Holdet 2024 ol/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Linda Søndergaard Pedersen
Hold 2024 ol/d (3d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Myter
Titel 2 Den homeriske helt
Titel 3 Skulpturkunst
Titel 4 Tværfagligt projekt om politisk kommunikation
Titel 5 Demokrati eller monarki/tyranni
Titel 6 Hvad er lykke? Et forløb om kærlighed og poesi.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Myter

Introduktion til faget, græsk mytologi og mytebegrebet.

Paideia og http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm benyttes til baggrundsviden mm.

I forløbet trænes den tekstnære læsning og udover almindelig tekstanalyse og fortolkning arbejdes med følgende fagbegreber:
Græske:
- aitiologia
- mythos
- hybris
- nemesis
- týke
- moíra
- sofrosýne
- antropomorfisme
Romerske:
- fata og fortuna
- vindicta
- pudicitia
- justitia
- virtus, pietas og fides

Genre:
- epos og stiltrækkene hørende til Ovid samt Vergil
- dialog/dramagenre hos Lukian
- logos og historiografi hos Herodot

Af kernetekster læses:
- Lukian "Paris' dom"
- Ovid "Metamorfoser" 3.253-510: Ekko og Narcissos
- Ovid "Metamorfoser" 6.401-674: Procne og Philomela
- Vergil "Aeneiden" 4.1-411: Dido og Aeneas
- Herodot "Kong Kroisos" bog 1.1, 1.5-13, 1.26-33

Litteraturudgaver:
Lukian:  http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/lukian/paris.htm
Ovid: Metamorfoser oversat af Otto Steen Due, Gyldendal, 2005
Homer: Odysséen oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter, 2002
Vergil: Aeneiden oversat af Otto Steen Due, Gyldendal, 2007
Herodot i udvalg  ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, 1978

Samlet ca. 50 sider.

Perspektivmateriale:
- Siri Ranva Jakobsen "Dafnesyndromet"
- Uddrag Netflix-serie "KAOS" sæson 1 episode  1 minut 1-15 og 30-33 samt afsnit 3 minut 1-3.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den homeriske helt

Forløb med udgangspunkt i moderne problemstilling: Hvorfor ser vi film/tv-serier/teaterstykker og læser bøger? Hvad kendetegner den gode fortælling? Hvordan karakteriseres hovedpersonen (helten) ofte?

Vi ser
Troy: The fall of a city sæson 1 episode 1 (Paris' dom) og episode 6 (minut 1-2,5, 12-13 og 30-56: Tvekampen mellem Hektor og Achilleus).

Derefter læses Homer og vi analyserer med fokus på genretræk, Homers fortællestil (prooimion, patronymikon, epiteton ornans, homerisk lignelse, formelvers, daktylisk heksameter) og eftertidens reception.

Af fagbegreber til analyse af homerisk helteideal benyttes
- do ut des
- kleos
- timé
- areté
- sofrósyne
- retoriké
- gudfrygtighed

Af fagbegreber til analyse og fortolkning med fokus på samfundet (normer og kultur, herunder gudebillede) benyttes:
- antropomorfisme
- moira
- tyké
- patriarkalsk
- polis
- oikos
- diké
- teofani


Som baggrundsstof læses uddrag af kapitel 1 i Paideia samt anvendes hjemmesiderne http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm og https://www.britishmuseum.org/blog/who-was-achilles.

Basisteksterne er fra Otto Steen Dues oversættelser:
Homer "Iliade" 1. sang v.1-325 og 22. sang v. 1-423
Homer "Odyssé" 9. sang v. 1-479 og 10. sang v. 133-560

I alt ca. 55 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulpturkunst

Forløb om udvikling af antik skulpturkunst der tager udgangspunkt i "Hvad er meningen med kunst?" som moderne problemstilling. Klassen tager på ekskursion til Glyptoteket.

Fagbegreber er:
Arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj- og senklassisk), hellenistisk tid og romersk tid.
Rundskulptur, størrelse, materiale, original eller kopi (med støtte), fundsted, kunstner, standmotiv (frontal stilling, kontrapost og fri stilling), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, individualiseret og realistisk), komposition (symmetri, harmoni og kontrast), krop (enkle markeringer, naturalistiske, voluminøse), ansigt (inkl. perlelokker, mandelformede øjne, arkaisk smil), streng stil, våddraperi, attribut, motiv (situation), funktion (mindesmærke, votivgave og gudestatue) og polykromi (mangefarvethed).

Skulpturer (kernestof):
Kleobis og Biton (Dioskurerne?) ca. 580 fvt., Delfi
Sfinx fra Naxos ca. 560 fvt., Delfi
Peploskoren ca. 530 fvt. Athen

Kritios-drengen ca. 480 fvt., Athen
Harmodios og Aristogeiton 477 fvt, Athen
Artemision-bronzen ca. 460 fvt., Athen

Såret Amazone ca. 450 fvt.m Glyptoteket
Diskoskasteren ca. 450 fvt.
Spydbæreren ca. 440 fvt., Napoli
Karyatide ca. 420 fvt., Athen

Skraberen ca. 330 fvt., Rom
Afrodite fra Knidos ca. 350 fvt., Rom
Demosthenes ca. 330 fvt., Athen

Den døende galler ca. 230 fvt., Rom
Drikfældig kælling ca. 200 fvt.
Laokoon-gruppen ca. 100 fvt.

portræt af Pompejus ca. 50 fvt., Glyptoteket
Augustus Prima Porta ca. år 0
Romersk kvinde ca. 100 e.Kr.

Perspektiverende materiale:
"David" af Michelangelo
"exquisite pain" af Damien Hirst
"Bereitschaft" og "Siegerin" af Arno Breker
"Ganymedes og ørnen" af Bertel Thorvaldsen
"Apollon og Daphne" af Bernini
"House of Dionysos" af Sif Etona Westerberg
“Agape” af Aske Jonathan Kreilgaard

Til forløbet anvendes dels Paideia, dels http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Graeskromerskskulptur.htm og
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm


Til eksamen anvendes ukendte monumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tværfagligt projekt om politisk kommunikation

I forløbet arbejdes med den moderne højrenationale populisme og antikkens propaganda.

I oldtidskundskab startes forløbet med at høre DR-podcasten om Mussolini afsnit 3 (rundtur i Rom). Hvilke faktorer i et samfund giver politiske ledere mulighed for at udvikle diktatur? Hvorfor har eftertiden gentagne gange set tilbage på romerne med beundring for deres imperietanker?

Vi går tilbage til det athenske demokrati i Perikles' hyldesttale ved krigerbegravelsen i 431 f.Kr. og sammenligner politiske ideologier og kulturelle idealer. Hvordan er denne tale propaganda? Fra skulpturforløbet kan passende inddrages "Tyrandræberne".

De romerske kejserportrætter af Augustus, Marcus Aurelius og Trajan analyseres og fortolkes som politisk kommunikation og propaganda.

Af materiale anvendes Paideia, http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm, skulpturbilleder samt Perikles' tale Af Thukydid i Mogens Herman Hansens "Kilder til det athenske demokrati".

Eleverne arbejder selvstændigt i grupper og besvarer følgende:

- Lav en komparativ analyse af antikkens propaganda og den moderne højrenationale populisme i dag.
- I samfundsfag kan I vælge mellem Dansk Folkepartis politiske kommunikation eller UKIPs politiske kommunikation i forbindelse med Brexit.
- I oldtidskundskab vælger I én af skulpturerne, som I går mere i dybden med, og I finder en moderne perspektivskulptur, der kan knytte de romerske kejserskulpturer sammen med moderne højrenational populisme.

Der skal laves mindst 3 problemstillinger, der tværfagligt besvarer opgaven, og I skal inddrage metode og videnskabsteori.

I afleverer en ppt, og alle fremlægger deres projekt for hinanden i mindre grupper.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati eller monarki/tyranni

Forløb i forlængelse af det flerfaglige forløb om demokrati og moderne højrenationalistisk populisme.

Vi læser et udvalg af antikke kilder, der forholder sig til de forskellige styreformer; Demokrati, Oligarki og Monarki. Hvad kendetegner styreformerne, og hvad er forskellen på monarki og tyranni/diktatur.
Forløbet sammenligner de to bystater Athen og Sparta samt ærkefjenden Perserriget, idet vi læser kilder herom. Dette inkluderer overordnet viden om de to vigtige krige i antikken: Perserkrigene 490-479 fvt og Den Peloponnesiske krig 431-404 fvt.

Teksterne er af forskellig genre, historiografi og filosofisk dialog, og analyseres med blik for genrens karakteristika.
Af fagbegreber i spil er:
- prosa vs poesi
- mytos vs logos
- autopsi
- aitiologi
- sofrosýne
- sophia
- areté
- timé og kléos
- moíra og tyké
- dialektik
- etik og politik

Udover selve kildeteksterne fra antikken læses baggrundsstof (bl.a. Paideia, Mogens Herman Hansens (2007) intro og hjemmesiden oldtidskundskab på Ribe Katedralskole) og vi hører podcasten om betydningen af skulpturgruppen "Tyrandræber": https://historica.dk/tyrandraeberne/

Perspektivering foretages løbende og er udfoldet grundigt i det flerfaglige forløb med samfundsfag, hvor klassen har sammenlignet Perikles' gravtale med en tale af Morten Messerscmidt.

Basistekster:
"Kilder til Demokratiet i Athen" af Mogens Herman Hansen, NNF, 2007:
Herodot Forfatningsdebatten mellem tre persiske stormænd s. 73-77
Thukydid Perikles' gravtale s. 77-86
Platon Staten - om demokrati s. 108-116

"Sparta" af Lars Haastrup, Akademisk Forlag 1991:
Xenofon Lakedaimoniernes statsforfatning s. 107-109, 113-119, 124-126

"Antikkens styreformer til debat" af Erik Christiansen, Gyldendal 1974:
Polyb Styreformernes kredsløb s. 66-71
Cicero "De re publica" s. 72-83 (læst i oversigtsform)

Samlet antal sider ca. 50.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad er lykke? Et forløb om kærlighed og poesi.

Filosofisk forløb om kærlighed, krig og sejr.

Vi læser et udvalg af antikke digte, der belyser dels kærlighedens magt og menneskets ufrivillige kærlighedskamp, dels hverdagslivets muligheder for følelsen af lykke opnået i kærlighed og krig samt olympiske sejre.
De romerske digtere giver nogle filosofiske anskuelser om livet indenfor retningerne stoicisme og epikuræisme, mens Platons Symposion læses i uddrag om erkendelsen af Det skønne som idé via kærlighed.

Som baggrundsstof læses Paideia (kapitlet om Poesi samt uddrag af kapitlet om filosofi) og følgende fagbegreber indgår:
- jambe, elegi, epigram og melisk poesi (primært græsk lyrik)
- sejrsepinikia
- carmen og ode (primært romersk poesi)
- skolia (digte sunget ved symposier)
- bella veneris (Venuskrigene)

- areté, timé, kléos, sofrosýne, sophia, (græsk) og virtus, pietas, pudicitia (romersk)
- idéa og fainomenon
- doxa, aporia, epistéme
- dialektik og dualisme
- stoicisme
- epikuræisme
- logos, ratio og affectus
- animus, fata og fortuna
- autarkeia
- hedoné
- carpe diem

Vi perspektiverer med elevvalgte moderne lyrik - med eller uden melodi/musik.

Basisteksterne er
Sapfo: Fragment 1, 31 og 16. Fra dels Paideia samt "Venuskrigene" af Signe Andersen, Klim 2024.

Skolia af ukendte digtere fra Friis Johansens "Fri mands tale" s. 108-109

Pindar: Olympisk epinikia 11 og 14 fra Paideia samt "Fri mands tale" s. 119

Platon: Symposion fra "Kend dig selv" af Mejer og Tortzen s. 133-143

Catul: 51, 5, 8, 13, 70, 72, 75 og 85 fra "Venuskrigene" samt "Romersk antologi" af Christensen og Tortzen.

Horats: I.9, I.11, II.10 og IV.1 fra "Romersk Antologi" og "Venuskrigene"

Ovid eskapader I.1, II.12 og III.11b fra "Romersk Antologi" og "Venuskrigene".

Martial epigrammer 4.84, 11.62 og 6.39 fra Paideia.

Basisteksterne udgør ca. 35 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer