Holdet 2024 sa/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anne Sofie Fuglsang-Damgaard
Hold 2024 sa/u (1u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - kriminalitet
Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Demokrati og politik i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - kriminalitet

På Solrød Gymnasium har alle 1.g’er et fælles samfundsfags grundforløb i: Kriminalitet. Så eleverne i 1u sa (naturligvis) kommer fra flere forskellige grundforløbsklasser, men nedenfor er samlet det som blev nået i minimum alle grundforløbsklasser.

Forløbets indhold og fokus:

1. Hvorfor bliver nogle kriminelle?
- med udgangspunkt i en case har vi arbejdet med sociologisk teori om identitetsdannelse og socialisation, herunder betydningen af den sociale arv (især belyst vha. Bourdieu - habitus og kapitaler
- vi har arbejdet med sociologiske kriminalitetsteorier

2. Hvordan skal samfundet forholde sig til de kriminelle?/hvordan skal vi straffe?
- vi har arbejdet med de klassiske ideologier og partiernes retspolitiske opfattelser/værdipolitiske placeringer i sammenhæng med de forskellige formål med straf (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse eller resocialisering mv.).
- vi har arbejdet med aktuel retspolitik og i denne forbindelse også anvendt Molins model.
- retssystem og retssamfund

3. I lyset af vores sociologiske viden om, hvorfor kriminalitet opstår, hvordan skal samfundet så forebygge og forholde sig til kriminalitet?


Alle har læst:

- indledende case

- Luk Samfundet Op (blå udgave):
s. 29-34, s. 86-91, s. 100-106, s. 114-118, s. 118-120

- Sociologiske kriminalitetsteorier (fra enten Hans Hansens "Forbrydelse og Straf" eller fra Anne Okkels "Kriminalitet og straf"

- teori om forskellige syn på straf (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering)

- materiale om partiernes retspolitik

- artikler/empiri/statistisk materiale  




Faglige mål
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-        Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-        Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
-        Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-        Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
-        Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-        Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof, fra bekendtgørelsen, som dette forløb inkluderer:
Sociologi:
-        Identitetsdannelse og socialisation
-        Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet
-        Habitus, kapitaler, senmodernitet
-        Politiske grundholdninger, ideologi
-        Magt og demokrati, herunder retssystemet
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund

Forløbets fulde titel er: Hvem er vi? og hvilken betydning har de samfundsmæssige rammer for vores identitetsdannelse?
- hvad er identitet, hvordan dannes identitet, i hvilken grad vælger vi selv vores identitet og liv? - og i hvilke grad er vores identitet og liv et produkt af de (samfundsmæssige) rammer, vi er sat i?

Fokus:
- Hvad er identitet? - og hvilken betydning har samfundet for vilkårene for vores identitetsdannelse? -hvilken betydning har i denne henseende faktorer som social baggrund (klasse, uddannelse mv.), kultur og medier?
- Hvordan er vi forskellige? - og hvilke forskelle er "bare" forskelle (som vi skal prøve at forstå med henblik på at øge vores forståelse for og tolerance over for hinanden), og hvilke forskelle er uretfærdige og skal ses som et udtryk for samfundsmæssig ulighed, der kan/skal bekæmpes politisk? Hvilken betydning har ideologi for, hvordan vi ser på ulighed?


Kernestof fra læreplanen
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode. (berøres kort vedrørende forskellige måder at undersøge fx ulighed på)

Centrale begreber i forløbet (ikke ALLE forløbet begreber vil være på denne liste, kun de mest overordnede):

- 4 identitetsniveauer
- socialisering: primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering
- Samfundstyper: det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- socialkarakterer (Riesmanns og Bouchets begreber)
- Ferdinand Tönnies' begreber gemeinschaft og gesellschaft
- Det senmoderne samfund, herunder
         - Anthony Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum. udlejring af de sociale relationer (herunder ekspertsystemer og ansigtsløse relationer), øget refleksivitet
         - Thomas Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, ambivalens og de tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering
         - Ulrich Beck: Risikosamfundet og menneskeskabte risici, valgbiografi og institutionaliseret individualisering

- forskelle og ulighed, social differentiering
- livsformer
- livstil og segmentering, herunder Minervamodellen
- Bourdieus begreber habitus, kapitalformer og felt.
- Basil Bernsteins sprogkoder (kort)
- leveilkår, social stratificering, socialklasser
- socialarv, social mobilitet og mønsterbrud
- absolut og relativ fattigdom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og velfærd

I dette forløb har vi set på menneskets behov (Maslow) mhp at diskutere, i hvilken grad disse opfyldes i det danske samfund, og "hvem", der står for behovsopfyldelsen. I forbindelse hermed har vi talt om velfærdstrekanten - stat, marked og civilsamfund. Vi har herefter arbejdet med kriterier for en god samfundsøkonomi (de økonomiske mål). Vi har set på, hvordan de enkelte dele af økonomien (sektorerne) hænger sammen og påvirker hinanden i det økonomiske kredsløb. Dernæst arbejder vi med konjunktursvingninger og set op, hvordan politikerne kan styre økonomien ved hjælp af økonomisk politik (finans- penge- og arbejdsmarkedspolitik - opkvalificering/stramning).

Vi har endvidere arbejdet med den danske, universelle velfærdsmodel - og sammenlignet med andre velfærdsmodeller. Vi har i denne forbindelse koblet modellerne til ideologi. Vi har talt om velfærdsstatens konkurrenceevne under inddragelse af begreberne flexicurity og "humlebi". Endelig har vi set på, hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor, talt om mulige løsninger, og om hvorvidt vores velfærdsstat er blevet til en konkurrencestat (som et bud på en løsning).


Kernestof fra læreplanen:

'Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.


Centrale begreber i forløbet (ikke ALLE forløbet begreber vil være på denne liste, kun de mest overordnede):

- Maslows behovspyramide
- Velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
- markedsmekanisme (meget kort)
- økonomiske systemer: planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
- Økonomiske mål: Økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt eller overskud på betalingsbalancen, bæredygtig økonomi, balance på de offentlige finanser (statsbudgettet)
- typer af arbejdsløshed: konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed
- konkurrenceevne
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomisk politik:
         - Makropolitik: finanspolitik og pengepolitik (ikke meget fokus på dette)
         - Strukturpolitik: særligt fokus på arbejdsmarkedspolitik, herunder stramnings-strategi og opkvalificerings-strategi (pisk og gulerod)
- velfærd og velstand
- velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative model) og særligt fokus på principperne bag den danske velfærdsmodel
- progressiv beskatning
- omfordeling: horisontal og vertikal
- velfærdsstatens udfordringer: interne og eksterne (figur 9.8 i LSO)
- løsninger på velfærdsstatens udfordringer: nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi, brugerbetaling, udvidelse af arbejdsstyrken
- velfærdsstat eller konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og politik i Danmark

Fokus:

Hvad er demokrati? - og hvad kendetegner demokratiet i Danmark, herunder det politiske system?
- hvilke tendenser gør sig gældende i forhold til partier, vælgere og medier i det senmoderne samfund, og hvorledes kan disse tendenser ses som en styrkelse af og/eller udfordring for  demokratiet?

Vi har arbejdet med styreformer, demokrati (herunder konkurrence- og deltagelsesdemokrati) og rettigheder, det politiske system i Danmark samt med aktuelle tendenser i forhold til partier og vælgere (herunder overgangen fra firepartisystem (klasser og partier hænger sammen) til et system, hvor vælgerne kommer fra middelklassen og stemmer mere ud fra enkeltsager og personlige præferencer/issues - derfor flere marginalvælger og catch-all-partier. Vi har diskuteret, hvad det betyder for politik og demokrati - måske mere ustabilitet, mere populisme (jf. måske mere opnionsfaktor i Molins model, omend ideologi stadig spiller en stor rolle), men også potentielt set en mere mere refleksiv tilgang hos den enkelte vælger. Vi har talt om medialiseringens betydning for politik, også anskuet ud fra en (deltagelses)demokratisk synsvinkel samt i forlængelse heraf diskuteret betydningen af sociale medier, herunder risiko for fake news og ekkokamre

Kernestof fra læreplanen:
Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk
samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Centrale begreber i forløbet (ikke ALLE forløbet begreber vil være på denne liste, kun de mest overordnede)

- Definition af politik og Eastons model
- Styreformer: autokrati, teokrati og demokrati
- Empiriske demokratiformer: direkte og indirekte demokrati
- demokratiopfattelser: deltagelses- og konkurrence-demokrati
- den parlamentariske styringskæde
- magtens tredeling
- magt med fokus på medier (medialisering)

- Politiske ideologier (rep. fra grundforløbet):
- klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
- Politiske skillelinjer: højre-venstreskala og hhv. værdipolitik og fordelingspolitik
- Partiadfærd: Molins model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer