’Grundbogen til religion c’
- Fire tekster af Mickey Gjerris, Tobias Stern Johansen, Christian Hedegaard og Brian Christensen, T23, T24, T25 og T26 på s. 87-88 i ’Grundbogen til religion c’
- ”Indre Mission og grundtvigianisme fra Formans 'De kristnes religion'”.
- ”Dén går ikke. Prædiken 2. Søndag efter Trinitatis” af Stig G. Rasmussen
- Besøg af og workshop med Karina Skov Iversen, instruktor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Fokus: Kristen etik med fokus på Kierkegaard, forholdet mellem menneske og ånd og eutanasi.

KRISTEN ETIK
- ”Kristen etik: Hvad er næstekærlighed – og hvem er næsten?”, s. 76-79 i ’Grundbogen til religion c’
- De ti bud, 2. Mosebog 20,1-17
- De 10 Bud ifølge GT og Luther
- Mark. 7,1-23: ”Spørgsmålet om rent og urent”
- Matt 5,21-30 og 5,38-48: ” ”Bjergprædikenen”
- 3. Mos 19,17-18 og 3. Mos 19,33-34: ”Religiøse og sociale bud og forbud”
- Matt. 22,34-40: ” Det største bud i loven”
- Luk. 10,25-37: ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde