Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Eva Alexandra la Cour
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Hvem havde magten?
Titel 2 2 Revolutioner
Titel 3 3. Danmark som kolonimagt
Titel 4 4 Det amerikanske paradoks
Titel 5 5. Sygdomshistorie
Titel 6 6 Juleprojekt
Titel 7 7 Vejen til Holocaust
Titel 8 8 Heks
Titel 9 9 Israel og Palæstina
Titel 10 10 Romerriget
Titel 11 11 Indvandring & Integration
Titel 12 12 Kronologiforløb: Kvindernes verdenshistorie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Hvem havde magten?

Forløbet handler om, hvem der har haft magten i det danske samfund i forskellige perioder, og om hvordan denne magt blev brugt, og hvordan den blev vist frem og evt. udfordret. Forløbet giver overblik over de forskellige perioder i danmarkshistorien - perioder, vi senere vender tilbage til.

Materiale:

- Vores Danmarkshistorie af P. Frederiksen, 2021, Columbus: Uddrag af følgende afsnit: "Vikingesamfundet", "Kirken, kongen og folket", "Reformationen 1500-1536" og "Et land i forvandling: Din Danmarkshistorie: Globalisering, økonomisk krise og en pandemi"

- Verden før 1914: Uddrag af kapitlet om reformationen, afsnittet "Da Danmark fik enevælde 1660" af Carl-Johan Bryld, Systime 2022

- Danmark - tider og temaer af Carl-Johan Bryld 2022, Systime: Uddrag af følgende afsnit: "Middelalderen", "Kongens kamp mod adelen", "Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1914-1901", "Hvem havde magten: Et industrisamfund på vej 1901-1940", "Klasse og køn: Hvem havde magten? Et industrisamfund på vej 1901-1940", "Tidens tanker: Det moderne velfærdssamfund: Det brogede ungdomsoprør" og "Hvem havde magten? Et videnssamfund 1973-2020: Grundfremstilling".

- Om de rådgivende stænderforsamlinger, Bondebevægelsen, de nationalliberale og indførelsen af Grundloven 1849. Sammenfatning skrevet af Eva la Cour, nov. 2022, på baggrund af danmarkshistorien.dk, Danmark - tider og temaer samt Vores Danmarkshistorie

- Jellingestenen
- Uddrag af Erik Klippings håndfæstning 1282 fra danmarkshistorien.dk
- Historien om Danmark, afsnit 7, DR 2017 (om enevældens indførelse)
- Orla Lehmanns "Falster-tale", 1841, fra Danmark - tider og temaer, Bryld 2022
- "Husker du ... 1968?", DR 2010: Ti minutters uddrag om studenteroprøret


Introduktion til
- kildekritisk analyse
- struktur-/aktørforklaringer
- historiske årsagsforklaringer
- historiebrug

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
· Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
· Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
· Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
· Politiske og sociale revolutioner  
· Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
· Historiebrug og -formidling
· Historiefaglige teorier og metoder

Forløbet inddrager Viden&Medier, da der inddrages forskellige mundtlige, skriftlige og digitale formidlingsformer samt en refleksion over de formidlingsmæssige valg og historiebrugen i "Historien om Danmark" over for Verden før 1914.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 Revolutioner

Forløbet omhandler den amerikanske, den franske, den russiske og den iranske revolution med fokus på, hvordan revolutionen forløb, og hvad resultatet blev.
Som indledning til forløbet introduceres oplysningstankerne, og forløbet afrundes med frem forskellige teorier om, hvorfor revolutioner opstår: Karl Marx' historiske materialisme, Hegel og Tocquevilles idealisme, Lyford Edwards' fire faser samt James Davies' J-kurve.

Materiale:

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie: "Oplysningstankerne, John Locke og samfundspagten", [ibog] Gyldendal 2019, id p214
- Carl-Johan Bryld: Danmark - tider og temaer, [ibog] Systime 2022: uddrag af "Tidens tanker: Oplysningstænkning i 1700-tallet", id p488
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, [ibog] Columbus 2019: "Den franske revolution: Oplysning og viden", id c975, "Den amerikanske revolution" (uddrag) id p214, "Efter revolutionen", id p248
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, [ibog] Systime 2020: Indledningen til "Revolutionernes epoke", ID c593
- Uafhængighedserklæringen 1776 fra Allan Ahle: Den amerikanske borgerkrig, 2001
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, [ibog] Systime 2019: Uddrag af "Revolution i Europa", id p562, p565, p566, p572 og p574 (om den russiske revolution)
- Søren Sejer Lohse-Hansen og Dennis Lunding Nielsen: Historieportalen [ibog]: "Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten": "Den franske enevælde", "Enevælden i vanskeligheder", "Revolutionen begynder" (uddrag) og "Hvorfor opstår revolutioner?", ID p1259, p1261, p1262 og p1254
- Cramon, Lærke: "Da de iranske kvinders frihedskamp brød ud, indså Farideh Azadi i Hillerød, at hun heller ikke var fri endnu", Information 23. december 2022.

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Danmark som kolonimagt

FF2:
Historie:
Klassen arbejder med Danmark som kolonimagt i samarbejde med dansk. Forløbet udmunder i DHO'en med fokus på Grønland.

Fokus:
- Vikingetogter
- Europæernes opdagelsesrejser, herunder den transatlantiske slavehandel
- Danmark og Dansk Vestindien
- Danmark og Grønland

Materiale:
- "Vikingetogter" fra Vores Danmarkshistorie af P. Frederiksen, 2021 (uddrag), [ibog] ID p143
- Hvordan vikingerne ændrede verden, dokumentar fra 2016 (uddrag med fokus på togterne)
- Vikings, s1e2, Michael Hirst 2013 (uddrag med fokus på angrebet på Lindisfarne)

- "Europa og verden" i Verden før 1914, Carl-Johan Bryld, Systime 2020 [ibog] ID p139 (uddrag)
- "Bernal Diaz' beretning om indtoget til Tenochtitlan" og "Bernadino de Sahagun: Aztekernes beretning om europæernes indtog", begge fra Birgitte Holten: Fra kolonistyre til afhængighed Gyldendal 2002
- Iron Maiden: Run to the Hills 1982 (tekst og musikvideo)

- Dansk Vestindien - historien kort, video fra Rigsarkivet 2017: https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE
- "Skæbnehistorier fra Dansk Vestindien" fra Rigsarkivets Virgin Islands History:
https://www.virgin-islands-history.org/historien/skaebnehistorier/
- "Slaveri og The Fireburn" fra Danske kolonihistorier - Fra sukkerrør til Skippermix (uddrag) af Anne Mette Finderup, Berit Andersen, Gitte Raarup, Maria Dohlmann og Martin Colerick, Dansklærerforeningens Forlag 2019
- Undersøgelse af statuen I am Queen Mary - A Hybrid of Bodies, Narratives and Nations af Jeanette Ehlers og La Belle Vaughn
- "Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?" af Emil Eggert Scherrebeck, Information, 3. januar 2015
- Besøg på Nationalmuseets udstilling om Danmarks rolle i slavehandlen
- Dokumentarfilm: Danmarks sorte samvittighed, afsnit 3: "Undskyld eller ..." (dk4 2017)

- "Grønland før den danske kolonisering" og "Danmarks kolonisering" (uddrag) fra Grønland - historie, samfund, religion [ibog] af Rasmus Augustesen og Krister Hansen (Systime 2023), ID p180 og 181.
- Eksperimentet, instr. Louise Friedberg 2010
- "Først da Helene Thiesen var 46, forstod hun, at hun som barn havde været del af et eksperiment" (uddrag) Ulrik Dahlin, Information, 19. oktober 2019
- "Politikere og forskere: Kulegrav danske adoptioner af grønlandske børn" (uddrag), Sigrid Nygaard, Information, 17. oktober 2020
- Historien om Grønland og Danmark, 35 minutters uddrag af afsnit 4: "Det nye Grønland", DR 2022
- "Spiralkampagnen" (uddrag), dr.dk, 8. maj 2022, Helena Vinther Nielsen

I DHO'en beskæftiger eleverne sig enten med "Kæmpe Eskimo"-isen eller Poeks beskrivelse af mødet med København fra 1725.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie


Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 Det amerikanske paradoks

Forløbet har fokus på modsætningsforholdet mellem værdierne i den amerikanske uafhængighedserklæring og afroamerikanernes vilkår i USA.

Forløbet belyser følgende nedslag:
- Puritanerne og grundlæggelsen af USA
- Den amerikanske revolution og Uafhængighedserklæringen (genopfriskning fra forløbet om revolutioner)
- Det amerikanske slaveri
- Den amerikanske borgerkrig
- Rekonstruktionstiden og Jim Crow-lovene
- Civil Rights Movement frem til 1965


Materiale:
-  "Puritanerne" (uddrag) i USA's tilblivelse af Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard (2020) [ibog] ID p142, p176, p143 og p173

- "Slaveriet i Sydstaterne" (uddrag) i USA's tilblivelse af Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard (2020) [ibog] ID p112, p114 og p116.
- Uddrag af “The Fugitive Blacksmith or Events ln The History of James W C. Pennington, pastor of a Presbyterian Church in New York, formerly a Slave in the State of Maryland”, 1849, fra J. Thiedecke: Slaveri fra oldtid til nutid, Pantheon 2012
- To uddrag af Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave, 1845, fra 2003-udgaven

- "Den amerikanske ekspansion og slaveriets udbredelse" (uddrag) i USA's tilblivelse af Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard (2020) [ibog] ID p215
- "Vejen til sammenbruddet" (uddrag) fra USA - historie og identitet af Niels Bjerre-Poulsen, Systime 2013 [ibog] ID p164
- "Den amerikanske borgerkrig bryder ud" (uddrag) fra USA - historie og identitet af Niels Bjerre-Poulsen, Systime 2013 [ibog] ID p165
- "Abraham Lincoln - USA's martyr" (uddrag) fra USA - historie og identitet af Niels Bjerre-Poulsen, Systime 2013 [ibog] ID p168

- USA efter borgerkrigen, sammenfatning af Eva la Cour 2022 på baggrund af Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA – historie, samfund, religion, Systime 2022; Niels Bjerre Poulsen: USA – historie og identitet, Systime 2013; Andreas Bonne Sindberg og Henrik Bonne Larsen: Det moderne USA – forbillede eller skræmmebillede, Systime 2022 samt Wikipedia-opslag om rekonstruktionstiden, Rutherford B. Hayes og Homer A. Plessy (jan. 2022)
- Booker T. Washingtons Atlanta-tale (uddrag) 1895
- W.E.B. Du Bois kritiserer Booker T. Washington (uddrag) 1903

- Om borgerrettighedsbevægelsen fra Faktalink.dk af journalist Tine Pind Jørum, iBureauet/Dagbladet Information 2005, opdateret af journalist Sven Johannesen 2014
- "Instruks fra busstrejken i Montgomery, Alabama 1955", fra Erik A. Hansen: Negeren i USA. Raceproblemet før og nu Gyldendal 1976

- Selma, instr. Ava DuVernay 2014
- Sam Cooke: A change is gonna come 1963
- James Brown: Say it out loud: I'm Black and Proud 1968


Faglige mål:
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
o Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Politiske og sociale revolutioner  
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Sygdomshistorie

Med fokus på middelalderens pestudbrud og -håndtering undersøger vi udviklingen i epidemiernes historie.
Nedslag:
- Antikkens humoralpatologi  
- Middelalderens pest
- Pest i 16-1700-tallet
- Kolera 1853
- Den spanske syge 1918
- Aids 1986 og frem
Der perspektiveres løbende til Covid19.

Materiale:
- Ole Sonne: "Antikkens lægevidenskab", videnskab.dk, 26. marts 2018
- Kristian Brøndum: "Livet, døden og sygdommene", "Kristendommens sygdomsopfattelse", "Konsekvenserne af den sorte død", "Kirkens svækkelse", "Syndebukke", "Pesten i London", "København 1654", "Den sidste pestepidemi" og "København 1711" fra Pestens tid, Columbus 2021
- Billederne af februar og juli fra Brødrene Limbourg: Miniature i en såkaldt tidebog for Hertugen af Berry
- Ukendt kunstner: Træsnit af afstraffelses- og henrettelsesmetoder. Augsburg, 1509.
- Bas Kanthavanam: "Den sorte døds vej til Europa", "Kampen mod pesten: Håndteringen af Den Sorte Død i middelalderen" (uddrag) fra Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime 2022
- Gabriele de Mussis beretning om pesten i Kaffa
- Kunstneriske gengivelser af pesten:
  o Bernt Notke: "Dødedansen"
  o Fremstilling af massakren på jøder i Strasbourg
  o Josef Lieferinxe: "Sankt Sebastian beder for de pestramte", 1497-99
  o Stefan Lochner: "Dommedag", ca. 1435.
- Tre kilder om pesten i København 1711, alle fra Kr. Brøndum: Pestens tid, Columbus 2021:
  o "Begravelsesforordningen, 1. september 1711" fra Københavns Diplomatorium
  o Figur: Begravelser i Holmens Sogn 1711
  o Hans Mikkelsen Mule om pesten i København i et brev til sin bror 8. august 1711"
- "Epidemiernes historie: Kolera - et argument for sunde byer" og "Epidemiernes historie: Den spanske syge - i skyggen af krig 1918-1920" i K. Iversen: Derfor historie - teori og metode i brug (Columbus 2023)
- "Aids-epidemien" af Niels Nyegaard, danmarkshistorien.dk 2021
- Gallup-målinger fra 1986, der viser danskernes opfattelse af AIDS, fra kilderne.dk (Rigsarkivet)
- Fotos af Prinsesse Diana, der i 1987, 1989 og 1991 besøger og krammer hivsmittede børn


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (begrebet middelalder)
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (levevilkår)
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (genopfriskning af enevælde og demokrati)
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500,  idet hovedvægten ligger på den sorte død 1347-50
- mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6 Juleprojekt

Med udgangspunkt i elevernes selvvalgte juletemaer udarbejdes en beskrivelse af et forslag til en udstilling samt et kreativt produkt, der illustrerer idéen. Eleverne henter inspiration i museumsbesøg på hhv. Roskilde Museum og Ragnarock og forholder sig til udstillingsprincipper (æstetisk, affektivt og didaktisk princip), historiebrug, historiebevidsthed, tendens samt målgruppe.

Materiale:
- "Museologisk analyse" af Brian Dupont Larsen på Historieportalen: https://historieportalen.systime.dk/?id=1864
- Ekskursion til enten Ragnarock eller Roskilde Museum

Faglige mål:
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7 Vejen til Holocaust

Forløbet fokuserer på nazismens udvikling fra 1920'erne til 1945.


Materiale:
- "Hitlers vej til magten", 2011, dr.dk, afsnit 2
- Nazisme og Holocaust, uddrag af kapitel 2-6 af Sofie Lene Bak, Historieportalen.systime.dk 2021
- "En tysk skolepiges syn på jøderne" fra den nazistiske avis Der Stürmer (1933-35) fra historieportalen.systime.dk 2021
- "En skole bliver renset for jøder" (tegning)  fra Bilderbuch für gross und klein af Elvira Bauer 1936
- Nürnberg-lovene 1935
- Kilder om Wannsee-konferencen:
o Hans Franks officielle mødekalender 17. oktober 1941
o Heydrichs invitation til konferencen 29. november 1941
o Hans Franks tale 16. december 1941
o Eichmanns konferenceprotokol 20. januar 1942
- Uddrag af "Band of Brothers", 2001, afsnit 9 (minuttal 32-50 hvor de finder lejren)
- Interview med Peter Longerich om ansvaret for jødeforfølgelserne, på verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk
- "Ordinary Men", Netflix 2023 (uddrag)
- Gruppearbejde om forskellige mindesmærker
- "Hvad er folkedrab?", "FN's Folkedrabskonvention" og "Hvorfor opstår folkedrab" (herunder B. Harff, E. Staub og G. Stantons forklaringer) fra folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab
- Schindlers Liste

Individuel aflevering:
- Walter Grabs erindringer om jødeforfølgelser i Wien, 1938 (uddrag)
- Bestemmelse for Identifikation af Jødiske Mænd og Kvinder i General-guvernementet, 23. november 1939
- SS-øverstkommanderende Heinrich Himmlers tale til SS, 14. marts 1943 (uddrag)


- Studietur til Krakow med besøg på Schindlers fabrik, byvandring i det jødiske kvarter og besøg i Auschwitz-Birkenau.

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
o Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8 Heks

Forløbet undersøger trolddomsprocesserne i 1500- og 1600-tallet.

Materiale:
Introduktion til heksen:
- Trailer til The Witch 2016: https://www.youtube.com/watch?v=Bo2OTEbz-jU
- Trailer til Chilling Adventures of Sabrina, Netflix 2019: https://www.youtube.com/watch?v=R2gbPxeNk2E
- "Ugly History: Witch Hunts", Brian A. Pavlac 2022: https://www.youtube.com/watch?v=7x5KesH3dzM
- Gruppearbejde om repetition af hhv. reformation, renæssance og opdagelsesrejser

Forestillinger om hekse:
- Afsnittene "Trolddom og magi", "Heksesabbat", "Folketro" og "Begrebet 'Heks'" fra Eva Becher: Hekse, [ibog] fra Historieportalen, ID p493, p495, p507 og p509
- Forhøret af Mette Nielsdatter:  fra Eva Becher: Hekse, [ibog] fra Historieportalen, ID c1525
- Brev fra Johannes Junius fra Eva Becher: Hekse, [ibog] fra Historieportalen, ID c1524

Heksehammeren:
- "Kvinden i det patriarkalske samfund i 1500-tallet" fra Trolddom i Danmark af Karsten Sejr Jensen 1988 (uddrag)
- Uddrag af Heksehammeren af Heinrich Krämer og Jacob Sprenger, 1489, fra Peter Thielst: Krop og Sjæl. Portræt af den europæiske splittelse 1988

Lovgivningen:
- Afsnittene "Kanonisk lovgivning", "Jyske Lov", "Københavnske Reces 1547", "En dansk retssag" og "Fængslet" fra Eva Becher: Hekse, [ibog] fra Historieportalen, ID p516, p517, p518, p519 og p520
- "Spar os Guds vrede" (uddrag), interview med Louise N. Kallestrup af Jane Benarroch, Weekendavisen, 05.12.2008

De danske hekse:
Gruppepræsentation af Anne Pallis, Køge Huskors, Maren Spliid og Christenze Krukow på baggrund af hhv.  Eva Becher: Hekse, [ibog] fra Historieportalen, ID p528, p530 og p531 samt https://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8ge_Huskors

Heksen i dag (fokus på historiebrug):
- Bambie Thug: "Doomsday Blue", Eurovision 2024: https://www.youtube.com/watch?v=BNc5zTYkTaQ
- "Spørg mig om alt: Heks", DR3 med Rasmus Rævedis: https://www.youtube.com/watch?v=q3CAbAWIULU
- Nanna Niemann: "Som barn undrede jeg mig over, hvorfor vi brænder hekse af til sankthans. Så gik det op for mig, hvor forkert det er", i Femina 2023: https://www.femina.dk/agenda/samfund/som-barn-undrede-jeg-mig-over-hvorfor-vi-braender-hekse-af-til-sankthans-saa-gik-det
- Nima Zamani: "Når feminister har sankthansbål uden en heks" 2019: https://ekstrabladet.dk/opinionen/nima zamani/naar-feminister-har-sankthansbaal-uden-en-heks/7687395

Individuel analyse af
- Anne Palles' bekendelser på Falster Nørreherreds ting, 27. september 1692,  Eva Becher: Hekse, [ibog] fra Historieportalen, ID c1530
- Højesterets forhør af Anne Palles, København 20. marts 1693, Eva Becher: Hekse, [ibog] fra Historieportalen, ID c1535

Som afslutning på forløbet laver eleverne deres egne minidokumentarfilm om trolddomsprocesserne.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie (fokus på overgangen fra katolicisme til protestantisme)
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Historiebrug og -formidling

Anslået omfang:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9 Israel og Palæstina


Materiale:

Intro til Palæstina og zionisme:
- Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten [ibog] 2017-2023: "Palæstina": https://israel.systime.dk/?id=250 og "Det zionistiske projekt": https://israel.systime.dk/?id=251


Første verdenskrig og mandatperioden:
- Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten [ibog] 2017-2023: "Første verdenskrig − britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914−1918)" (uddrag)
- Hussein McMahon-aftalerne, 1915
- Sykes-Picot aftalerne, 1916
- Brev fra den britiske udenrigsminister, A.J. Balfour, til lord Edmond Rothschild, 2. november 1917.


Før og efter 2. verdenskrig: 1937-1948:
- Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten [ibog] 2017-2023: "Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948)" (uddrag)
- Uddrag af "I 75 år har Nakba været palæstinensernes store frygt – nu siger israelsk minister, at det vil ske igen", TV2 13.11.23: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-11-12-i-75-aar-har-nakba-vaeret-palaestinensernes-store-frygt-nu-siger-israelsk-minister-at-det-vil-ske-igen

1949-1979:
- Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten [ibog] 2017-2023: "Det nye Mellemøsten", "Seks-dages-krigen" og "Israel - en regional stormagt" (uddrag)

1980-2023:
Selvstændigt gruppearbejde med research på følgende underemner og efterfølgende præsentation for resten af klassen:
- Intifadaen 1987
- Osloaftalen 1993
- Grænser og status for Gazastriben og Vestbredden fra 1990 til i dag
- Hamas' angreb 7. oktober 2023 og Gazakrigen 2024
Til disse emner forventes kun et overfladisk kendskab til begivenhederne.

Fremstillinger af konflikten:
- Indefra med Anders Agger: Israel, sæson 1, afsnit 5, DR 2013:
https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-israel_53772
- De første 15 minutter af Herbert Pundik: Mit splittede Israel, DR 2015: https://www.dr.dk/drtv/program/pundik-_-mit-splittede-israel_158149

Fatah og Hamas:
- Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen: Israel-Palæstina Systime 2014: "Palæstinensiske grupperinger"
- "Abbas-tale i FN får USA og Israel op i det røde felt", nyhedstelegram fra Ritzau, trykt i Politiken 27. september 2014
- Tale af Khaled Mashal i Gaza, december 2012

Jødiske grupperinger:
-  Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen: Israel-Palæstina Systime 2014: "Jødiske grupperinger" (uddrag)
- "Politiken mener: Aldrig har Israel haft en mere ekstrem regering. EU bør fordømme Netanyahu, ikke lykønske ham", Politiken, 03.01.2023
- "Israels demokrati er i frit fald" (uddrag) af Jotam Confino, Politiken 17.03.2023

Perspektivering:
Vi forsøger at sammenligne Israels angreb på Gaza og de generelle vilkår for palæstinenserne med apartheid, holocaust og den juridiske definition af folkedrab mm.:
- FN-konventionens definition på folkedrab fra folkedrab.dk
- "Hvornår er der tale om forbrydelser mod menneskeheden?" fra folkedrab.dk
- "Hvornår er der tale om krigsforbrydelser?" fra folkedrab.dk
- "Andre internationale forbrydelser" fra folkedrab.dk
- "Hensigten er vigtig" fra folkedrab.dk
- "Peter Beinart: Israel er en apartheidstat. Men palæstinenserne mangler en moralsk stærk modstandsbevægelse" af Rune Lykkeberg, Information, 18. november 2023 (uddrag)
- Netanyahus og Abbas' historiebrug, når de sammenligner hhv. Hamas' angreb 7.10.23 og Israels behandling af palæstinenserne gennem tiden med holocaust
- "EU-chef sammenligner ødelæggelserne i Gaza med Tyskland efter 2. verdenskrig", TV2 11.12.23

Israel og USA:
- Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen: Israel-Palæstina Systime 2014: "A special relationship"
- EC's tilføjelse af afsnit om udviklingen efter 2017

Israel og Mellemøsten:
- DR's overblik: https://www.dr.dk/stories/1288510966/saadan-er-israels-forhold-til-naboerne-i-mellemoesten (dec. 2023)
- "Krigen i Gaza har ført til en ny virkelighed: Her er et overblik over nabostaternes dilemmaer", Information 21.10.23


Centrale begreber:
Al-Nakba, Antisemitisme, Balfour-erklæringen, Camp David-aftalen,
Diaspora, Fatah, Folkedrab (juridisk definition), Forbrydelser mod menneskeheden (juridisk definition), FN's delingsplan, Hamas, Th. Herzl, Hizbollah, Holocaust, Hussein-McMahon-aftalen, Intifada (første og anden), Jødiske grupperinger (sekulære, ortodokse, ultraortodokse, nationalreligiøse, sefardiske, ashkenaziske), Krigsforbrydelser, Mandatforordningen, Oslo-aftalen, Panarabisme,
Peel-kommissionen, PFLP og PLO, Pro-israelsk lobby, Resolution 24, Seks-dages-krigen, Sykes-Picot-aftalen, Yom Kippur-krigen (Oktober-krigen), Zion og zionisme


Eksamensøvelse med følgende kilder:
1: Theodor Herzl: Den Jødiske Stat,1896 (uddrag)
Fra: Israel-Palæstina, Fafner, Linke og Mortensen, Systime
2: Proklamation vedtaget af jødernes nationalråd 14. maj 1948
Fra: Israel-Palæstina, Fafner, Linke og Mortensen, Systime
3: FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 242, 1967
Fra: Israel-Palæstina, Fafner, Linke og Mortensen, Systime
4: To kort, der viser udviklingen 1946-2010
Fra hhv. leksikon.org (hentet 2015) og mosaiske.dk (Dansk Zionistforbund) (hentet 2015)
5: Amnesty Danmark på Instagram, 3. maj 2023
Fra: Amnesty Internationals danske Instagram-profil (hentet 28. maj 2023)


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Stats- og nationsdannelser
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA


Anslået omfang: 65 ns
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10 Romerriget

Forløbet undersøger udviklingen fra grundlæggelsen af Rom til imperiets fald. Undervejs er der fokus på historiebrug, remediering og forskellige tolkninger af historien.

Forløbet er en del af et FF-forløb med oldtidskundskab.

Materiale:

- Roms grundlæggelsesmyter:
Antikkens Rom #1: "Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken", Kongerækken hos Politiken Historie, 2018:
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art6760784/Brodermord-og-voldt%C3%A6gt-skabelsesmyter-og-metoo-banede-vej-for-republikken

- Republikken Rom:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 [ibog]:
"Den tidlige bystat":
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=346#c2258
og "Den politiske kamp":
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=355

- Det romerske samfund:
Allan Ahle: Historieportalen 2024 [ibog]:
"Det romerske samfund":
https://historieportalen.systime.dk/?id=143

- Imperiets erobringer:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 [ibog]:
"Fra bystat til verdensmagt":
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=347
"Rom som Middelhavsverdenens hersker" og "Årsager?" :
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=358

- Overgangen fra republik til kejserdømme:
Læreroplæg om udviklingen fra 2. puniske krig til Julius Cæsars død (baseret på Carl-Johan Bryld: Verden før 1914)
Romerriget: "Idus Martiae" (S2:E5), Netflix 2019

- Kejsertiden:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 [ibog]:
"Kejsertiden 14 til 193":
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=350
"Romaniseringen":
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=364
"Grænserne trues - soldaterkejserne 193-285":
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=351

- Imperiets fald:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 [ibog]:
Uddrag af afsnittene "Stabilisering 285-350 – et despotisk kejserdømme", "Kristendommens sejr" og "Folkevandringerne opløser riget i vest":
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=352, https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=367 og https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=368

Uddrag af
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (1781)
- Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
- Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie: Romerriget (1983)
alle fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget 2015.
- Jeanette Varberg: "Coronakrisen afslører lighederne mellem Romerrigets fald og Trumps USA", altinget.dk, 27. marts 2020

med fokus på historiografisk analyse, årsagsforklaringer og levn/beretning.

- Eftertidens syn på romerne:
Uddrag af Asterix: "Styrkeprøven" (René Goscinny og Albert Uderzo, 2004)
Perspektivering til den franske og den amerikanske revolution, USA's politiske system, EU og eftertidens helte- og skurkefortællinger om romerne på baggrund af Antikkens Rom #20: "Rom lever videre overalt i nutiden", Kongerækken hos Politiken Historie, 2018: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7205702/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden

Faglige mål:
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500

Anslået omfang: 45 ns
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11 Indvandring & Integration

Vi undersøger push- og pull-faktorer samt synet på indvandring og integrationens vilkår med nedslag i
- hollænderbønderne
- roepolakkerne
- de russiske jøder
- gæstearbejdere

og vi arbejder undervejs med opfattelsen af danskhed og dansk nationalisme, herunder synet på "det fremmede".

Materiale:
- Miniforedrag om Danmarks tilblivelse: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/
- "Historien om Danmark", afsnit 3, de første fem minutter om Jellingestenene og vikingetiden (fokus på historiebrug)
- Indfødsretsprøven 2024: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kan-du-blive-dansk-statsborger-tag-indfoedsretsproeven-her
- "Danskheden er en moderne opfindelse", videnskab.dk 2009
- "Kong Kristian" af Johs. Ewald 1779
- "Der er et yndigt land" af Oehlenschläger 1823
- "I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen 1850
- Otte Bache: "Soldaternes hjemkomst til København, 1849"

- Om hollænderbønder, roepolakker og russiske jøder fra velkommenher.dk, redigeret af EC

- Kildeøvelse med
o Dirch Jansen fra St. Magleby fortæller om sine hollandske forfædre i "De har holdt med Holland i 500 år", Politiken 09.06.2012
o Brev fra mor til polsk roepige 1916, fra Søren Kolstrup: Polske stemmer 2010, s. 95
o "Polakkerne", debatindlæg af Carl Westergaard i Tyendeblandet 5. april 1908
o Ole Bjørn Krafts tale i Folketinget om ungarske flygtninge, 11.12. 1956

Perioden 1965-2020:
- Uddrag af kapitel 1-7 fra Den ny indvandring af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, Systime 2021
-  "Gæsterne der blev", afsnit 5 af Indvandringens historie, DR 2003 (de første 20 minutter)
- "Oprør på Vestegnen", afsnit 3 af Kampen om indvandringen, DR 2013 (18 minutters uddrag)
- "Stuerene bliver I aldrig", afsnit 4 af Kampen om indvandringen, DR 2013
- Gnags: "Danmark", 1986
- "Frø af ugræs", Pia Kjærsgaard, 6. februar 2006
- Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget 27. november 2007 (uddrag)

Eksamensøvelse:
- "Folkeligheden" af N.F.S. Grundtvig 1848 (uddrag)
- Ole Bjørn Krafts tale i Folketinget om ungarske flygtninge, 11.12. 1956
- "Velkommen Mustafa" af Jens Fisker i Arbejdsgiveren 1970
- Mellemfolkeligt Samvirke om Mohabat på Instagram 23. og 30. november 2024


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (Danmark)
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Anslået omfang:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 12 Kronologiforløb: Kvindernes verdenshistorie

Forløbet repeterer alle perioder fra vikingetiden til i dag med blik ud til de forskellige forløb fra undervisningen. Fokus er på kvinders vilkår og forandringer i disse.

Materiale:

Introduktion
- Intro til kønshistorie: Kampe for ligestilling, D. Lindegaard Nielsen og E.L. Ørsted, Columbus 2021: ”Indledning”, ID p136 og p140 (uddrag)

Før kristendommens indtog
- Daniel Høgagard: Kvindesyn i det romerske samfund" fra kristendom.dk, 2016 (rev. 2020)
- Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer: ”Klasse og køn: Vikingetiden”, systime.dk 2022, id c1763
- Den lille Jellingesten, 940-955, Den store Jellingesten, 965-970 og Hassmyra, Sverige, ca. 1050, gengivet i Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer: ”Klasse og køn: Vikingetiden”, systime.dk 2022

Middelalderen
- Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer: ”Klasse og køn: Middelalderen”, systime.dk 2022 (uddrag), id p274
- Sjællandske Lov om ægteskabsbrud, ca. 1200: "Kap. 1 - Om Hor" samt "Kap. 2 Om Bøder for hor", fra Erik Kroman og Stig Juul, Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk, bd. 2, 1945, her citeret fra M. Carstensen og J. Olsen, Middelalderliv, 1987
- Saxo Grammaticus om Erik Ejegod og dronning Bodil, fra Gesta Danorum, bind 2, oversat af Peter Zeeberg, 2005

Reformation og renæssance
- Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer: ”Klasse og køn: Fra reformation til enevælde 1500-1660”, systime.dk 2022, id p349
- "Heksehammeren" 1486 (uddrag) fra Peter Thielst: Krop og Sjæl. Portræt af den europæiske splittelse (1988)
- Karsten Sejr Jensen: Trolddom i Danmark (uddrag) 1988

Opdagelser, kolonisering og slaveri:
- "Slaveri, seksuelle overgreb og modstand" (uddrag) af Bertha Rex Coley og Rikke Lie Halberg, baggrund.com, 31. marts 2017
- Shirley Chisholm: "Equal Rights Amendment Speech Transcript", 1970

Industrialisering
- Uddrag fra kapitlet "Industrialismen og arbejderbevægelsen" fra Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2023
- "Industrialisering" og "Kvinderne og arbejderkampen" (uddrag) fra De danske kvinders historie, Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, Systime 2022

1950-1970
- Uddrag af kapitlet "Familieliv og arbejdsmarkedet" fra bogen Kampe for ligestilling af Elisabeth Lollike Ørsted og Denise Lindegaard Nielsen, Columbus 2024: https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
- ”En kvindes dag” 1975
Fra: Grundbog til Danmarkshistorien, red. af Knud Ryg Olsen (2022)
- "Jeg havde samlet blodet i en gummisprøjte og sendt det op i skeden", Politiken 2023 (uddrag af en samling af personlige fortællinger om tiden før den fri abort)


Individuel eksamensøvelse:
- Caroline Testmans debatindlæg, 1887
- Carl Ploug i Landstinget, 1888
- Frederik Borgbjergs forslag om lovændring, 1907
- Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag, 1915
- Kongens svar, 1915
- Statsministerens svar, 1915

Eksamensøvelse med repetition af Danmark som kolonimagt:
- ”Kvinder du bør kende” af Lærke Cramon (uddrag), Information, 7. marts 2025 (om Havets Moder)
- ”Er det postkolonial blindhed, der får Louisiana til at overse Grønlands mest kendte sagnfigur?” af Sussie Handberg, Information 20. marts 2025  
- ”Hun fik oplagt spiral mod sin vilje og lever fortsat med konsekvenserne” af Isabella L. Bech m.fl. (uddrag), tv2.dk, 21. januar 2025
- ”Tager skarpt afstand fra Kjærgaard-udtalelser”, fra Kujataamiu Nutaaq (Lokalavisen i Qaqortoq), 30. januar 2025 (uden forfatter)

Sygdomshistorie
Gruppearbejde om forskellige perspektiver på kvinderelevante vinkler:
- Menopause: https://uddannelsesbladet.dk/artikel/de-vil-goere-op-med-200-aars-manglende-viden-om-kvinders-sundhed, Medicin testes på mænd: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/medicin-er-ofte-testet-paa-maend-kvinder-faar-dobbelt-saa-mange-bivirkninger, Endometriose: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-02-24-23-aarig-kvinde-blev-afvist-af-laegen-og-maatte-leve-med-voldsomme-smerter-i-ti-aar, P-piller: https://www.avisen.dk/mandlig-p-pille-paa-vej--men-maendene-vil-ikke-have_692470.aspx
- Hysteri som kvindesygdom og Sprogø-pigerne: https://www.femina.dk/agenda/samfund/da-jeg-saa-kradsemaerkerne-paa-vaeggen-vidste-jeg-jeg-blev-noedt-til-fortaelle og https://videnskab.dk/kultur-samfund/orgasme-mod-hysteri/
- Døde unge kvinder i 1800-tallet: https://politiken.dk/kultur/art10163071/De-mange-kvinder-d%C3%B8de-i-barselsengen-sagde-man.-Men-noget-stemmer-ikke
- Sygeplejersker: https://www.femina.dk/agenda/samfund/se-hvad-de-tjener-de-er-kvinder-arbejder-med-mennesker-og-kaemper-bedre-loen og https://www.weekendavisen.dk/2022-33/ideer/naar-kaldet-ikke-er-nok






Faglige mål:
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
o Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Politiske og sociale revolutioner  
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder


Anslået omfang: 80 ns
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer