Holdet 2h3gfi2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Maline Gehrt-Bendixen
Hold 2025 2h3gfi2 (2h3gfi2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesket og tilværelsen
Titel 2 Viden og erkendelse
Titel 3 Etik - den gode handling
Titel 4 KØN - mellem natur og kultur
Titel 5 Tanker om ondskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesket og tilværelsen

I forløbet udforskes filosofiske spørgsmål, som vedrører mennesket og tilværelsen.
Vi indleder forløbet med den religiøse eksistentialisme hos Kierkegaard. Vi læser og arbejder dernæst dernæst med Nietzsche efterfulgt af to af hovedsikkelserne inden for den moderne, ateistiske eksistenstænkning, Camus og Sartre.
Afslutningsvis læser vi Løgstrup, hvis tanker om de spontane livsytringer diskuteres op imod Kierkegaard, Nietzsche, Camus og Sartre med følgende fokus:

- Løgstrup om livsgrundlaget: det skabte, det skænkede, værdierne >< Camus og Sartre om meningsløsheden og mangel på objektiv værdi i tilværelsen.
- Løgstrup om de spontane livsytringer + næstekærlighedsbudet  >< Nietzsches perspektivisme og kritik af kristendommen
- Løgstrups begreb 'interdependens'  >< Sartres eksistentialisme / menneskesyn (er vi vinklet ind i hinandens skæbner - eller er vi absolut fri?)
- Løgstrup om den på forhånd givne mening (den kristne skabelsestanke) >< Kierkegaard (troen (valget) - først her findes den sande mening)

Søren Kierkegaard
- sjæl-legeme-ÅND
- frihed
- valg
- eksistentiel angst
- stadielæren
- Det religiøse (paradokset) Gud som immanent og transcendent.
- Kierkegaards forfatterskab: pseudonymer
- lidenskab (patos)

Freidrich Nietzsche:
- dualismeKRITIK: Platon og Kristendommen
- perspektivisme
- instinkt over fornuft
- vilje til magt: og hvordan denne kan udforme sig på en sund (herremoral) og syg måde (slavemoral)
- herremoral og slavemoral
- slaveopstanden i moralen
- Overmennesket
- Nietzsches filosofi = (også) en moralfilosofi (ud med objektiv moral)

Jean Paul Sartre
- tilværelsens absurditet
- frihed (radikal frihed)
- subjektivitet (at opleve sig selv i subjektivitet = frihed + ansvar)
- engagement
- valg
- angst
- ond tro
- indeterminisme (fri vilje)
- Den andens blik / de andres blik
- Menneskets eksistentielle tidsfaser (fortid, nutid, fremtid)
- ud med objektiv værdi. Ind med det moralske forbillede (sig selv)
- væren-for-sig og væren-i-sig / immanent og transcendent væren
- essens forud for eksistens - eksistens forud for essens

Albert Camus:
- Meningsløshed
- Absurditet
- Filosofiens vigtigste spørgsmål: er livet værd at leve?
- Den absurde erkendelse
- Oprøret!
- Absurditetens helt
- Selvmordet
- Åndeligt selvmord
- Sisyfos (og Sisyfosmyten)

Knud Ejler Løgstrup  - BEMÆRK, at Løgstrup inddrages i forløb Tanker om ondskab, som perspektiv på Freuds menneskesyn.
- Selvudlevering, magt og ansvar
- Suveræne livsytringer (tillid, talens åbenhed, medlidenhed, barmhjertighed) / åbne tanker/ følelser
- Kredsende tanker/følelser
- Interdependens (gensidig afhængighed)
- Den etiske fordring
- Den etiske fordrings fire kendetegn: RADIKAL, TAVS, ENSIDIG, UOPFYLDELIG
- Løgstrup om kommunikation (og den etiske samtale)
- “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden ... " (hånden som symbol på magt)

CASES:
- "Prinsesser på blokken", DR, sæson 1, episode 1, 00:00-07:46 (Kierkegaard)
- Mads Langer "Ukendt land" (Kierkegaard)
- Janteloven (Nietzsche)
- Forventninger fra samfundet (Nietzsche)
- Peter Sommer "Faret vild i den samme skov" (Camus)
- Iain Reid "Jeg overvejer at gøre det forbi" i uddrag (Camus)
- Snapchattråd mellem Kalle og Tæv - Løgstrup
- Lectiobeskeder (lærer-elev) - Løgstrup
- I informationsalderen er vi passive tilskuere til verdens rædsler i Uniavisen (Løgstrup)
- Ville du have gået hen til Isabella? Facebook-opslag (Løgstrup)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Viden og erkendelse

I forløbet arbejder vi med ophavet samt grænserne for den menneskelige viden og erkendelse inden for to tæt beslægtede områder: erkendelsesteori og videnskabsfilosofi.

Vi diskuterer og undersøger spørgsmål som:
- Hvornår kan vi sige, at vi ved noget?
- Kan vi opnå sand viden om verden?
- Kan vi vide noget med sikkerhed?
- Hvad er kilden til sand erkendelse?
- Er sanserne og / eller fornuften den mest sikre kilde til viden?
- Findes der medfødt viden, eller opnår man først viden gennem erfaringer?

Med indføring i empirismen og rationalismen, integrerer forløbet centrale filosofiske problemstillinger og fremhæver modsatrettede opfattelser af menneskets erkendelse inden for teoretisk filosofi.

FILOSOFFER og CENTRALE BEGREBER

Intro:
- ontologi
- epistemologi
- skepticisme
- ontologisk relativisme
- a priori og aposteriori

Heraklit :
- panta rei 'alt flyder'

Parmenides:
- alt der er, er evigt
- forandring er sansernes bedrag

Platon:
- sammensmeltningen af Heraklit og Parmenides filosofi (se slide om erkendelsesteori)
- dualisme
- rationalisme (sand viden = erkendelse via intellekt / fornuft)
- idé og fænomen
- idéverden og fænomenverden
- gr. doxa (almene meninger eller uklare forestillinger)
- gr. episteme (sikker viden)
- gr. aporia (vildrede)
- det godes idé (årsagen)
- generindringsteorien
- hulelignelsen
- den sokratiske dialog / dialektik / jordemodermetoden
- A priori erkendelse
- tænker 'oppefra og ned'

Aristoteles:
- kritik af Platons idélære
- 'Der er intet i intellektet, som ikke først har været i sanserne' --> tabula rasa
- stof og form
- monisme
- empirisme
- a posteriori erkendelse
- tænker 'nedefra og op'
- den induktive metode

Descartes:
- Dualisme
- Rationalisme (fornuften er den primære eller eneste kilde til sand viden)
- Den metodiske tvivl (metoden)
- Illusionsargumentet
- Drømmeargumentet
- Res cogitans (tænkende ting) vs. res extensa (udstrakt ting: krop)
- Skepticisme
- Solipsisme
- Cogito ergo sum
- Den onde dæmon (gendrivelsen)
- Tesen: alt har en årsag.
- Gudsbeviset! -> ud af solipsismen -> Gud som garant for at det vi erkender via sanserne er pålideligt (at der ikke er en ond dæmon på spil)
- A priori-erkendelse: fornuften som primære kilde til sand viden

Bacon
- empirisme
- induktion og hypotetisk deduktiv meode (sanser og fornuft)
- idollæren (hulens-, stammens, markedspladsens og skuepladsens idoler)
- myrer, edderkopper, bier
- viden er magt
- A posteriori: sanserne som primære kilde til sand erkendelse. A posteriori: fornuften som redskab efterfølgende.

CASES:
- med afsæt i elevernes egne livsverdener diskuterer vi anvendelsen af Platons filosofi (hulelignelsen)
- Nyt livsstilsprogram undersøger, om du kan sænke kroppens alder | TV 2 Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Etik - den gode handling

I dette forløb dykker vi ned i en af filosofiens kernediscipliner - etikken - nærmere bestemt; NYTTE- og PLIGTETIKKEN hos hhv. Bentham og Kant. Vi vender kort tilbage til Sartre - nu med fokus på EKSISTENTIALISMEN som etisk rettesnor: VÆLG SELV - og Nietzches PERSPEKTIVISME. Afslutningsvis læser vi kort om NATURALISRISK ETIK og Hans Jonas AFSTANDSETIK. Undervejs beskæftiger vi os med klassiske og aktuelle etiske dilemmaer og tankeeksperimenter. Vi berører i arbejdet med Hans Jonas, teknologietiske dilemmaer (AI / chatbot-relationer)

Jeremy Bentham: NYTTEETIK / KONSEKVENSETIK / UTILITARISME
- Oplysningsfilosof
- Nytte
- Konsekvens
- Fornuft
- Hedonisme
- Benthams lykkekalkule
- Objektiv, kvantificerbar og målbar etik
- individ og samfund

Immanuel Kant: PLIGTETIK
- Oplysningsfilosof
- Fornuft
- Handling udført af pligt vs. handling affødt af behov/tilbøjelighed
- Den gode vilje (vs. egenvilje / behov, tilbøjelighed)
- Det kategoriske imperativ
- Det praktiske imperativ (mål og middel)
- RADIKAL ondskab
- Almengyldig / universel (i modsætning til relativ)

NATURALISTISK ETIK
- slutninger fra 'er' til 'bør'
- den naturalistiske fejlslutning (argumentet imod: David Hume)

Jean Paul Sartre EKSISTENSTIALISTISK ETIK
- valget
- frihed
- angst
- ond tro
- indeterminisme (fri vilje)
- Den andens blik
- Menneskets eksistentielle tidsfaser
- ud med objektiv værdi.
- væren-for-sig og væren-i-sig / immanent og transcendent væren
- essens forud for eksistens - eksistens forud for essens

Hans Jonas AFSTANDSETIK
- Jonas kritik af Kants nærhedsetik
- teknologien gør, at vi lever under nye vilkår!
- ansvar (for menneskeheden som helhed)
- Jonas' kategoriske imperativ
- forsigtighedsprincippet
- redningsbådsituation

CASES:
- Svensk par betalte ukrainsk kvinde for at føde deres barn, tv2.dk
- Forskere fjerner for første gang fremtidig hjertelidelse fra foster, DR.dk
- Døvt, lesbisk par ønsker døvt barn ved reagensglasbehandling.
- Trolley-problemet
- Peter Singer 'Det liv, du kan redde' (sneakers, sø)
- Hun kunne ikke bære tanken om at leve uden sin mand, så hun genskabte ham som chatbot, TV2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KØN - mellem natur og kultur

Med afsæt i Simone de Beauvoir og Immanuel Kant undersøger vi kønnets betydning – biologisk, historisk og socialt. HVAD er biologi og hvad er socialt og kulturelt konstrueret - dét læser vi filosofiske bud på.

Vi skelner mellem det biologiske køn - og det, vi i forløbet har kaldt kønsnormer, kønsroller og kønsidentitet.
Vi anvender begrebet 'kønskomponent' til at beskrive det, som de 'genkendelige' køn udgøres af.

Grundbegreber:
- Essentialisme
- Socialkonstruktivisme
- Eksistentialisme
- Kønskomponenter

Simone de Beauvoir
- Eksistentialisme (frihed, valg, angst, ansvar, ond tro)
- Socialkonstruktivisme (note til censor: vi har ikke arbejdet indgående med socialkonstruktivismen som en videnskabsteoretisk retning. Socialkonstruktivismen har derimod fungeret som en ramme for at forstå Beauvoirs analyse af 'kvindelighed' som en social konstruktion)
- Det Andet (vs. det Absolutte)
- Objekt vs. Subjekt
- Immanens vs. Transcendens
- Væren-i-sig vs. Væren-for-sig
- Essens før eksistens vs. Eksistens før essens

Immanuel Kant:
- Essentialisme / biologisk determinisme
- Kants menneskesyn: fornuftsvæsen (rep. fra etikforløb)
- Gensidig afhængighed (interdependens)
- det praktiske imperativ (mål-middel)
- Uddrag af "Kønnenes karakter"

- Cases:
- Vitaminpiller til mænd og kvinder
- Billeder fra børnebøger (1970'erne)
- Kønskomponenter og -konstruktioner i det offentlige rum og på sociale medier (elevernes egne)
- Run like a girl - reklamefilm for Always
- Rebecca er hjemmegående husmor (Facebook-opslag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tanker om ondskab

HOVEDSPØRGSMÅL:
Er ondskab et resultat af kultur, eller er det en del af menneskets natur?

UNDERSPØRGSMÅL:
- Hvordan kan der være ondskab i verden skabt af en fuldkommen Gud? (Leibniz)
- Er ondskaben nødvendig i 'den bedst tænkelige verden'? (Leibniz)
- Er aggression en bestandig del af menneskets natur? (Freud)
- Hvad leder mennesket ind i krig (Freud: natur og Arendt: kultur)
- Er indretningen vores samfund (og kulturen) en byrde for mennesket eller et gode, som kan forhindre ondskab? (Leibniz og Freud)
- Kan ondskab mindskes, hvis vi opøver kritisk tænkning? (Arendt)

Vi arbejder med:
- LEIBNIZ med fokus på teodicé-problemet: menneskets fri vilje (det onde) vs. Guds vilje (det gode), hans skelnen mellem moralsk og naturlig ondskab.
- FREUD med fokus på menneskets natur og kulturens rolle.
- NIETZSCHE med fokus på slavemoralens kategorisering af mennesker i "dem" og "os", eller hvad vi kan kalde "de gode" og "de onde".

CENTRALE BEGREBER:

Leibniz:
- Religionsfilosofi
- Teodicé-problemet
- Naturlig og moralsk ondskab
- Substansbegrebet: substans og prædikat
- Kompatibilisme (tanken om at fri vilje og determinisme kan sameksistere)
- Guds vilje vs. egen vilje (moralsk ondskab)

Freud:
- personlighedsmodellen: id, ego, super-ego
- drifterne: thanatos og eros
- erstatningstilfredsstillelser
- kulturens rolle
- Determinisme
- super-ego: en begrænsing eller en nødvendighed?
/ vi diskuterer: hvad er styrende for menneskets handlinger? Er drifterne stærkere end mennesket fornuft eller omvendt?
PERSPEKTIV: LØGSTRUP og de suveræne livsytringer

Nietzsche:
- vilje til magt
- herre- og slavemoral
- overmennesket
- kaos vs. orden/harmoni
- ressentiment
- slaveopstand i moralen
- kategorier af "dem" og "os" = ondskab

Andet materiale med filosofisk indhold:
- "FAKTA Sådan kan DNA-saks klippe arvelige sygdomme ud af fostres celler, DR.dk" (Leibniz)
- "Anja redder heksebørn i Nigeria: Jeg har mødt megen ’omvendt racisme’" (Nietzsche)
- Voldelige computerspil, erotiske noveller, truecrime m.fl. (elevernes egne bud på erstatningstilfredstillelser jf. Freud)
- Helvedes homo - en muslim springer ud / mandag 22.00 / DR2 (Nietzsche)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer