Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Sofie Fuglsang-Damgaard, Line Florman Harder, Niels Ejgil Trebbien Dybbro, Signe Damkjær Langkilde, Tina Jensen
Hold 2025 ks/p (1p ks, 1p ks/Hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks, 2p ks/Hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den danske velfærdsstat
Titel 2 Den danske velfærdsstat (RELIGION flerf.)
Titel 3 USA's historie
Titel 4 Dansk økonomi
Titel 5 Hinduisme (RELIGION, enkeltfagligt)
Titel 6 Meningstab og søgen - historie
Titel 7 Meningstab og søgen (samfundsfag)
Titel 8 Meningstab og -søgen (RELIGION flerf.)
Titel 9 Nazisme og Holocaust - historieopgave
Titel 10 Nationalisme og integration (flerfagligt forløb)
Titel 11 Nationalisme og integration (RELIGION flerf.)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den danske velfærdsstat

SAMFUNDSFAG:

Samfundsfag:
I samfundsfag har vi kigget på, hvad velfærd og velfærdsstat er for noget og set på forskellige typer af velfærdsmodeller, (universel, residual og korporativ). Vi har arbejdet med de klassiske ideologier med henblik på at koble disse til velfærdsmodellerne og holdninger til velfærd og velfærdsstat. Ud fra en præmis om, at Socialdemokratiet har haft en særlig historisk betydning for velfærdsstaten i Danmark, har vi haft fokus på socialdemokratisme med henblik på, hvordan den adskiller sig fra den klassiske socialisme (ift. synet på den private ejendomsret, markedsøkonomi ("markedet er en god tjener, men ikke en god herre"), politiske metoder (demokrati/parlamentarisme/reformer kontra politisk vold/revolution)).

Derefter har vi set på, hvordan velfærdsstaten er bygget op (den offentlige sektor) og fungerer mere teknisk/administrativt (stat, regioner, kommuner - den respektive opgavefordeling). Vi har talt om den offentlige sektors indtægter (i form af skatter og afgifter) og udgifter (overførsler og ydelser) - og størrelsesforholdet mellem de forskellige poster (jf. figur fra Danmarks Statistik - cirkeldiagram).

I forlængelse heraf har talt om de udfordringer der er for den danske velfærdsmodel, især forventnings- og individualiseringsklemmen, den demografiske klemme, omkostningsklemme forstærket af aktuelt stigende udgifter til forsvar og grøn omstilling. Hvordan skal udfordringerne håndteres, og kan de håndteres på en måde, så velfærdsstaten kan besvares? Vi har talt om nedskærings- og udvidelsesstrategi (udvidelse af arbejdsstyrken) i denne forbindelse  - og koblet til velfærdsmodeller og ideologi.  


Samfundsfaglige begreber:

- velstand/velfærd
- Erik Allardts 3 velfærdsbehov
- velfærdstrekanten (stat/politiske beslutning, marked/penge, civilisamfund/sociale netværk)
- velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
- ideologier (de klassiske)
- socialdemokratisme
- den offentlige sektor (administrative lag/opgavefordeling, indtægter (skatter/afgifter/topskat)/udgifter (overførsler/ydelser) mv.
- udfordringer for/klemmer på velfærdsstaten (demografi, individualisering- og forventning, omkostning (forsvar/grøn omstilling)
- løsninger (nedskærings- eller udvidelsesstrategi)
mm.

Samfundsfaglig metode:
- Operationalisering, DVS. anvende samfundsfaglige begreber til at forklare mønstre/tendenser i empiri (dvs. artikler, statistiske data mv.)


HISTORIE:

Vi har i historie arbejdet med forskellige perioder i fattigforsorgens og velfærdsstatens historie. Fra reformationen og frem til Grundloven med fokus på opfattelsen og behandlingen / håndteringen af fattige, Grundlovens rettigheder og begrænsninger for fattige og tiden frem til Kanslergadeforliget i 1933. Til sidst har vi set på socialreformen i Kanslergadeforliget og udbygningen af og udfordringer for velfærdsstaten frem til 1980'erne.
Vi har også arbejdet med socialismen, Socialdemokratiets betydning for velfærdsstaten og Slaget på Fælleden som udtryk for arbejdernes kamp for bedre vilkår.
Vi har arbejdet med kildekritik, historiebrug og erindringshistorie.


RELIGION:
INDHOLD:
I religion starter vi med at undersøge religion og især kristendommens betydning i Danmark i dag og i forhold til den danske velfærdsstat. Vi dykker herefter ned i kristendommens oprindelse, tro og ritualer, idet vi arbejder med den kristne grundmyte, skabelse, syndefald, genopstandelse og frelse. Som det sidste i forløbet arbejder vi med den kristne etik med fokus på næstekærlighed og ”Den barmhjertige samaritaner”. Vi kommer omkring Luther og hans opfattelse af frelse gennem tro, det almindelige præstedømme og toregimentelæren for at vende tilbage til kristendommens rolle i Danmark i dag og Folkekirkens funktion i forhold til det øvrige velfærdssamfund. Vi har med andre ord arbejdet ud fra følgende tre temaer:
A) Kristendom og velfærdsstat i nutiden
B) Kristendom – oprindelse, tro og ritualer
C) Næstekærlighed (etik) og civilsamfundets organisationer

FAGLIGE MÅL:
Indhold – eleverne skal kunne:
- træne at redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- træne at sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode – eleverne skal kunne:
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på det redegørende og analyserende niveau (og så småt også på diskuterende niveau). Eleverne skal kunne anvende generelle fagbegreber som myte, ritual, dogme mv, samt begreber specifikt for kristendommen som f.eks. tro, frelse og næstekærlighed.
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig samtale.
- arbejde med forskelligartede materiale herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
-træne at indsamle, udvælge og siden analysere forskelligt materiale

TEORI, METODE OG BEGREBER:
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Van Genneps teori om overgangsritualer

Begreber:
- Sekularisering
- Majoritetsreligion/minoritetsreligion
- Folkekirke – statskirke
- Religionsfrihed/-lighed, Folkekirkens særstatus + kirkens ændrede rolle
- Religionsfænomenologi – religionssociologi
- Myte
- Kaos og kosmos
- Gudsopfattelse, menneskeopfattelse, virkelighedsopfattelse
- Pagt og testamente
- Reaktualisering, forholdet mellem myte og ritual
- Ritual og overgangsritual, de tre faser: udskillelsesfasen/separationsfasen, den liminale fase, inkorporationsfasen
- Dåb og nadver = sakramenter (nådemidler)
- Tre typer kristne: Kirkekristne, kulturkristne, de traditionelle, kirkefremmede
- Luther: Det almindelige præstedømme, frelse gennem tro alene, toregimentelæren
- Diakoni, samskabelse

MATERIALER:
PowerPoints:
- Kristendom - oprindelse, tro og ritualer, modul 3
- Løsningsmyten - korsfæstelse, opstandelse og frelse, modul 4
- Ritualerne dåb og nadver, modul 5

I kompendiet "Velfærdsstat, ks-re-kompendium, 2025-2026"
A) Kristendom og velfærdsstat i nutiden
- T1: "Danskernes tro i 2019 - spørgsmål og svar", DOKUMENTATION, KRISTELIGT DAGBLAD, 08.05.19, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danskernes-tro-anno-2019-spoergsmaal-og-svar
- T2: "Kirke og stat", Kilde: "Kirke og stat" på Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/kirke-og-stat
- T3: "Overblik: De vigtigste tal fra kirkestatistikken", Kilde: ”Overblik: De vigtigste tal fra kirkestatistikken” på Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/overblik-de-vigtigste-tal-fra-kirkestatistikken-2023

B) Kristendom – oprindelse, tro og ritualer
- T4: "Den kristne grundmyte, skematisk oversigt"
- T5: "Skabelse og syndefald, GT-tekst", Det gamle testamente 1. Mosebog kap 2 v. 5-25 og kap. 3 v. 1-24
- T6: "Jesu korsfæstelse – fra Menneskesønnen", Kilde: Menneskesønnen af Peter Madsen. Bibelselskabets forlag 1995, 2. udgave, s. 116, 120-127.
- T7: "Jesu opstandelse, NT-tekst", Det Nye Testamente – Matthæusevangeliet kap. 28 vers 1-10 og 16-20, Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/28
- T8: "Dåb og nadver – fra Menneskesønnen", Kilde: Menneskesønnen af Peter Madsen. Bibelselskabets forlag 1995, 2. udgave, s. 14-15 + 99-101.
- T9: "Dåb og begrebet pagt i kristendommen", "A Way God Wants to Connect With You (You Might Not Think Much About)" (5:35), BibleProject, lagt på YouTube 16. jun. 2022, https://www.youtube.com/watch?v=6v4jKkFj3TI&t=7s
- T10: ”Henrik Højlund: Dåbens hemmelighed” (1:21), Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/overvejer-du-daab/praester-om-daab ”
- T11: Video: 'Vi var håbløst uenige om barnedåb'” (3:14), Folkekirken,dk https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/overvejer-du-daab/video-vi-var-hablost-uenige-om-barnedab (IKKE I KOMPENDIET)
- T12: ”De kongelige tvillinger – Dåb fra Holmens Kirke”(8:15),
lagt på YouTube 14. apr. 2011, https://www.youtube.com/watch?v=eBfHNTOa9Y4
- T13: En sociologisk undersøgelse af den kristne praksis, Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2022, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=290

C) Næstekærlighed (etik) og civilsamfundets organisationer
- T14: - ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, NT-tekst”, Kilde: Det nye testamente Lukas-evangeliet kap. 10 v. 25-37
- T15: - ”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste” af Anna Rask Pedersen, Kristendom.dk, 6. oktober 2015, https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
- T16: ”Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til” af Anna Rask Pedersen, Kristendom.dk, 23. september 2015, https://www.kristendom.dk/interview/buddet-om-naestekaerlighed-river-i-mig-hvis-jeg-vender-ryggen-til
- T17: - "8 vendepunkter for danskernes tro", Af Karen Lerbech, DR.dk, 31. okt. 2017, https://www.dr.dk/historie/webfeature/kristendomshistorie
- T18: ”Reformationen forklaret på 5 minutter på YouTube”, ”Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der?”, Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup og Herning, lagt på YouTube 1. feb. 2017, https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- T19: ”Reformationen – et eksempel på et religiøst brud”, Kilde: Kultur og samfund, Systime.dk, https://ks.systime.dk/index.php?id=173
- T20: ”De Ti Bud, GT-tekst”, Kilde: Det gamle testamente. Anden Mosebog kap. 20 v. 1-17
- T21: ”Hellas Katekismus, uddrag”, En udgivelse om kristendom- til debat og samtale. Skrevet af Hella Joof og udgivet af Folkekirkens Konfirmandcenter (2016), https://www.konfirmandcenter.dk/fileadmin/filer/PDF_filer/Hellas_katekismus_2016.pdf
- T22: ”Sådan fungerer folkekirken”, Af Nikolaj Christensen, Bragt på Kristendom.dk, 14. september 2020, kl. 0:00, opdateret 15. september, kl. 9:24, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-fungerer-folkekirken
- T23: ”Samskabelse skal gøre folkekirken til medspiller”, Helsingørstift.dk, 14.06.2021, https://www.xn--helsingrstift-hnb.dk/nyheder/samskabelse-skal-goere-folkekirken-til-medspiller
- T24: Kirkelige organisationer – links
+
Materiale brugt til synopsistræning:
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Det nye testamente Lukas-evangeliet kap. 10 v. 25-37
- "Rigtig mange usynlige mennesker i sorg bliver samlet op af præsten i deres lokale kirke" (uddrag) af Mads Graves Pedersen, Information.dk, 4. marts 2022, https://www.information.dk/debat/2022/03/rigtig-usynlige-mennesker-sorg-samlet-praesten-lokale-kirke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den danske velfærdsstat (RELIGION flerf.)

RELIGION:
INDHOLD:
I religion starter vi med at undersøge religion og især kristendommens betydning i Danmark i dag og i forhold til den danske velfærdsstat. Vi dykker herefter ned i kristendommens oprindelse, tro og ritualer, idet vi arbejder med den kristne grundmyte, skabelse, syndefald, genopstandelse og frelse. Som det sidste i forløbet arbejder vi med den kristne etik med fokus på næstekærlighed og ”Den barmhjertige samaritaner”. Vi kommer omkring Luther og hans opfattelse af frelse gennem tro, det almindelige præstedømme og toregimentelæren for at vende tilbage til kristendommens rolle i Danmark i dag og Folkekirkens funktion i forhold til det øvrige velfærdssamfund. Vi har med andre ord arbejdet ud fra følgende tre temaer:
A) Kristendom og velfærdsstat i nutiden
B) Kristendom – oprindelse, tro og ritualer
C) Næstekærlighed (etik) og civilsamfundets organisationer

FAGLIGE MÅL:
Indhold – eleverne skal kunne:
- træne at redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- træne at sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode – eleverne skal kunne:
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på det redegørende og analyserende niveau (og så småt også på diskuterende niveau). Eleverne skal kunne anvende generelle fagbegreber som myte, ritual, dogme mv, samt begreber specifikt for kristendommen som f.eks. tro, frelse og næstekærlighed.
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig samtale.
- arbejde med forskelligartede materiale herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
-træne at indsamle, udvælge og siden analysere forskelligt materiale

TEORI, METODE OG BEGREBER:
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Van Genneps teori om overgangsritualer

Begreber:
- Sekularisering
- Majoritetsreligion/minoritetsreligion
- Folkekirke – statskirke
- Religionsfrihed/-lighed, Folkekirkens særstatus + kirkens ændrede rolle
- Religionsfænomenologi – religionssociologi
- Myte
- Kaos og kosmos
- Gudsopfattelse, menneskeopfattelse, virkelighedsopfattelse
- Pagt og testamente
- Reaktualisering, forholdet mellem myte og ritual
- Ritual og overgangsritual, de tre faser: udskillelsesfasen/separationsfasen, den liminale fase, inkorporationsfasen
- Dåb og nadver = sakramenter (nådemidler)
- Tre typer kristne: Kirkekristne, kulturkristne, de traditionelle, kirkefremmede
- Luther: Det almindelige præstedømme, frelse gennem tro alene, toregimentelæren
- Diakoni, samskabelse

MATERIALER:
PowerPoints:
- Kristendom - oprindelse, tro og ritualer, modul 3
- Løsningsmyten - korsfæstelse, opstandelse og frelse, modul 4
- Ritualerne dåb og nadver, modul 5

I kompendiet "Velfærdsstat, ks-re-kompendium, 2025-2026"
A) Kristendom og velfærdsstat i nutiden
- T1: "Danskernes tro i 2019 - spørgsmål og svar", DOKUMENTATION, KRISTELIGT DAGBLAD, 08.05.19, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danskernes-tro-anno-2019-spoergsmaal-og-svar
- T2: "Kirke og stat", Kilde: "Kirke og stat" på Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/kirke-og-stat
- T3: "Overblik: De vigtigste tal fra kirkestatistikken", Kilde: ”Overblik: De vigtigste tal fra kirkestatistikken” på Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/overblik-de-vigtigste-tal-fra-kirkestatistikken-2023

B) Kristendom – oprindelse, tro og ritualer
- T4: "Den kristne grundmyte, skematisk oversigt"
- T5: "Skabelse og syndefald, GT-tekst", Det gamle testamente 1. Mosebog kap 2 v. 5-25 og kap. 3 v. 1-24
- T6: "Jesu korsfæstelse – fra Menneskesønnen", Kilde: Menneskesønnen af Peter Madsen. Bibelselskabets forlag 1995, 2. udgave, s. 116, 120-127.
- T7: "Jesu opstandelse, NT-tekst", Det Nye Testamente – Matthæusevangeliet kap. 28 vers 1-10 og 16-20, Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/28
- T8: "Dåb og nadver – fra Menneskesønnen", Kilde: Menneskesønnen af Peter Madsen. Bibelselskabets forlag 1995, 2. udgave, s. 14-15 + 99-101.
- T9: "Dåb og begrebet pagt i kristendommen", "A Way God Wants to Connect With You (You Might Not Think Much About)" (5:35), BibleProject, lagt på YouTube 16. jun. 2022, https://www.youtube.com/watch?v=6v4jKkFj3TI&t=7s
- T10: ”Henrik Højlund: Dåbens hemmelighed” (1:21), Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/overvejer-du-daab/praester-om-daab ”
- T11: Video: 'Vi var håbløst uenige om barnedåb'” (3:14), Folkekirken,dk https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/overvejer-du-daab/video-vi-var-hablost-uenige-om-barnedab (IKKE I KOMPENDIET)
- T12: ”De kongelige tvillinger – Dåb fra Holmens Kirke”(8:15),
lagt på YouTube 14. apr. 2011, https://www.youtube.com/watch?v=eBfHNTOa9Y4
- T13: En sociologisk undersøgelse af den kristne praksis, Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2022, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=290

C) Næstekærlighed (etik) og civilsamfundets organisationer
- T14: - ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, NT-tekst”, Kilde: Det nye testamente Lukas-evangeliet kap. 10 v. 25-37
- T15: - ”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste” af Anna Rask Pedersen, Kristendom.dk, 6. oktober 2015, https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
- T16: ”Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til” af Anna Rask Pedersen, Kristendom.dk, 23. september 2015, https://www.kristendom.dk/interview/buddet-om-naestekaerlighed-river-i-mig-hvis-jeg-vender-ryggen-til
- T17: - "8 vendepunkter for danskernes tro", Af Karen Lerbech, DR.dk, 31. okt. 2017, https://www.dr.dk/historie/webfeature/kristendomshistorie
- T18: ”Reformationen forklaret på 5 minutter på YouTube”, ”Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der?”, Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup og Herning, lagt på YouTube 1. feb. 2017, https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- T19: ”Reformationen – et eksempel på et religiøst brud”, Kilde: Kultur og samfund, Systime.dk, https://ks.systime.dk/index.php?id=173
- T20: ”De Ti Bud, GT-tekst”, Kilde: Det gamle testamente. Anden Mosebog kap. 20 v. 1-17
- T21: ”Hellas Katekismus, uddrag”, En udgivelse om kristendom- til debat og samtale. Skrevet af Hella Joof og udgivet af Folkekirkens Konfirmandcenter (2016), https://www.konfirmandcenter.dk/fileadmin/filer/PDF_filer/Hellas_katekismus_2016.pdf
- T22: ”Sådan fungerer folkekirken”, Af Nikolaj Christensen, Bragt på Kristendom.dk, 14. september 2020, kl. 0:00, opdateret 15. september, kl. 9:24, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-fungerer-folkekirken
- T23: ”Samskabelse skal gøre folkekirken til medspiller”, Helsingørstift.dk, 14.06.2021, https://www.xn--helsingrstift-hnb.dk/nyheder/samskabelse-skal-goere-folkekirken-til-medspiller
- T24: Kirkelige organisationer – links
+
Materiale brugt til synopsistræning:
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Det nye testamente Lukas-evangeliet kap. 10 v. 25-37
- "Rigtig mange usynlige mennesker i sorg bliver samlet op af præsten i deres lokale kirke" (uddrag) af Mads Graves Pedersen, Information.dk, 4. marts 2022, https://www.information.dk/debat/2022/03/rigtig-usynlige-mennesker-sorg-samlet-praesten-lokale-kirke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA's historie

Indhold:

Forløbet om USA's historie har fokus grundlæggelsen af USA og tiden op til for at kunne forklare på hvilket grundlag USA er skabt. Der arbejdes med oplysningstid og kolonisering og herefter Uafhængighedskrigen og selve grundlæggelsen af USA og de værdier, som nationen bygger på. Herefter er der fokus på immigration og udvidelsen af USA, herunder Manifest Destiny og Frontiertesen. Vi ser på de fire immigrationsbølger, primært de tre første og stopper i starten af det 20. århundrede.

Materiale:
Fremstillingsstof:
Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sinding: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015, s.13-37
Puritanisme, fra https://da.wikipedia.org/wiki/Puritanisme
Figur over de fire indvandringsbølger, fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/usas-udfordringer/2-udgave/figurer-fra-bogen/

Kilder:
”Stavnsbåndskontrakt for William Buckland”, i Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sinding: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015, s.18-19
”Uafhængighedserklæringen”, i Allan Ahle: Den  amerikanske borgerkrig ??
”Uddrag af forelæsningen The signification of the Frontier in American History”, 1893, i Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sinding: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015, s.34
”Kritik af Turners tese: Political institutions and the Frontier”, 1930, i Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sinding: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015, s.35

Artikler:
Tom Buk Swienty: Historien om den ideelle amerikaner, fra http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/materiale_udstillinger/riis_buk_swienty.html
Michael Bach Henriksen: ”Den amerikanske drøm lever – men ikke for alle”, Kristeligt Dagblad

Film:
USA’s historie, del 2 (MitCFU)

Videoer:
A Brief History of the United States, af Michael Moore
Manifest Destiny in five minutes, https://www.youtube.com/watch?v=japRb6U_FuQ
Manifest Destiny Educational rap by MCLaLa, https://www.youtube.com/watch?v=Qrjg9ulR-xo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi

Samfundsfag:
Forløbets udgangspunkt er en aktuel artikel, der handler om, at dansk økonomi styrer mod underskud i 2029 som følge af øgede udgifter (til bl.a. forsvar, grøn omstilling og demografiske ændringer). Det kan ifølge overvismand Carl Johan Dalgaard få store konsekvenser for velfærden, hvorfor det er politikernes ansvar at have fokus på at føre en økonomisk politik, der kan imødegå og afhjælpe de angivne problemstillinger. Forløbet har i forlængelse heraf fokus på at klæde eleverne på til at kunne analysere og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger, herunder løsninger.

Faglig begreber:
- de økonomiske mål
- konjunkturbegrebet
- det økonomiske kredsløb
- økonomisk politik med særlig fokus på finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) samt strukturpolitik (opkvalificering og stramning med kobling til ideologi)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme (RELIGION, enkeltfagligt)

INDHOLDSBESKRIVELSE:
I religion har vi i dette forløb fokuseret på udvalgte sider af hinduismen. Først har vi arbejdet med guder og gudsopfattelse. Herefter har vi arbejdet fokuseret på kastesystemet og menneskesynet med Purusha-hymnen som grundlag. Vi er derefter dykket ned i væsentlige hinduistiske begreber som karma, samsara, moksha og de tre frelsesveje. Vi er desuden løbende kommet ind på, hvordan hinduismen kommer til udtryk i Danmark.
Vi har med andre ord arbejdet ud fra følgende tre temaer:
A) Gudsopfattelse i hinduismen
B) Menneskesyn og kastesystemet i hinduismen
C) Trosforestillinger og grundbegreber i hinduismen
D) Den rituelle og materielle dimension i hinduismen

FAGLIGE MÅL:
Indhold – eleverne skal kunne:
- træne at formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof
- træne at forklare på hvilken måde faget kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- træne at redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- træne at diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- træne at sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk og global kultur og tænkning

Metode – eleverne skal kunne:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- træne at formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- træne at argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

KERNESTOF:
- udvalgte sider af yderligere én religion (her hinduisme)
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

VÆSENTLIGE BEGREBER:
- Hinduisme
- Etnisk hindu
- Konvertit(hinduer)
- Gudsopfattelse
- Menneskeopfattelse
- Virkeligheds-/verdensopfattelse
- Vedaerne
- Upanishaderne
- Bhagavadgita
- Kastesystem
- Varna
- Jati
- Brahman
- Atman
- Karma
- Samsara
- Moksha
- Genfødsel-/reinkarnation
- Asket og askese
- De tre frelsesveje
- De fire livsaldre
- Yoga
- Meditation
- Puja

LÆST MATERIALE:
A) GUDSOPFATTELSE I HINDUISMEN
- "Mange guder", Kilde: "Hinduismen" af Allan Poulsen, Systime 2024, https://hinduismen.systime.dk/?id=296
- "Purusha-hymnen", uddrag

B) MENNESKESYN OG KASTESYSTEMET I HINDUISMEN 6
- Kastesystemet illustreret
- "Kastesystemet i hinduismen", Kilde: Grundbogen til religion C. Madsen Lene mfl. Systime, 2012 s. 124-126
- "De kasteløse konverterer" af Anna Sperling, Kristeligt Dagblad, 21. januar 2005
- Hindudating – vigtige elementer i forhold til valg af ægtefælle
- "Kasteløs - og hva' så?" – Folkekirkens Nødhjælp, Kilde: "Kasteløs - og hva' så?" (11:20), lagt på YouTube 4. sep. 2014 af Folkekirkens Nødhjælp, https://www.youtube.com/watch?v=mNxCcqf0vdc&t=4s
- "Kvinder i Indien: Fra tæsk til chefjob" (25 min.), DR1 Horisont, 2018, udlånes på CFU.

C) TROSFORESTILLINGER OG GRUNDBEGREBER I HINDUISMEN
- "Læren om menneskets grundproblem", fra Allan Poulsen: ”Hinduismen” i grundbogen ’Religion og kultur’, Systime 2011, s. 46.
- "Brihadaranyaka-Upanishad: Karma, samsara, moksha", fra Allan Poulsen: ’Hinduismen’, Systime 2012-2013, s. 123-124 (tekst 4).
- Frigørelse, frelsesveje og de fire livsaldre
- 4 fotos af forskellige livsaldre og frelsesveje

D) DEN RITUELLE OG MATERIELLE DIMENSION I HINDUISMEN
- "Ganeshtemplet i Herning: Til puja en hverdagsaften", Videoen viser udførelsen af puja-ritualet i Ganeshtemplet i Herning. Kilde: Religionsportalen, Systime, https://religion.systime.dk/?id=554
- "Srikanta S. Sarma og Krishna Sellaswamy: Det hellige rum", Srikanta S. Sarma og Krishna Sellaswamy gennemgår det hellige rum med fokus på bl.a. symbolik, farvevalg og adfærdsregler i Ganeshtemplet i Herning. Kilde: Religionsportalen, Systime, https://religion.systime.dk/?id=553
- "Himlen over Danmark (2) Teenageren og gudinden", Kilde: "Teenageren og gudinden" (29 min.), DR2, 4. oktober 2006, udlånes på https://mitcfu.dk/
+
Materiale til sidste synopsistræning:
- Purusha-hymnen (i uddrag)
- "Det indiske kastesystem er skyld i vold mod kvinder" (uddrag) af Viggo Brun, Kristeligt Dagblad, 28. marts 2015
- Foto af vestlige kvinder, der dyrker yoga
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Meningstab og søgen - historie

HISTORIE:
I dette forløb skal vi arbejde med Danmark i 1960erne med fokus på de brud som forandrer normer, værdier og måden vi lever og tænker på.  
Det er en mindre gruppe af danskere som er politisk aktive og som udfordrer de gængse normer. De fleste er unge og de fleste bor i større byer rundt omkring i Danmark. Bevægelserne er oftest aktivistiske græsrodsbevægelser som ved hjælp af demonstrationer, hjemmelavede plakater, happenings, taler og aktioner forsøger at ændre danskernes syn på familie, køn, seksualitet, tro og livsformer. De stiller spørgsmål til kønsrollerne, til religionen, til skolernes lærebøger. De giver stemme til minoriteter som f.eks. homoseksuelle. De udfordrer lovgivningen og baner vejen for den frie abort. Langt de fleste brud er forbundet med autoriternes fald – og en del af bevægelserne får betydning og indflydelse på den måde danskerne kommer til at leve på og tænke på og handle efter - også den dag i dag.
I forløbet arbejder vi med:
- Bred intro til 1960’ernes Danmark
- BRUD – aktivisme
- BRUD – Familieformer, kønsroller og seksualitet (Rødstrømperne)
- BRUD – Spiritualitet og livsformer (Hippierne)


Materiale:
Se kompendiet:

Kilder:
- plakat fra Femølejren
- plakat fra Thylejren
- Psykologistuderende Finn Ejner Madsens tale på Københavns universitet, årsfest 1968 (tekst + videoklip)
- Statistik over samfundsudviklingen 1958-1982 (Vielser, skilsmisser, forbrug og kultur)
- + videomaterialet knyttet til projektarbejdet:

Metoder og teori:
Teori om det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Kilekritik
Begreberne aktivisme og græsrodsbevægelse
Socialismen som ideologi

Projektopgave:
Eleverne har arbejdet med hver deres aktivistiske bevægelse, udarbejdet PPT og holdt oplæg for klassen. Følgende bevægelser er dækket:
*Blekingegadebanden
*Solvognen
*Bøssernes befrielsesfront
*Rødstrømperne
*Studenteroprøret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Meningstab og søgen (samfundsfag)

Samfundsfag:
Vi tager udgangspunkt i det  paradoks, der består i, at vi på den ene side lever i en tid, hvor vi (pga. velfærdsstaten og den industrielle/teknologiske udvikling) er materielt trygge,  og på den anden side lever i en tid med mistrivsel og eksistentiel/sjælelig utryghed.

Fokus i forlængelse heraf: hvordan kan vi samfundsfagligt/sociologisk forstå og forklare dette paradoks (materiel tryghed - sjælelig utryghed)?

Vi undersøger denne problemstilling (paradokset) ved at arbejde med samfundsfaglig (sociologisk) teori og empiri om betingelserne for identitet og eksistens i det senmoderne samfund.


Teori/fagbegreber, man skal kunne anvende på baggrund af forløbet:

- identitetsbegrebet (jf. identitet som social konstruktion, patchwork-identitet, Goffmanns teori om identitet, herunder hans begreber om front og back stage)

- samfundstyper - det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund (hvad kendetegner samfundstyperne, hvad er det for nogle betydelige forandringer, der finder sted, idet vi overgår til en ny samfundstype, og hvordan påvirker disse forandringer individerne - I skal bl.a. kunne anvende de fagbegreber, der er sammenfattet i oversigtsform på  hhv. s. 65, s. 67 og s. 80 i Luk Samfund Op-kopien)

- det senmoderne samfund: I skal kunne forstå og anvende de senmoderne teoretikere Giddens', Ziehes og Becks teorier om, hvad der kendetegner det senmoderne samfund, og hvordan betingelserne i det senmoderne samfund påvirker individet.

- Maffesoli og hans teori om retraditionalisering og neostammer

- teori om familien i det senmoderne samfund og dens betydning for barnets socialisering og identitet, herunder forskellige socialiseringsbegreber (primær/sekundær, dobbeltsocialisering, familietyper mm.)


Kernestof fra læreplanen:
- Identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- kvalitativ metode

Følgende empiri er bearbejdet:
- selvindsamlede interviews
- https://www.dr.dk/drtv/se/haard-udenpaa_47417
- limbo, når Sabbatår er fucked


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Meningstab og -søgen (RELIGION flerf.)

RELIGION:
I forløbet undersøger vi religion i forskellige samfundstyper med fokus på religion i det senmoderne samfund med kendetegn som genfortryllelse, individualiseret religion og religionsshopping. Forløbet vil trække tråde tilbage til det flerfaglige forløb om velfærdsstaten og det enkeltfaglige forløb om hinduisme samt pege frem mod flerfaglighedsforløbet i 2.hf. Vi kommer til at arbejde ud fra følgende tre temaer:
A) Religion i det senmoderne samfund   
B) New Age  
C) Konversion og konversionsteori  

FAGLIGE MÅL:  
Indhold:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid   
- religionsfaglige metoder
- inddrag viden om kristendom og hinduisme fra tidligere forløb

Metode – eleverne skal kunne:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- anvende generelle fagbegreber som myte, ritual, dogme mv, samt begreber for religion og religiøsitet i det senmoderne samfund
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

TEORI, METODE OG BEGREBER:
- Religionsfaglige discipliner – Religionsfænomenologi, religionshistorie og religionssociologi, Kilde: 'Grundbogen til religion c', https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=196
- Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse, Kilde: 'Grundbogen til religion c', https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=196
- John Lofland og Rodney Starks syv årsager eller trin i konversions-processen
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Jan Hjärpes typologi

Begreber:
- Meningstab og -søgen
- Religion og samfundstyper: religion i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund
- Fortryllelse, affortryllelse, genfortryllelse
- Deocentrisk, antropocentrisk, polycentrisk
- Sekularisering
- Individualisme og individualiseret religion
- Religionsshopping
- Aftraditionalisering
- Spiritualitet
- Homogent samfund
- New Age og New Age-religiøsitet
- Senmoderne religiøsitet
- Pluralisme
- Synkretisme
- Multikulturel
- Globalisering og globaliseret
- Yoga
- Meditation
- Konversion og konversionsteori
- Kulturreligiøs
- Ateist/ateisme, agnostiker/agnosticisme
- Religionsfænomenologi – religionssociologi

MATERIALER:
A) RELIGION I DET SENMODERNE SAMFUND
- "Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund", Kilde: KS-BOGEN, af Maria Madsen m.fl., Forlaget Columbus, Første udgivelsesår 2020, https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=129
- "Religion i det senmoderne samfund – skematiske oversigter", fra 'Religion i det senmoderne samfund', s. 16, 23 + 30-31
- Phil Zuckerman: "Religion i Skandinavien og USA", Kilde: Phil Zuckerman: Samfund uden Gud, Forlaget Univers 2008, s. 188-193 i uddrag, http://religion.systime.dk/index.php?id=716
- "Religion i DK i dag", Uddrag af interview med informanten ”Gitte” fra religionssociologen Phil Zuckermans bog Samfund uden Gud, 2008, s. 106-107
- "Kendte danskere har gjort det mindre tabubelagt at tale om tro" Af Vibe Lønstrup, Journalist. Bragt på Kristeligt-dagblad.dk, 10. maj 2024, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/kendte-danskere-har-gjort-det-mindre-tabubelagt-tale-om-tro
- "Kong Casper", Uddrag af portrætartikel fra UD & SE fra 2020, https://www.udogse.dk/casper-christensen/

B) NEW AGE OG SENMODERNE RELIGIØSITET
- "De 10 vigtigste ting at vide om New Age", Kilde: Kristeligt Dagblad, 11.03.24, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-10-vigtigste-ting-vide-om-new-age
- "Østens mystik indtager børnenes hverdag" Af Nanna Schelde, Kristeligt Dagblad.dk 27. maj 2009, Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/%C3%B8stens-mystik-indtager-b%C3%B8rnenes-hverdag
"Østens mystik i børns hverdag – Facebookside", Eksempel fra dansk børnehaves Facebookside, Børnehuset Rosenlund i Skovlunde 2020
- Om yoga: "Hvornår er yoga rigtig yoga?" Af Marianne Qvortrup Fibiger, Lektor og ph.d. i religionsvidenskab. 30. september 2013
https://www.religion.dk/religionsanalysen/hvorn%C3%A5r-er-yoga-rigtig-yoga
- Om meditation, Leksikonopslag på religion.dk, https://www.religion.dk/leksikon/meditation, meditation

C) KONVERSION OG KONVERSIONSTEORI
- "Hvad er konversion?"Af Elsebeth Schiller, Religion.dk, 13. marts 2012, http://www.r- eligion.dk/viden/hvad-er-konversion
- ”Spørg mig om alt – Hare Krishna munk” (30 min.), DR3 12.09.2016, udlånes på CFU.
+
Materiale brugt til enkeltfaglig eksamenstræning:
- "Danskernes tro i 2019 - spørgsmål og svar" (uddrag), Kilde: Kristeligt Dagblad, 08.05.19 KL. 11:06, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danskernes-tro-anno-2019-spoergsmaal-og-svar
- "Kong Casper", Uddrag af portrætartikel fra UD & SE fra 2020, https://www.udogse.dk/casper-christensen/
- Foto fra artiklen ”Kong Casper” med Casper Christensen, der mediterer

Materiale brugt til synopsistræning:
- Billede/foto: Moderne asatroende udfører blót, Kilde: https://www.wikiwand.com/da/articles/Asetro
- "Interview med informanten Gitte om Religion i DK i dag", Uddrag af interview med informanten ”Gitte” fra religionssociologen Phil Zuckermans bog Samfund uden Gud, 2008, s. 106-107
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazisme og Holocaust - historieopgave

Indhold:

Materiale:
Hvad er folkedrab? fra, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Stanton: Folkedrab som stadier, fra https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Karl-Christian Lammers: Vejen til Auschwitz, s.9-11
Henrik Wiwe Mortensen: Verden. Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof 2014, s.104-109
Torben Smith: Nazisme - og nynazisme. Munksgaard 1998, s.21-26, s.42, s.47-48, s.56-63 (inkl. kilder)
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. Systime 2008, s.106-108
Flere gerningsmænd, fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/flere-slags-gerningsmaend
Artikel:Brunhilde Pomsel tjente nazisterne. Men var hun ond? fra Kristeligt Dagblad 26. januar 2018 af Anders Ellebæk Madsen,  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/brunhilde-pomsel-tjente-djaevelen.-det-er-en-meget-normal-maade-goere-det-onde-paa
Uddrag af artikel: Sophie Scholl og årsagerne til, at nogle sagde fra over for Hitler, af Moritz Schramm for Kristeligt Dagblad, 8. november 2011
Artikel: En tyskers liv, af Kate Connolly i Information 19. august 2016, fra https://www.information.dk/kultur/2016/08/dag-siger-givet-nazisterne-modstand-tro-fleste-gjort

Kilder (som ikke er i ovenstående materiale):
En tysk skolepiges syn på jøderne, fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2012
Plakat: Længe leve Tyskland, fra https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/2-verdenskrig-61-61/holocaust-mordet-paa-de-europaeiske-joeder
Plakat fra NSDAP, fra https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/2-verdenskrig-61-61/holocaust-mordet-paa-de-europaeiske-joeder
Billede fra børnebogen Der Giftpilz (Den giftige svamp) af Julius Streicher i 1938, fra https://jewishvirtuallibrary.org/jsource/images/Holocaust/toad9a.jpg
Kilder om to gerningsmænd,  fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160

Dokumentar:
Hitlers vej til magten (afsnit 2)  (MitCFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nationalisme og integration (flerfagligt forløb)


Nationalisme og integration (samfundsfag):
I dette fællesfaglige KS-forløb undersøger og diskuterer vi, hvordan et samfund kan skabe sammenhængskraft og fælles identitet i en tid præget af indvandring og kulturel mangfoldighed.

Vi undersøger, hvad der får mennesker til at føle sig som en del af et fællesskab og en nation, og hvad der i det hele taget forstås ved begreberne nation og national identitet. I den forbindelse arbejder vi med forskellige forestillinger om danskhed og diskuterer, hvilken betydning nationale symboler, traditioner og fælles værdier har for vores identitet.

Vi arbejder i forlængelse heraf med kultur, kulturmøder og integration. Vi undersøger, hvordan mødet mellem forskellige kulturer kan skabe både muligheder og konflikter, og vi ser på forskellige integrationsformer og syn på kulturel forskellighed.

Endelig analyserer vi den danske udlændinge- og integrationsdebat og diskuterer forholdet mellem statsborgerskab, medborgerskab og samfundsdeltagelse. Gennem hele forløbet arbejder vi med spørgsmålet om, hvordan et demokratisk samfund kan skabe fællesskab og sammenhængskraft, samtidig med at der er plads til forskellighed.

Centrale problemstillinger:
- Hvad er en nation, og hvordan skabes national identitet?
- Hvilken betydning har danskhed, traditioner og nationale symboler?
- Hvordan påvirker indvandring og kulturel mangfoldighed samfundet?
- Hvordan kan kulturmøder skabe både muligheder og konflikter?
- Hvilke forskellige syn findes der på integration?
- Hvad er forskellen på statsborgerskab og medborgerskab?
- Hvordan kan et samfund skabe sammenhængskraft i en tid præget af kulturel mangfoldighed?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nationalisme og integration (RELIGION flerf.)

Nationalisme og integration (RELIGION, flerfagligt)
INDHOLDSBESKRIVELSE:
Som brobygger til 1.år skal vi indledningsvis arbejde med religionens rolle i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, samt begreberne nationalisme, identitet og identitetsdannelse. Herefter skal vi arbejde med islam i Danmark herunder tørklædedebatten og dobbeltidentitet. Efterfølgende skal vi fokusere på islams indhold, herunder gudsopfattelse, Profeten Muhammed, samt muslimske ritualer, særligt pilgrimsrejsen og fasten. Afslutningsvis skal vi arbejde med konversion til islam, samt integration i nutidens danske samfund. Her skal vi arbejde med begreberne halal og haram

FAGLIGE MÅL:
Faglige mål (indhold og metode) – eleverne skal, når forløbet afsluttes, kunne:
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig samtale.
- arbejde med forskelligartede materiale herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- træne at indsamle, udvælge og siden analysere forskelligt materiale
- analysere religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religion og religioners virkningshistorie i forhold til global kultur og tænkning
- udvælge og analysere forskelligartet materiale
- formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med brug af faglig terminologi

TEORI OG METODE:
- Bruce Lincolns teori om minimalisme versus maksimalisme
- Jan Hjärpes teori om indhold (traditionalist vs modernist), funktion (sekularist vs fundamentalist), engagement (entusiasme, ligegyldighed, afstandtagen) og aktivitet (kvietisme, aktivisme og vold/terrorisme)
- Jørgen Podeman Sørensens ritual-myte teori: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan
- Arnold van Genneps teori om overgangsritualer: Udskillelsesfasen, liminalfasen og inkorporationsfasen
- Teori om konversion: John Lofland og Rodney Starcks 7 årsager til konversion
- analyse af religiøse aktører, fx: udefra/indefra, religiøse eksperter/lægfolk, etnisk/konvertit
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Giddens og det senmoderne samfund
- 4 sociologiske teorier om, hvorfor folk er religiøse

Begreber:
- majoritets- og minoritetsreligioner
- danskhed, nationalisme og religion
- Både/og-identitet, bindestregsidentitet
- Islam og muslim
- Profeten Muhammed, profeternes segl
- Polyteisme og monoteisme
- Koranen og hadith (sunna)
- De seks trosartikler
- De fem søjler
- Konversion
- Tørklæde og spiseregler
- Halal og haram

TEMAER:
A) Religion og religiøsitet i DK
B) Nationalisme, identitet og religion
C) Islam – oprindelse, tro og ritualer
D Islam i Danmark

A) Religion og religiøsitet i DK
- T1: "Er Danmark et kristent land?" Af Mogens Mogensen,
25. marts 2014, https://www.religion.dk/synspunkt/er-danmark-et-kristent-land
- T2: ”Identitetsdannelse og religion” fra ’Begrebsnøglen til religion’, Systime https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=126&L=0
- T3: Eksempler på religion i det traditionelle og det moderne/senmoderne samfund: 1: Den danske salmebog nr. 728: "Du gav mig, o Herre, en lod af din jord" og 2: Internetside fra folkekirken på Vesterbro, https://www.vesterbrosogn.dk/page/11797/meditation-og-eftertanke

B) Nationalisme, identitet og religion
- T4: ”Er man født dansker, eller er det noget, man vælger?” Fra: ’Diskursanalyse i dansk’, Græsborg og Jørgensen, Systime og Fra: ’Din dansker’, Kirkebæk, Gyldendal 2022
- T5: ”Koranen og bibelen om kvinders hovedbeklædning”: Sura 24 (Lyset) vers 31 og Det nye testamente. 1. Korintherbrev kap. 11 v. 6-9
- T6: ”I Danmark er jeg født som muslim”, af Daniel Øhrstrøm  7. august 2015, http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/i-danmark-er-jeg-foedt-som-muslim

C) Islam – oprindelse, tro og ritualer
- T7: ”Islams historiske udvikling” + ”Fortælling om Muhammeds åbenbaringer”, Fra Grundbogen til religion c, s. 93-94
- T8: ”Islamiske forestillinger”, Kilde: Grundbogen til religion c, Systime, s. 108-109.
- T9: ”Karismatisk ledelse, fra ’Begrebsnøglen til religion’, Systime,  https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=140&L=0
- T10: ”Profetens himmelrejse”, Kilde: T6 i Jens Forman: Muslimenernes religion, Systime, 2006, s. 67-68.
- T11: ”Det vigtigste at vide om islams fem søjler”, Af Henning Nørhøj, Religion.dk, 15. juli 2013, http://www.religion.dk/viden/det-vigtigste-vide-om-islams-fem-s%C3%B8jler
- T12: ”Uddrag af Muslim anno 2005”, Jyllands-Posten, JP Århus, 17.04.2005, Kilde: her taget fra Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia, Systime, 2006, s. 118.
- T13: Sura 2 (Koen) vers 183-187
- T14: Uddrag af "Foran Kabaen", fra 'Muslimernes religion' af Jens Forman, Systime, 2006
- T15: ”For muslimske pilgrimme er hajj også et overgangsritual”, af Jannie Le Moigne, Religion.dk, https://www.religion.dk/religion.dk/hajj-som-et-overgangsritual
- T16: “Hajj – The World's Largest Pilgrimage”, Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi (14:19), lagt på YouTube 13. sep. 2012, https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

D) Islam i Danmark
- T17: Islam i Danmark – kvantitativ undersøgelse”, Kilde: Grundbogen til religion C, Systime, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=161#c1086
- T18: Danskerne tror, at hver femte dansker er muslim i 2020”, Berlingske, Torsdag D. 15. DECEMBER 2016, https://www.b.dk/nationalt/danskerne-tror-at-hver-femte-dansker-er-muslim-i-2020
- T19: Hvorfor være muslim?, Kilde: Grundbogen til religion c, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=156
- T20: ”Den danske konvertit er en ung, søgende kvinde”, af Michael Ørtz Christiansen, DR.dk, 3. JAN 2017, https://www.dr.dk/nyheder/indland/den-danske-konvertit-er-en-ung-soegende-kvinde
- T21: ”Frikadellekrigen blev løst, men svinekød er stadig på dagsordenen andre steder”, af Mie Louise Raatz Simone Skyum, Jyllands-Posten, 8. november 2021, https://jyllands-posten.dk/politik/ECE13320882/frikadellekrigen-blev-loest-men-svinekoed-er-stadig-paa-dagsordenen-andre-steder/
- T22: ”Kommune afviste at servere vegansk mad for børnehavebarn. Nu vil vegetarisk forening hive kommunen i retten”, af Rasmus Jungersen, Søren Flytkjær, DR.dk 21. JUN 2022, https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommune-afviste-servere-vegansk-mad-boernehavebarn-nu-vil-vegetarisk-forening-hive#!/
- OBS: i stedet fro T23 og T24: ”Hvad er haram og halal?” af Izabelle Hazen, Kristeligt Dagblad, 22.11.23, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-haram-og-halal
- T25: ”Når naboens datter bliver muslim ( 1 )” DRTV, (44 min.) DR1, 2017, UDLÅNES PÅ CFU

+

Materiale brugt til enkeltfaglig eksamenstræning:
-  "Hvad er haram og halal?" af Isabelle Hazen, Kristeligt Dagblad, 22.11.23, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-haram-og-halal
- ”Frikadellekrigen blev løst, men svinekød er stadig på dagsordenen andre steder”, 8. november 2021 Jyllands-Posten Sektion 1 Side 14 (Indland) MIE LOUISE RAATZ SIMONE SKYUM, https://jyllands-posten.dk/politik/ECE13320882/frikadellekrigen-blev-loest-men-svinekoed-er-stadig-paa-dagsordenen-andre-steder/
- ”Kommune afviste at servere vegansk mad for børnehavebarn. Nu vil vegetarisk forening hive kommunen i retten” af Rasmus Jungersen, Søren Flytkjær 21. JUN 2022, https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommune-afviste-servere-vegansk-mad-boernehavebarn-nu-vil-vegetarisk-forening-hive#!/

Materiale til sidste synopsistræning:
- "Halal er symbol på en kulturel og religiøs grænsestrid i samfundet" af Erik Bjerager, LEDER i Kristeligt Dagblad, 02.02.16 
- Sura 2,172-173 og Sura 6,118-120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer