Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lasse Nielsen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Romerriget
Titel 2 2. DHO Industrialisering og det moderne gennembrud
Titel 3 3. Middelalder, renæssance & reformation
Titel 4 4. Opdagelse og kolonisering
Titel 5 5. Holocaust
Titel 6 6. Osmanneriget til Tyrkiet
Titel 7 7. Oplysningstid og fransk revolution
Titel 8 8. Velfærdsstatens historie
Titel 9 9. Forbrydelse og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Romerriget

Forløbet har haft fokus på Roms vej fra bystat til imperium med særligt fokus på overgangen fra republik til kejserdømme. Der er arbejdet med periodiseringsprincipper, årsagsforklaringer, kildekritik og en sammenligning af Augustus og Putin i deres mål og midler for at holde sig ved magten.
Vi har arbejdet med de politiske embeder og patron-klientforholdet.
[B]Faglige mål[B]
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

[B]Kernestof[B]
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Verden før 1914 s.37-66
Suno Scharling 'De nye magthavere'+'Statens nye ansigt'+'Baggrunden for Augustus magt'.

Artikler:
'Putin vil give regeringen mere magt' DR.dk 13. sep. 2004 kl. 15.24
'Putin indsætter Medvedev, men beholder magten' Information 7. maj 2008
'Ruslands nye tsar' Information 3. marts 2008
'Putin opretter nationalgarde' TV2-nyhederne 06. apr. 2016


Kilder:
Augustus, Res gestae 'Om Augustus vej til magten' + 'Om hans embeder'

Film.
HBO Rome, afsnit 1 og 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. DHO Industrialisering og det moderne gennembrud

FF2 - Industrialiseringen og det moderne gennembrud.

Forløbet er et tværfagligt forløb med dansk og historie om perioden 1870-1900.

I historie har der været fokus på industrialiseringen og klassesamfundets opståen hvor især arbejdere, borgere, og husmænd har været i fokus.
Der er arbejdet med levekår, arbejdsforhold og politisk organisering i perioden.

I dansk er der arbejdet med det moderne gennembrud og dets litteratur.

Kernestof og supplerende stof (historie):

Cleeman Rasmussen oa. ’Danmarkshistorien’ Lindhart og Ringhof, 2014 s.181-183, 186-188, 189-193

Landarbejdere - Taget fra Syddansk universitets virtuelle museum: http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_13_5&lang=da&u=child&s

Husmandsbevægelsen i Danmark 1880-1920
Af Gunnar Solvang – taget fra https://tidsskrift.dk/bola/article/viewFile/26135/23002

Strange Petersen, Erik, 'Fattigdom og socialpolitik' Aahus Universitets hjemmeside, Danmarkshistorien.dk http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/fattigdom-og-socialpolitik/

Borgerskabet -http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Dagligliv.dk/Temaer/En_rigtig_helt/Indsigt/Dokumenter/Borgerskabet/index.html

Ukendt, 'Pariserkommunen oprettes', Arbejderen 28.marts 2007
https://arbejderen.dk/artikel/2007-03-28/28-marts-1871-pariserkommunen-oprettes

Dokumentarfilm:
DR, '1800-tallet på vrangen 6. 1864-1880 Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner. DR2 22.04.07

DR, 'Dengang vi var bønder' afsnit 4. Andelsbønder 1880-1905, DR 2018

DR, 'Dengang vi var bønder' afsnit 5. Husmænd 1880-1930, DR 2018

Kilder:
Pio, Louis ’Maalet er fuldt!’ ARTIKEL i SOCIALISTEN, 2. maj 1872. Forsiden

Christensen, Christian ’Erindringer’ Hans Reitzels forlag, 1992.

Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeris Arbejdsreglement (uddrag)
http://www.eg-gym.dk/oresund/(S(hijezym1qqfrrm55icqpsnza))/kap/kilde.aspx?id=20&kildeid=71&forsideid=1168,771

To politirapporter fra 5. maj 1872, arbejderen.dk

Niss, Thorvald 'Brev fra kunstmaler Thorvald Niss til malermester N' 5. maj 1872, arbejdermuseet.dk

Pio, Louis 'Brev til Friederich Engels fra Louis Pio', 19.august 1872, arbejdermuseet.dk

Clausen 'Uddrag af Politiinspektør Clausens rapport', 6.maj 1872, arbejdermuseet.dk

Vest, Maren 'En ufaglært kvindes erindringer' 1932 (efter Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, nr. 37)

Videbech, Johanne 'Breve og erindringer fra familien Videbech (1865-1880)' 1916 (Faye Jacobsen & Løkke: Familieliv i Danmark. Systime 1986, nr. 43’)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Middelalder, renæssance & reformation

Forløbet omhandler tiden fra romerriget fald til og med reformationen. Vi arbejder med hvordan stater og statsmagt dannes, samfundsgrupperne og religions rolle i samfundet.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Verden før 1914 s.74-100+123-143+146-147
Pest over Europa, DR 2003 afsnit 1 og 2
Brøndum, Kristian 'Pestens Tid', 2021
https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161

Fredsvilkår for kristen fyrste i Spanien, 713
Umarpagten: Om ikke-muslimers status under muslimsk herredømme (800-tallet)

Prøveeksamenssæt (historieopgave):
Bilag 1 - Det medicinske fakultet i Paris, 1348
”Det medicinske fakultet i Paris, 1348”, fra Henrik Jensen: Den Sorte Død – og livet i senmiddelalderen, Gyldendal 1987, s. 22

Bilag 2 - Guy de Chauliac om pestens symptomer, 1363
”Guy de Chauliac om pestens symptomer”, fra Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl: Pest over Danmark, Gyldendal 2014, s. 191

Bilag 3 - En bøn imod pest og til Jomfru Maria, England ca. 1400
(Kilde: Horrox 1994, s. 124-25. Oversættelse Henrik Adrian).

Bilag 4 - Gilles Li Musis ’Illustration af Flaggelanter i krønike’, anden halvdel af 1400-tallet.

Bilag 5 - Illustration af massakre på jøder under den sorte død, 1376/77
Representation of a massacre of the Jews in 1349 Antiquitates Flandriae (Royal Library of Belgium manuscript, 1376/77)

Bilag 6 - Skønnede befolkningstal 500 - 1450
http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/middelaldersamfundet/befolkningstal-i-europa/skoennede-befolkningstal-500-1450.html (D.25.6.09)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Opdagelse og kolonisering

Kort forløb om europæernes kolonisering, med særligt fokus på spaniernes og portugisernes opdagelser og kolonisering.

Særligt fokus har været på forudsætningerne og motiverne for koloniseringen, hvor vi bla. arbejdede med struktur og aktørforklaringer.
Derudover har der været arbejdet med kulturmødet mellem europæerne og de indfødte amerikanere, herunder hvordan det lykkedes europæerne at indtage kontinentet og hvordan europæerne opfattede indianerne (herunder Vallodolidprocessen med synspunkter fra de las Casas og Sepulveda).
Endeligt arbejdede vi med Sydamerikas løsrivelse og betydningen af opdagelsen for henholdsvis os europæere og for globaliseringen.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
verden før 1914 s.157-163+166-1972

Illustreret Videnskab - Historie - Kinas Columbus - om Zhen He

'Kulturmøder' Nielsen, Lasse m.f. 'Klar til KS' forlaget Columbus, 2020

De las Casas - om indianernes natur
Sepulveda - om indianernes natur

Sydamamerikas løsrivelse - lex.dk
https://denstoredanske.lex.dk/Sydamerika_-_historie_(vejen_til_uafh%C3%A6ngighed_og_nationalstaternes_dannelse)

Dokumentarfilm - Jared Diamond - Guns, Germs and Steel

Uddrag af kaptajn Thomas Phillips beretning om sin rejse med det engelske slaveskib Hannibal 1693-1694

Olaudah Equiano - beretning  om en slavetransport
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Holocaust

Forløbet har haft fokus på den nazistiske ideologi, krisen i 1930'erne, nazisterns magtovertagelse i Tyskland, ensretningen af samfundet, diskriminationen og udryddelsen af jøderne og andre mindretal.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Frederiksen, Peter 'Det Tredje Rige' 2001
s. 19-29+37-43+45-48+55-61+75-79+109-111+119-121

Jacob Halvas Bjerre 'Holocaust', (ibog) Frydenlund 2024 (kapitler om Ghetto og Auschwitz)
https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/

http://www.the-map-as-history.com/demos/tome08/05a-final_solution_holocaust_demo.php

Spielberg, Stephen 'Schindlers liste', 1993

Kilder:
Hitler, Adolf  'Om Racelæren' og 'Førerprincippet', Mein Kampf, 1924

En tysk skolepiges syn på jøderne, Bragt i Der Stürmer januar 1935, angiveligt skrevet af skolepigen Erna Listing
[den danske oversættelse er fra Frederiksen: Det Tredje Rige. Fællesskab og Forbrydelse. Systime 1999]

Billede - Jøder brændes i Middelalderen pga. mistanke om at de stod bag den sorte død, 1493

Uddrag fra Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543
Fra <https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-4/>

Dansk Ordbog,  1820
Kilde: Jødehad i den danske medier, Brandts Danmarks Mediemuseum 2009

Jøden som vittighed - stereotyper
Kilde: Jødehad i den danske medier, Brandts Danmarks Mediemuseum 2009

Disney - stereotyper, 1933
- den store stygge ulv klæder sig ud - originalt som jøde i 1933, scenen blev efter 2.verdenskrig ændret til den i ser til højre.

Sebastain Hafner 'En tyskers historie - Erindringer 1914-1933' 'Boykottaktionen', Gyldendal 2001

NSDAP's principprogram (uddrag), 1920

2 billeder af nazisterns sejrsmarch gennem Berlin, 1933

Figur over Nürenberlovene (hvem der er jøde, og hvem der er tysker)

Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol

Uddrag af Ya’akov Silberberg: ”Én dag i krematoriet føltes som et år”, fra: Gideon Greifs bog Vi græd uden tårer. Billeder og vidnesbyrd fra gaskamre og krematorier i Auschwitz-Birkenau, Introite publishers 2010, s.246-247, 249-252, 253-255.

Ian Kershaw ’Hitler and the Holocaust’, 2009 (interview)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Osmanneriget til Tyrkiet

Osmannerriget til Tyrkiet

Forløbet dækker det krævede forløb uden for Europa og USA. Vi har arbejdet med Tyrkiets historie fra Osmannerriget til i dag.
Vi har arbejdet med følgende nedslag:
- Erobringen af Konstantinopel (Istanbul).
- Tanzimat-reformerne i 1800-tallet.
- Osmannerrigets sammenbrud.
- Atatürks magtovertagelse og reformer, samt Republikken Tyrkiets oprettelse.
- Tiden efter Atatürk, de forskellige partier og militærets rolle.
- Erdogan og AKP - Erdogan den nye Atatürk.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:

Kitir, D., Petersen, O.B., Harboe, E., Nielsen, S.H., Steffensen, J.M., Pedersen, K.S., Falkesgaard, J. 2022. undefined. Tyrkiet - historie, samfund, religion Systime. https://tyrkiet.systime.dk/?id=180-181+183-185+178+196+223+169

Atatürk - tyrkernes fader, DR2 24.10.2005, 50 minutter.
Verdenshistorien 4. Mod lyset, BBC,DR2 okt 2012, 50 minutter(1)
Erdogan – Tyrkiets magtfulde mand DR2 6.12.16

Kardinal Bessarions appel om hjælp fra Venedig, 1453 fra: Kjeld mazanri Sørensen: Byzans – mellem sultan og pave. Forlaget Columbus 2006, s.22

Den osmanniske historiker Oruc Bey’s beretning fra 15. årh., nedskrevet kort efter erobringen af byen, taget fra Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier.Forlaget Columbus 2009, s.84

Osmannisk historiker fra det 16. århundrede om Konstantinopel efter erobringen 1453 fra: Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier. Kulturmøder og
Civilisationssammenstød i Middelhavsområdet. Forlaget Columbus 2009, s.85]

Tvangsomvendelse i Bulgarien, 1555, ifølge en samling af kristne martyr-legender fra 17.årh. [fra: Henning Mørk: Balkan under tyrkisk herredømme 1350-1800. Aarhus Universitetsforlag 1999, s.39-40]

Konstantin Mihailovic Tyrkisk Krønike, skrevet omkring 1500. [fra: Konstantin Mihailovic fra Ostrovica Tyrkisk krønike eller en janitschars erindringer.
Oversat af Gunnar Svane, Arbejdspapir nr.2, 1995, Slavisk Institut, Aarhus Universitet, s.29 & 89

Devshirme-systemet ifølge den osmanniske historiker Hoca Efendi Sadeddin, fra 1500-tallet. [fra: Kjeld Mazanti Sørensen: Byzans – mellem sultan og pave. Kulturmøder og fjendebilleder. Forlaget Columbus 2006, s.100

Brev fra den portugisiske konge Manuel I til sine svigerforældre, Ferdinand og Isabella af Spanien, 1499 [fra: Willemoes Jørgensen: De Store Opdagelser. Gyldendal 1974, tekst 7 i uddrag]

Ogier Ghislain de Busbecq 'Osmannernes holdning til teknologi i 1500tallet'
[fra Ogier Ghislain de Busbecq: Tyrkiske breve : fire beretninger fra Süleyman den Prægtiges hof. Forlaget Vandkunsten 2010]

Nicola el-Turk 'Den dobbelte trussel mod Osmannerriget' (i 17-1800tallet) [fra: Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier. Kulturmøder og civilisationssammenstød i Middelhavsområdet. Columbus 2009, s.104]

Namik Kemal (1840-1888), en af det 19.århundredes store osmanniske forfattere og samtidig en af lederne af de Unge Osmannere, skrev nedenstående uddrag i hans avis Tas-vir-i Efkdri 1867
[Fra: Bernard Lewis: Hvad gik galt? Vestens påvirkning og Mellemøstens svar. Gyldendal 2003, s.94

Ahmed Cevdet Pasha 'tab af hævdvundne og anerkendte privilegier'
[fra: Bernard Lewis: Hvad gik galt? Vestens påvirkning og Mellemøstens svar. Gyldendal 2003, s.120-121]

Atatürks tale i Akhisar den 10. oktober 1925 [fra: Tyrkiet. Historie. Samfund. Religion. Systime 2012, s.51

Tyrkiets anden præsident, İsmet İnönü, en af Atatürks betroede samarbejdspartnere, fortalte 1950 om årsagerne til at overtage det latinske alfabet i 1928:  [fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Atat%C3%BCrk's_Reforms – d.29.1.2015, oversat fra engelsk af PP]

Den liberale Ahmet Emin Yalman, professor i statistik ved Istanbul Universitet, advarede i avisen Musterek Gazete, d. 10. september 1923: [Tekstboks 3 fra: Abdullah Simsek: Atatürk og den tyrkiske revolution. Aarhus Universitetsforlag 2013, s.174-175]

Kritisk digt af Sabahaddin, 1932 [fra: Abdullah Simsek: Atatürk og den tyrkiske revolution. Aarhus Universitetsforlag 2013, s.131]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Oplysningstid og fransk revolution


Oplysningstid og fransk revolution

Forløbet handler om perioden 1660-1800, med fokus på den franske enevælde og oplysningstid, samt den franske revolution. Vi arbejder med oplysningstidens tanker om samfundets indretning og hvad det gode samfund er, rationalismens indtog, og årsagerne til den franske revolution. Her vil der blive arbejdet med kausalitet (bagvedliggende og udløsende årsager).

Viden og medier:
I forbindelse med forløbet vil vi blandt andet arbejde med at lave løbesedler (datidens tweets ;) ) om østrigerne og prøjsernes invasion af Frankrig ud fra forskellige gruppers synspunkter og se på hvordan det påvirker hvad og hvordan der skrives.

- Oplysningstidens tanker og ideer (naturtilstand, samfundspagt, magtens tredeling, o.a.)
- Hvem har magten og hvorfor?
- Det franske stændersamfund, merkantilismen og enevælden.
- Den franske revolution og dens årsager.

Kernestof:
– oplysningstiden
– revolutioner og menneskerettigheder

Grundbogsstof:
Verden før 1914 s.181-201+205+211-228

Supplerende:
Kort over Europa 1789-1815

Kilder:

Klagebreve fra de franske bønder
Abbed Siyes - hvad er 3.stand?
billeder af Ludvig d.14. af Frankrig og Josef d.2. af Østrig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Velfærdsstatens historie

Velfærdsstatens historie
- forløbet blev droppet da vi fik forårskemaet og vi ikke havde timer nok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Forbrydelse og straf

De gennemgående problemstillinger, der har været arbejdet med i forløbet har været:
- Hvordan straffer man i perioden?
- Hvordan har straffene ændret sig over tid?
- Hvorfor straffer man som man gør i perioden?
- Hvorfor har synet på straf ændret sig over tid?

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
politiske og sociale revolutioner̶
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Middelalderen og straf
STRAFFERETTEN - FRA MIDDELALDEREN TIL REFORMATIONEN, af Morten Kjær, lektor og ph.d. Syddansk Universitet.
[Bragt i ’NOTER’ nr. 228, Historielærerforeningen, 2021]

Trunken - det første fængsel på Bremerholmen i København fra ca. 1620 (uddrag) Af Johan Heinesen, Danmarkshistorien.dk 2020
[taget fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/trunken-det-foerste-faengsel-paa-bremerholmen-i-koebenhavn]

Grundbogsstof (sakset til kompendie):
Thiedecke, Johnny 'Er vi alle forbrydere' Pantheon 1996 s.7-11, 13, 22-25, 27, 29, 38-39, 61-63, 65-72, 79, 90-91, 134

Ret og rimeligt – forbrydelse og straf på enevældens tid. Nationalmuseet 2003, s.5-10 – i uddrag

Teorier om kriminalitet (Ret og rimelighed. Systime 2013)

Supplerende stof:
Dokumentar: 'Bødlen der huggede forkert' (DR2, 19.1.2008, 38 min)

Dokumentar: 'Fra kongens tæskehold til folkets beskytter' DR2 2010 (39 min.)

Dokumentar: Bag tremmer, DR2, 2007 om fængslets historie fra Horsens statsfængsel til Enermark.

Kilder:
Sjællandske Lov om ægteskabsbrud, ca. 1200 2. Bog. Kap. 1. Om Hor. Erik Kroman og Stig Juul, Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk, bd. 2, 1945, her citeret fra M. Carstensn og J- Olsen, Middelalderliv, 1987, s. 111. (Her fra: http://danmark.systime.dk/index.php?id=279&MP=140-216 – d.23.1.14)

Uddrag af Martin Luthers Om lydighed mod statsmagten (1523)
Her citeret efter Luthers skrifter i Udvalg ved Torben Christensen, Niels Nøjgaard, E. Thestrup Pedersen og Regin Prenter, bd. 4: Evangelium og samfunds-liv, København 1964, s. 158 ff

Lov om hor, 1558* - Om horsager og jomfrukrænkere Forordninger, recesser og andere kongelige Breve, 1558-1660, udgivet af V. A. Secher, bd. 1, 1887-1888, s. 40-41 (her fra: http://danmark.systime.dk/index.php?id=371&MP=147-434 – d.23.1.14)

Jyske Lovs 2. bog, kap.87 & 89 om tyveri
Jyske Lovs 3. bog, kap. 25 om forskellige, former for vold

Skånske lov, ca.1200
Om jernbyrd eller renselses-ed ved voldtægtssag
Om mandebod

Skillingevise om tyvebande 1727

Reglement for Christian 4. børnehus 1621 (uddrag)

Forsøg med nye straffe - Tvangsarbejde på Bremerholm - Uddrag af forordning efter V. A. Secher: Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve 1558-1660, bd. 3,1887-1918, s. 616 f.

Domme over Bremerholmfanger
I nedenstående sager har Christian den 4. selv fastsat straffenes størrelse. Uddrag af C. F. Bricka og J. A. Fridericia: Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, bd. 1 (1889-91), repræsentativt udvalg af nr. 194, s. 249, oktober 1622 samt nr. 242, s. 335 ff. fra 22. okt. 1623.

En øjenvidneberetning fra renæssancens forbryderverden.
Uddrag af Jon Olafssons Oplevelser som Bøsseskytte under Christian IV, Memoirer og Breve bd. 1-2,1909. Erindringerne er afsluttet på Island i 1661. Jon er netop kommet fra sin fødeø Island til København:

To billeder: A) Antonio Silla: ”Allegori over retfærdigheden”, kobberstik, 1722     B) Giovanni Lapi: ”Allegori over retfærdigheden” kobberstik, 1765


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer