Holdet 2024 ol/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Marie Kjærgaard
Hold 2024 ol/e (3e ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID
Titel 2 II SKULPTURKUNST
Titel 3 III GRÆSK EPOS: HELTEN ACHILLEUS
Titel 4 IV TRAGEDIE: ANTIGONE
Titel 5 V FILOSOFI: ER DEMOKRATI DEN BEDSTE STYREFORM?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID

I ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

FORLØB
I dette forløb læser vi en række af Ovids metamorfoser med fokus på kærlighed, forvandlingsmotivet og receptionen af disse fortællinger.

Vi undersøger skildringen af den destruktive kærlighed og den gensidige kærlighed, ligesom vi fokuserer på årsagen til forvandlingen, selve forvandlingsøjeblikket, forvandlingen og dens konsekvenser. Vi arbejder med metamorfosens litterære funktioner i Ovids værk.

Vi læser metamorfoserne som både straf og forvandling. Vi reflekterer over, hvorfor guderne straffer de ofre, som de udsætter for traume, hvorfor ofrene forvandles til og fremstilles som monstre, og hvordan metamorfo,sernes forvandlingsmotiv kan give et sprog til at tale om traume.

Vi trækker linjer fra de tavsliggjorte ofre i metamorfoserne til kejser Augustus' censur og forvisning af Ovid i 8 evt og Augustus' ønske om at vende tilbage til de romerske dyder.

Vi arbejder med antik reception ved at perspektivere til populærkulturens brug af forvandlinger i deres fortællinger, og hvordan de har trukket netop på antikkens fortællinger, forvandlinger og monstre i deres fantasyuniverser.

BEGREBER
Genrerbetegnelser: myte, epos og metamorfose
Genretræk: (daktylisk heksameter)vers,  epitet, patronymikon og epos-lignelse og metamorfose.
Guddomsforholdet: den guddommelige indgriben, vindicta (redning, straf, hævn) do ut des, (antropomorf) teofani, hybris og nemesis
Amor (kærlighed og begær), romerske dyder (virtus, pietas og fides) og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
Ovids metamorfoser v/Otto Steen Due 1999 (læst i klassesæt på skolen - I har nu teksterne i som pdf):
Arache VI vers 1-145 side 145-150
Callisto II 401-530 side 50-55
Apollo og Dafne I vers 451-567 side 24-28
Perseus, Andromeda og Medusa IV vers 604-803 side 114-120
Tiresias, Ekko og Nacissus III vers 316-401 side 78-84
Proserpinas rov med flere  V vers 341-571 side 132-140
Orpheus i underverdenen X vers 1-85 side261-264 og Orpheus' død bog XI vers 1-66 side 287-289
Icarus og Daedalus og Perdix' forvandlig til agerhane XIII vers 183-235 side 207-209
I alt: 48 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Harry Potter and the Philosopher's Stone (film): scenen "Harry and Ron are late for McGonagall's class"
Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (film): scenen “Boggart"
Peter Paul Rubens’ “Head of Medusa” (1617-1618)
Benvenuto Cellini’s “Perseus with the Head of Medusa” (1545-1554)
Luciano Garbati’s “Medusa”  (2008)
Netflix-serien KAOS S01E08 fra 2024 43:15-42:33 (Persephone spørger Hera, hvorfor hun har valgt den version af historien)
Anaïs Mitchells musical Hadestown fra 2019 (udvalgte sange)
Anders And - Mytologiens helte s. 10-11

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 12 og 30-38
- Olympiske guder i Livet i det klassiske athen s. 185 og 188-194.pdf
- Afsnittet "Transfigurations" i Harry Potter and the Classical World - Greek and Roman allusions in J.K. Rowling’s modern epic (2012) s. 112m-114
- Chené van der Merwe: Reading Ovid in the #MeToo era: a feminist reception of rape scenes in the Metamorphoses (s. ii og 67-74ø)
- Natalie Haynes Stands Up for the Classics, Series 6 - Eurydice
- Psyche: Ovid’s tales of mutual love show he was more than a poet of rape
- www.ordnet.dk
- www.latinskordbog.dk
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 II SKULPTURKUNST

Søjle II: SKULPTURKUNST (Kunstsøjle med moderne udgangspunkt)

FORLØB
Vi søsætter dette forløb med kunstneren Damien Hirsts film 'Treasures from the wreck of the unbelievable' (2017). Herefter fokuserer vi på den antikke skulpturkunst fra arkaisk til romersk tid. Vi undersøger formsprogets udvikling og kunstens funktion for at tegne et billede af  tidens samfund, idealer og værdier. Forløbet afrundes med en skriftlig opgave om en tildelt skulptur.
Afslutningsvis anvender vi skulpturanalysen i analyser af antikke skulpturer på Glyptoteket, hvor enkelte skulpturer fra pensum står.

Klassen eksamineres i ukendt kunst.

BEGREBER & TERMER
Førarkaisk tid, arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj- og senklassisk), hellenistisk tid og romersk tid.
Rundskulptur, størrelse, materiale, original eller kopi (med støtte), fundsted, kunstner, standmotiv (frontal stilling, kontrapost og fri stilling, ad locutio), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, individualiseret og realistisk), komposition (symmetri, harmoni og kontrast), krop, beklædning og tøj (våddraperi, khiton, peplos, toga), ansigt (perlelokker, mandelformede øjne, arkaisk smil, streng stil), attribut, motiv (situation), funktion (mindesmærke, votivgave og gudestatue) og polykromi (mangefarvethed).

LÆRERPLANEN
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og deres betydning for senere kultur
- overveje, hvordan antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF: figurangivelser læses sådan (figur i Paideia/figur i bogen Græsk kunst, som vi brugte i klassen)
- Arkaisk tid: Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion (figur 30/102), Kore fra Akropolis (figur 36/70), Aristódikos-kouros (figur 32/105), Peploskoren (figur 34/110) og Rayet-hovedet (Glyptoteket)
- Klassisk tid: Kritios-drengen (figur 72/64), Vognstyreren (figur 73 /238), Zeus/Poseidon (figur 77/239), Doryfóros/Spydbæreren (figur 114/244), Såret Amazone (Glyptoteket /figur 249), Hermes med det lille Dionysos-barn (figur 142/274) og  Afrodite fra Knidos (figur 143/273)
- Hellenistisk tid: Laókoon-Gruppen (figur 164/306), Artemis og Ifigenia (Glyptoteket / figur 305), Nike fra Samothrake (figur 167/300) og Siddende bokser (figur 170/310)
- Romersk tid: Prima Porta (figur 195), Kejser Claudius (figur 194) og Kejser Caligula (Glyptoteket)
Svarende til 19 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Bernini: David (1623-24) og Apollo og Daphne (1622-1625)
Michellangelo: David (1501-04)
Donatello: David (1445)
Hirst:  Selvvalgt kunst
Elevfunden perspektivkunst fra renæssancen, nyklassicimen og Hirst

SUPPLERENDE STOF
Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 47-53, 93-100, 129-136, 171-176 og 201-206
Fich, Fischer-Hansen, Moltesen og Waaben (1999): Græsk kunst (brugt i timerne)
- Statuernes standmotiv s. 272-273
- Den nøgne kvindefigur s. 278-279
- Skulpturanalyse s. 282-283 (pdf)
- Græsk kunst og dens indflydelse på senere europæisk kunst og arkitektur s. 285-300 (pdf)
Khan Academy: Video om Berninis David
Videnskab.dk: Antikke skulpturer havde masser af farver fra d. 6/2 2013
- Forskere sætter kulør på antikke skulpturer fra d. 24/3 2013
- Ribe Katedralskoles hjemmesider om græsk skulptur og romersk skulpturkunst
- Ekskursion til Glyptoteket
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 III GRÆSK EPOS: HELTEN ACHILLEUS

Søjle III: GRÆSK EPOS: HELTEN ACHILLEUS (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

FORLØB
I dette forløb skal vi følge helten Achilleus i det antikke epos 'Homers Iliade'. Vi undersøger, hvordan heltens vrede driver fortællingen, og anvender det homeriske helteideal til at karakterisere heltene, deres relationer og forholdet mellem Homers guder og helte.
Vi indleder forløbet ved at se David Farrs adaption af tvekampen mellem Achilleus og Hektor fra Netflix-serien ’Troy: Fall of a City’ og afrunder forløbet med en komparativ analyse mødet mellem Priamos og Achilleus, som det skildres af Homer og Peter Jackson i filmen 'Troy' (2004).
Vi diskuterer, hvordan disse helte fremstår som rollemodeller i antikken og i dag ved at perspektivere til heltebilledet i fantasyuniverserne Lord of the Rings, Harry Potter og Game of Thrones.
I arbejdet med ’Iliaden’ opnår vi kendskab til eposgenren og den mundtlige fortælletradition; herunder eposets karakteristiske træk og de homeriske digtes tilblivelse.

LÆREPLANEN
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

BEGREBER
Myte, epos, (heksameter)vers, prooímion, epitet, patronymikon, homerisk lignelse, formelvers, formeltema, æblestriden/Paris’ dom, ménis, det homeriske helteideal (areté, timé, kléos), guddomsforholdet (do ut des, guddommelig indgriben, teofani og antropomorf teofani, oíkos, moira og paideía.

KERNESTOF
Homers Iliade v/Otto Steen Due 1999 (læst i klassesæt på klassen; I har nu fået en pdf)
- 1. sang, vers 1-492, s. 9-23 (skænderiet ml Agamemnon og Achilleus)
- 16. sang vers 1-138 s. 355-359 (Patroklos udsendes) og vers 783-867 s. 378-381 (Patroklos' død)
- 18. sang, vers 1-138 s. 411-415 (Achilles’ sorg og lidelse)
- 22. sang vers 25-413 s. 491-503 (Tvekampen mellem Achilleus og Hektor og Hektors død)
- 24. sang vers 1-76 s. 543-545 (Achilleus skænder Hektors lig), vers 469-562 s. 557-559 (Priamos køber Hektors lig fri) og vers 777-804 s. 566-567 (Hektor begraves)
- samlet omfang: 45,5 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- World Press Photo of the Year 1966 (https://www.worldpressphoto.org/collection/photo/1966)
- David Benioff og D.B. Weiss: Game of Thrones S7E6 af "Beyond the Wall" (44:04-54:04) (En gruppe af seriens helte samles på en fælles mission)
- David Farr: Troy: Fall of a City  S01E06 (2018): Krigen og tvekampen mellem Achilleus og Hektor ( 1.00-2.50,12.00-13.20, 30.00-56.13/)
- Madeline Miller: Achilles' sang kapitel 6 (Kærlighedsforholdet mellem Achilleus og Patroklos spirer)
- Wolfgang Petersen: Troy (2004): “Skænderiet mellem Agamemnon og Achilleus” og “Mødet mellem Priamos og Achilleus” (https://www.youtube.com/watch?v=mWXC1_Fbvz8)
- Tobias Menzies læser The Iliad (16:08-27:36) (https://www.youtube.com/watch?v=p9vUF-8PjY4)
- JK Rowling: Harry Potter og Dødsregalierne (2007) s. 637m-643m (Sidste duel mellem Lord Voldemort og Harry Potter)
- JRR. Tolkien: Ringenes Herre (1954) s. 494ø-m + 503-504n (Boromirs død)

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s 10-19, 23-30 og 40-43
- British Museum: Who was Achilleus? fra 2019 (https://www.britishmuseum.org/blog/who-was-achilles)
Natalie Hayes: Natalie Haynes Stands Up for the Classics, Series 5, Homer - The Iliad (https://www.bbc.co.uk/sounds/play/m000d7p2)
Rasmus Sevelsted: Sorg og vrede. Om Iliadens patos i Patos-nummeret af Logos 2022
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 IV TRAGEDIE: ANTIGONE

Søjle IV: TRAGEDIE: ANTIGONE (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

I dette forløb skal vi læse tragediedigterens Sofokles’ (ca. 496-406 fvt.) tragedie 'Antigone'. Den blev skrevet før 441 fvt. og opført som en del af Dionysosfesterne til ære for guderne. Tragedien handler, om Antigone, der ønsker at begrave sin bror Polyneikes, og Thebens konge Kreon, der har forbudt det ved lov. Vi fokuserer i læsningen på, hvordan Antigone beskriver sig selv og sin handling, og hvordan Kreon fremstilles i møderne med oprøreren og kvinden Antigone, sønnen Haimon  og den thebanske seer og spåmand Teiresias. Vi undersøger tragediedigterens brug af genrens virkemidler og struktur til at belyse temaerne monarki/tyranni, kvinde/mand, guders love/menneskers love og fornuft/galskab.
I arbejdet med Sofokles’ Antigone opnår vi kendskab til Aristoteles’ dramateori.

BEGREBER
Genrene drama, tragedie og mythos, tragediens dele (prologos, parodos, epeisódion, stásimon, kómmos og exodos), Aristoteles' dramateori (éleos, fóbos og katarsis), oíkos og pólis, nomos og themis, hybris og nemesis, magt, monarki, tyranni og demokrati og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF
Sofokles: Antigone v/Marcel Lysgaard Lech (2019) vers 1-1353
- samlet omfang: 28 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- National Theatres Antigone fra 2012
- Kamila Shamsie: Vores elskede s. 208-210 (uddrag af kapitel 8) (2017)

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia (2012), s. 101-106, 108m-111, 115-116 og 123-128.
- Crash course: Tragedy Lessons from Aristotle: Crash Course Theater #3
- Danmark Nationalleksikon: Opslagt Athens demokrati
- Due: introduktion til Antigone i litteratur, kunst og erkendelse
- Glyptotekets podcast om Antigone med Oversætter og Ph.D. i klassisk græsk, Marcel Lysgaard Lech. Professor emerita og dr.phil, Birgitte Possing (https://graeskeklassikere.libsyn.com/website/antigone)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 V FILOSOFI: ER DEMOKRATI DEN BEDSTE STYREFORM?

Søjle V: FILOSOFI: ER DEMOKRATI DEN BEDSTE STYREFORM? (Filosofisk og tematisk tekstsøjle)

FORLØB
I dette læser vi forskellige forfattere og tekster, der beskriver demokratiet. Vi indleder forløbet med at se, hvordan fantasy-serien Game of Thrones undersøger spørgsmålet om, hvilken styreform, der er dem bedste i scenen The lords choose Bran as king. Herefter læser vi Herodots forfatningsdebat mellem tre persiske stormænd, der definerer de antikkenstyreformer, som resten af forløbets tekster debatterer og filosoferer over.

Afslutningsvis researcher I kort den efterantikke politiske filosofi i et forsøg på at danne et overblik, idet I reflekterer over forløbets overordnede spørgsmål: Er demokrati den bedste styreform?

BEGREBER
Livsform vs. styreform: monarki, tyranni, oligarki, aristokrati, demokrati, oklokrati (pøbelvælde), filosofstyre og paideia. Historiografi, filosofi, sokratisk dialog og retorik.

LÆREPLANEN
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
Vi læste Hulebilledet på papir, og I har forløbets tekster som pdf.
- Herodot: Forfatningsdebatten mellem tre persiske stormænd (3. bog, kap. 79-83), s. 73-77
- Thukydid: Perikles' gravtale (2. bog, kap. 34-46), s.77-86 (bog)
- Platon: Staten: Om demokrati (8. bog 665e-62a), s. 108-116 (bog)
- Platon: Staten: Hulebilledet v/Mejer & Tortzen i: Kend dig selv (2000) (pdf)
Samlet omfang: 28,5 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- Game of Thrones S08E06: The lords choose Bran as king
- research i grupper af efterantikke politiske tænkere

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia (2012), s. 62-63, 72-73 og boksene s. 76-77, 137-138m og s.146-154ø.
Mogens Herman Hansen:
- Kilder til Demokratiet i Athen (2007), p. 11-21, 25-30, 32-33 og 40-49
- Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012): Det athenske demokrati og filosoffernes kritik af demokratiet s. 23-30 og Demokratiet i den politiske tænkning fra Cicero til Rosseau s. 37-53
- Crash Course Philosophy #4: Leonardo DiCaprio & The Nature of Reality
- Opslaget Athens demokrati i Danmarks Nationallektsikon
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer