Holdet 2024 ol/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Marie Kjærgaard
Hold 2024 ol/x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I GRÆSK EPOS: HELTEN ODYSSEUS
Titel 2 II SKULPTURKUNST
Titel 3 III TRAGEDIE: EURIPIDES  MEDEA
Titel 4 IV FILOSOFI: PLATONS SYMPOSION
Titel 5 V ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I GRÆSK EPOS: HELTEN ODYSSEUS

Søjle I: EPOS: HELTEN ODYSSEUS (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

FORLØB
I dette forløb skal vi følge helten Odysseus på hans eventyrlige rejse hjem fra Troja. Vi undersøger, hvordan Odysseus optræder i rollerne som sanger, helt og leder, idet vi anvender det homeriske helteideal til at karakterisere helten i hans møder med andre folkefærd og i relation til de homeriske guder.
I arbejdet med ’Odysséen’ opnår vi kendskab til eposgenren og den mundtlige fortælletradition; herunder eposets karakteristiske træk og de homeriske digtes tilblivelse.
Vi perspektiverer til Tolkiens brug af gæstevenskab og beskrivelse af forskellige folkefærd/racer (hobitter, dværge og elvere) i 'The Hobbit - An Unexpected Journey' (2012) og 'The Rings of Power' (2022) og diskuterer, hvorfor vi fascineres af disse møder med "det fremmede/anderledes".

LÆREPLANEN
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

BEGREBER
Genrer: myte og epos,
Genretræk: (heksameter)vers, prooímion, epitet, patronymikon, homerisk lignelse, formelvers, formeltema,
Guddomsforholdet: det homeriske helteideal (herunder areté, timé, kléos og oikos), moira, do ut des, xénia, nóstos og paideía.
Græker og barbar

KERNESTOF
Homers Odyssé v/Otto Steen Due 2002
1. sang vers 1-104, s. 7-9 (Optakt til fortællingen)
8. sang vers 498-586, s. 130-132 (Alkinoos udspørger Odysseus hos faiakerne)
9. sang vers 1-566 s. 135-149 (Odysseus møder Kikonerne, Lotofagerne og kyklopen Polyfem)
10. sang vers 1-574 s. 153-168 (Odysseus møder Aiolos, Laistrygonerne og troldkviden Kirke)
12. sang vers 1-453 s. 191-202n (Odysseus forlader Kirker og møder sirenerne, Skylla, Charybdis og ankommer til øen med solgudens okser)
13. sang vers 1-35 (Faiakerne gør klar til at sejle Odysseus hjem)
- samlet omfang: 48 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Peter Jackson: The Hobbit: An Unexpected Journey (2012):
- dværgene ankommer til Frodos hjem (0:16:30-25:00:00)
- Bilbos møde med Gollum (1:57:00-2:10.25)
Patrick McKay og John D. Payne: The Lord of the Rings: Rings of Power (2022-):
Elrond hos Prins Durin IV (1:57:00-2:10.25)
Madeline Miller: Kirke, kapitel 4 s. 37-46

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s 10-30 og 40-43
- Natalie Haynes Stands Up for the Classics, Series 8: Homer: The Odyssey
- Greek Myth Comix: What is XENIA? Greek Myth Comix explaining Homeric literature (https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 II SKULPTURKUNST

Søjle II: SKULPTURKUNST (Kunstsøjle med moderne udgangspunkt)

FORLØB
Vi søsætter dette forløb med kunstneren Damien Hirsts film 'Treasures from the wreck of the unbelievable' (2017). Herefter fokuserer vi på den antikke skulpturkunst fra arkaisk til romersk tid. Vi undersøger formsprogets udvikling og kunstens funktion for at tegne et billede af  tidens samfund, idealer og værdier. Forløbet afrundes med en skriftlig opgave om en tildelt skulptur.
Afslutningsvis anvender vi skulpturanalysen i analyser af antikke skulpturer på Glyptoteket, hvor enkelte skulpturer fra pensum står.

Eleverne eksamineres i ukendt kunst.

BEGREBER & TERMER
Førarkaisk tid, arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj- og senklassisk), hellenistisk tid og romersk tid.
Rundskulptur, størrelse, materiale, original eller kopi (med støtte), fundsted, kunstner, standmotiv (frontal stilling, kontrapost og fri stilling, ad locutio), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, individualiseret og realistisk), komposition (symmetri, harmoni og kontrast), krop, beklædning og tøj (våddraperi, khiton, peplos, toga), ansigt (perlelokker, mandelformede øjne, arkaisk smil, streng stil), attribut, motiv (situation), funktion (mindesmærke, votivgave og gudestatue) og polykromi (mangefarvethed).

