Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Allan Spangsberg Nielsen, Tryggve Sveinbjørnsson
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 #2 Ideologier og de danske pol. partier
Titel 3 Forløb#3 Økonomi og velfærdsstat
Titel 4 Er højre/venstre stadig relevant?
Titel 5 USA - en splittet nation?
Titel 6 Hvorfor mistrives så mange unge i dag?
Titel 7 Ulighed - er Danmark et klassesamfund?
Titel 8 Krig i Ukraine
Titel 9 Dansk økonomi i en afglobaliseret verden
Titel 10 EUs udfordringer
Titel 11 Krminalitet
Titel 12 opsummering
Titel 13 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I forløbet sættes kernestoffet sættes i spil ved at kigge på det senmoderne samfund, som på en lang række områder adskiller sig markant fra tidligere samfundstyper. Flere sociologiske teoretikere peger på, at vi i dag oplever en radikaliseret udgave af teknologi, globalisering og individualisering. Efter en kort gennemgang af karakteristika ved hhv. det traditionelle, moderne og det senmoderne samfund, undersøger eleverne sociologiske forklaringer på, hvordan medierne påvirker individets selvrealisering og identitetskonstruktion i det senmoderne samfund. Konkret anvendes sociologerne til at undersøge, hvordan de sociale medier og de mange valgmuligheder påvirker unges identitetsdannelse.
Faglige mål:
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre og identiteter


Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ semoderne samfund
- diskrimination
- ligestilling


Stikord:
• Identitet
• Socialisation
• Normer
• Uformelle normer
• Formelle normer
• Negativ sanktion
• Positiv sanktion
• Familietyper
• Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
• Giddens og det senmoderne samfund
• Individualisering
• Aftraditionalisering
• Refleksivitet
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejring af sociale relationer
• racisme
.- identitet

Materiale:
Kernestof:
ibog udgave af "Luk Samfundet Op"
Afsnit 2.1, 2.2, 2.3., 2.4, 2.5.



Supplerende:
Artikler mv.:

Racismeeksperimentet https://play.tv2.dk/afspil/b0b1ec40-0824-404a-8fe9-0e28bdca2195  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Ideologier og de danske pol. partier

Faglige mål:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Kernestof:
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Stikord:
Vælgertyper: kernevælger, marginalvælger, issuevoter
Værdi- og fordelingspolitik
Direkte og repræsentativt demokrati
Deltagelses- og konkurrencedemokrati
Regeringsdannelse og parlamentarisme
Downs og Molins model
Rettigheder og pligter
Menneskerettigheder (civile, politiske sociale)
Eastons model
Magtens tredeling og magtformer
Borgernes mulighed for politisk deltagelse
De danske politiske partier og ideologier (herunder ideologiernes menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle) og ideologiske forgreninger.


- Kernestof:
Dele af ibog: Luk Samfundet Op!, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Link til forsiden af bogen: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Afsnit 5,1 De klassiske ideologier
5.2 Liberalismen
5.3 Konservatismen
5.4 Socialismen
5.5 Ideologiske Forgreninger
5.6 Populismen


Afsnit 5.9: Partiers adfærd – Downs og Molins model:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=377(2,5)

Video til kap 5 om den parlamentariske styringskæde: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=480 samt bruger figurer af den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen


Afsnit 6.6: Parlamentarisme, regeringsdannelse:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=315(2,1 s)
Afsnit 6.1 og 6.3: Eastons model:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=392(1,1 s)
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=390(1,9 s)





- Supplerende

"Hvad handler socialisering om=” sociologi
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=361  

Debat film om diskrimination https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=301

Rapport om diskrimination i Danmark https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Økonomi og velfærdsstat

Faglige mål:
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag (her FF1 – fællesfagligt forløb med engelsk)
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder (her FF1 – fællesfagligt forløb med engelsk)
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Kernestof:

Økonomi
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- velfærdsstatsmodeller (og ideologi)
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Stikord:
• velfærdsmodeller; den universelle, den residuale og den korporative.
• Omfordeling
• Progressivt skattesystem
• Udfordringer for den danske velfærdsstat:  demografiske udfordring, stigende indivdualisering, borgernes stigende forventninger, velfærdsforsikringer, økonomiske globalisering, outsourcing, social dumping, immigrationsudfordring, sort arbejde


• Markedsmekanisme, udbud & efterspørgsel
• De samfundsøkonomiske mål
• Det økonomiske kredsløb
• Konjunkturer
. inflation
- økonomiske kredsløb
• Økonomiske politiker herunder: finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv samt finanspolitik på kort og på lang sigt), pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv), strukturpolitik (herunder arbejdsmarkedspolitik: stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi)
• Markeds-, Blandings- og Planøkonomi
-flexicurity

Følgende afsnit er fra ibogen Luk Samfundet Op!, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen:
Afsnit 9.2: Forskellige velfærdsmodeller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194 (4 s)
Afsnit 9.3 Velfærdsstatens udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195 (3,5 s)
Afsnit 9.3 underafsnit: Eksterne udfordringer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323 (5 s)
Afsnit 9.4: Fra velfærdsstat til konkurrencestat: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196 (1,5 s)
Afsnit 8.1: Behov, prioritering og privatøkonomi: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=407 (2,5 s)

Afsnit 8.2: Hvordan fungerer markedet?: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=406 (3s).
Afsnit 8.4: Hvad er god økonomi?: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=404 (0,4 s)
Inkl. underpunkt:
Afsnit: Tre første økonomiske mål: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=456 (4 s)
Afsnit: Tre sidste økonomiske mål: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=455 (4)
Afsnit 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=405 (1,5s)
Inkl. underpunkt: Afsnit: Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=454 (1,4 s)
Afsnit 8.5 Udsving i økonomien: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=403 (2 s)
Inkl. underpunkt Afsnit: Finanskrise og pandemi: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=466 (1,7 s)
Afsnit 8.6 om "Pengepolitik": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=458  (0,7 s)
Afsnit 8.6 om "Strukturpolitik":  https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=457  (1,7 s)
Afsnit 8.7: Skal politikere blande sig i markedet? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=401 (2 s)

Supplerende-

DR dokumentar "Økonomi for Dummies med Huxi og Karen" afs.1, (2019, Poulsen Pictures).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er højre/venstre stadig relevant?

Vi kigger på den politiske splittelse og polarisering som ses i såvel Danmark, såvel som Europa og i USA.

Vi starter med en gennemgang af de politiske ideologier - liberalisme, konservativisme og socialisme. Herefter socialdemokratisme og socialliberalisme og et fokus på populisme.

Fokus er på opslitningen mellem land og by samt mænd og kvinder i Danmark. Årsagerne til opslitningen og konsekvenserne.

Dernæst vender vi blikket mod Europa og USA hvor tendensen til opsplitning er tydeligere.

Begreber:
Liberalisme
Socialisme
Konservativisme
Populisme
land og by (center og periferi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - en splittet nation?

Vi begynder med at kigger på det politiske system i USA, helt fra de liberale principper bag nationens dannelse over magtens tredeling mellem Præsidenten, Kongressen og Højesteret, til de to primære politiske partier og de tendenser der præger partierne i øjeblikket med fokus på stigende  polarisering mellem vælgergrupperne i USA.

Vi kigger endvidere mere sociologisk på ulighed i USA med et fokus på sundhed, indkomst og økonomi, den residuale velfærdsmodel og raceforskelle.

Begreber der er gode at have med:
Den residuale velfærdsmodel
Liberalisme
Magtens tredeling
Brugerbetaling og forsikringsordninger
Overdiagnosticering og underforbrug
Chancelighed, formel lighed og resultatlighed
Former for racisme, her særligt den strukturelle og institutionelle
De politiske partier, vælgertyper og mærkesager

Kernestof:
-  Socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
og politisk påvirkning heraf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvorfor mistrives så mange unge i dag?

Forløbet bygger videre på forløbet i 1g.
I forløbet beskæftiger vi os med det senmoderne samfund og et særligt fokus på det at være ung i dag.
Vi gennemgår de tre samfundstyper - det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund med et fokus på identitetsdannelsen

Begreber og teorier
- Anthony Giddens og det senmoderne samfunds
- Hartmut Rosa og accelerationssamfundet
- Sennet

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande,
herunder Danmark”
” samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed - er Danmark et klassesamfund?

I dette forløb kigger vi på ulighed i Danmark og hvorvidt Danmark er et klassesamfund. Vi undersøger den splittelse der sker i Danmark mellem land og by, hvor vi i stigende grad omgiver os med folk der ligner os selv og hvilke konsekvenser det kan have for sammenhængskraften og den universelle velfærdsmodel

Begreber vi har arbejdet med:
Social arv
Sammenhængskraft
Økonomisk ulighed
Geografisk ulighed
Bourdieu og kapitalformer, samt habitus
GINI-koefficienten
Chancelighed, formel lighed
Relativ og absolut fattigdom
Den universelle velfærdsmodel


Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande,
herunder Danmark”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Krig i Ukraine

Vi kigger på den aktuelle situation i Ukraine og de internationale sikkerhedspolitiske forhold. Vi kommer rundt om NATO, EU og FN i forhold til internationale organisationer.
Vi kigger også på Danmarks rolle som småstat i det internationale system

Teorier og begreber:
- Idealisme og realisme + neo
- Magt i det internationale system
- Kapabiliteter
- Aktør/arena i forhold til FN
Aktører i IP (stater, NGO’er, IGO'er som NATO, FN, WTO og EU)
- Nation, stat og nationalstat
- Hård og blød blød
-Suverænitet
- Internationalt Anarki
- Uni-, bi- og multipolaritet
- Interdependens
- Udenrigspolitiske mål: sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idepolitiske/værdipolitiske
- Udenrigspolitiske midler: Determinanter, kapabiliteter, instrumenter


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- ”mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- ”globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk økonomi i en afglobaliseret verden

Vi kigger på dansk og international økonomi i en periode præget af krigen i Ukraine, Trumps toldkrig og en mulig afglobalisering.
Vi begynder med dansk økonomi og stifter bekendtskab med de økonomiske mål, økonomiske politikker og økonomiske teorier - her primært Keynes og Monetarismen.
Vi har også kigget på Adam Smith og David Ricardos tilgange til handel og økonomi.

Efterfølgende flytter vi fokus til den internationale økonomi og perioden fra Bretton Woods, over Washington Consensus til hvor vi er nu med en potentiel afglobalisering og eller slowbalisation.

Afslutningsvis kigger vi på Donut økonomien, som et bud på en bæredygtig økonomisk model

Begreber der er arbejdet med og som er gode at kunne til eksamen

- De økonomiske mål
-Økonomisk Kredsløb
- Høj og lavkonjunktur
- De økonomiske politikker - fokus på finans og pengepolitik
- Økonomiske teorier - her fokus på Keynes og Monetarismen
- Markedsmekanisme (udbud/efterspørgsel)
-Konkurrencevne - løn og  strukturel
-Globalisering og afglobalisering
-Produktion og værdikæder
- Outsourcing og Insourcing
-Donutøkonomi
- Slowbalisation og afglobalisering


Kernestof:
-- ”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”
-- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
og politisk påvirkning heraf
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EUs udfordringer

Vi kigger på EU i en krisetid
Vi begynder med at introducere de udfordringer EU står overfor. Vores primære fokus er dog på EU fra en energipolitisk vinkel samt optagelsen af Ukraine.

Vi tager en historisk gennemgang fra etableringen af EU og hvilket formål EU oprindeligt havde, herefter kigger vi på de vigtige traktater og begivenheder i EUs historie.

Afslutningsvis brug vi tid på at gå i dybden med de nuværende udfordringer og kobler dem på de teoretiske perspektiver som føderalisme og intergovernmentalisme.

Begreber der er gode at kunne:
- Føderalisme
- Intergovernmentalisme
- Funktionalisme
- Københavnerkriterier
- Traktater og forordninger
- Ministerrådet
- Kommissionen
- Parlamentet
-Domstolen
-Centralbanken
-Integration i dybden og i bredden


Kernestof:
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa.
-”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer iDanmark og EU.”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Krminalitet

I dette forløb beskæftiger vi os med kriminalitet. Vi begynder med at kigge på årsagerne til kriminalitet, hvor vi især går i dybden med Bourdieus kapitalformer og habitus som årsagsforklaring til at nogle er mere disponeret for at ende i en kriminel løbebane.
Vi bruger også Honneths anerkendelsesteori til at forklare selvsamme.

Dernæst kigger vi på bandemedlemskaber og hvad det tillokkende ved bandelivet kan være i det senmoderne samfund. vi anvender Giddens og begreberne om aftraditionalisering, individualisering og øget refleksivitet. Vi anvender også Maffesoli og begrebet om neostammer.

Vi kigger også på resocialisering, herunder Foucaults panoptikon og de forskellige politiske syn på straf og resocialisering.

Begreber
Social arv
resocialisering
præventiv effekt
Retsfølelse
Værdipolitik med fokus på straf, resocialisering og retsfølelse
Honneths anerkendelsesteori
Bourdiues kapitalformer og habitus
Giddens og det senmoderne samfund
Maffesoli og neostammer
Foucaults magtformer +  Panoptikon
Partiernes syn på straf


Kernestof
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
politiske ideologier,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer