Holdet 2024 sa/1g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mette Møller Jørgensen
Hold 2024 sa/1g (1gsa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - kriminalitet
Titel 2 Det gode liv
Titel 3 Køn og familie i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - kriminalitet

På Solrød Gymnasium har alle 1.g’er et fælles grundforløb i samfundsfag: Kriminalitet. Så eleverne på 1gsa kommer (naturligvis) fra flere forskellige grundforløbsklasser, men nedenfor er samlet det, som blev nået i minimum alle grundforløbsklasser.

Forløbets indhold og fokus:

1. Hvorfor bliver nogle kriminelle?
- med udgangspunkt i en case har vi arbejdet med sociologisk teori om identitetsdannelse og socialisation, herunder betydningen af den sociale arv (især belyst vha. Bourdieu - habitus og kapitaler
- vi har arbejdet med sociologiske kriminalitetsteorier

2. Hvordan skal samfundet forholde sig til de kriminelle?/hvordan skal vi straffe?
- vi har arbejdet med de klassiske ideologier og partiernes retspolitiske opfattelser/værdipolitiske placeringer i sammenhæng med de forskellige formål med straf (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse eller resocialisering mv.).
- vi har arbejdet med aktuel retspolitik og i denne forbindelse også anvendt Molins model.
- retssystem og retssamfund

3. I lyset af vores sociologiske viden om, hvorfor kriminalitet opstår, hvordan skal samfundet så forebygge og forholde sig til kriminalitet?


Alle har læst:

- indledende case

- Luk Samfundet Op (blå udgave):
s. 29-34, s. 86-91, s. 100-106, s. 114-118, s. 118-120

- Sociologiske kriminalitetsteorier (fra enten Hans Hansens "Forbrydelse og Straf" eller fra Anne Okkels "Kriminalitet og straf"

- teori om forskellige syn på straf (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering)

- materiale om partiernes retspolitik

- artikler/empiri/statistisk materiale  




Faglige mål
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-        Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-        Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
-        Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-        Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
-        Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-        Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof, fra bekendtgørelsen, som dette forløb inkluderer:
Sociologi:
-        Identitetsdannelse og socialisation
-        Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet
-        Habitus, kapitaler, senmodernitet
-        Politiske grundholdninger, ideologi
-        Magt og demokrati, herunder retssystemet
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det gode liv

Vi ser på, hvad man forstår ved det gode liv. I Danmark har vi en velfærdsstat, som sørger for, at vi ikke har ekstrem fattigdom som i mange andre lande. Staten sørger bl.a. for gratis uddannelse, læge m.m. Alligevel lever vi forskellige liv, og der er også ulighed i Danmark. Kan vi så ikke bare give flere penge til fx kontanthjælpsmodtagere? For at kunne blive klogere på det, skal vi vide lidt om samfundsøkonomi, og hvordan staten bruger pengene. Politikerne er ikke enige om, hvordan vi skal bruge pengene. Det skyldes, at partiernes holdning bygger på forskellige ideologier, så vi ser også på, hvad de forskellige partier mener er “Det gode liv”.

Kernestof, Teorier og begreber:

Sociologiske, politiske og økonomiske perspektiver på forløbets tema om det gode liv.
Vi skal kende til teorier og øve os i at udtrykke egne holdninger på et fagligt grundlag

Når vi arbejder sociologisk med ulighed og det gode liv skal vi:
● Forstå hvordan levevilkår kan være forskellige for mennesker i Danmark
● Forstå og diskutere begreberne social arv, ulighed og social mobilitet
● Forstå hvad social stratifikation handler om og sætte det i perspektiv til egne erfaringer
● Få en forståelse for uligheden i Danmark på flere parametre
● Forstå forskellen på relativ og absolut fattigdom

Når vi arbejder politisk med partiernes og ideologiernes syn på det gode liv skal vi:
• Få grundigt kendskab til de klassiske ideologer og på deres grundsyn på, hvad det gode liv er
• Kende til ideologiske forgreninger som socialliberalisme, nationalkonservatisme m.fl.
• Kunne skelne mellem de klassiske ideologier og de ideologiske forgreninger
• Få en forståelse for begrebet populisme og for aktuel populisme i aktuel politik

Når vi arbejder økonomisk med velstand og velfærd skal vi:
● Forstå hovedprincipperne for og forskelle mellem de tre arenaer: Staten, markedet og civilsamfundet
● Forstå Maslows behovspyramide
● Kende til forskellene på velstand og velfærd
● Kunne definere forskellen på de tre velfærdsstatsmodeller og give eksempler derpå
● Være særligt fortrolig med den danske model
● Forstå principperne i det danske skattesystem
● Kunne forså hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor nu og i fremtiden – interne og eksterne
● Forstå flexicurity-begrebet som særligt kendetegnende for den danske model
● Forstå løsningsmodeller for velfærdsstatens udfordringer
● Kende til hvordan samfundsøkonomiens sektorer i overordnede træk interagerer
● Kunne forklare, hvordan markedsmekanismen i overordnede træk fungerer
● Kunne koble begreber om økonomiske konjunkturer til begrebet markedsmekanismen
● Kende til de økonomiske mål og sammenhængen mellem disse
● Kende til de finans- og pengepolitiske redskaber og virkemåder
● Forstå begrebet strukturpolitik og strukturpolitikken som mulig reguleringsmekanisme i samfundsøkonomien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og familie i det senmoderne samfund


Forløbet om køn og familie i det senmoderne samfund fokuserer på politiske og sociologiske perspektiver på begreber som ligestilling, kønsroller og familieformer.

I den sociologiske del af forløbet har vi arbejdet med:
- Repetition af de sociologiske begreber om socialisering og eleverne har interviewet deres forældre for at undersøge forskelle og ligheder i syn på familieværdier mellem generationerne
- Kønsroller og kønsrollemønstre
- Sex og gender
- Kendetegn ved det senmoderne samfund med særligt fokus på Anthony Giddens' begreber og mulighederne i den senmoderne familie i dette perspektiv
- Bourdieu: Hvilken habitus og hvilke kapitaler bærer vi med os fra familien. Vi ser i denne anledning også på familietyper ud fra Minervamodellen
- Sammenligning af Bourdieu og Giddens ift. synet på individets udfoldelsesmuligheder i det senmoderne samfund


I den politologiske del af forløbet har vi arbejdet med:
- Repetition af de klassiske ideologier med fokus på familiepolitik
- Undersøgelse af aktuelle familiepolitiske standpunkter hos de politiske partier
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Vælgeradfærd og partiadfærd
- Molins model og Downs model
- EU's påvirkning på dansk politik med fokus på barselsdirektivet
- Mediernes rolle for unges deltagelse i demokratiet

Der indgår eksamenstræning i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde