|
Titel
5
|
Ulighed og velfærd - EKSAMEN
Vi tager afsæt i et flerfagligt forløb fra KS om danske velfærdsstat (se nedenfor).
1. fokus:
Fokus på at undersøge, i hvilken grad og hvorfor ulighed og social arv spiller en stor rolle i det danske samfund, til trods for den universelle velfærdsstat - især mhp. sundhed og uddannelse. Hvordan kan det være, at den sociale arv (stadig) spiller så stor en rolle, når vi nu ellers har en velfærdsstat, der laver omfordeling og tilbyder gratis sundhed og uddannelse med henblik på tilvejebringe chancelighed? Og hvad kan man gøre politisk/samfundsmæssigt for at i højere grad at imødegå den negative sociale arv og fremme mønsterbrud? - er der ideologiske forskelle mht. hvordan man ser på dette spørgsmål.
(begreber: bl.a. velfærdsmodeller, den universelle model, progressiv beskatning/Robin Hood-model velfærdstrekanten, ideologier (herunder lighedsbegreber som formel lighed/chancelighed/resultatlighed), socialdemokratisme, socialgrupperne (1-5), klassebegreber (overklasse/højere middelklasse/middelklasse/lavere middelklasse/underklasse), absolut vs. relativ fattigdom, gini-koefficient, social arv, mønsterbryder, social mobilitet, Bourdieus teori om kapitaler (især den kulturelle kapital), habitus og felter, ressourcebeholdere (Lars Olsen), "spill-over" mellem ressourcebeholderne og arenaerne (Dencik) mm.)
2. fokus:
generelle udfordringer for velfærdsstaten: Velfærdsstatens øk. bæredygtighed pga. udgifts- og forventningspres, jf. Baumols sygdom, demografi, borgernes forventninger, aktuelle forhold som forsvar mm. Hvordan kan man løse problemets med velfærdsstatens langsigtede økonomiske bæredygtighed?
Jf. ideologiernes/partiernes forskellige syn: konkurrenceudsættelse af offentlige serviceydelser i form af udlicitering? - større brugerbetaling/mere indkomstdifferentiering af ydelserne (kun til de fattige/svage) - hvad vil det betyde for velfærdsstaten/velfærdsmodellen? - eller højere skatter?
jf. konkurrencestaten/reformer - konsekvenser for trivsel/livskvalitet
Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
- ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger”
- ”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”
- ”Demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
”formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
- ”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”
Kernestof:
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd”
”velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund”
”komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode”
NB! 1. HF i ks/sa om velfærdsstaten (fællesfagligt forløb):
Samfundsfag - Faglige mål:
̶ socialisation
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ ligestilling mellem kønnene
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ økonomiske styringsinstrumenter
Fokuspunkter for forløb om velfærdssamfundet i samfundsfag:
Forløbets enkeltfaglige kernespørgsmål: (taksonomisk progression)
• Hvad er velfærd for noget?
• Hvordan kan vi forstå begrebet velfærd ud fra samfundsfagligt perspektiv?
• På hvilke måder kan et land sikre borgernes velfærd?
• Hvilken politiske ideologi ligger bag den danske velfærdsmodel? Og hvad er formålet med at have en universel velfærdsmodel?
• Hvordan fungerer den danske velfærdsmodel i praksis?
• Sikrer den danske velfærdsmodel reelt lige muligheder?
• Hvilke udfordringer står den danske velfærdsmodel over for?
• Hvordan kan man løse disse velfærdsudfordringer?
• Hvordan mon fremtidens danske velfærdsmodel ser ud?
Materiale:
LSO/grøn udgave: s. 108-116 (ideologier og forgreninger) + s. 205-209 (velfærdsmodeller)
Oliver Boserup Skov: "B-bogen", Columbus 2009: s. 161-168 (offentlige indtægter + udgifter), s. 131-133 (privatisering mm.)
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: "Samfundsfag på tværs", Systime 2021: s. 84-94 (ulighed og Bourdieu), s. 129-131: Velfærdsstatens udfordringer
Artikel om gini-koefficienten
video om solidaritet og flexicurity
|