|
Titel
1
|
Velfærdsstaten
Forløbets længde fra uge 33 til 47? (sat ind på baggrund af sidste års plan der gik fra uge 32 til 46. Vi må rette til hvis det er nødvendigt)
Historie:
Forløbets mål:
- Fokus på værdigt og uværdigt trængende.
- Fattigforsorg – religiøs eller social pligt?
- Fattigforsorg før og efter Grundloven
- Hvorfor får arbejderbevægelsen vind i sejlene i anden halvdel af 1800-tallet og hvad bliver konsekvensen på længere sigt?
- Socialisme mellem revolution (Marx) og reformisme (Lasalle og Bernstein)
- Hvilke ideologier ligger bag?
- Kanslergadeforlig og socialreform i 1933 – et afgørende gennembrud eller et skridt på vejen? Herunder Stauning som ledende skikkelse.
- Hvorfor og hvordan er velfærdssamfundet blevet udviklet i DK?
- Universelle rettigheder
- Velfærdsstatens ideologi efter 2. verdenskrig
- Boom og krise i 1950´erne, 1960´erne og 1970´erne
- Det universelle spor
- Erindringshistorie – hvem tager æren for velfærdsstaten?
Overordnet:
Hvordan er velfærdssamfundet blevet udviklet i DK?
Materiale:
Iversen & Nedergård; "Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel", Columbus, 2. udgave, 2020 side 196-210
Artikler:
Om socialisme fra faktalink.dk/socialisme.
Uddrag af "Socialdemokratiske tænkere" med fokus på Lasalle og Bernstein og deres reformisme.
Slaget på Fælleden, udgivet af Arbejdermuseet, Skoletjenesten. https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/slaget_skoletjenesten-2.pdf
Fra Danmarkshistorien.dk
”Social- og fattigforsorg i Danmark fra 1500-1800”
”Baggrund for loven 1708”
”Fattigforsorgen fra 1708 og frem til Grundloven i 1849”
”Arbejderbevægelsen 1872-1940”
”Socialdemokraterne”
Videoklip:
Historien om Danmark, uddrag af afsnit 8 og 9.
Kilder:
Uddrag af Grundloven, 1849
Louis Pio, Maalet er fuldt, 1872
Vejen frem, Socialdemokraternes partiprogram fra 1961
Emne/problemstilling:
- Hvordan er fattighjælpen udformet - nedslag før og efter grundloven
- Hav ville Louis Pio opnå og med hvilke midler?
- Forskellige tilgange til socialismens metoder
- Hvorfor opstår arbejderbevægelsen?
- Hvorfor opstår socialdemokratiet?
- Hvad er Kanslergadeforliget og socialreformen fra 1933 og hvilke konsekvenser fik det?
- Mellem ret og pligt - hvad menes med universelle rettigheder?
- Hvordan former velfærdsstaten sig efter WW2 - hvilken ideologi står bag og hvilken opposition ser vi?
- Boom og krise : Fokus på 1950´erne, 1960´erne og 1970´erne.
- Velfærdsstaten justeres - hvad er på spil?
- Erindringshistorie - hvordan husker vi tilbage på velfærdsstatens oprindelse og udfordringer?
SAMFUNDSFAG
Hvad er en velfærdsstat og hvad kendetegner den danske velfærdsmodel? Hvordan ser fremtiden ud for velfærd i Danmark?
Kernestof fra læreplanen:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Indhold og centrale teorier og begreber (OBS, ikke alle begreber fra undervisningen indgår nødvendigvis her)
- Klassiske ideologier (kort) liberalisme, konservatisme, socialisme. Og lidt mere fokus på socialdemokratisme
- Velfærdstrekant, stat, marked, civilsamfund
- Velfærdsmodeller: universel, korporativ, residual velfærdsmodel
- Solidaritet, flexicurity
- progressiv skat og omfordeling (horisontal og vertikal)
- GINI-koefficient (økonomisk ulighed)
- Sociale forskelle, herunder social arv, social mobilitet og mønsterbrud
- Pierre Bourdieu: habitus, og kapitalformer (økonomisk, social og kulturel)
- Konkrete velfærdsproblematikker (professionsrettet)
- Velfærdsstatens udfordringer, herunder den demografiske klemme, forventningsklemme, globaliseringsklemmen,
- mulige løsninger på udfordringerne, herunder privatisering, prioritering mv.
Derudover har der været fokus på at træne:
- anvendelse af og kendskab til kvalitative og kvantitative data
- tekstlæsning og anvendelse af begreber
- basal taksonomi-forståelse (redegørelse, analyse og diskussion)
|