LÆRERPLANEN
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og deres betydning for senere kultur
- overveje, hvordan antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF: figurangivelser læses sådan (figur i Paideia/figur i bogen Græsk kunst, som vi brugte i klassen)
- Arkaisk tid: Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion (figur 30/102), Kore fra Akropolis (figur 36/70), Aristódikos-kouros (figur 32/105), Peploskoren (figur 34/110) og Rayet-hovedet (Glyptoteket)
- Klassisk tid: Kritios-drengen (figur 72/64), Vognstyreren (figur 73 /238), Zeus/Poseidon (figur 77/239), Doryfóros/Spydbæreren (figur 114/244), Såret Amazone (Glyptoteket /figur 249), Hermes med det lille Dionysos-barn (figur 142/274) og  Afrodite fra Knidos (figur 143/273)
- Hellenistisk tid: Laókoon-Gruppen (figur 164/306), Artemis og Ifigenia (Glyptoteket / figur 305), Nike fra Samothrake (figur 167/300) og Siddende bokser (figur 170/310)
- Romersk tid: Prima Porta (figur 195), Kejser Claudius (figur 194) og Kejser Caligula (Glyptoteket)
Svarende til 19 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Bernini: David (1623-24) og Apollo og Daphne (1622-1625)
Michellangelo: David (1501-04)
Donatello: David (1445)
Hirst:  Selvvalgt matariale
Elevfunden perspektivkunst fra renæssancen, nyklassicimen og Hirst

SUPPLERENDE STOF
Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 47-53, 93-100, 129-136, 171-176 og 201-206
Fich, Fischer-Hansen, Moltesen og Waaben (1999): Græsk kunst (brugt i timerne)
- Statuernes standmotiv s. 272-273
- Den nøgne kvindefigur s. 278-279
- Skulpturanalyse s. 282-283 (pdf)
- Græsk kunst og dens indflydelse på senere europæisk kunst og arkitektur s. 285-300 (pdf)
Khan Academy: Video om Berninis David
Videnskab.dk: Antikke skulpturer havde masser af farver fra d. 6/2 2013
- Forskere sætter kulør på antikke skulpturer fra d. 24/3 2013
- Ekskursion til Glyptoteket
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 III TRAGEDIE: EURIPIDES MEDEA

Søjle III: TRAGEDIE: MEDEA (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

I dette forløb skal vi læse tragediedigterens Euripides’ (480-406 fvt.) tragedie Medea. Den blev opført i 431 fvt. i det demokratiske Athen som en del af Dionysosfesterne til ære for guderne. Tragedien handler om Medea, der ønsker at hævne sig på eksmanden Jason, der har forlovet sig med en anden. Vi fokuserer i læsningen på, hvordan Medeas fremstilles i møderne med eksmanden Jason, Jasons kommende svigerfra Kreon og den athenske kong Aigeus samt hendes hævntogt. Vi undersøger tragediedigterens brug af genrens virkemidler og struktur til at belyse temaerne mand/kvinde, magt/afmagt, svigt/kærlighed og hævn.
I arbejdet med Euripides’ Medea opnår vi kendskab til Aristoteles’ dramateori, og vi perspektiverer til National Theatres opsætning af Medea fra 2014.

BEGREBER
Genrene drama, tragedie og mythos, tragediens dele (prologos, parodos, epeisódion, stásimon, kómmos og exodos), Aristoteles' dramateori (éleos, fóbos og katarsis), oíkos og pólis, magt, monarki, tyrani og demokrati, barbar, hikésia og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF (I har bogen)
Euripides: Medea v/Marcel Lysgaard Lech (2016) vers 1-1413
- samlet omfang: 28 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- National Theatres Medea fra 2014

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia (2012), s. 101-106, 108m-111, 115-116 og 123-128.
- Robert Flaceliere (1967): "Ægteskabet" i: Dagligt liv i Grækenland på Perikles' tid, s. 63m-69m
- Glyptotekets podcast Medea (0:00-28:30)
- Marcel Lysgaard Lech: Offerroller i Euripides' Medea i: Logos 2022
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 IV FILOSOFI: PLATONS SYMPOSION

Søjle V: FILOSOFI: SYMPOSION
(Filosofisk tekstsøjle med antikt udganspunkt)

FORLØB
I dette forløb skal vi læse uddrag af Platons filosofiske tekst "Symposion".
Platon (427-347 fvt) var en græsk filosof, der skrev lang række dialoger med sin lærer Sokrates som udspørgende hovedperson. I teksten "Symposion" holder 7 gæster ved drikkegildet på skift en lovtale, hvor de priser Eros/eros. Her fremstilles Sokrates mere beslutsom, idet han indvier sin samtalepartnere i sin opfattelse af problemstillingen.
Vi læser talerne af Faidros, Aristofanes, Agathon, Sokrates' undersøgelse af Agathons tale og hans gengivelse af sine samtaler med Diotima. Teksten præsenterer ét aspekt af Platons idelære: Eros som den erkendende sjæls hjælper.
Efterfølgende perspektiverer vi til den franske filosof Badiou (f. 1937) og hans kærlighedsfilosofi og det danske litterære værk 'Symposion. Kærligheden taler' fra 2020.

BEGREBER
Filosofi, Eros/eros, dualisme (idéernes verden og fænomenernes verden), Platons erkendelsesteori (dóxa, élencos, orte dóxa, epistéme og aporía), areté, pæderasti, dialektik, sokratisk dialog og paideia.

LÆREPLANEN
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
Kend dig selv - et Platon-udvalg  (2000) v/Mejer & Tortzen
- Platon: Staten: af "Symposion" kapitel 6-7 og 14-29 s. 98-101 og 113-143
Samlet omfang: 34 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- Jon Auring Grimm: Kærligheden taler. Forord (2020), s. 7-11m
- Madame Nielsen: af “Aristophanes taler til menneskene gennem musen Madame Erato” (2020) s. 52-56
- Hansen, Ejvind: af Kærligheden og dens trusler i; Alain Badiuos 'Hvad er kærlighed' (2017) s. 55-61

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia (2012), s. 137-138, 146-154, 167-170
- Crash Course: Leonardo DiCaprio & The Nature of Reality: Crash Course Philosophy #4
- Kend dig selv - et Platon-udvalg  (2000) v/Mejer & Tortzen s. 85-89
- Jan Maintz: Vi misforstår, hvad moderne kærlighed er i: Information 31. januar 2015
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 V ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID

V ROMERSK EPOS: MYTER OG METAMORFOSER HOS OVID (tekstsøjle med antikt udgangspunkt)

FORLØB
I dette forløb læser vi en række af Ovids metamorfoser med fokus påforvandlingsmotivet, underverdenen Hades og myternes paideia samt receptionen af disse fortællinger.

Vi fokuserer på årsagen til forvandlingen, selve forvandlingsøjeblikket, forvandlingen og dens konsekvenser. Vi arbejder med metamorfosens litterære funktioner i Ovids værk. Vi læser metamorfoserne som både straf, forvandling og ophøjelse. Vi reflekterer over, hvorfor guderne straffer de ofre, som de udsætter for traume, hvorfor ofrene forvandles til og fremstilles som monstre, og hvordan metamorfosernes forvandlingsmotiv kan give et sprog til at tale om traume. Vi trækker linjer fra de tavsliggjorte ofre i metamorfoserne til kejser Augustus' censur og forvisning af Ovid i 8 evt og Augustus' ønske om at vende tilbage til de romerske dyder.

Vi arbejder med antik reception ved at perspektivere til populærkulturens brug af forvandlinger i deres fortællinger, og hvordan de har trukket netop på antikkens fortællinger, forvandlinger og monstre i deres fantasyuniverser.

BEGREBER
Genrerbetegnelser: myte, epos og metamorfose
Genretræk: (heksameter)vers,  epitet, patronymikon og epos-lignelse og metamorfose
Guddomsforholdet: vindicta (redning, straf, hævn) do ut des, (antropomorf) teofani, xénia, hybris og nemesis
Amor (kærlighed, elskov og begær), romerske dyder (virtus, pietas og fides) og paideia.

LÆREPLANEN
- analysere og fortolke oversatte romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
Ovids metamorfoser v/Otto Steen Due 1999 (læst i klassesæt på skolen - I har nu teksterne i som pdf):
Arache (VI vers 1-145 side 145-150) = 6 bogsider
Perseus, Andromeda og Medusa (IV vers 604-803 side 114-120) = 7 bogsider
Tiresias, Ekko og Nacissus (bog III vers 316-401 side 78-84) = 7 bogsider
Proserpinas rov med flere ( bog V vers 341-571 side 132-140) = 9 bogsider
Orpheus i underverdenen og Orpheus' død (bog X vers 1-85 side261-264 og bog XI vers 1-66 side 287-289) = 7 bogsider
Underverdenen (bog IV vers  432-480 side 108-109) = 2 bogsider
Hercules' død og apoteose (bog IX vers 159-271 side 239-242) = 4 bogsider
I alt: 42 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
Disneys Percy Jackson and the Olympians fra 2023 S01E01 3:15-6:35 (Percys mor fortæller myten om Perseus)
Peter Paul Rubens’ “Head of Medusa” (1617-1618)
Benvenuto Cellini’s “Perseus with the Head of Medusa” (1545-1554)
Luciano Garbati’s “Medusa”  (2008)
KAOS S01E08 43:15-42:33 (Perséfone spørger Hera, hvorfor hun har valgt den version af myten)
Disneys' Hercules fra 1997 (hele filmen)

SUPPLERENDE STOF
- Andreasen og Refslund Poulsen (2012): Paideia, s. 12 og 30-38
- Olympiske guder i Livet i det klassiske athen s. 185 og 188-194.pdf
- Disneyfication
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer