Holdet 2g3gps2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Christina Birck Tornquist
Hold 2025 2g3gps2 (2g3gps2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad former et menneske? (personlighed)
Titel 2 Relationer og deres betydning
Titel 3 Ondskab - individuel og grupperelateret (sekter)
Titel 4 Trivsel - coping og behandling.
Titel 5 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad former et menneske? (personlighed)

Introduktion til psykologi - (Personlighedspsykologi)

Vi arbejder os ind til psykologifaget gennem spørgsmålet "Hvad former et menneske?" med afsæt i dokumentaren "Vold på hjernen?" DR., der undersøger en ung voldsforbryders hjerne.
Dokumentaren tager et neuropsykologiske afsæt og konkluderer at vold kan ses i hjernen som øget aktivitet i amygdala og dårlig kontakt mellem amygdala og frontal cortex.
Vi taler om eksperimentets opbygning med forsøgsgruppe og kontrolgruppe samt at det lille antal forsøgspersoner kræver at forsøget udvides hvis reliabiliteten skal styrkes.

Herefter undersøger vi med afsæt i Personlighedsteori, hvordan vi også kan forklare forsøgspersonens træk gennem følgende teori:  
Fem-faktor - modellen.(Big five)
Risikovillig og forsigtigt typer.
Teori om OSN - optimal Stimulationsniveau.
Medfødte temperamentsforskelle - Thomas og Chess undersøgelse


Derefter knyttes emnet til grundteorierne inden for psykologi. Vi arbejder med:

- Psykoanalysen. Her med fokus på personlighedsmodellen, ideen om det ubeviste, som afgørende for menneskets liv, følelser og handlinger og med teorien om forsvarsmekanismer. Den centrale ide "Mennesket er ikke herre i eget hus". (minus psykosseksuelle udvikling).

Behaviorismen:
- Behaviorisme: (Stimuli - respons) Pavlov, klassisk betingning, Watson og lille Albert klassisk betingning hos mennesker, generaliseret respons. Skinner - operant betingning (adfærd - respons - læring, udslukning)
Bandura, Social indlæring. Bobo Doll experiment.

- Socialpsykologi: Gruppepåvirkning og konformitet. (Asch)


Dokumentarer:
"Vold på hjernen" Dr dokumentar der følger videnskabelig undersøgelse af indsattes hjerner. (neuropsykologi)  
"Interview med Jeffery Dahmer" (psykoanalyse) 1 side
"Børnenes hemmelige verden (uddrag af episode 4) (medfødte forskelle og fem-faktor-model)

Cases;
"Shila er psykopat" (uddrag)
"Mit søn er en bølle" (reddit) (eksamenstræning)

Supplerende materiale:
"Human Brain. Limbiske system" (youtube)

Metode: Laboratorie-experiment (Asch og "Vold på hjernen"), Semi-strukturerede interview, observation og længdesnitsundersøgelse (Thomas og Chess).

Ialt ca 50 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Relationer og deres betydning

Forløb der undersøger relationers betydning for menneskets udvikling, trivsel og livsvalg.

Teori:
Erik Erikson - udviklingsteori. Udviklingen af jeget igennem 8 faser. Jeg-identitet og social identitet.
Fokus på faserne: Tillid vs. mistillid og Identitet vs. identitetsforvirring.

Vi undersøger derefter ungdomslivet med afsæt i sociologisk teori om identitetsdannelse i senmoderniteten.  
Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Ulrik Beck med flere. Eleverne trækker på viden fra samfundsfag hvor teori har været gennemgået. Teorien anvendes ift. casen "En klovn til kærlighed", DR.

Derefter dykker vi ned i teori om barnets udvikling med inddragelse af:
Daniel Sterns teori om barnets udvikling.
Desuden "Still Face exp". "Visual Cliff".
Dokumentar "Det første år", netflix - afsnittet om følelser. (uddrag)

Teori om tilknytning:
Bowlby og Ainsworth: tilknytningens betydning for barnets udvikling og sikkerhed. Udvides med perspektiv om tilknytning hos voksne (Hazan og Shaver). Vi ser eksempler på hvordan tilknytningsmønstre kan påvirke de voksne parforhold igennem uddrag af dokumentarer "Vi kæmper for at overlede" (parterapi) og "Kærlighed i terapi".
Vi supplerer perspektivet med Naomi Eisenbergers teori om "Pain of rejection. Eksperimentet giver mulig neuropsykologisk forklaring på, hvorfor afvisning kan forme vores reaktionsmønstre så kraftigt.

Omsorgssvigt fra psv:
Omsorgssvigt
Rikiso og resiliens
Case i tilknytning til denne teori: " Er du mors lille dreng"
Supplerende perspektiv.
- Senfølger efter seksuelle overgreb
Case" Historien om en barndom - Tøndersagen".


Ca 62 normalsider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab - individuel og grupperelateret (sekter)

Ondskab

Vi arbejder med emnet ondskab - først ud fra en individualistisk orienteret tilgang med fokus på opvækstens betydning for udviklingen (eller manglende) udvikling af empati. Her vil der være fokus på psykopati som fænomen.
Denne vinkel kombineres  med en neuropsykologisk tilgang til psykopati/empatiudvikling.
Derefter bevæger vi os ind i en undersøgelse af religiøse sekter og hvilke gruppepsykologiske og lydighedsmekanismer, der kan forklare hvorfor mennesker søger optagelse i disse og hvorfor de fastholdes.

Teori:
Individuel:

- Der trækkes på den udviklingspsykologiske teori fra tidligere forløb:  Særligt Bowlby/Ainsworths teori om tilknytning og Sterns teori om barnets emotionelle udvikling.

- Naomi Eisenbergers laboratorieeksperimenter om "Pain of rejection".

- Neuropsykologisk teori om hjernens brugsbetingede udvikling fra casen "Det koldeste hjerte". Hvordan omsorgssvigt kan medføre et dysreguleret stress-respons-system - og i nogle tilfælde (som Leon i casen) kan medføre afvigende niveauer af stresshormonet cortisol, hvilket betyder øget risikovillighed og manglende følelsesmæssig reaktion på stressorer.

- Hares psykopat-checkliste. Vi anvender den på udvalgte dele af casen om Leon og reflekterer over styrker og svagheder ved modellen som et redskab til karakteristik af mennesker og hvilke forhold der vil styrke eller svække anvendelsen af modellen.

- Carl Goldberg - Sammenhængen mellem forældreadfærd og udviklingen af tendens til ondskab.

- Simon Baron Cohen - Empati som medfødt træk og en variabel i befolkningen.

- "Drengen der voksede op som en hund" - casen "Det koldeste hjerte" - inkluderer teori om stress-responssystemer og empatiudvikling knyttet ti omsorgssvigt. (25 normalsider)  


- Det onde som frihed: Lars Frederik Svensens ondskabskategorier.

Cases:
- Det koldeste hjerte.
- Jeffery Dahmer.


Projektforløb, hvor eleverne gruppevis arbejder med selvvalgt sekt og anvender udvalgt teori i en caseanalyse af denne. Fremlæggelser:

Gruppebaserede teoretiske perspektiver - generelt og specifikt ift. sekter.

Robert Jay Liftons teori om totalitære systemer og sekter:

Kort oversigt over de 8 punkter:
1. Milieu control (kontrol over miljøet)
2. Mystical manipulation (mystisk manipulation)
3. Demand for purity (krav om renhed)
4. Confession (tilståelse)
5. Sacred science (hellig videnskab / ufejlbarlig doktrin)
6. Loading the language (sproglig indlæsning / sprogregulering)
7. Doctrine over person (doktrin frem for person)
8. Dispensing of existence (udmåling af eksistens / eksistensberettigelse)


Generelt socialpsykologisk teori – alt fra grundbogen PSV)

- Milgram Lydighedseksperiment.
- Festinger teori om kognitiv dissonans
- Moralsk frakobling (bandura)
- Empati (Simon Baron Cohen)
- Gruppetænkning og social kontrol
- Asch - Konformitetseksperiment

- Le Bon Massehypnose

cases:
Fælles: "Keep Sweet" afsnit 1. (kristen religiøs sekst)

I alt dækker forløbet over ca. 75 normalsider (variation pga projektarbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Trivsel - coping og behandling.



I forløbet undersøge vi hvordan vi betragter unges trivsel; først fra en historisk vinkel, dernæst med afsæt i aktuelle undersøgelser, kvalitative og kvantitative og slutteligt arbejder vi med strategier til at afhjælpe mistrivsel. Vi arbejder casebaseret med at underøge hvilke forhold, har har medført psykisk sygdom hos "Børnene på psyk" (DR. Podcastdoku) - og kobler i den forbindelse både teori vi tidligere har arbejdet med vedr. "pain of rejection" og kombinerer med teori om kognition og opmærksomhed.

Vi kommer kort forbi emnet krise og coping med afsæt i en aktuel sag - den franske kvinde Gisele Peligros selvbiografi, hvor hun beretter om sin oplevelse med at opdage at hendes mand havde misbrugt hende og ladet andre misbruge hende igennem lang tid. Vi har særlig fokus på hendes håndtering af krisen.

Teori - alt fra PSV

- Kognitiv psykologi - opmærksomhed.
- perception - herunder Halo-effekten og rosenthaleffekten.
- krise - udviklings - og traumatisk. (fokus på traumatisk via case)
- coping; Lazarus - Emotionsfokuseret og problemfokuseret.

Supplerende teori.
- Kognitiv adfærdsterapi - KAT.
- Nocebo-effekten.

Cases og supplerende materiale:
Brinkmands Briks "Hvornår blev barndommen til en psykiatrisk lidelse?" (historisk vinkel)
Alt om børn 1946, "Om psykopati".
"Børnene på psyk" (podcast, DR)
- De angste børn - DR. Dokumentar.
- 100-børn fortæller (Børns Vilkår) s. 1-3.
- "I10 år blev hun voldtaget..." Zetland.
- "Jeg snakker ikke altid godt til mig selv"

- Perspektivering og rep: Hvilken betydning har de tidligere relationelle erfaringer for vores håndtering af stress og kriser som voksen? (vi repeterer kort Stern og tilknytningsteori)


- Vi taler om kvalitativ og kvantitativ metode - muligheder og begrænsninger. Suppleret med selvrapportering - muligheder og begrænsninger.

Ialt ca. 60 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer