Holdet 2024 ol/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Marie Kjærgaard
Hold 2024 ol/f (3f ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I EPOS: HELTEN ODYSSEUS
Titel 2 II FILOSOFI: PLATONS MENON
Titel 3 Flerfagligt forløb matematik og old
Titel 4 III SKULPTURKUNST
Titel 5 IV TRAGEDIE: SOFOKLES' ANTIGONE
Titel 6 V ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I EPOS: HELTEN ODYSSEUS

Søjle I: EPOS: HELTEN ODYSSEUS (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

FORLØB
I dette forløb skal vi følge helten Odysseus på hans eventyrlige rejse hjem fra Troja. Vi undersøger, hvordan Odysseus optræder i rollerne som sanger/fortæller, helt og leder, idet vi anvender det homeriske helteideal til at karakterisere helten i hans møder med andre folkefærd og i relation til de homeriske guder.
I arbejdet med ’Odysséen’ opnår vi kendskab til eposgenren og den mundtlige fortælletradition; herunder eposets karakteristiske træk og de homeriske digtes tilblivelse.
Vi perspektiverer til Tolkiens brug af gæstevenskab og beskrivelse af forskellige folkefærd/racer (hobitter, dværge og elvere) i 'The Hobbit - An Unexpected Journey' (2012) og 'The Rings of Power' (2022) og diskuterer, hvorfor vi fascineres af disse møder med "det fremmede/anderledes".

LÆREPLANEN
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

BEGREBER
Genrer: myte og epos.
Genretræk: (daktylisk heksameter)vers, prooímion, epitet, patronymikon, homerisk lignelse, formelvers og formeltema.
Guddomsforholdet: do ut des, antropomorf teofani og guddommelig indgriben
Kulturelle forhold: Det homeriske helteideal (herunder areté, timé og kléos), moira barbar, hikesia, nostos, xénia og paideía.

KERNESTOF
Homers Odyssé v/Otto Steen Due 2002
1. sang vers 1-104, s. 7-9 (Optakt til fortællingen)
8. sang vers 498-586, s. 130-132 (Alkinoos udspørger Odysseus hos faiakerne)
9. sang vers 1-566 s. 135-149 (Odysseus møder Kikonerne, Lotofagerne og kyklopen Polyfem)
10. sang vers 1-574 s. 153-168 (Odysseus møder Aiolos, Laistrygonerne og troldkviden Kirke)
12. sang vers 1-453 s. 191-202n (Odysseus forlader Kirker og møder sirenerne, Skylla, Charybdis og ankommer til øen med solgudens okser)
13. sang vers 1-35 (Faiakerne gør klar til at sejle Odysseus hjem)
- samlet omfang: 48 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Peter Jackson: The Hobbit: An Unexpected Journey (2012):
- dværgene ankommer til Frodos hjem (0:16:30-25:00:00)
- Bilbos møde med Gollum (1:57:00-2:10.25)
Patrick McKay og John D. Payne: The Lord of the Rings: Rings of Power (2022-):
Elrond hos Prins Durin IV (1:57:00-2:10.25)
Madeline Miller: Kirke, kapitel 4 s. 37-46

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s 10-30 og 40-43
- Natalie Haynes Stands Up for the Classics, Series 8: Homer: The Odyssey
- Greek Myth Comix: What is XENIA? Greek Myth Comix explaining Homeric literature (https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 II FILOSOFI: PLATONS MENON

Søjle II FILOSOFI: PLATONS MENON (tekstsøjle med antikt udgangspunkt + flerfaglighedforløb)

FORLØB
I dette forløb skal vi læse Platons dialoger "Hulebileddet" og "Menon".
Platon (427-347 fvt) var en græsk filosof, der skrev lang række dialoger med sin lærer Sokrates som udspørgende hovedperson. Vi skal undersøge den nære sammenhæng mellem matematikkens sprog og den filosofiske retning, som udsprang af Sokrates’ undervisning. For Platon er matematikken vejen til filosofien.
Vi læser "Hulebilledet" med fokus på dualisme og Platons erkendelsesteori. I dialogen "Menon" undersøger Menon, Sokrates og Anytos, hvad areté er. Vi læser dialogen med fokus på anamnesis, Sokrates' maieutike tekné og Platons erkendelsesteori.
Vi perspektiverer løbende til matematikkens sprog og metode ifm. vores flerfaglighedsforløb med matematik.

BEGREBER
Filosofi, sokratisk dialog, maieutiké tekne, dualisme (idéernes verden og fænomenernes verden), Platons erkendelsesteori (dóxa, élencos, orte dóxa, epistéme og aporía), filosof og sofist, areté, anamnesis og paideia.

LÆREPLANEN
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Platon: "Hulebilledet" s. 159-170 i Kend dig selv - et Platon-udvalg  (2000) v/Mejer & Tortzen
- Platon: "Menon" s. 13-43 i Q.E.D. Platon og Euklid tegner og fortæller v/Glunk, Strand, Taisbak og Tortzen
- samlet omfang: 36 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Selvalgt matematisk fokus ifm. flerfaglighedsforløbet.

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 137-158 og 167-170
- Glunk, Strand, Taisbak og Tortzen (): Q.E.D. Platon og Euklid tegner og fortæller side 4-12 og 44-46
- DR2s dokumentar Er fornuften kilden til viden? (2000)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Flerfagligt forløb matematik og old

I det flerfaglige forløb mellem matematik og oldtidskundskab undersøges den nære sammenhæng mellem matematikkens sprog og den filosofiske retning, som udsprang af Sokrates’ undervisning. For Platon er matematikken vejen til filosofien, og de to fag er blot forskellige måder at anskue samme sag. Helt konkret læser vi Platons dialoger Hulebilledet og Menon i old og arbejder med bevisførelse og den aksiomatisk-deduktive metode via Euklids Elementer i matematik.

Der vil være fokus på arbejdsprocessen, herunder skal vi øve os i at lave problemformuleringer, bruge dem som styrepind i vores arbejde, justere dem i takt med arbejdet skrider frem, anvende fagenes metoder i arbejdet med stoffet, producere et skriftligt produkt, sparre med hinanden og nørde igennem.

I forløbet er der afholdt 7 oldmoduler, 2 matematikmoduler samt 7 puljetimer.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling
– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
– skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout
– mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.

Eleverne har udarbejdet et skriftligt produkt i grupper af 2-4 elever.

Faglige mål i matematik:
• Operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
• Demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en
mere kompleks problemstilling
• Demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling
• Demonstrere viden om fagets metoder og identitet
• Kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 III SKULPTURKUNST

Søjle III: SKULPTURKUNST (Kunstsøjle med moderne udgangspunkt)

FORLØB
Vi søsætter dette forløb med kunstneren Damien Hirsts film 'Treasures from the wreck of the unbelievable' (2017). Herefter fokuserer vi på den antikke skulpturkunst fra arkaisk til romersk tid. Vi undersøger formsprogets udvikling og kunstens funktion for at tegne et billede af  tidens samfund, idealer og værdier. Forløbet afrundes med en skriftlig opgave om en tildelt skulptur.
Afslutningsvis anvender vi skulpturanalysen i analyser af antikke skulpturer på Glyptoteket, hvor enkelte skulpturer fra pensum står.

Eleverne eksamineres i ukendt kunst.

BEGREBER & TERMER
Førarkaisk tid, arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj- og senklassisk), hellenistisk tid og romersk tid.
Rundskulptur, størrelse, materiale, original eller kopi (med støtte), fundsted, kunstner, standmotiv (frontal stilling, kontrapost og fri stilling, ad locutio), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, individualiseret og realistisk), komposition (symmetri, harmoni og kontrast), krop, beklædning og tøj (våddraperi, khiton, peplos, toga), ansigt (perlelokker, mandelformede øjne, arkaisk smil, streng stil), attribut, motiv (situation), funktion (mindesmærke, votivgave og gudestatue) og polykromi (mangefarvethed).

LÆRERPLANEN
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og deres betydning for senere kultur
- overveje, hvordan antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF: figurangivelser læses sådan (figur i Paideia/figur i bogen Græsk kunst, som vi brugte i klassen)
- Arkaisk tid: Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion (figur 30/102), Kore fra Akropolis (figur 36/70), Aristódikos-kouros (figur 32/105), Peploskoren (figur 34/110) og Rayet-hovedet (Glyptoteket)
- Klassisk tid: Kritios-drengen (figur 72/64), Vognstyreren (figur 73 /238), Zeus/Poseidon (figur 77/239), Doryfóros/Spydbæreren (figur 114/244), Såret Amazone (Glyptoteket /figur 249), Hermes med det lille Dionysos-barn (figur 142/274) og  Afrodite fra Knidos (figur 143/273)
- Hellenistisk tid: Laókoon-Gruppen (figur 164/306), Artemis og Ifigenia (Glyptoteket / figur 305), Nike fra Samothrake (figur 167/300) og Siddende bokser (figur 170/310)
- Romersk tid: Prima Porta (figur 195), Kejser Claudius (figur 194) og Kejser Caligula (Glyptoteket)
Svarende til 19 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Bernini: David (1623-24) og Apollo og Daphne (1622-1625)
Michellangelo: David (1501-04)
Donatello: David (1445)
Hirst:  Selvvalgte skulpturer
Elevfunden perspektivkunst fra renæssancen, nyklassicimen og Hirst

SUPPLERENDE STOF
Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 47-53, 93-100, 129-136, 171-176 og 201-206
Fich, Fischer-Hansen, Moltesen og Waaben (1999): Græsk kunst (brugt i timerne)
- Statuernes standmotiv s. 272-273
- Den nøgne kvindefigur s. 278-279
- Skulpturanalyse s. 282-283 (pdf)
- Græsk kunst og dens indflydelse på senere europæisk kunst og arkitektur s. 285-300 (pdf)
Khan Academy: Video om Berninis David
Videnskab.dk: Antikke skulpturer havde masser af farver fra d. 6/2 2013
- Forskere sætter kulør på antikke skulpturer fra d. 24/3 2013
- Ekskursion til Glyptoteket
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 IV TRAGEDIE: SOFOKLES' ANTIGONE

Søjle IV: TRAGEDIE: SOFOKLES' ANTIGONE (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

I dette forløb skal vi læse tragediedigterens Sofokles’ (ca. 496-406 fvt.) tragedie Antigone. Den blev skrevet før 441 fvt. og opført som en del af Dionysosfesterne til ære for guderne. Tragedien handler om Antigone, der ønsker at begrave sin bror Polyneikes, og Thebens konge Kreon, der har forbudt det ved lov. Vi fokuserer i læsningen på, hvordan Antigone beskriver sig selv og sin handling, og hvordan Kreon fremstilles i møderne med oprøreren og kvinden Antigone, sønnen Haimon  og den thebanske seer og spåmand Teiresias. Vi undersøger tragediedigterens brug af genrens virkemidler og struktur til at belyse temaerne monarki/tyranni, kvinde/mand, guders love/menneskers love og fornuft/galskab.
I arbejdet med Sofokles’ Antigone opnår vi kendskab til Aristoteles’ dramateori.

BEGREBER
Genrene drama, tragedie og mythos, tragediens dele (prologos, parodos, epeisódion, stásimon, kómmos og exodos), Aristoteles' dramateori (éleos, fóbos og katarsis), oíkos og pólis, nomos og themis, hybris og nemesis, magt, monarki, tyranni og demokrati og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF
Sofokles: Antigone v/Marcel Lysgaard Lech (2019) vers 1-1353
- samlet omfang: 28 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- National Theatres Antigone fra 2012
- Kamila Shamsie: Vores elskede s. 208-210 (uddrag af kapitel 8) (2017)

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia (2012), s. 101-106, 108m-111, 115-116 og 123-128.
- Crash course: Tragedy Lessons from Aristotle: Crash Course Theater #3
- Due: introduktion til Antigone i litteratur, kunst og erkendelse
- Glyptotekets podcast om Antigone med Oversætter og Ph.D. i klassisk græsk, Marcel Lysgaard Lech. Professor emerita og dr.phil, Birgitte Possing (https://graeskeklassikere.libsyn.com/website/antigone)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 V ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID

V ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

FORLØB
I dette forløb læser vi en række af Ovids metamorfoser med fokus på kærlighed, forvandlingsmotivet og receptionen af disse fortællinger.

Vi undersøger skildringen af den destruktive kærlighed og den gensidige kærlighed, ligesom vi forkuserer på årsagen til forvandlingen, selve forvandlingsøjeblikket, forvandlingen og dens konsekvenser. Vi arbejder med metamorfosens litterære funktioner i Ovids værk.

Vi læser metamorfoserne som både straf og forvandling. Vi reflekterer over, hvorfor guderne straffer de ofre, som de udsætter for traume, hvorfor ofrene forvandles til og fremstilles som monstre, og hvordan metamorfosernes forvandlingsmotiv kan give et sprog til at tale om traume.

Vi trækker linjer fra de tavsliggjorte ofre i metamorfoserne til kejser Augustus' censur og forvisning af Ovid i 8 evt og Augustus' ønske om at vende tilbage til de romerske dyder.

Vi arbejder med antik reception ved at perspektivere til populærkulturens brug af forvandlinger i deres fortællinger, og hvordan de har trukket netop på antikkens fortællinger, forvandlinger og monstre i deres fantasyuniverser.

BEGREBER
Genrerbetegnelser: myte, epos og metamorfose
Genretræk: (heksameter)vers,  epitet, patronymikon og epos-lignelse, forvandlingsmotiver og metamorfose
Guddomsforholdet: vindicta (redning, straf, hævn) do ut des, (antropomorf) teofani, xénia, hybris og nemesis
Amor (kærlighed, elskov og begær), romerske dyder (virtus, pietas og fides) og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
Ovids metamorfoser v/Otto Steen Due 1999 (læst i klassesæt på skolen - I har nu teksterne i som pdf):
Arache (VI vers 1-145 side 145-150)
Apollo og Dafne (I vers 451-567 side 24-28)
Perseus, Andromeda og Medusa (IV vers 604-803 side 114-120)
Tiresias, Ekko og Nacissus (bog III vers 316-401 side 78-84)
Proserpinas rov med flere ( bog V vers 341-571 side 132-140)
Underverdenen IV vers 432-480 side 108-109
Orpheus i underverdenen og Orpheus' død (bog X vers 1-85 side261-264 og bog XI vers 1-66 side 287-289)
I alt: 43 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Dr. Harris and Dr. Zuckers analyse af Berninis skulptur Apollo og Daphne fra 1622-25
Disneys Percy Jackson and the Olympians fra 2023 S01E01 3:15-6:35 (Percys mor fortæller myten om Perseus)
Scenen Medusa's Garden i Columbus' Percy Jackson & the Lightning Thief (Percy skærer Medusas hovede af)
Peter Paul Rubens’ “Head of Medusa” (1617-1618)
Benvenuto Cellini’s “Perseus with the Head of Medusa” (1545-1554)
Luciano Garbati’s “Medusa”  (2008)
Netflix-serien KAOS S01E08 fra 2024 43:15-42:33 (Persephone spørger Hera, hvorfor hun har valgt den version af historien)
Anaïs Mitchells musical Hadestown fra 2019 (udvalgte sange)

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 12 og 30-38
- Olympiske guder i Livet i det klassiske athen s. 185 og 188-194.pdf
- Nick Crawford: The Myth of Arachne: Censorship in Ovid’s Metamorphoses, 12. maj 2022
- Dr. Beth Harris and Dr. Steven Zuckers skulpturanalyse af Berninis Apollo og Daphne (https://smarthistory.org/bernini-apollo-and-daphne-2/)
- Overly Sarcastic: Forskellige Myter: Perseus
- Ovid's Metamorphoses: Genre (https://www.youtube.com/watch?v=wd4JO7Sko9A&t=9s)
- www.ordnet.dk
- www.ordnet.dk/ldo/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer