Holdet G5 ap (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Solrød Gymnasium
Fag og niveau Almen Sp.forst. -
Lærer(e) Julie Lykke Jensen, Marie Kjærgaard, Mette Bang Dons
Hold 2026 ap/G5 (G5 ap, G5 ap/da, G5 ap/la, G5 ap/sprog)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Almen Sprogforståelse 2026

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Almen Sprogforståelse 2026

Almen sPogforståelse
Forløbets moduler er fordelt på følgende måde: 5 moduler til AP dansk, 7 moduler til AP sprog og 12 moduler til AP latin.

I Almen Sprogforståelse genopfrisker vi værktøjskassen for det sproglige arbejde, så I bliver klar til at arbejde med sprog i gymnasiet. Undervisningen varetages af en dansklærer, en fremmedsprogslærer og en latinlærer. Forløbet afsluttes tirsdag d. 3. november med en digital eksamen. Her skal I medbringe høretelefoner. I får uddelt de tilladte hjælpemidler: Hjælpeark til dansk og en kopi af tabellerne s. 170-171 i Sprogenes verden.

Formål:
Eleverne skal kunne:
- anvende viden om grammatik, semantik og pragmatik til at gøre sproglige iagttagelser i tekster på dansk og de sprog, de møder i gymnasiet, samt i egne tekster  
- foretage syntaktisk analyse i teksteksempler fra latin, dansk og moderne fremmedsprog
- belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet  
- anvende viden om latin og sproghistorie til at redegøre for ordforråd og orddannelse i eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet  
- anvende deres viden om latin og andre sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur


Pensum til AP/latin:
(udfyldes af MKJ i uge 41)
I undervisningen har vi arbejdet med brugen af kasus på latin (nominativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ), kongruens (overensstemmelse mellem subjekt og verballed) og verbernes personbøjning på latin (præsens og imperfektum). Herudover har I fået indsigt i de tidligste romerske myter og visse romerske historiske personer.
Pensum
- Sprogenes verden side 113-145, 153-160 og 170-171 (morfologi, syntaks og oversættelse). Vi har ikke lavet øvelserne 4, 5, 9, 14, 16, 17, 20 i undervisningen.
- Teksten Romulus et Remus og opgave A om ordforråd og ordklasser s. 35-37 i bogen Latin: Her og Nu s. (pdf/kopi)
- Introduktion til latin fra Suum Cuique s. 52-55 (pdf)

Til eksamen får I en kopi af tabellerne side 170-171. I bliver ikke prøvet i oldgræsk. I har fået øvelser og retteark uddelt på papir - brug dem, når I læser op.



Pensum til AP/sprog:

AP-grundbog "Sprogenes Verden", side 19 - 45 & side 49 - 64 & side 66 - 67 (68 - 71)
Gruppernes powerpoints om ordklasser

Indhold: Vi har arbejdet med de følgende områder:
- Morfologi (Ordklasser)
- Syntaks og sætningsanalyse
- Sætningstyper: Hoved- og ledsætninger (IKKE-reglen)




Pensum til AP/dansk:
(udfyldes af læreren i uge 41; gerne ved afslutningen af danskdelen)

Kære G5,

Velkommen til Almen Sprogforståelse.

Almen Sprogforståelse, ofte forkortet AP, handler om, hvordan sprog er opbygget og hvordan vi bruger sprog til at kommunikere med hinanden. AP er inddelt i tre dele, nemlig Dansk, Sprog og Latin, og når grundforløbet er færdigt til november, venter der en skriftlig prøve, hvor I vil blive testet i alle tre dele og kan se, hvor gode I er blevet til at forstå og analysere vores sprogbrug.

I AP-dansk vil vi have fokus på følgende emner:

1. Kommunikation og sprogfunktioner.
2. Sproghandlinger og samtaleteknik.
3. Facework og stageteori.
4. Sociolingvistik.

Materialet vil bestå af tekster fra Håndbog til Dansk for emne 1-3 og Sprogenes Verden for emne 4 foruden de opgaver og øvelser I vil skulle igennem i undervisningen og som i finder i vores iBook her på Lectio.

Vi slutter forløbet af med en mini-prøve, hvor I kan teste om, I er klar til prøven d. 3 november.

Venlig hilsen,
Julie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer