Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Kjærgaard Petersen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Fra høvdinge til kongedømme
Titel 2 Forløb 2: Da Danmark blev moderne
Titel 3 Forløb 3: Romerriget
Titel 4 Forløb 4: De store opdagelser
Titel 5 Forløb 5: Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Forløb 6: Den kolde krig og ideologiernes kamp
Titel 7 Forløb 7: Den franske revolution
Titel 8 Forløb 8:Kinas moderne historie
Titel 9 Kronologiforløb - Krigens kulturhistorie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Fra høvdinge til kongedømme

Fra høvdinge til kongedømme

Vi undersøger i fællesskab det ældste Danmark. Med udgangspunkt i problemstillingerne:
Hvornår kan man tale om en egentlig dansk stat?
Hvad kendetegner den tidlige danske statsdannelse?
Hvorfor bliver Danmark kristent, og hvordan forløber overgangen mellem de to religioner.
Hvordan iscenesætter den danske kongemagt sig overfor befolkningen?

Materiale:
QR-kode venskabsgruppen
Rasmus Kjærgaard Petersen og Jakob Buhl, Systime. Danmark i Europa - Indledning, kap. 1 + 2
Vikings Sacrifice to the Gods (Uppsala) HD
Metodeafsnit- Danmark i Europa ARBEJDSBOGEN, Systime
Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen om menneskeofringer - forkortet.
Alcuin om Angrebet på Lindisfarne
Kilde 2.1 Niels Jensens testamente, 1489
Saxo&Helmold
Metodeafsnit
DRTV - Historien om Danmark om Middelalderen.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Viden og medier:
Eleverne har undervejs i forløbet lavet mindre medieproduktioner til klassen facebookside. Desuden har de prøvet et rollespil, hvor de optrådte som aktører i et feudalt samufund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Forløb 2: Da Danmark blev moderne

Da Danmark blev moderne
Tværfagligt samarbejde med dansk i forbindelse med elevernes DHO. I forløbet har vi arbejdet videre med, hvordan den danske stat udviklede sig fra et enevældigt samfund og til noget, der kan betegnes som et demokrati. Eleverne er også blevet introduceret til historisk metode og repeteret en masse fagbegreber.

Eleverne kunne vælge mellem følgende problemstillinger til deres DHO, og alle emner har været berørt i undervisningen:
Sociale forhold
• Redegør for de sociale forhold i slutningen af 1800-tallets Danmark
• Dernæst ønskes der en litterær analyse af Henrik Pontoppidans ”En vandringsmand” med særligt fokus på, hvordan de sociale forhold beskrives.
• Desuden ønskes der en kildekritisk analyse af Christian Christensen om fattigdom i 1887.
• Slutteligt skal du perspektivere dine analyser til nutidens samfund. Hvordan italesættes fattigdom i vore dage?

Demokratisering og klassekamp
• Redegør for de strømninger og begivenheder, der kom til at præge den sidste halvdel af 1800-tallets Danmark. Dit fokus skal ligge på ”klassekampen” og ”demokratiseringen” af landet.
• Dernæst ønskes der en litterær analyse af Henrik Pontoppidans ”Den første gendarm”.
• Desuden ønskes der en kildekritisk analyse af Teksten ”Grundlovens 50-årsjubilæum ifølge Social-Demokraten, 6. juni 1899”. I din analyse skal du fokusere på, hvad den siger om situationen i landet.
• Slutteligt skal du med inddragelse af selvstændig argumentation diskutere i hvor høj grad Grundloven 1849 kan betragtes som et brud i historien.

Verdens mindste stormagt – Fædrelandet
• Redegør kort for de begivenheder og årsager, der førte til tabet af Hertugdømmerne i 1864
• Dernæst skal du lave en litterær analyse af ”Det haver så nyligen regnet” og et uddrag af Herman Bangs ”Tine”.
• Desuden skal du med udgangspunkt i Agnes Gades dagbog fra perioden undersøge, hvordan danskerne oplevede kampen mod Preussen og Østrig.
• Slutteligt skal du med inddragelse af selvstændig argumentation diskutere, i hvor høj grad nederlaget har været med til at præge nutidens Danmark.

Enevældens fald
• Redegør for de begivenheder og årsager, der førte til enevældens fald i 1848. I den forbindelse skal du også komme ind på nationalromantikken og den danske guldalder
• Dernæst ønskes der en retorisk analyse af teksten ”Orla Lehmann: "Jo større magt folket får, desto større magt får kongen", 1841”. I din analyse skal du også komme ind på kommunikationssituationen.
• Desuden ønskes der kildekritisk analyse af samme tekst, hvor du skal undersøge, hvad Lehmann ønsker at opnå med talen, samt hvad den siger om sin samtid.
• Slutteligt skal du med inddragelse af selvstændig argumentation diskutere, i hvor høj grad De nationalliberales projekt kan betragtes som demokratisk

Materiale:
Jakob Buhl, Rasmus Kjærgaard Petersen, Danmark i Europa. Kapitel 5 og 6
Grundloven 1849
Katastrofen i 1864 https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=325
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
Jakob Buhl, Rasmus Kjærgaard Petersen, Danmark i Europa ARBEJDSBOGEN. Metodeafsnit
En ufaglært kvindes erindringer.docx
Kilde 6.2 "De begavede, de dannede og de formuende" 1860

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Viden og medier:
Eleverne har undervejs i forløbet lavet mindre medieproduktioner til klassens facebookside. Desuden har de afprøvet et slags detektivspil, hvor de ved hjælp af historisk metode skulle efterforske et fiktivt mord.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Forløb 3: Romerriget

Forløb om Romerriget

I forløbet gennemgår vi bogen "På sporet af Romerriget". Der er fokus på en diakron gennemgang af Romerriget. Undervejs i forløbet repeterer vi også fagets metoder og taler årsagsforklaringer, periodisering mm.

Problemstillinger til forløbet:
Hvilken rolle spillede gladiatorkampe og anden underhold i det romerske samfund?
Hvordan var det romerske samfund organiseret.
Hvilken udvikling gennemgår Romerriget inden sit fald i 476 (Det vestromerske rige).

Materiale:
Rasmus Kjærgaard Petersen, Danmark i Europa - Metodeafsnit
AsterixTvekampen(Romanisering)
Tidstavle - Det antikke Rom.pdf
Neros kristenforfølgelse i 64.doc
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, Lindhardt & Ringhof; sider: 7-113.
Dokumentar: Eight Days That Made Rome
Youtube:
Caligula the Insane - Most Evil Man?
Romulus and Remus - The Story of the Founding of Rome - Roman Mythology - See u In History
På sporet af Romerriget side 110-113

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling  
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Viden og medier:
Undervejs i i forløbet har eleverne lavet mindre medieproduktioner. Desuden har de prøvet et hjemmelavet dilemma/rollespil og gladiatorer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: De store opdagelser

De store opdagelser

I forløbet har primært fokuseret på den spanske erobring af Syd og Mellemamerika. Desuden har vi fokuseret på Aztekernes samfund og kultur.

Tekster:
Opdaget? Jesper Nielsen - Kapitel 1, 2,3,4,5,6,7,8,9
Columbus og det store selvbedrag
Columbus finder Cuba
Las Casas om behandlingen af indianerne
Cortes" ekspedition og det første møde med aztekerne
Cortes" tilbagetog og Moctezumas død
Alliancen med Tlaxcala og erobringen af Tenochtitlan
Den videre erobring og kolonisering
DRTV - Conquistadorernes storhed og fald: Kolonierne

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling  
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Viden og medier:
Eleverne har undervejs lavet mindre medieproduktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Holocaust og andre folkedrab

Holocaust og andre folkedrab

I forløbet har vi dykket ned i nazisternes holocaust. Eleverne er i den forbindelse blevet introduceret til Gregory Stantons 10 stadier for folkemord.

Projekt: Eleverne har i forbindelse med afslutningen arbejdet med et andet folkemord, som de har sammenlignet med holocaust og derefter lavet en fremlæggelse for resten af klassen.

Problemstillinger:
Hvad er et folkemord?
Hvordan blev holocaust organiseret og gennemført?
Hvordan blev den tyske befolkning påvirket af nazismen?

Tekster:
Vejen til folkedrab, Solvej Berlau og Stine Thuge kap. 1,4,5,6,8,9,12,13,16 inkl. billedmateriale + opgaver.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
̶ historiebrug og -formidling  
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Viden og medier: Eleverne har undervejs lavet mindre medieproduktioner.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6: Den kolde krig og ideologiernes kamp

Den kolde krig og ideologiernes kamp

Forløbet tager udgangspunkt i Den Kolde Krig med særligt fokus på storpolitikken, og hvordan konflikten kom til at præge efterkrigstidens verden. I den forbindelse skal vi også se på, hvordan Danmark påtager sig en ny international rolle og kaster neutraliteten overbord. Denne tråd følger vi op på efter konfliktens afslutning, hvor vi diskuterer Danmarks internationale engagement. I den forbindelse kigger vi på begreberne idealisme/realisme og aktivisme/tilpasning i forhold til Danmarks rolle før, under og efter Den kolde Krig.

Problemstillinger til forløbet:
Hvorfor blev den kolde krig aldrig varm?
Hvordan var forholdet mellem supermagterne?
Hvilken rolle spillede i Europa i konflikten.
Hvordan kom Østblokkens sammenbrud til at præge dansk sikkerhedspolitik?

Materiale:
Verden efter 1914 side....
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7: Den franske revolution

Den franske revolution
I forløbet fokuserer vi på revolutionen og den betydning for Frankrigs og vestens samfund. Vi kigger på de forskellige aktører og strukturer, der var med til at forårsage udbruddet.
Desuden diskuter vi, om revolutionen kan betragtes som en triumf eller tragedie.

Problemstillinger til forløbet:
Hvorfor kom den franske revolution?
I hvor høj grad kan revolutionen betragtes som en triumf eller tragedie?
Hvordan påvirkede revolutionen den franske revolution?

Materiale:
Rasmus Kjærgaard Petersen: Den franske revolution, systime 2024 - hele bogen
Marie Antoinette (2006) Official Trailer 1 - Kirsten Dunst Movie
The Battle of Waterloo: Napoleon's Decisive Defeat
NAPOLEON - Official Trailer (HD)
Den franske revolution - Nicolai von Eggers

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
̶ historiebrug og -formidling  
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Viden og medier:
Eleverne har undervejs i forløbet udarbejdet mindre medieproduktioner og arbejdet med SOMe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8:Kinas moderne historie

Kinas moderne historie - fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt

I forløbet undersøger vi Kinas nyere historie.

Problemstillinger:
Hvordan kom KKP til magten
Hvilen betydning fik KKP´s magtovertagelse for det kinesiske samfund

Materiale:
Historieportalen - Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt. skrevet af Troels Kjems Petersen.
Tekst 7   8 Lei Feng, formand Maos gode partisoldat   Om folkets demokratiske diktatur - tale af Mao Zedong 1949
Journalisten Mette Holms øjenvidneberetning om Massakren på Den Himmelske Freds Plads (1989)
Den femte modernisering Demokrati, Wei Jingshengs vægavis på demokrativæggen 1978
Hero | Official Trailer (HD) - Jet Li, Donnie Yen, Maggie Cheung | MIRAMAX
Hero | ‘Fallen Masters, Falling Leaves’ (HD) - Maggie Cheung, Ziyi Zhang | MIRAMAX

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
̶ historiebrug og -formidling  
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Viden og medier:
Eleverne har undervejs arbejdet med mindre medieproduktioner og arbejdet med SoMe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer