Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Linda Søndergaard Pedersen
Hold 2025 ol/x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Guder og helte hos Homer
Titel 2 Euripides: Elektra
Titel 3 Romersk poesi
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Skulptur
Titel 6 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Guder og helte hos Homer

Introduktion til faget, De Olympiske Guder, Den Trojanske krig samt overordnet geografisk kendskab til det antikke Grækenland.

I forløbet læses følgende kernepensum:
Paris' Dom af Lukian (6 ns)
Iliade 5. sang v.1-36, 84-143, 159-384, 405-532, 590-606, 699-909 (21 ns)
Odyssé 1. sang v. 1-21 og hele 5. og 9. sang (35 ns)

Der perspektiveres med:
medieklip fra "Troy: Fall of a city" afsnit 1 sæson 1 (minut 5:30-9:30 - Paris' dom)
maleri "Odysseus og Kirke" af Filippo Lauri ca. 1650, SMK
vasemaleri "Odysseus og Polyphem" fra ca. 500 fvt.
skulptur "Afrodites bælte" og "Sejren" af Rudolf Tegner 1920erne
uddrag s. 166-172 af Madeline Millers "Achilleus' sang", 2012

I forløbet arbejdes med den homeriske fortællestil (daktylisk heksameter, lignelser, epiteter, patronymika, formelvers, billedsprog), personifikationer, mythos, teofani, Do ut Des, moira/tyké, homeriske heltebegreber (areté, kléos, timé, oíkos), Dike samt tematisk med natur overfor kultur (fysis >< nomos), eder, spådomme og samfundstanker samt det aitiologiske og normative ved myter.

Følgende litteraturudgaver er benyttet:
Lukian ”Paris’ dom” pdf fra http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm
Homer ”Iliade” v. Otto Steen Due, Gyldendal, 2002
Homer “Odyssé” v. Otto Steen Due, Gyldendal, 2002

Paideia benyttes som grundbog samt hjemmesiden http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Euripides: Elektra

Læsning af Euripides' tragedie Elektra (Alex Garff og Leo Hjortsøs oversættelse) med fokus på:
- Det sociale fællesskab og den sociale retfærdighed i et samfund (skabt af guder og/eller mennesker)
- At sætte sig op mod magten i et samfund og familien (tyranniet og den undertrykkende magt)

I forløbet arbejdes med antikkens kvindesyn, det guddommelige overfor det menneskebestemte (fysis >< nomos), Aristoteles' dramateori (se fagbegreber nedenfor) og tragediens struktur samt rolle i det demokratiske Athen i klassisk tid.

Fagbegreber:
mytos, etos, mimesis, peripeti, anagnorisis, eleos, fobos og katharsis.
Prolog, parodos, epeisodia, stasima og exodos.
I læsningen inddrages begreberne visdom (sophia), moíra, sofrósyne, oíkos, diké m.fl.

Som perspektiv opleves den moderne opsætning af Antigone ved Teater2000 på skolen.

Kernetekst ca. 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romersk poesi

Forløb med læsning af romersk poesi, der danner udgangspunkt for flerfagligt forløb med historie om Romerriget.

I forløbet arbejdes med Augustus som kejser og hans genopdragelse i de romerske dyder efter den turbulente periode i den romerske senrepublik med Cæsars magtovertagelse. Digtene læses med almindeligt blik for digtenes forskellige genrer (typer), men fokus lægges på dyderne virtus, pietas, fides, clementia, pudicitia og de filosofiske retninger stoicisme og epikuræisme. Udover digtenes værdi i egen ret læses de også med blik for magtstrukturer og livssyn samt anvendelse af mytologi.

Basistekster er:
Ovid "Metamorfoser":
   Skabelsen sang 1.76-312
   Apollon og Daphne sang 1.452-567
   Arachne sang 6.1-145
   Cæsars Apoteose sang 15.745-879
Catul "carmen":
   5, 8, 29, 72, 75, 85
Horats "oder":
    I.9, I.11, II.10
Vergil "Aeneiden"
    Rygtespredningen af Aeneas hos Dido sang 4.174-237
    

Perspektiverende har vi læst uddrag s. 164-171 af "Dafnesyndromet" af Siri Ranva Hjelm Jakobsen, 2021.
Derudover er den romerske poesi perspektiveret i det flerfaglige forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Flerfagligt forløb i historie og oldtidskundskab om Romerriget - særligt senrepublik/tidlig kejsertid.

I oldtidskundskab læses et udvalg af romersk poesi:
Ovid "Metamorfoser": ”Skabelsen” 1.76-312, "Apollon og Daphne” 1. 452-567, ”Arachne” 6.1-145, ”Caesars apoteose” 15.745-879
Catul digte 5, 8, 29, 72, 75, 85
Horats Oder I.9, I.11, II.10
Vergil "Aeneiden" 4.174-237
Og vi ser på kejserikonografi i form af ”Augustus Prima Porta” samt ”Romersk kvinde” (med svampehår på Glyptoteket).
Kilderne analyseres og fortolkes med henblik på dels mytologisk aitiologi, kejserens propaganda og det romerske samfunds kulturelle selvforståelse.


Produkt: Synopsis og fremlæggelse

Synopsen er en sammenfatning af pointer (ikke en reel opgave), og den skal indeholde:
• En problemformulering, der inddrager begge fag
• Problemstillinger, der hjælper til samlet at besvare problemformuleringen. Her skal I være opmærksomme på at I skal stille spørgsmål, der kan lægge op til arbejde på alle tre taksonomiske niveauer, redegørelse, analyse og diskussion.
• En besvarelse af hver problemstilling (kort, måske i punktform, men i hele sætninger)
• En samlet konklusion der besvarer problemformuleringen
Synopsen og problemformuleringen skal tage udgangspunkt i analyser af 2-4 kilder/bilag
Fremlæggelsen skal være på ca. 10 minutter og indeholde en præsentation af problemformulering og problemstillinger, pointer fra besvarelsen og jeres konklusion. I skal her vise at I kan arbejde med de to fags teori og metoder, og det skal fremgå tydeligt, at der er forskel på fagenes metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skulptur

Forløb om udvikling af antik skulpturkunst der tager udgangspunkt i en tur til Glyptoteket og kejserikonografi som del af flerfagligt forløb om Romerriget.

Fagbegreber er:
Arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj- og senklassisk), hellenistisk tid og romersk tid.
Rundskulptur/relief, original eller kopi (med støtte), kore og kouros
Standmotiv: frontal stilling, kontrapost, fri stilling) og gruppe
Fremstilling: orientalieret, stiliseret, idealiseret, naturalistisk, individualiseret og realistisk
Komposition: symmetri, harmoni  og kontrast
Krop (enkle markeringer, naturalistisk, voluminøs, streng stil mm) og ansigt (inkl. perlelokker, mandelformede øjne, arkaisk smil)
Beklædning: enkelhed eller detaljeret, stift, våddraperi, dybe folder mm.
Attributter
Motiv (situation) og funktion (mindesmærke, votivgave og gudestatue) og polykromi (mangefarvethed).

Skulpturer (kernestof):
Kleobis og Biton (Dioskurerne?) ca. 580 fvt., Delfi
Sfinx fra Naxos ca. 560 fvt., Delfi
Peploskoren ca. 530 fvt. Athen
Anavysos kouros ca. 530-520 fvt., Athen
Kouros fra Piræus, Apollon, 530-520 fvt., Athen

Kritios-drengen ca. 480 fvt., Athen
Harmodios og Aristogeiton 477 fvt, Athen
Sørgende Athene ca. 470 fvt., Athen
Artemision-bronzen ca. 460 fvt., Athen

Såret Amazone ca. 450 fvt., Glyptoteket
Diskoskasteren ca. 450 fvt., Rom
Spydbæreren ca. 440 fvt., Napoli

Afrodite fra Knidos ca. 350 fvt., Rom
Sandalbinderen ca. 330 fvt., Glyptoteket
Demosthenes ca. 280 fvt., Glyptoteket

Den døende galler ca. 230 fvt., Rom
Nike fra Samothrake ca. 200 fvt., Paris
Drikfældig kælling ca. 200 fvt.
Laokoon-gruppen ca. 100 fvt.
Afrodite og Pan ca. 100 fvt., Athen
Bokseren ca. 80 fvt., Rom

Hærfører fra Hercules' Tivoli ca. 75 fvt.
portræt af Pompejus ca. 50 fvt., Glyptoteket
Augustus Prima Porta ca. 19 fvt.
Livia Drusilla og søn Tiberius ca. 19 evt.
Portræt af kejser Caligula ca. 40 evt., Glyptoteket
Romersk kvinde med flavisk frisure ca. 100 evt., Glyptoteket
Marcus Aurelius ca. 165 evt.

Perspektiverende materiale:
"David" af Michelangelo 1501-1504
"Apollon og Daphne" af Bernini 1622-1625
"Ganymedes og ørnen" af Bertel Thorvaldsen 1817
"Ødipus og Antigone" af Rudolph Tegner 1903
"Bereitschaft" og "Siegerin" af Arno Breker 1942 og 1936
"House of Dionysos" af Sif Etona Westerberg 2020
"Agape" af Aske Krejlberg 2022

Til forløbet anvendes dels Paideia, dels http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Graeskromerskskulptur.htm og
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm


Til eksamen anvendes ukendte monumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Filosofi

Filosofisk forløb med udgangspunkt i moderne problemstilling om læring: "Hvad vil det sige at lære/erkende noget?", "Er der forskel på praktisk viden og teoretisk viden?".
Vi tager udgangspunkt i matematikken, og læser uddrag af René Descartes' 1. og 2. meditation fra 1641. Descartes kendes for kartesiske koordinater/det almindelige koordinatsystem og hans læresætning "Jeg tænker, altså er jeg".

Efter læsning og dialog om Descartes, hvor vi eksemplificerer med afstandsformlen mellem to punkter i konkret og abstrakt forstand samt bevisets logiske sandhed fortsætter vi til læsning af Platons filosofiske dialog "Menon". Forløbet afsluttes med læsning af Epikurs brev til Menoikeus.

I forløbet anvendes bl.a. følgende fagbegreber: doxa, aporia, orthe doxa, epistemé, maieutik/sokratisk metode, anamnesis, dialektik, fænomener >< idéer, sanseligt og intelligibelt, dødeligt/krop >< udødeligt/sjæl, areté, sofrosyné samt dikaiosyne.¨
Vi taler også om menneskets tre dele: id (mellemgulvet - begæret), jeg (bryst - vilje) og overjeg (hoved - fornuft) og om harmonien herimellem samt kardinaldyder. Hos Epikur udvides med hedonisme, autarkeia/atarxia, ratio, affectus, fatum og fortuna.

Basistekst:
Platon "Menon" i QED af Glunk, Strand, Taisbak og Tortzen s. 13-43, i alt 30 ns
Epikur "Brev til Menoikeus" fra "Det gode liv", Systime, 2002, s. 31-34

Perspektiv:
Descartes "1. og 2. meditation" (kopi), 3 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer