|
Titel
5
|
Osmannerriget til Tyrkiet
Osmannerriget til Tyrkiet
Forløbet dækker det krævede forløb uden for Europa og USA. Vi har arbejdet med Tyrkiets historie fra Osmannerriget til i dag.
Vi har arbejdet med følgende nedslag:
- Erobringen af Konstantinopel (Istanbul).
- Tanzimat-reformerne i 1800-tallet.
- Osmannerrigets sammenbrud.
- Atatürks magtovertagelse og reformer, samt Republikken Tyrkiets oprettelse.
- Tiden efter Atatürk, de forskellige partier og militærets rolle.
- Erdogan og AKP - Erdogan den nye Atatürk.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materialer:
Kitir, D., Petersen, O.B., Harboe, E., Nielsen, S.H., Steffensen, J.M., Pedersen, K.S., Falkesgaard, J. 2022. undefined. Tyrkiet - historie, samfund, religion Systime. https://tyrkiet.systime.dk/?id=180-181+183-185+178+196+223+169
Atatürk - tyrkernes fader, DR2 24.10.2005, 50 minutter.
Verdenshistorien 4. Mod lyset, BBC,DR2 okt 2012, 50 minutter(1)
Erdogan – Tyrkiets magtfulde mand DR2 6.12.16
Kardinal Bessarions appel om hjælp fra Venedig, 1453 fra: Kjeld mazanri Sørensen: Byzans – mellem sultan og pave. Forlaget Columbus 2006, s.22
Den osmanniske historiker Oruc Bey’s beretning fra 15. årh., nedskrevet kort efter erobringen af byen, taget fra Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier.Forlaget Columbus 2009, s.84
Osmannisk historiker fra det 16. århundrede om Konstantinopel efter erobringen 1453 fra: Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier. Kulturmøder og
Civilisationssammenstød i Middelhavsområdet. Forlaget Columbus 2009, s.85]
Tvangsomvendelse i Bulgarien, 1555, ifølge en samling af kristne martyr-legender fra 17.årh. [fra: Henning Mørk: Balkan under tyrkisk herredømme 1350-1800. Aarhus Universitetsforlag 1999, s.39-40]
Konstantin Mihailovic Tyrkisk Krønike, skrevet omkring 1500. [fra: Konstantin Mihailovic fra Ostrovica Tyrkisk krønike eller en janitschars erindringer.
Oversat af Gunnar Svane, Arbejdspapir nr.2, 1995, Slavisk Institut, Aarhus Universitet, s.29 & 89
Devshirme-systemet ifølge den osmanniske historiker Hoca Efendi Sadeddin, fra 1500-tallet. [fra: Kjeld Mazanti Sørensen: Byzans – mellem sultan og pave. Kulturmøder og fjendebilleder. Forlaget Columbus 2006, s.100
Brev fra den portugisiske konge Manuel I til sine svigerforældre, Ferdinand og Isabella af Spanien, 1499 [fra: Willemoes Jørgensen: De Store Opdagelser. Gyldendal 1974, tekst 7 i uddrag]
Ogier Ghislain de Busbecq 'Osmannernes holdning til teknologi i 1500tallet'
[fra Ogier Ghislain de Busbecq: Tyrkiske breve : fire beretninger fra Süleyman den Prægtiges hof. Forlaget Vandkunsten 2010]
Nicola el-Turk 'Den dobbelte trussel mod Osmannerriget' (i 17-1800tallet) [fra: Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier. Kulturmøder og civilisationssammenstød i Middelhavsområdet. Columbus 2009, s.104]
Namik Kemal (1840-1888), en af det 19.århundredes store osmanniske forfattere og samtidig en af lederne af de Unge Osmannere, skrev nedenstående uddrag i hans avis Tas-vir-i Efkdri 1867
[Fra: Bernard Lewis: Hvad gik galt? Vestens påvirkning og Mellemøstens svar. Gyldendal 2003, s.94
Ahmed Cevdet Pasha 'tab af hævdvundne og anerkendte privilegier'
[fra: Bernard Lewis: Hvad gik galt? Vestens påvirkning og Mellemøstens svar. Gyldendal 2003, s.120-121]
Atatürks tale i Akhisar den 10. oktober 1925 [fra: Tyrkiet. Historie. Samfund. Religion. Systime 2012, s.51
Tyrkiets anden præsident, İsmet İnönü, en af Atatürks betroede samarbejdspartnere, fortalte 1950 om årsagerne til at overtage det latinske alfabet i 1928: [fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Atat%C3%BCrk's_Reforms – d.29.1.2015, oversat fra engelsk af PP]
Den liberale Ahmet Emin Yalman, professor i statistik ved Istanbul Universitet, advarede i avisen Musterek Gazete, d. 10. september 1923: [Tekstboks 3 fra: Abdullah Simsek: Atatürk og den tyrkiske revolution. Aarhus Universitetsforlag 2013, s.174-175]
Kritisk digt af Sabahaddin, 1932 [fra: Abdullah Simsek: Atatürk og den tyrkiske revolution. Aarhus Universitetsforlag 2013, s.131]
|