Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Himmelev Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Kristian Brøndum, Line Brok
|
|
Hold
|
2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Verden 1870 Imperialismen
Grundbogsmateriale
Birgitte Holten: ”Imperialismen” i Ulrik Grubb m.fl.: Europa. Historie på tværs. Gyldendal, 2012
Kildemateriale
Winston Churchill om slaget ved Omduman i 1898, skrevet i 1899
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Europa 1870: Den industrielle revolution
Forløbet har omhandlet:
- Hvordan den industrielle revolutions startede og udviklede sig i England?
- Udviklingen af den industrille revolution i Danmark?
- Hvordan det påvirkede levevilkårene for arbejderklassen?
- Hvilken indflydelse havde den industrille revolution på familielivet og kvinders rolle i familien?
- Hvordan forandrede den industrille revolution samfundet?
Kilder:
- Materiale: Helle Folkesen. Det Britiske imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth.
- Martiale: Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk ekspansion
- folketsaarh_samlet-2.pdf
- Arbejdsmarkedets begreber – Københavns Universitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Danmark 1870 - Levevilkår og demokrati
Forløbets problemformuleringer
Hvordan var leveforholdene på landet i slutningen af 1800-tallet?
Hvordan var levevilkårene for arbejderklassen i København i slutningen af 1800-tallet?
Hvordan og hvorfor blev arbejdernes levevilkår forbedret i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet?
Hvad var drivkræfterne bag indførelsen af den danske grundlov?
problemformulering: Blev der indført demokrati i Danmark i 1849?
Hvorfor fik kvinder (først) stemmeret i 1915?
Hvordan forandrer socialdemokratiet og fagbevægelsen samfundet fra slutningen af 1800-tallet?
Grundbogsmateriale
Artikler fra danmarkshistorien.dk
• Arbejderbevægelsen, 1872-1940
• Det danske demokrati, efter 1849
Historien om Danmark. DR, 2017
• Afsnit 8: Grundloven, folket og magten
• Afsnit 9: Det svære demokrati
Kristian Brøndum: Eget uudgivet undervisningsmateriale, 2023
• Levevilkårene på landet
• Levevilkårene i byen
Kildemateriale
Bang, Herman: ”Fattigliv” i Herhjemme og Derude. Schubothe, 1881
Nexø, Martin Andersen: Erindringer bind 1. Et lille kræ. Gyldendal, 1945
Olsens, Frants: ”Leveforhold omkring 1890” i Søren Mørch m.fl.: Danmarks Historie 1880-1960. Gyldendal, 1984
Sørensen, Theodor: ”Markarbejdernes vilkår i jydske hedeamter”. Reitzels Forlag, 1881. Trykt i Social-statiske undersøgelser. Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, 1984
Ulrik, F. F.: ”Kan Peder Madsens Gang betragtes som et Sygdoms Focus her i Staden?” i Hygiejniske Meddelelser bind 7, 1. hæfte, 1871
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden
Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden:
I dette forløb har vi arbejdet med en erindringshistorisk tilgang til besættelsestiden. Det betyder, at vi har fokuseret på, hvordan besættelsestiden er blevet erindret, brugt og fremstillet i eftertiden. Ud over grundbogsmateriale og kilder, har vi derfor brugt politiske diskussioner, fiktion, familiehistorie og erindringssteder som materiale.
I forbindelse med forløbet har vi besøgt Frihedsmuseet og Mindelunden.
Problemstillinger, vi har arbejdet med i forløbet:
Hvordan er erindringsfællesskaber med til at forme jeres identitet?
Hvad er kollektiv erindring?
Kan man tale om et erindringsfællesskab af besættelsestiden?
Var besættelsestiden præget af samarbejde eller modstand over for den tyske besættelsesmagt?
Kan vi bruge filmene "Flammen og Citronen" og ”Når befrielsen kommer” til at forstå besættelsestiden?
• Hvad kan vi bruge filmen til som traditionelle historikere?
• Hvad kan vi bruge filmen til som erindringshistorikere?
Hvordan erindres besættelsestiden gennem mindesmærker?
Hvad kan vi som erindringshistorikere bruge politiske diskussioner om besættelsen til?
Skal Frihedsmuseet være et mindested eller et museum?
Hvad kan familiehistorien (=den lille historie eller fotoalbum-historien) bidrage med til vores forståelse af besættelsestiden?
Vigtige begreber:
Erindringsfællesskab, kollektiv erindring, erindringsfelt, erindringspolitik, den lille og den store historie, synkront og diakront perspektiv, aktualisering
Kernestof:
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks Historie mellem erindring og glemsel. Columbus, 2014, kapitel 1 og 5
Supplerende stof:
Film og serier
Ole Christian Madsen: Flammen og Citronen, 2008
Ole Bornedal: Skyggen i mit øje, 2021
Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe, 2003
Podcast
Kampen om Historien: Krigen på museet. DR, 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-36
Øvrigt materiale
Nils Thorsen og Mikkel Vuorela: Skal Frihedsmuseet være mindested eller museum? Kronik i Politiken 10. juni 2013
Materiale fra interview af elevernes egne familier
Erindringer fra Københavns Stadsarkiv
Mindesmærker fra 2. verdenskrig i Mindelunden og i København
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Familieliv og ungdomsoprør
Formål
• at analysere og diskutere ungdomsbegrebet.
• at analysere de tendenser der er i 1960'erne både i samfundet, i familien og hos de unge.
• at diskutere hvilken indflydelse forandringerne i 1960'erne har haft for os i dag.
• at høre personlige erindringer fra bekendte og diskutere, sammenligne dem med den historiske viden og diskutere årsagerne til forskellene.
Litteratur
• Peter Schrøder: Det 20. århundredes danmarkshistorie (Columbus, 2009), s. 140-154
• Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1600-1980'erne (Systime, 1986), s. 63-76
• Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (Systime, 2006), s. 234-235
• Danmarkshistorien.dk
Skriftlige kilder
• Danmarkshistorien.dk: Gallup 1949: Skal børn have klø?
• Danmarkshistorien.dk: Gallup 1957: ungdom og læderjakker
Danmarkshistorien.dk: "En Kvindes Dag" Tegneserie fra Kvinde Kend Din Krop, 1975
• Suzanne Giese: "Kollektivet som alternativ" fra Egon Nyrup Madsen m.fl.: Dansk Historie og Litteratur (Systime, 2012)
• Brevkasser fra Tempo 1945 og Beatbladet Børge 1967
Billeder som kilder
• Socialdemokratisk valgplakat 1960
• Kollektiv (ca. 1970)
Film
• Woodstock. Tre dag der forandrede en generation (Amerikansk dokumentarfilm: ”Woodstock”, 2019)
Christianias børn - Skyggesider af eventyret (DR dokumentar, 2015)
• Ole Christian Madsen: Steppeulven (2014)
• Musikvideoer af Elvis Presley, The Beatles og David Bowie, Neil Young, Gasolin, Steppeulvene m.fl.
• Historien om Danmark. Velfærd og Kold Krig (DR dokumentar, 2017)
• Minidokumentarfilm: ”Fri Abort”, ”Køkkenet i centrum”, ”Spanskrøret kommer i skammekrogen”, Maskinerne indtager hjemmet”, ”Ungdom med strøm”, ”Parcelhusene blomstrer”, ”Sex er ikke noget vi snakker om”, ”Bolignød og betonbyggeri” fra Danmarks Historie fra 1986 (Dokumentarfilmserie, DVD)
Viden og Medier
• Fokus på historisk formidling og diskussion af værdien af forskellige typer af viden om fortiden.
• Som afslutning på forløbet skulle der skrives en artikel om barndom, ungdom og familieliv i 1960’erne på baggrund af et interview af elevernes bedsteforældre.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Religion, samfund og videnskab
Forløbet har handlet om sammenhængen mellem religion, politik og videnskab i forskellige samfund fra ca. 400 fvt. til ca. 1350 evt., deriblandt De græske bystater, Romerriget, Det byzantinske rige, De muslimske imperier og Middelalderens Europa.
Grundbogsmateriale
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1. Forlaget Columbus, 2019, s. 90-95
Peter Fibiger Bang: Imperier fra oldtid til nutid. Forlaget Columbus, 2017, s. 53-56
Kristian Brøndum: Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711. Forlaget Columbus, 2021, s. 22-46
Kildemateriale
Homer: Illiaden, vers 43-67
Lukasevangeliet kap 2, vers 1-21
Tacitus om Neros forfølgelser af de kristne, begyndelsen af år 100.
Eusebius om kejser Konstantins omvendelse, ca.340
Abbed Vilhelm om sygdom og behandling.
Jacob von Königshofen om massedrab på jøder i 1349
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Pestens tid
Forløbet om pestens tid ligger i forlængelse af det foregående forløb om antikkens og middelalderens religion, samfund og videnskab. Forløbet mundede desuden ud i et tværfagligt forløb med biologi om pesten i Europa. Vi har især arbejdet med 4 pestepidemier: Den sorte død i Europa i midten af 1300-tallet, Pesten i London i 1665 og pestepidemierne i København i 1654 og 1711.
Grundbogsmateriale:
Kristian Brøndum: Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711 (Columbus, 2021), s. 64-83 og 126-161
Dokumentar:
Xand van Tulleken: The Great Plague (Pesten I London), DR2, 2020: https://absalon.mitcfu.dk/TV0000123765
Kildemateriale (ud over det, der findes i de læste kapitler:
Bills of Mortality: https://archive.org/details/b33084178_0001/page/n7/mode/2up
Pestepidemien I Sørbymagle, 1654-1657
Thomas Bartholin om pestepidemien i København, 1654
Hans Mikkelsen Mule om pestepidemien i København, 1711
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Uden for samfundet.
Forløbet handler om psykiatriens og åndssvageforsorgens historie i Danmark fra midten af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet. I forbindelse med forløbet har vi haft en ekskursion til Sankt Hans Hospital i Roskilde
Grundbogsmateriale
Kristian Brøndum: Fra kolera til corona. Folkesundheden i Danmark, ca. 1850-2020'erne. Forlaget Columbus, 2025 (ikke udgivet), kap 6 og 7 (c. 45 sider)
Film og dokumentarfilm
Malou Reymann: Danmark, 2023
Danmarks Radio: Nyrup – søn af en udstødt. DR, 2022-2023, afsnit 1 og 3
Danmarks Radio: De åndssvages historie. DR, 2015, afsnit 1: De farlige gener
Danmarks Radio: Indefra med Anders Agger – Sikringen. DR, 2025, Afsnit 1: Danmarks sikreste hospital
Kildemateriale
Jens Hübertz om dåreanstalterne, 1843
Jens Rasmussen Hübertz: Om Daarevæsenets Indretning. Andr. Fred. Høst, 1843
Knud Pontoppidan om psykiateren og patienten på en sindssygeanstalt, 1891
Knud Pontoppidan: Fire Psychiatriske Forelæsninger. Th. Lind, 1891
Forhenværende opsynsmand om sindssygeanstalten i Middelfart omkring 1910
Unavngiven opsynsmand: ”1910” i Aase Højgaard (red):Notesblokken. Statshospitalet i Middelfart, 1967
En patients oplevelse af chokbehandling med cardiazol
Jesper Vaczy Kragh: Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. Syddansk Universitetsforlag, 2010, side 94
Interview med Erik Strømgren i Demokraten, 1952
Aksel Jeppesen: ”Før opbevaredes sindssyge i mørke klamme daarekister. Nu helbreder lægerne 75 pct. Af de sindslidende paa moderne hospitaler” i Demokraten, 24. august 1952
Brev fra en pårørende
Jesper Vaczy Kragh: Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. Syddansk Universitetsforlag, 2010, side 255
Illustreret Tidende Ebberødgårds arbejds- og plejehjem for åndssvage, 1892
Fanny Suenssen: ”Ebberødgaards Arbejds- og Plejehjem for Aandssvaage” i Illustreret Tidende. Nr. 6, bind 34, 6. november 1892
K.K. Steincke: Fremtidens forsørgelsesvæsen, 1920
Danmarkshistorien.lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/K.K._Steincke_%E2%80%9DRaceforbedring_(Racehygiejne,_Eugenik)%E2%80%9D,_1920
Christian Keller: ”Den åndssvage forbryder” i Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet, 1902, s. 211-216
Hans Otto Wildenskov: ”Dansk åndssvageforsorg i fremgang eller tilbagegang” i Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet, 1927, s. 43-49
Nina Holst: ”Kvinder i bur” i Uge-journalen, nr. 42, 1938
Carla Hansine Petersens sterilisationssag, 1930-1934 fra Danmarkshistorien.lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Carla_Hansine_Petersens_sterilisationssag,_1930-1934
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/75/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682822575",
"T": "/lectio/75/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682822575",
"H": "/lectio/75/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682822575"
}