Holdet 2022 id/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Jon Tybirk, Line Brok, Line Kyndesen, Marie Helene Krogsøe
Hold 2022 id/z (1z id, 2z id, 3z id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate (eksamensforløb)
Titel 2 Opvarmning (eksamensforløb)
Titel 3 Atletik
Titel 4 Moderne dans (eksamensforløb)
Titel 5 Volleyball (eksamensforløb)
Titel 6 Parkour
Titel 7 Grundtræning
Titel 8 Les Lanciers
Titel 9 TRP crossfit& konditionstræning (eksamensforløb)
Titel 10 Badminton& anaerob træning (eksamensforløb)
Titel 11 Danseforløb (Repetitonsforløb fra 2g)
Titel 12 Volleyball (repetitionsforløb fra 2.g)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate (eksamensforløb)

FORLØBSBESKRIVELSE:

Forløbets overordnede mål er:
• At udvikle elevernes praktiske spilforståelse og teknisk-taktiske færdigheder i ultimate
• At udvikle elevernes forståelse af idrætsfaget med et fagligt indhold, fysisk aktivitet og samarbejde
• At eleverne erhverver sig viden/erfaringer om boldbasis (boldspil på tværs-elementer) i forhold til en teori/praksis-kobling og endvidere refleksion over praksis.  


Evalueringsmål:

PRAKTIK
Ultimate - idrætsfaglige mål - Hvad skal eleverne kunne? Hvad indgår i evalueringen.

Formålet med ultimate-forløbet er en indføring i de vigtigste bestanddele af ultimate. Først skal kaste- og gribeteknikker læres, udvikles og finjusteres. Overblik, præcision og spilbarhed er nøglepunkter i ultimate. Der arbejdes videre med angreb, forsvar, cuts, løbemønstre og spilforståelse. Evalueringen tager udgangspunkt i de gennemgåede elementer og naturligvis evnen til at kunne deltage i det færdige spil.    

(Fokus på) Værdier og regler
1. Indgående kendskab til "spirit of the game", fairplay og reglerne

(Fokus på) Tekniske færdigheder
2. Sikkerhed i at kaste baghåndskast/gribe over kort afstand (5-10 m). Kunne lægge et mellemlangt kast til et dybdeløb med en vis sikkerhed/præcision (10-20 m). Kunne kaste en lang aflevering (20-40m), dog med væsentligt større usikkerhed (formel).   
3. Forhåndskast & hammerkast med en vis sikkerhed/præcision over kortere afstand. Kunne lægge et mellemlangt eller langt kast til et dybdeløb, dog med væsentligt større usikkerhed (formel)

(Fokus på) Taktiske færdigheder (kobling til ultimate- og boldbasisteori!)
4. Angreb: Kunne pivotere og kunne lægge en aflevering med en vis sikkerhed/præcision, når man har opdækning på (opdækningsøvelse). Gøre sig spilbar, løbe (temposkift) fri af sin markering og beherske "cuts" under afleveringer. Time sit løb. (funktionel - relationel færdighed).
5. Forsvar/defence: Kunne løbe, dække og følge sin mand effektivt og reglementeret (funktionel - relationel færdighed).  
6. Det færdige spil. Demonstrere god spilforståelse. Effektivitet. Kunne spille med og fremvise stacking på et et meget elementært niveau, f.eks. efter udkast og ved disc-overtagelse.

(I nogen grad) Det fysiske
7. Fysisk: Kondition, retningsskift, hurtighed og balance.   


TEORI:
Hvad er boldbasis? Hvilke elementer indgår på tværs af boldspil? Hvordan med regler, fairplay og etik? Spillet, regler & fairplay. Spilbarhed (cuts), kommunikation, bredde-dybde, angreb-forsvar, markering etc.

FAGLIGE MÅL: (fra bekendtgørelsen)
Elevere skal:
• Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
• Opnå kropsbevidsthed
• Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer

KERNESTOF: (fra bekendtgørelsen)
• aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
• aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
• aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet


Kernestof:  Boldbasis teori
Ultimate-kompendiet, Intro, s.6-9 + Kaste-& gribeteknik, s. 12-14 (7 s)
Idræt C (den lilla) Boldbasis s. 83-89 (7 s)
Video: ultimate - kast og gribning - intro.webm

OMFANG: 14 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Opvarmning (eksamensforløb)

Undervisningsbeskrivelse/studieplan for Kropsbasis/Opvarmningsprogrammer
(Musik og bevægelse) Forløb i 1g idræt C

FORMÅL
Eleverne skal efter forløbet kunne:
- Udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori.
- beherske centrale færdigheder og aktiviteter inden for musik og bevægelse.
- Opnå kropsbevidsthed.

INDHOLD
- aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet.
- basale natur- og sundhedsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet.
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde
- de for undervisningen relevante digitale redskaber (idrætsmusik.dk)

METODE
Deduktivt – Forløbet starter med en gennemgang af basalt teoretisk fysiologi og derefter nogle øvelser før og efter forevisning af et opvarmningsprogram samt test og måling af fysisk præstation før og efter en opvarmning.
I 2. modul bliver eleverne delt ud i grupper og skal tælle takt i grupper og selv finde på enkle opvarmningsøvelser (induktivt) som laves med resten af klassen.
I 3. modul bliver det mere induktivt, da eleverne selv skal påbegynde arbejdet i grupper med at udfærdige et opvarmningsprogram, som skal være klar til at vises i 5. modul.
Progressionen er således fra faste rammer og opgaver, flere frihedsgrader og friere rammer og opgaveløsning, men dog stadig indenfor en fælles overordnet struktur.

MATERIALE
Opvarmningsprogram ved læreren
Skema til at teste om opvarmning har betydning
Skema for musikkens tempo og bevægelsesform
Gruppeopgave i at lave opvarmningsprogram til musik
Evalueringsskema til opponentgruppen

SÆRLIGT FOKUS I FORLØBET
-Viden om hvorfor man varmer op
- Afprøvning af teorien i praksis ved basalt forsøg: små tests uden forudgående opvarmning - opvarmning - små tests efter opvarmning. Forsøget bør vise at testresultaterne bliver bedre efter opvarmning.
- Opbygning af opvarmningsprogram til musik, hvor musikken spiler en rolle i forhold til bevægelsen mht. musikkens hastighed og attitude.
-Fastslå musikstykkers hastighed ved at måle BPM (Beats Per Minute) redskab: www.idraetsmusik.dk
- Gruppeudvikling og gruppefremvisning af opvarmningsprogram til musik med følgende typer af bevægelser: Løb, sving, styrke, hop og udstrækning.

- Brug af skift i musikken til at skifte øvelser. Formskema introduceres som redskab til dette. Evaluering af eget og andres opvarmningsprogrammer ud fra:
- om man blev varm til at dyrke idræt for fuld styrke
- om bevægelserne var relevante
- om musikken passede til bevægelserne både med hensyn til hastighed, attitude og skift af øvelser

EVALUERING
Summativ evaluering efter hver gruppe har lavet opvarmningsprogram. Gruppen får først feedback af en opponentgruppe og derefter af underviseren.

TEORI

C-det er idræt, Opvarmning, s. 22-30
Rammer og krav til Opvarmning. Lærerkonstrueret dokument (3ns.)

OMFANG: 12 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Atletik

Forløb - Atletik

FAGLIGE MÅL: (fra bekendtgørelsen)
Elevere skal:
• Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
• Opnå kropsbevidsthed
• Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer

PRAKTIK
Atletik - idrætsfaglige mål - Hvad skal eleverne kunne? Hvad indgår i evalueringen.

Kernestof: (fra bekendtgørelsen)
• aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
• aktiviteter, der fokuserer på teknik
• aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet

Formålet er at give en grundig indføring i de vigtigste bestanddele af atletikken. De tekniske færdigheder inden for kast (spydkast), løb (sprint) og spring (længdespring) udvikles og finjusteres. Evalueringen tager udgangspunkt i følgende punkter:    

(Fokus på) Tekniske færdigheder
At udføre disciplinen med den korrekte teknik, så alle faser i de forskellige discipliner gennemføres.
Forløbet afsluttes med en videooptagelse af 2 af de tre discipliner, som der er blevet undervist i.

TEORI.
Grundbogen for idræt C
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Moderne dans (eksamensforløb)

DANSEPERFOMANCE

Hovedområde: Musik og bevægelse

Moderne dans (i samarbejde med Åben dans)
Eleverne arbejder med elementer af både modern dans og rytmisk dans.

Med udgangspunkt i dansehjulet (se elementer herunder) arbejdes der kreativt med kroppens udtryksmuligheder og eleverne skal på baggrund heraf lave en danseperformance:
- Bevægelse (trin, drejninger, hop, sving, rulninger, moves, balancer) og form (rund, strakt, skruet, bred, lille, stor, åben, lukket form
- Rum (højt, mellem, lavt niveau, retninger fremad, bagud, til siden, lige, buet, placering centrum, hjørner, lige linje, cirkel, spredt)
- Dynamik (Hurtigt, langsomt, pludseligt, stabilt, kraftfuldt, tungt, svagt, let)
- Relation (alene, parvis, gruppe, alle, synkront, kanon, dialogisk, kaos)

Eleverne præsenteres for inspiration fra lærer til bl.a.
- dansehjulet  
- Forskellige bevægelseskvaliteter
- "Redskaber" der kan hjælpe eleverne til at udvikle bevægelsessekvenser
- "Redskaber " der kan hjælpe eleverne til at udvikle "Billeder"/udtryk
- Danse rundt om kroppen som statue, og lave en lille serie
- Træning og øvelse i 2-3 lærerkoreograferede svingserier
- Brainstorming og ideudvikling i grupperne
- Øvelse og færdiggørelse af danseperformance

Krav til performance:
Mindst 3 min. varighed
- Vise forståelse og brug af dansehjulet
- Vise kreativitet og opmærksomhed
- Forholde sig til musikkens udtryk og opbygning
- Evt. forholde sig til teksten, men ikke lave gestik, mime eller teater.
Hvis overskud:
- Rytmisk del med både fælles gruppe og individuel dans

Faglige mål:
- At udvikle kropsbevidsthed og udtrykke sig med kroppen
- At udvikle- og arbejde med bevægelse, så der skabes det ønskede udtryk
- At indgå i samarbejdsrelationer og forstå deres egne roller i samarbejdet om det fælles mål - en performance
- At forstå og benytte BESS-konceptet i praksis
- At benytte musik (takter og opbygning) i udviklingen af en performance

KERNESTOF: Musik & bevægelses teori (Laban)
Idræt C (den ny, grønne), s. 14-23
Supplerende materiale:
"Dansehjulet"

OMFANG: 12 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Volleyball (eksamensforløb)

Beskrivelse af forløb: Ikke fuldt forløb.
Fokus på hovedsageligt de tekniske aspekter af spillet. Herunder grundslag, samt opstilling på banen. Der er arbejdet med grundspillet: modtagning (baggerslag/fingerslag), hævning (fingerslag/fingerslagskast) og angreb (smash).


Faglige mål:
- Tekniske elementer i volleyball: fingerslag, baggerslag samt underhåndsserv
- Sparsomme taktiske elementer i volleyball: opstilling på banen
- regler

TEORI
Idræt C (den grønne), Volleyball, s. 50-59.
Idræt C (den grønne), idrætspsykologi, s. 143-146.

OMFANG: 14 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Parkour

Beskrivelse af forløb: Ikke fuldt forløb - kun 2 moduler.

I dette forløb introduceres, afprøver og udvikler eleverne deres færdigheder indenfor Parkour.
Begrebet dækker i dette forløb over de fysiske færdigheder kroppen kan udøve indenfor parkour samt over den fysiske kapacitet. Eleverne kommer til at arbejder med deres motorik, kropsspænding, kropsbevidsthed, spring og landinger via de forskellige teknikker som præsenteres i forløbet.

De faglige mål er at eleverne skulle arbejde med og udvikle deres færdigheder indenfor:

- Forskellige vaults ("parkour teknik")
- Præcise spring og landinger
- Forskellige typer af sving
- Bevægelsessammensætning og flow

Centralt i forløbet er forståelsen af fokuspunkter under indlæring af nye tekniske færdigheder. Bevidsthed om egne evner og tryghed i bevægelserne.

OBS! Forløb afbrudt!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Grundtræning

Vi har gennemgået følgende teori/praksis og emneområder:
- teori om aerob træning (herunder minutvolumen, max. puls, konditionsformer: Kredsløbs- og stofskiftekondition, overlap mellem konditionsformer, fysiologiske effekter, pulszoner). Afprøvet konditionstræning på egen krop, herunder lavet bip test med eget kondital som resultat, afprøvet forskellige intervaltræningsformer (korte og lange intervaller) og mærket puls
- teori om anaerob træning (herunder anaerob effekt og anaerob tolerance)
- teori om styrketræning (herunder muskelstyrkekvaliteter, RM som belastning/intensitet og fysiologiske effekter)

Faglige mål:
Eleverne skal have god indsigt i de grundlæggende træningsformer, kunne anvende et fagligt begrebsapparat og kunne skitsere og tilrettelægge et træningspas som rammer netop hver af disse træningsformer.  

PRAKSIS:
Cirkel træning - Tabata
Test af Kondition: Bip-test
12 min. maks på kondicykel med skift til 12 styrketræning som eksempel på muskeludholdenhed og konditionstræning

TEORI
Kernestof: Fysiologi og træningslære
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Les Lanciers

I 2-3 moduler vil eleverne modtage undervisning i Les Lanciers hvor fokus er at eleverne lærer de grundlæggende trin og bevægemønstre i dansen. Lærer de forskellige turer at kende samt at kunne bevæge sig æstetisk og elegant til musikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 TRP crossfit& konditionstræning (eksamensforløb)

I 3 g skal eleverne prøve kræfter med træningsprojektet ( TRP)

Hensigt:
Få et indgående kendskab til crossfit som træningsform, og gennem crossfit-træning forbedre og udvikle teknik/koordination i forhold idealøvelser samt træne muskeludholdenhed og kondition gennem WODs.  Træne målrettet mod dels at forbedre sin præstation i en Bip test med fokus på kondition.

Det forventes at kursisterne vil kunne udarbejde en arbejdskravanalyse og med afsæt i denne og deres personlige kapacitet (kapacitetsanalyse) udarbejde et argumenteret træningsforløb, hvis primære fokus er at forbedre den samlede præstation.

Kursisterne vil skulle sætte mål efter SMART-E-modellen og vurdere deres motivation for træning. Det er målet, at eleverne skal afprøve en planlagt, velstruktureret og målrettet træning. Kursisterne skal tage afsæt i arbejdskravene og dem selv, sådan at de kan udføre en træning, der sikrer en kontinuerlig superkompensation, og hvor skades risikoen er mindsket.
Til dette skal kursisterne reflekteret anvende træningslæren (intensitet, træningsvarighed, -hyppighed, -mængde, specificitet og restitution (kort & lang).

Kursisterne vil under forløbet afprøve forskellige træningsformer (kontinuerlig og interval) samt forskelige former til intensitetsbestemmelser (BORG-skala & puls).

Produktkrav:
- Rapport (indledning, træningsområde med tilhørende teori => arbejdskravanalyse, kapacitetsanalyse => målsætning, argumenteret træningsplan, træningsdagbog/gennemførsel, resultater og diskussion, konkluderende evaluering).

TEORI: Der bygges videre på den læste teori under grundtræningsforløbet i 2.g

KERNESTOF: Idrætsfysiologi og træningslære
Idræt C - praksis og teori, Træningsprojektet, s. 101-103  
Idræt C - praksis og teori, Målsætning fremmer motivation, s.145-146.
Idræt C - praksis og teori, Minutvolumen, s. 173.
Idræt C - praksis og teori, Træning, s. 174-175
Idræt C - praksis og teori, Aerob træning, s.178-182
Idræt C - praksis og teori, Styrketræning, s. 183-190
C-det er idræt, Kondital og dødelighed, s. 83-84.

Supplerende:
Videoer med crossfitøvelser og sjipning (3 ns.)
Sådan løber du 10-20-30 intervaltræning. Artikel i Vores puls
Intervaltræning. 5 gode råd til at undgå skader. Artikel i Vores puls
Hvad er et godt kondital (https://www.motion-online.dk/hvad-er-konditallet/)
https://www.motion-online.dk/hvad-er-konditallet/

OMFANG: 26 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Badminton& anaerob træning (eksamensforløb)

Badminton, spilteori & anaerob træning

Hovedområde: Klassiske og nye idrætter

De faglige mål:
Tekniske-taktiske færdigheder, hvad eleverne bliver undervist i og skal kunne:

1. (Fokus på) De rigtige greb - at holde rigtigt på ketsjeren!
2. (I nogen grad) Netdrop, kort serv og boldkontrol på det korte netspil
3. (Fokus på) Fodarbejde på banen, træde frem på højre ben ved for- og baghåndsslagene, retur til spilcentrum, siden til ved clear.
4. (Fokus på) Lang serv (svingsløjfe, ketsjerhastighed, højde/dybde på slaget)
5..(Fokus på) Clear-slaget. God beherskelse af clear-slaget i grovform, greb-siden til-svingsløjfe med fart i ketsjerhovedet (pronation)-gennemsving. Højde/dybde på slaget.
6. (I nogen grad) Drop, smash, opsamlinger (variationsmuligheder og angreb/defensiv i spillet)
7.(Fokus på) Kampspil og spilforståelse

Der vil også som altid indgå en vis evaluering af elevens fysiske niveau: balance, hurtighed og kondition.

TEORI:
Idræt C (den grønne), Badminton, s. 79-86
Idræt C (den grønne), Anaerob træning, s. 175-177
Diverse små video-klip med teknik  

OMFANG: 12 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danseforløb (Repetitonsforløb fra 2g)

GENLÆST TEORI, MEN NY DANSEOPGAVE og eleverne er blevet opdelt i eksamensgrupper af 3-4 elever, modsat i 2.g hvor de var en del flere elever i grupperne.

DANSEOPGAVE idrætc 2025

MAN vs MACHINE
Herunder lidt brainstorming – spredte tanker!
Hvordan bevæger et menneske sig?
Hvordan bevæger en humanoid sig? https://da.wikipedia.org/wiki/Humanoid
Hvad er den tydelige forskel og hvor meget ’kan’ humanoiden?
- Bevægelseskvalitet?
Spejldans – som menneske og omvendt
Hvor langt kan vi regne med at humanoiden kan følge med?
Crasher når:
- Der er for meget info
- Det går for hurtigt
Hvordan kommunikerer en robot – AI – ’hvordan tænker’ en robot? Undersøgelse? Tale med SIRI og lign…
Algoritmer - ikke bevidsthed (hvor langt kan vi komme?) kunstig bevidsthed og ikke kunstig intelligens (det er en måde at processuere info – bevidsthed er noget andet)
Tanken om sansningen – det kan kun et menneske og ikke humanoiden – hvordan lever vi uden sanser? Hvordan er vi robot uden bevidsthed og sanser – hvad er der så tilbage?
Forsøg: gør som robotten – alle gør det samme….selvom det er småt, så er det magtfuldt…
Anden tilgang: Hvornår opfører mennesker sig som robotter? Altså programmeret af ledertyper…. hvornår følger vælgere blindt ….eller andre gange i historien…. diktatorer…

MUSIK:
Black Light Smoke: City Life
Jacques Greene: Nordschleife
Goo Goo Dolls: Iris
Broke: Let the youth go mad
Nils Frahm: More

KRAV:
Varighed 3 minutter (præcist)
Skal indeholde sving (min. 30 s.)
Skal kunne se rytme til musik, men også et brud med det, dvs. egen rytme uafhængig af musik.
Kunne se at I har brugt dansehjulet og de mange, alsidige, varierende udtryksformer der ligger i modellen. Brug f.eks. også rummet aktivt – bl.a. opstillinger og husk at skifte front.  
En historie: Vi vil gerne se en historie eller få en følelse af/fornemmelse for ’noget’
Se elementer fra undervisningen og bruge dansehjulet.

TEORI

Idræt C (den grønne), s.14-23
Danseopgave (lærerkonstrueret)
Dansehjulet

OMFANG. 12 ns. (GENLÆST fra 2.g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Volleyball (repetitionsforløb fra 2.g)

Volleyball, spilteori og motivation

Volleyball
- finger- og baggerslag
- underhåndsserv  
- smash og blokade
- angreb/forsvar, taktik
- spilforståelse
- præcision, boldsikkerhed og effektivitet

- spilteori, fysiologi og motivationsteori

TEORI
Idræt C (den grønne), Volleyball, s. 50-59.
Idræt C (den grønne), idrætspsykologi, s. 143-146.

OMFANG: 14 ns.

TOTALT OMFANG: 92 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer