Holdet 2p Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Flemming Lindquist Hansen
Hold 2025 Sa/p (2p Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Professioner i den danske velfærdsstaten
Titel 2 Køn og ligestilling - arb.mark. i fokus
Titel 3 Danmark i en global økonomi
Titel 4 Demokratier i krise?
Titel 5 Blev Folketingsvalget et svinevalg?
Titel 6 Når det moderne liv gør ondt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Professioner i den danske velfærdsstaten

Professioner i den danske velfærdsstaten

Forløbet bygger videre på elevernes ks-forløb om den danske velfærdsstat. Der anlægges et særligt fokus på, hvem som læser velfærdsopgaverne i den danske velfærdsstat. Samtidig fokuseres der på sundhedssektoren som case.

Det særlige fokus på det professionsrettede kommer til udtryk ved, at der er blevet fokuseret på:
* Hvem løser opgaverne i velfærdsstaten?
* Besøg på Absalon og arbejde med cases fra de velfærdsuddannelser der blev besøg og kobling til forløb om velfærdsstaten
* Opdeling i stat/kommune/regioners funktion i velfærdsstaten

Fra KS-forløbet repeteres:
* Velfærdstrekanten,
* Opbygning af velfærdsstaten, progressiv skat, Robin Hood model, solidaritet, flexicurity
* Velfærdsmodeller (universelle, korporativeog residuale)
* Interne udfordringer for velfærdsstaten (demografisk/forsørgerbyrde, forventingspres, individualisering)
* Eksterne udfordringer for velfærdsstaten (outsourcing, velfærdsturisme, social dumping)
* Løsninger på udfordringer (udvidelse af arbejdsstyrke, herunder pisk/gulerod)
* De klassiske ideologier,
* Sociologiske dele af forløb:,  Bourdieus kapital begreber (social, økonomisk og kulturel) og habitus, social mobilitet samt social arv

I forløbet er der desuden arbejdet videre med:
* Strukturel ulighed i sundhed - herunder i arbejdet med "En syg forskel" (dokumentar på CFU)
* Bourdieu og ulighed samt Bernsteins sprogkoder
* Ulighed, herunder begreberne ressourcebeholdere
* Lipskys dillemma, om professionsetiske dilemmaer og kobling til velfærdsstatens medarbejdere (hertil sås dokumentaren "Et glas vand til Johnnie" for at illustrere pointen.
* Sundhed som en arena/case for velfærdsstaten undersøges ift. skabelsen af A-B hold, aktører i sundhedssektoren, Eastons-model på sundhed, ideologiske perspektiver på sundhed.
* Som løsning på velfærdsstatens udfordringer som bliver genbesøgt med ny empiri kigges på konkurrencestaten og de konsekvenser den har med sig. Vi spørger os selv om DK bevæger sig henimod en residual velfærdsmodel?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn og ligestilling - arb.mark. i fokus

Køn og ligestilling - arb.mark. i fokus

I forbindelse med uge 6 i uge 2 på hele skolen, undersøges køn og ligestillingsproblematikker med samfundsfaglige perspektiver, med særlig fokus på arbejdsmarkedet. Forløbet undersøges med økonomiske, sociologiske og politiske briller. Vi spørger os selv: Hvordan og hvorfor er der forskel på kønnene i et ligestillet land som Danmark? Forløbet afsluttes med synopsistræning.

Begreber arbejdet med i forløbet:
• Køn:
o Biologisk køn overfor socialt køn
o Kønsroller- og, socialisering
o Binært/nonbinært kønssyn
o Transkønnet og TERF
o Køn som politisk skillelinje

• Sociologisk fokus:
o Normer
o Primær/sekundær/dobbelt socialering
o Positive/negative sanktioner
o Kønsneutral pædagogik

• Ligestilling:
o Formel og reel lighed
o Aktør/struktur forklaring
o Mandatmodellen/deskriptiv repræsentation til politisk deltagelse og demokrati
o De klassiske ideologiers syn på ligestilling – herunder politisk syn på ligestilling

• Arbejdsmarked, herunder:
o Vertikal/Horisontal opdeling på arbejdsmarkedet
o Tabermænd
o Glasloft / Glasrulletrappe
o Rip, rap, rup effekten
o Kønskvotering
o Løngab

Faglige mål:
• problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof (flere af dem kun berørt dele af):
• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i en global økonomi

Danmark i en global økonomi

Et forløb som bygger videre på elevernes enkeltfaglige ks-forløb om dansk økonomi. Her på B-niveauet, løfter vi blikket yderligere op og kigger på Danmark i en global økonomi og forstår, hvorledes Danmark indgår i og udfordres af den globale økonomi. Så forløbet undersøger, hvordan Danmarks økonomi hænger sammen og er influeret og påvirket af globale sammenhænge. Der er særligt fokus på at lære, forstå og forklare økonomi – med særligt fokus på statistisk læsning.


Vi repetere fra KS:
• Maslows behovspyramide
• Kriterier for god økonomi (BNP, lav arbejdsløshed, inflation, overskud på betalingsbalance, balance på det offentlige budget og bæredygtig økonomi)
• Sammenhæng mellem kriterier for god økonomi – herunder målkonflikter
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunkturer
• Økonomisk politik:
o Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
o Strukturpolitik (opkvalificering og stramning)

Nedslag:
• Økonomisk råderum
• Læsning af økonomiske nøgletal til at kommentere på kriterier for god økonomi
• FN’s verdensmål
• Debat om bæredygtighed økonomi overfor økonomisk vækst
• Debat om økonomisk politik

Udover ovenstående repetition arbejdes videre med:
• Markedsøkonomi (prismekanisme, usynlig hånd)
• Økonomisk kredsløb
• Konjunktursvingerne
• Økonomiske mål og deres indbyrdes konflikter (beskæftigelse/arbejdsløshed, BNP vækst, ligevægt på betalingsbalance, lav stabil inflation, statsgæld/offentlig saldo, lige fordeling,)
• Økonomiske politikker (finans- valuta, penge, indkomstpolitik og struktur)
• Økonomisk globalisering (EU, toldunion, indre marked, ØMU, landbrugspolitik)
• Konkurrenceevne (priskonkurrence, strukturelkonkurrence)
• Økonomiske teorier (Smith, Ricardo, Keynes, monetarisme/Friedmann)
• Trump, protektionisme og handelskrig
• Hvem mener hvad om dansk økonomi? Politisk fokus.



Kernestof:
• ”det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt”
• ”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold”
• ”komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode”

Faglige mål:
• ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
• ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger”
• ”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå”
• ”Demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
• ”formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ”
• ”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
• ”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokratier i krise?

Forløbet undersøger, om det kan siges, at det danske demokrati og generelt demokratier rundt om i verden er under pres?

Dermed følger en introduktion til centrale demokrati og magtbegreber for at kunne diskutere spørgsmålet i sin helhed.  Det undersøges af om demokratiet er presset via følgende arenaer: EU, FN, Globalisering, Polen/Ungarn samt politiske sager så som minkskandalen og Inger Støjbergs rigsret.

Desuden har der været fokus på USA og Trumps udfordringer af demokratiet.

Forløbet sluttes af med et besøg på Københavns Åbne Universitet, hvor der blev fremlagt resultater fra Magtudredningen. 2.0 - og et dertilhørende projektarbejde. Følgende forskere fremlagde deres konklusioner:
• Lene Holm Pedersen
• Jacob Ørmen
• Niels Opstrup


Centrale teorier og begreber:
• Grundlæggende demokratibegreber (direkte, repræsentativt, konkurrence- og deltagelsesdemokrati)
• Hal Kock og Alf Ross syn på demokrati
• Habermas’ den herredømmefrie samtale
• Dahls fem kriterier for demokrati
• Rettigheder og pligter i et demokrati
• Parlamentarisk magt, herunder parlamentarisme (negativ og positiv),
• Magtopfattelser (økonomisk, korporativt og pluralistisk)
• Parlamentarisk styringskæde og parlamentarisme
• Magtens tredeling
• Magttyper (magt som besiddelse, relation mellem aktører samt strukturel).
• Lovgivningsproces i DK
• Polarisering i amerikansk politik
• Demokratisk underskud i EU




Læreplan
Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

- ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger”

- ”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”

- ”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”

Kernestof dækket:
”magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.”

”komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SkrSamfOpg7 12-04-2026
SkrSamfOpg8 12-04-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Blev Folketingsvalget et svinevalg?

Forløbet tager udgangspunkt i det netop overståede folketingsvalg og spørger: Var det et klima og svinevalg?
Desuden undersøges, hvorledes dansk politik er påvirket generelt af klima- og miljøspørgsmålet herunder påvirkningen fra EU.
Samtidig diskuteres en mulig regeringsdannelse på baggrund af valget.

Følgende er repeteret fra KS:
• Skillelinjer, fordelings- og værdipolitik (herunder udlændingepolitik og integrationspolitik)
• Minerva-modellen (hvilke segmenter der er moderne/traditionelle - globale/nationale).
• vælgeradfærd (kerne, marginal og issuevoter)
• partiadfærd (Molins og Downs model)
• Ideologier og deres forgreninger
• Danske politiske partier og deres holdninger til indvandring/integration. (Politiske partier i Danmark og politiske ideologier).


Følgende teorier og begreber er gennemgået
* Eastons model for politik
*  Om partier, ((klasse og catch-alle),  (issue-ownership), (partiadfræd: Downs, Molin og Strøm),
* Politisk skillelinjer med fokus på klima og miljø)
* Vælgeradfærd (kerne, marignal, issue, egotropisk, sociotropisk, valens og poistion issue, Minervamodel)
* EU's påvirkning på dansk politik herunder følgende begreber: integration i bredden og dybden, overstatslig og mellemstatslig samarbejde, fordordning og direktiv, suverænitet,  EU's lovgivngsproces med fokus på institutionerne
* Medierne ift. politik - den fjerde statsmagt, Medieret kommunikation og medialisering, politiske dagsorden, politisk kommunikation (herunder forskel på SOME og trad. medier), spin,
* medierne påvirkning af politiske meningsdannelse (kanyleteori, to-trinshypotese og referencemodellen)

Fra læreplan:
Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernstof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Når det moderne liv gør ondt

Forløbet bygger videre på KS-forløbet om meningstab og søgen og undersøger det senmoderne liv - og de betingelser der er for identitetsdannelse og det at leve det gode liv. Der kobles til klassens arbejde i psykologi.

Følgende er repeteret fra KS:
Minervamodellen, Senmodernitet, forskellige teoretikere, Bourdieu Giddens, Ziehe. Bech, Maffesoli om neostammer

Teorier og begreber behandlet i forløbet:
* Konkurrencestaten og betingelserne for levevilkår (Ove Kaj Pedersen)
* Sociale arenaer og fællesskaber som modstandsdygtighed for flygtig modernitet
* Serielle liv
* Honneths anerkendelsesteori
* Videre om Becks risikosamfund
* Rosa om acceleration og resonans,
* Baumann om flydende modernitet, knage fællesskaber, glokalisering (herunder turisten og vagabonden)


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer