Holdet 2024 ol/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Marie Kjærgaard
Hold 2024 ol/c (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID
Titel 2 II SKULPTURKUNST
Titel 3 III GRÆSK EPOS: HELTEN ACHILLEUS
Titel 4 VI TRAGEDIE: EURIPIDES' MEDEA
Titel 5 V FILOSOFI: ER DEMOKRATI DEN BEDSTE STYREFORM

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID

I ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID (tekstsøjle med antikt udgangspunkt + flerfaglighedsforløb i samarbejde med engelsk)

FORLØB
I dette forløb læser vi en række af Ovids metamorfoser med fokus på kærlighed, forvandlingsmotivet og receptionen af disse fortællinger.

Vi undersøger skildringen af den destruktive kærlighed og den gensidige kærlighed, ligesom vi forkuserer på årsagen til forvandlingen, selve forvandlingsøjeblikket, forvandlingen og dens konsekvenser. Vi arbejder med metamorfosens litterære funktioner i Ovids værk.

Vi læser metamorfoserne som både straf og forvandling. Vi reflekterer over, hvorfor guderne straffer de ofre, som de udsætter for traume, hvorfor ofrene forvandles til og fremstilles som monstre, og hvordan metamorfosernes forvandlingsmotiv kan give et sprog til at tale om traume.

Vi trækker linjer fra de tavsliggjorte ofre i metamorfoserne til kejser Augustus' censur og forvisning af Ovid i 8 evt og Augustus' ønske om at vende tilbage til de romerske dyder.

Vi arbejder med antik reception ved at perspektivere til populærkulturens brug af forvandlinger i deres fortællinger, og hvordan de har trukket netop på antikkens fortællinger, forvandlinger og monstre i deres fantasyuniverser.

BEGREBER
Genrerbetegnelser: myte, epos og metamorfose
Genretræk: (heksameter)vers,  epitet, patronymikon og epos-lignelse, forvandlingsmotiver (metamorfose, shapeshifting og antropomorf teofani)
Guddomsforholdet: den guddommelige indgriben, vindicta (redning, straf, hævn) do ut des, (antropomorf) teofani), hybris og nemesis
Amor (kærlighed og begær), romerske dyder (virtus, pietas og fides) og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
Ovids metamorfoser v/Otto Steen Due 1999 (læst i klassesæt på skolen - I har nu teksterne i som pdf):
Arache (VI vers 1-145 side 145-150) = 6 bogsider
Callisto ( II 401-530 side 50-55) = 6 bogsider
Apollo og Dafne (I vers 451-567 side 24-28) = 5 bogsider
Perseus, Andromeda og Medusa (IV vers 604-803 side 114-120) = 7 bogsider
Tiresias, Ekko og Nacissus (bog III vers 316-401 side 78-84) = 7 bogsider
Proserpinas rov med flere ( bog V vers 341-571 side 132-140) = 9 bogsider
Orpheus i underverdenen og Orpheus' død (bog X vers 1-85 side261-264 og bog XI vers 1-66 side 287-289) = 7 bogsider
Icarus og Daedalus og Perdix' forvandlig til agerhane (bog XIII vers 183-235 side 207-209) = 4 bogsider
I alt: 48 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Harry Potter and the Philosopher's Stone (film): scenen "Harry and Ron are late for McGonagall's class"
Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (film): scenen “Boggart"
Peter Paul Rubens’ “Head of Medusa” (1617-1618)
Benvenuto Cellini’s “Perseus with the Head of Medusa” (1545-1554)
Luciano Garbati’s “Medusa”  (2008)
Anders And - Mytologiens helte

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 12 og 30-38
- Olympiske guder i Livet i det klassiske athen s. 185 og 188-194.pdf
- Afsnittet "Transfigurations" i Harry Potter and the Classical World - Greek and Roman allusions in J.K. Rowling’s modern epic (2012) s. 112m-114
- Chené van der Merwe: Reading Ovid in the #MeToo era: a feminist reception of rape scenes in the Metamorphoses (s. ii og 67-74ø)
- Natalie Haynes Stands Up for the Classics, Series 6 - Eurydice
- Psyche: Ovid’s tales of mutual love show he was more than a poet of rape
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 II SKULPTURKUNST

Søjle II: SKULPTURKUNST (Kunstsøjle med moderne udgangspunkt)

FORLØB
Vi søsætter dette forløb med kunstneren Damien Hirsts film 'Treasures from the wreck of the unbelievable' (2017). Herefter fokuserer vi på den antikke skulpturkunst fra arkaisk til romersk tid. Vi undersøger formsprogets udvikling og kunstens funktion for at tegne et billede af  tidens samfund, idealer og værdier. Forløbet afrundes med en skriftlig opgave om en tildelt skulptur.
Afslutningsvis anvender vi skulpturanalysen i analyser af antikke skulpturer på Glyptoteket, hvor enkelte skulpturer fra pensum står.

BEGREBER & TERMER
Førarkaisk tid, arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj- og senklassisk), hellenistisk tid og romersk tid.
Rundskulptur, størrelse, materiale, original eller kopi (med støtte), fundsted, kunstner, standmotiv (frontal stilling, kontrapost og fri stilling, ad locutio), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, individualiseret og realistisk), komposition (symmetri, harmoni og kontrast), krop, beklædning og tøj (våddraperi, khiton, peplos, toga), ansigt (perlelokker, mandelformede øjne, arkaisk smil, streng stil), attribut, motiv (situation), funktion (mindesmærke, votivgave og gudestatue) og polykromi (mangefarvethed).

LÆRERPLANEN
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og deres betydning for senere kultur
- overveje, hvordan antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF: figurangivelser læses sådan (figur i Paideia/figur i bogen Græsk kunst, som vi brugte i klassen)
- Arkaisk tid: Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion (figur 30/102), Kore fra Akropolis (figur 36/70), Aristódikos-kouros (figur 32/105), Peploskoren (figur 34/110) og Rayet-hovedet (Glyptoteket)
- Klassisk tid: Kritios-drengen (figur 72/64), Vognstyreren (figur 73 /238), Zeus/Poseidon (figur 77/239), Doryfóros/Spydbæreren (figur 114/244), Såret Amazone (Glyptoteket /figur 249), Hermes med det lille Dionysos-barn (figur 142/274) og  Afrodite fra Knidos (figur 143/273)
- Hellenistisk tid: Laókoon-Gruppen (figur 164/306), Artemis og Ifigenia (Glyptoteket / figur 305), Nike fra Samothrake (figur 167/300) og Siddende bokser (figur 170/310)
- Romersk tid: Prima Porta (figur 195), Kejser Claudius (figur 194) og Kejser Caligula (Glyptoteket)
Svarende til 19 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Bernini: David (1623-24) og Apollo og Daphne (1622-1625)
Michellangelo: David (1501-04)
Donatello: David (1445)
Hirst:  Walt Disney ()
Elevfunden perspektivkunst fra renæssancen, nyklassicimen og Hirst

SUPPLERENDE STOF
Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 47-53, 93-100, 129-136, 171-176 og 201-206
Fich, Fischer-Hansen, Moltesen og Waaben (1999): Græsk kunst (brugt i timerne)
- Statuernes standmotiv s. 272-273
- Den nøgne kvindefigur s. 278-279
- Skulpturanalyse s. 282-283 (pdf)
- Græsk kunst og dens indflydelse på senere europæisk kunst og arkitektur s. 285-300 (pdf)
Khan Academy: Video om Berninis David
Videnskab.dk: Antikke skulpturer havde masser af farver fra d. 6/2 2013
- Forskere sætter kulør på antikke skulpturer fra d. 24/3 2013
- Ekskursion til Glyptoteket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 III GRÆSK EPOS: HELTEN ACHILLEUS

Skip 6. snag for at vinde tid?

Søjle III: GRÆSK EPOS: HELTEN ACHILLEUS (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

FORLØB
I dette forløb skal vi følge helten Achilleus i det antikke epos 'Homers Iliade'. Vi undersøger, hvordan heltens vrede driver fortællingen, og anvender det homeriske helteideal til at karakterisere heltene, deres relationer og forholdet mellem Homers guder og helte.
Vi indleder forløbet ved at se David Farrs adaption af tvekampen mellem Achilleus og Heltor fra Netflix-serien ’Troy: Fall of a City’ og afrunder forløbet med en komparativ analyse mødet mellem Priamos og Achilleus, som det skildres af Homer og Peter Jackson i filmen 'Troy' (2004).
Vi diskuterer, hvordan disse helte fremstår som rollemodeller i antikken og i dag ved at perspektivere til heltebilledet i fantasyuniverserne Lord of the Rings, Harry Potter og Game of Thrones.
I arbejdet med ’Iliaden’ opnår vi kendskab til eposgenren og den mundtlige fortælletradition; herunder eposets karakteristiske træk og de homeriske digtes tilblivelse.

LÆREPLANEN
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

BEGREBER
Myte, epos, (heksameter)vers, prooímion, epitet, patronymikon, homerisk lignelse, formelvers, formeltema, æblestriden/Paris’ dom, ménis, det homeriske helteideal (areté, timé, kléos), guddomsforholdet (do ut des, guddommelig indgriben, teofani og antropomorf teofani, oíkos, moira og paideía.

KERNESTOF
Homers Iliade v/Otto Steen Due 1999 (læst i klassesæt på klassen; I har nu fået en pdf)
- 1. sang, vers 1-492, s. 9-23 (skænderiet ml Agamemnon og Achilleus)
- 6. sang vers 318-529 s. 140-146 (Hektor i Troja)
- 16. sang vers 1-144 s. 355-359 (Patroklos udsendes) og vers 783-867 s. 378-381 (Patroklos' død)
- 18. sang, vers 1-138 s. 411-415 (Achilles’ sorg og lidelse)
- 22. sang vers 25-413 s. 491-503 (Tvekampen mellem Achilleus og Hektor og Hektors død)
- 24. sang vers 1-76 s. 543-545 (Achilleus skænder Hektors lig), vers 469-562 s. 557-559 (Priamos køber Hektors lig fri) og vers 777-804 s. 566-567 (Hektor begraves)
- samlet omfang: 45,5 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- World Press Photo of the Year 1966 (https://www.worldpressphoto.org/collection/photo/1966)
- David Benioff og D.B. Weiss: Game of Thrones S7E6 af "Beyond the Wall" (44:04-54:04) (En gruppe af seriens helte samles på en fælles mission)
- David Farr: Troy: Fall of a City  S01E06 (2018): Krigen og tvekampen mellem Achilleus og Hektor ( 1.00-2.50,12.00-13.20, 30.00-56.13/)
- Madeline Miller: Achilles' sang kapitel 6 (Kærlighedsforholdet mellem Achilleus og Patroklos spirer)
- Wolfgang Petersen: Troy (2004): “Skænderiet mellem Agamemnon og Achilleus” og “Mødet mellem Priamos og Achilleus” (https://www.youtube.com/watch?v=mWXC1_Fbvz8)
- Tobias Menzies læser The Iliad (16:08-27:36) (https://www.youtube.com/watch?v=p9vUF-8PjY4)
- JK Rowling: Harry Potter og Dødsregalierne (2007) s. 637m-643m (Sidste duel mellem Lord Voldemort og Harry Potter)
- JRR. Tolkien: Ringenes Herre (1954) s. 494ø-m + 503-504n (Boromirs død)

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s 10-19, 23-30 og 40-43
- British Museum: Who was Achilleus? fra 2019 (https://www.britishmuseum.org/blog/who-was-achilles)
Natalie Hayes: Natalie Haynes Stands Up for the Classics, Series 5, Homer - The Iliad (https://www.bbc.co.uk/sounds/play/m000d7p2)
Rasmus Sevelsted: Sorg og vrede. Om Iliadens patos i Patos-nummeret af Logos 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 VI TRAGEDIE: EURIPIDES' MEDEA

Søjle IV: TRAGEDIE: MEDEA (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

I dette forløb skal vi læse tragediedigterens Euripides’ (480-406 fvt.) tragedie Medea. Den blev opført i 431 fvt. i det demokratiske Athen som en del af Dionysosfesterne til ære for guderne. Tragedien handler om Medea, der ønsker at hævne sig på eksmanden Jason, der har forlovet sig med en anden. Vi fokuserer i læsningen på, hvordan Medeas fremstilles i møderne med eksmanden Jason, Jasons kommende svigerfra Kreon og den athenske kong Aigeus samt hendes hævntogt. Vi undersøger tragediedigterens brug af genrens virkemidler og struktur til at belyse temaerne mand/kvinde, magt/afmagt, svigt/kærlighed og hævn.
I arbejdet med Euripides’ Medea opnår vi kendskab til Aristoteles’ dramateori, og vi perspektiverer til National Theatres opsætning af Medea fra 2014.

BEGREBER
Genrene drama, tragedie og mythos, tragediens dele (prologos, parodos, epeisódion, stásimon, kómmos og exodos), Aristoteles' dramateori (éleos, fóbos og katarsis), oíkos og pólis, magt, monarki, tyrani og demokrati, hikésia barbar og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF (I har bogen)
Euripides: Medea v/Marcel Lysgaard Lech (2016) vers 1-1413
- samlet omfang: 28 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- National Theatres Medea fra 2014

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia (2012), s. 101-106, 108m-111, 115-116 og 123-128.
- Robert Flaceliere (1967): "Ægteskabet" i: Dagligt liv i Grækenland på Perikles' tid, s. 63m-69m
- Glyptotekets podcast Medea (0:00-28:30)
- Marcel Lysgaard Lech: Offerroller i Euripides' Medea i: Logos 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer