Holdet 3x SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anne Louise Dalgaard, Marie Helene Krogsøe, Tryggve Sveinbjørnsson
Hold 2023 SA/x (1x SA, 2x SA, 3x SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Økonomi & velfærd
Titel 3 FF1 - Lever den amerikanske drøm?
Titel 4 Politik, ideologi & demokrati I
Titel 5 Ung i præstationssamfundet
Titel 6 USA & præsidentvalget
Titel 7 International politik
Titel 8 Dansk økonomi i en afglobaliseret verden
Titel 9 EU´s udfordringer & det danske arbejdsmarked
Titel 10 Kriminalitet
Titel 11 Politik, ideologi og demokrati II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

I hvor høj grad er social og økonomisk ulighed et positivt faktum i dagens Danmark?

Kernestof:
Sociologi:
- Sociale og kulturelle forskelle
Politik
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet
Metode
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 101-107, 108-118, 174-181, 201-208
Oliver Boserup Skov m.fl. : Samf på B, 60-64
https://www.bt.dk/samfund/dina-har-vaeret-paa-kontanthjaelp-i-ti-aar-her-er-hendes-budget-jeg-har-ikke-et
Bilag: KRAM-faktorer, Danskernes Sundhed
Bilag: CEPOS og CEVEA om ulighed
Bilag: diverse statistikker

Film:
https://www.dr.dk/drtv/se/superrig-i-slummen_51102
https://www.dr.dk/drtv/episode/en-syg-forskel_103170
https://www.dr.dk/drtv/se/den-rigeste-procent_51577
https://www.youtube.com/watch?v=ULmsYftnHVs (Jimmi på kontanthjælp)

Fokus:
P. Bourdieu (kapitaler, felter og habitus), social arv, social mobilitet, mønsterbryder, relativ og absolut fattigdom, social marginalisering, politiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme samt forgreninger), politiske partier, Maslows behovspyramide, stat, marked og civilsamfund, velfærdsmodeller (universal, residual, selektiv).
  
Sider i alt: 55
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi & velfærd

Kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter


Bøger:
iBOG: "Luk samfundet op!", ONLINE-version, af  Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 2019:  

Hele kapitel 8 (inkl. alle underafsnit)
Kap 9 (OBS! IKKE afsnit 9.1 og 9.7 og underafsnit "Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel" i afsnit 9.4)



Artikler og statistikker:
”Skillinger fra Skyerne”, Anders And (Carl Barks, 1951)
"Vismændene: Regeringen må stramme op, ellers koger dansk økonomi over", 10. oktober 2023, af Per Thiemann, Politiken.
"Boomet i private sundhedsforsikringer i psykiatrien skaber ulighed og dræner det offentlige", LEDER, PETER HOVE OLESEN, Information, 12.10.22
Bent Winther: ”Hård melding fra vismand: Vores samfund står over for udfordringer, som vi slet ikke har erkendt”, Berlingske Tidende, 20.01.2019
Pårørende skal spille en større rolle i ældreplejen, mener borgmestre"
(Uddrag) af Allan Spangsberg Hansen, Kirsten Agger & Jonas H. R. Moestrup, tv2.dk, 08.11.2021.

Statistik: Historisk udvikling i skattetrykket i DK og USA 1930-2022, Kilde: "Velfærd i det 21. århundrede" af Martin Ågerup, 2017 samt OECD




Film:
DR-dokumentaren: ”En syg forskel”, afsnit 1
”Finansloven"  https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Film om penge (kun film 1, 3 og 4):  http://alphafilm.dk/produktion/fat-penge/
Debatfilm om social mobilitet fra "Luk samfundet op!"  https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=483#c2748
"The Big Short" 2015


Arbejdsmetoder:
Eleverne har arbejdet med et projekt om de politiske partier i grupper.

Der er desuden arbejdet caseorienteret i grupper med 6 cases om det økonomiske kredsløb:

1: Rusland invaderer Ukraine og priserne på olie og gas stiger voldsomt.
2: Staten bruger af sit overskud og investerer 200 mio. i renovering af folkeskoler, børnehaver og veje.
3: Renten (udlån) hæves for at afhjælpe den stigende inflation.
4: Regeringen indfører højere grønne afgifter på udledning af forurenende stoffer.
5: Økonomisk krise i de store eurolande medfører faldende dansk eksport.
6: Bankerne indfører negativ rente på indlån for at styrke indtjeningen. Det vil sige, at det for den enkelte kunde kommer til at koste penge at have penge stående på en konto.




Læringsmål/fokus:
Behov og forbrug, Maslows behovspyramide
Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
Økonomiske systemer: markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
De økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Konjunktursvingninger, højkonjunktur, lavkonjunktur
Finansloven
Økonomisk politik: finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik.
Velfærdsmodeller (universel, korporativ, residual)
Velfærdsstatens udfordringer (interne og eksterne) samt løsninger herpå (nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategi).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF1 - Lever den amerikanske drøm?

I dette forløb er der arbejdet flerfagligt i fagene engelsk og samfundsfag

Kernestof samfundsfag:
(fra lærerplanen)
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler


Bøger:
"C-bogen", af Søren Kauffeldt, 1. udgave 2014, s. 174-178 (pdf-fil)


Artikler:
Artikel (uddrag) af Rune Lykkeberg: ”Jeg ved en ting: Alle har en chance i Amerika”, 5. nov. 2016, Information: lokaliseret på  https://www.information.dk/udland/2016/11/ved-ting-chance-amerika, d. 31.01.2024.
Debatindlæg (uddrag) af Stefan Bastholm Andrade og Jens-Peter Thomsen: ”Analyse fra Rockwool Fonden holder ikke: Danmark bryder den sociale arv bedre end USA”, 26.03.2021, VIVE, lokaliseret d. 31.01.2024 på https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/analyse-fra-rockwool-fonden-holder-ikke-danmark-bryder-den-sociale-arv-bedre-end-usa-qz5kbrz8/.


Film/udsendelse
DR deadline fra d. 20.03.2021 (I skal kun se fra minutter: 2:00-33:09 i udsendelsen)


Læringsmål/fokus:
- kendskab til kvalitativ og kvantitativ metode
- at kunne diskutere fordele og ulemper ved metoderne
- social arv, social mobilitet
- velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik, ideologi & demokrati I

Kernestof:
Politik (fra lærerplanen)
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.


Bøger:
iBOG: "Luk samfundet op!", ONLINE-version, af  Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 2019:  

kap 1, afsnit 1.4 (inkl. underafsnit)
Hele kap 5 (MINUS afsnit 5.6 og 5.7 om populisme og identitetspolitik)
kap 6, afsnit 6.1 + 6.2 + 6.3 (inkl. underafsnit)

iBOG: "PolitikNU", ONLINE-version, Jørgen Goul Andersen et al, systime, 2024:
kap 7, KUN afsnit "De politiske partier".
til og med afsnittet om "Partiernes parlamentariske styrke" + Film ”Hvad skal vi med de politiske partier”

iBOG: ”Køn og ligestilling”, Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup, Columbus, 2020:
OBS! gl.udgave (scroll ned i venstre side)
Afsnit. 2.2: "demokrati, repræsentation og deltagelse", direkte link:  https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143


Artikler:
”Valgforskere afliver myten om, at der findes midtervælgere i dansk politik”, Martin Bahn, 26.06.2021, Information.

"Vanopslagh taler om kokain-salg fra apoteker og legalisering af narkotika", Anders Byskov Svendsen og Morten Henriksen, dr.dk, 4. okt. 2023

"S og V kritiserer Vanopslaghs ønske om lovlig kokain og salg på apoteker: "Det ødelægger menneskers liv"", Af Malte Bruhn, Altinget, 5. okt. 2023


Film:
"Partier i brand", dr-produktion, dr.dk, afsnit 1 og 2 (sæson 2), Nye Borgerlige og Det konservative folkeparti

Dit demokrati, to undervisningsfilm: ”styreformer” og ”demokratiformer”:  https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm

Partifilm fra "Luk samfundet op!"  https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=490

Magteliten:  https://www.youtube.com/watch?v=XqHFvfLxsQQ,
Magtens elite - de 423 mest indflydelsesrige personer i Danmark - Christoph Ellersgaard - F5 Live (kun første 8 min)


Fokus/læringsmål:
De tre klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme), ideologiske forgreninger (socialliberalisme og neoliberalisme, socialkonservatisme og nationalkonservatisme, socialdemokratisme og revolutionær socialisme, grønne ideologier, nationalisme), fordelings- og værdipolitik, rød blok, blå blok, Partiadfærd (Downs model, Molins model), Politiske partier og udviklingen fra klasse/massepartier til catch-all partier, kernevælger, marginalvælger, vælgervandringer,  Eastons model, styreformer: autokrati, teokrati og demokrati, demokratiformer: direkte- og repræsentativt demokrati, demokratiopfattelser: konkurrence- og deltagelsesdemokrati, magtformer, repræsentation, herunder ligestilling, mandatmodellen og deskriptiv repræsentation.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Velfærdsstaten, udfordringer og løsninger 07-04-2024
Projekt: Politiske partier 07-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ung i præstationssamfundet

Hvordan opleves ungdomsliv, identitet og fællesskab i det senmoderne samfund, og hvordan kan vi forstå udfordringer forbundet med unges trivsel i dag?

Kernestof:
ibog: ”Luk samfundet op!”: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
2.1: + de to underafsnit: "dobbeltsocialisering" og "familietyper og multisocialisering"
3.1 "Det traditionelle samfund"
3.2 "Det moderne samfund"


iBog: "Sociologiens kernestof": https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/
1.1: "Hvorfor bliver folk overvægtige?"
2.2: "Et individ bliver til"
Kap 4 + afsnit 4.1, 4.2, 4.3, 4.4
Kap. 5 + 5.1, 5.2, 5.3 og 5.4 + de fire underafsnit!
Kap 6 + 6.1 og 6.2
8.2 + 8.3
Kap 13 + 13.1, 13.2 + to underafsnit "Habitus – mellem struktur og aktør" og "Bourdieus fire kapitalformer"

iBog: "Samf på B": https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/
2.2: "Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse"

iBog: "Metodebogen": https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
1.4: "Hvad er samfundsfaglig metode"
3.5: KUN fig. 3.29 - styrker og svagheder ved kvan og kval metode
6.1: "Hvad er en god undersøgelse i samfundsfag?"

”Sociologibogen”, kap 15, sociale medier (uddrag) – word-fil

ibog: ”sådan skriver du i samfundsfag”
- Kap 6: ”Undersøg”: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
- Kap 8: ”Diskutér”: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132


Hjemmesider:
- Skriftlighed i samfundsfag: hypoteser: https://sites.google.com/gg-drev.dk/skr-samf/genre-til-den-skriftlige-eksamen/f%C3%A6llesdelen/opstil-hypotese?authuser=0

- Excel i samfundsfag:
Lektion 7 Lineær regression: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-7-line%C3%A6r-regression
Lektion 2: Vækst i procent: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-2-v%C3%A6kst-i-procent


Artikler
- "Gymnasieelev: Jeg har 356 studievalgsmuligheder, men mangler den vigtigste", Altinget, af Marie Holt Hermansen, 14. nov. 2023.
- "Forsker i ulighed: Politikerne konstaterer, at Jeppe drikker, men interesserer sig alt for lidt for, hvorfor Jeppe drikker.", af Anders Legarth Schmidt, Politiken, 29. sep. 2019.


Film:
- "Prinsesser fra Blokken - otte år senere"; DRTV, sæson 1, episode 2
https://www.dr.dk/drtv/se/prinsesser-fra-blokken-_-otte-aar-senere_-efter-festen_464830
- DR: "Petra elsker sig selv", sæson 1, episode 2: https://www.dr.dk/drtv/se/petra-elsker-sig-selv_252280
- Debatfilm: "internettets betydning for individet" https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=476#c2766
- Debatfilm: "Unge og stress": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=476#c2769


Podcast:
"Klassen forfølger dig", Dr Genstart, 13.01.2023. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-klassen-forfoelger-dig-11802350025


Figurer/statistik fra rapporten Børn og unge i DK - velfærd og trivsel 2022, fra VIVE

Rapport fra Center for ungdomsforskning: "Når det er svært at være ung i DK - unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv" Af Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen, 2011, s. 48, https://viden.sl.dk/media/5791/naar_det_er_svaert_at_vaere_ung.pdf

Rapport: Det er vigtigt at være en succes ... men det er bare ikke altid, at det lykkes!
https://cur.nu/wp-content/uploads/pdf/rapportcurdet-er-vigtigt-at-vaere-en-succes.pdf


Fagligt fokus:
- Samfundstyper, struktur og aktør, socialisering
- det senmoderne samf/Giddens
- det senmoderne samf/Ziehe
- anerkendelse/Honneth
- accelerationssamf/Rosa
- præstationssamfund og Foucaults forståelse af magt - overvågning, selvovervågning, konkurrencestat (ikke Foucaults begreb)
- præsentation 'frontstage' og på sociale medier/Goffman
- Bourdieus begreber til at forstå, hvordan unge i dag er stillet forskelligt i deres muligheder i livet
- SOME og teoretiske perspektiver

kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode, fordele og ulemper ved metoderne

Skriftlige genrer, der er arbejdet med:
- opstille hypoteser
- undersøgelse
- diskussion

Trænet i excel:
- Lineær regression, r2 værdi og prognose
- Vækst i procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA & præsidentvalget

Forløbet har haft fokus på USA, præsidentvalget og det politiske landskab i USA sammenlignet med Danmark.

KERNESTOF (fra lærerplanen)
Politik: politiske ideologier, skillelinjer, vælgeradfærd samt magt og demokratiopfattelser
Skriftlighed: statistiske mål, statistisk usikkerhed

iBog: USA's udfordringer,
Hele kap 1
kap 2,
afsnit 2.1, 2.2 inkl. 2.2.1, 2.2.2, 2.2.3
afsnit 2.3 (inkl. alle underafsnit)
afsnit 2.4 + afsnit 2.4.1 og 2.4.2
afsnit 2.5 og 2.5.1
2.6, 2.6.1 og 2.6.2
2.7 + 2.7.1 og 2.7.3

ibog: "Vælgeradfærd og statistik",
afsnit 11.1

Excel i samf:
Lektion 8: statistisk usikkerhed https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-8-statistisk-usikkerhed


Statistikker:
RCP realclearpolitics: https://www.realclearpolling.com/maps/president/2024/toss-up/electoral-college
538: https://projects.fivethirtyeight.com/polls/president-general/2024/national/
Nyhedsbureau "AP"s hjemmeside med statistik over vælgergrupper (Trump vs. Harris): https://apnews.com/article/election-harris-trump-women-latinos-black-voters-0f3fbda3362f3dcfe41aa6b858f22d12?fbclid=IwY2xjawGgPp9leHRuA2FlbQIxMAABHRjdMR4iVYNfA8mmUT68OFk4X8BWjpJG53OJsbOSOIhIyGCFn6E5Uwlgng_aem_Cc17e1KQPBuL6yAHrq2Dcw

Hjemmeside:
Brennan Center for Justice: https://www.brennancenter.org/issues/ensure-every-american-can-vote/voting-reform/state-voting-laws

Artikler:
”Korrespondent: Trump i knibe over abortspørgsmål”, Af Caroline Sofie Gede, 14. okt. 2024, dr.dk
”USA's Højesteret omstøder historisk abortafgørelse”, Af Maya Nissen, 24. juni 2022, dr.dk.
"Journalist: De danske medier fortæller ikke den rigtige historie om USA", af Matias Seidelin, 13. okt. 2024, politiken.dk
”Explainer: Det glemte valg afgør, om præsidenten kan gennemføre sin politik" af Sara Vorre Rothstein, 22. okt. 2024, politiken.dk


Explainer: sådan fungerer USA valgmandssystem:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
Explainer: https://www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-forst-det-valg-som-kan-blive-endnu-vigtigere-end-prsidentvalget-i-usa

Film: "Left Behind America", 2018, DR2 (De glemte fattige i USA)

Film fra DRTV:
21 søndag, Kampen om abort, 13. okt. 2024. dr.dk:  https://www.dr.dk/drtv/se/udvalgt-fra-21-soendag_-kampen-om-abort_483106
DRTV: Trump vs. Harris, DRTV, "Hvem har føringen?", 22. okt. 2024
Kort film fra dr.dk: ”USA er i krise, men hvad er gået galt i verdens ældste moderne demokrati?” af Camilla Stage, 8. nov. 2022:  https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-er-i-krise-men-hvad-er-gaaet-galt-i-verdens-aeldste-moderne-demokrati

Podcast: "Stjerner og striber", onsdag d. 6.nov. 2024: "Derfor sejrede Trump", dr.dk, Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2024/stjerner-og-striber-derfor-sejrede-trump-11802437064 minuttal 00.00-39.00.


Fagligt fokus/læringsmål:
USA historisk og det opdelte USA
Det politiske system i USA, herunder vigtige begreber som føderation, konføderation, præsidentielt system, liberalt demokrati, "Checks and balances", magtens tredeling, præsidenten, regeringen, kongressen og højesteret.
Valg (valgmetode og partisystemer) og lovgivningsprocessen i sammenligning med DK
Vælgeradfærd i USA
Eastons model
Udemokratiske elementer i det amerikanske demokrati
Demokratiopfattelser og udfordringer/trusler for hhv. det amerikanske demokrati og det danske demokrati.
Polarisering
Forskellen på de politiske partier i USA og DK.
Meningsmålinger og statistik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International politik

Kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

iBog: Global politik
kapitel 2 + afsnit 2.1 og 2.2, 2.4
Afsnit 8.3: "Mål og muligheder i udenrigspolitikken"

iBog: International PolitikNU (pdf/word-filer, da I ikke har adgang til denne bog)
Pdf-fil: Afsnit 2.1 Realismen
Pdf-fil: afsnit 2.2. Liberalismen
Pdf-fil: afsnit 2.3: Den engelske skole
Pdf-fil: afsnit 2.4: Konstruktivisme
Word-fil: afsnit 9.1 + 9.2: Sikkerhedspolitik


iBog: "Sådan skriver du i samfundsfag"
kap. 7 + 8
- sammenligning
- diskussion

Supplerende materiale:
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/neoliberalisme-ip/
https://www.visionofearth.org/politics/global-governance-2/

NATO | Faktalink: https://faktalink.dk/emner/nato

Det Nordatlantiske Råd: https://www.forsvaret.dk/da/opgaver/internationalt-samarbejde/nato/det-nordatlantiske-rad/

Hvad er menneskerettigheder? https://amnesty.dk/vores-arbejde/hvad-er-menneskerettigheder/

FN’s Menneskerettighedssystem | Institut for Menneskerettigheder: https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn/fns-menneskerettighedssystem

https://lex.dk/Arktis


Film:
CPH:DOX filmen: ”Facing war”, dokumentar med Jens Stoltenberg. Tommy Gulliksen / Norway & Belgium, 2025, 105 min
Deadline, “Stormagtsrivalisering”, 4. Jan. 2024, dr.dk
DRTV, 21 søndag, Kampen om Grønland, min: 1.58-15.20
The neoliberal era is ending. What comes next? | Ganesh Sitaraman | Big Think The neoliberal era is ending. What comes next? | Ganesh Sitaraman | Big Think
Pros and cons of neoliberalism Pros and cons of neoliberalism
DR-explainer:
- “Derfor er Ukraine vigtig for Rusland” https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
- Derfor er Putin ligeglad med sanktioner” https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-putin-ligeglad-med-sanktioner_303428

Artikler:
”Vestens liberale overmod lagde grunden til ukrainekrisen” AF STEPHEN WALT, Information, 29. januar 2022
”Et forsvar for Ukraine” Af Francis Fukuyama, Information, 8. feb. 2022.
"Xi har den plan, som Vesten mangler. Sådan ser Kinas bud på en ny verdensorden ud", 9. okt. 2024, af Jakob Skaaning, Zetland.
DR-artiklen: ”Forstå Ukraines blodige fortid: Historien bliver brugt som et våben”, Tekst, research og tilrettelægger: Søren Dalager Ditlevsen: https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
”Human security” (engelsk) om NATO’s mission, opdateret i 2022: NATO - Topic: Human security
”Hvorfor er Sverige og Finland ikke med i NATO? Her er fem afgørende svar” af Albert Schmidt Møller, 5. maj 2022, tv2.dk.
”Finsk og svensk medlemskab af NATO kan øge spændingerne i Østersøregionen” af Jørgen Staun, 16. februar 2023, DIIS.
”Forbereder Rusland at angribe NATO?” af Jacob Kaarsbo, 5. april 2024, tv2.dk.
”ANALYSE Mens EU forberedte sig på Trump, sov Nato i timen. Og nu er alliancen død” af Ole Ryborg, 1. marts 2025. dr.dk.
"Når isen i Arktis smelter, opstår muligheder for at ændre i verdenshistorien", Tanya Maria Møller Knudsen, Videnskab.dk, 21.01.2025
"Sådan blev Arktis stormagternes nye kampplads", af Jesper Løvenbalk Hansen, Information, 9. juni 2020.
"Stigende NATO-engagement i Arktis stiller Danmark over for et strategisk valg", af Henrik Gram Pedersen & Jon Rahbek-Clemmensen, DIIS, 24.01.2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi i en afglobaliseret verden

Vi kigger på dansk og international økonomi i en periode præget af krigen i Ukraine, Trumps toldkrig og en mulig afglobalisering.
Vi begynder med dansk økonomi og stifter bekendtskab med de økonomiske mål, økonomiske politikker og økonomiske teorier - her primært Keynes og Monetarismen.
Vi har også kigget på Adam Smith og David Ricardos tilgange til handel og økonomi.

Efterfølgende flytter vi fokus til den internationale økonomi og perioden fra Bretton Woods, over Washington Consensus til hvor vi er nu med en potentiel afglobalisering og eller slowbalisation.

Afslutningsvis kigger vi på Donut økonomien, som et bud på en bæredygtig økonomisk model

Begreber der er arbejdet med og som er gode at kunne til eksamen

- De økonomiske mål
-Økonomisk Kredsløb
- Høj og lavkonjunktur
- De økonomiske politikker - fokus på finans og pengepolitik
- Økonomiske teorier - her fokus på Keynes og Monetarismen
- Markedsmekanisme (udbud/efterspørgsel)
-Konkurrencevne - løn og  strukturel
-Globalisering og afglobalisering
-Produktion og værdikæder
- Outsourcing og Insourcing
-Donutøkonomi (afsnit 13.6 i Økonomiens kernestof)
- Slowbalisation og afglobalisering


Kernestof:
-- ”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”
-- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
og politisk påvirkning heraf
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU´s udfordringer & det danske arbejdsmarked

Vi kigger på EU i en krisetid
Vi begynder med at introducere de udfordringer EU står overfor. Vores primære fokus er dog på EU fra en energipolitisk vinkel samt optagelsen af Ukraine.

Vi tager en historisk gennemgang fra etableringen af EU og hvilket formål EU oprindeligt havde, herefter kigger vi på de vigtige traktater og begivenheder i EUs historie.

Afslutningsvis brug vi tid på at gå i dybden med de nuværende udfordringer og kobler dem på de teoretiske perspektiver som føderalisme og intergovernmentalisme.

Efterfølgende har vi kigget på EUs betydning for arbejdsmarkedet i Danmark samt den danske model og flexicuritybegrebet, herunder løndannelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik.

Begreber der er gode at kunne:
- Føderalisme
- Intergovernmentalisme
- Funktionalisme
- Københavnerkriterier
- Traktater og forordninger
- Ministerrådet
- Kommissionen
- Parlamentet
- Domstolen
- Centralbanken
- Integration i dybden og i bredden
- Neoliberal arbejdsmarkedsteori
- Den danske model
- Flexicurity
- Arbejdsmarkedets parter og lønsystemer
- Grundbegreber og nøgletal på arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken, erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshedsprocenten)
- Arbejdsløshed og årsager hertil (struktur-/"naturlig arbejdsløshed" og Phillips-kurven)
- Arbejdsmarkedspolitik (opkvalificerings- og stramningsstrategi)
- Monetarisme og Keynesianisme


Kernestof:
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa.
-”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.”


iBog: Økonomiens Kernestof
Kap 8, + afsnit 8.1, 8.2, 8.3, 8.4, 8.5

Supplerende materiale:
https://www.eu.dk/da/temaer/fri-bevaegelighed-for-arbejdskraft-og-eus-sociale-dimension/eu-og-den-danske-model - stop ved afsnit "Danmark forsøger at få erklæret mindstelønsdirektivet ugyldigt"

Podcast (15. december, 2021): "En fælles EU mindsteløn - Er det en god ide?" https://www.spreaker.com/user/14687493/mindsteloen-mixdown  (fra 0:00-20:00 min)

"EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet", 11.11.2015, Beskæftigelsesministeriet: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/11/eu-domstolen-annullerer-dele-af-mindsteloensdirektivet

"Forstå Tesla-konflikten i Sverige", Fagbevægelsens Hovedorganisation, 11. dec 2023: https://fho.dk/blog/2023/12/11/forstaa-tesla-konflikten-i-sverige/

"Dansk metal skal mødes med Tesla om overenskomster", Politiken, 14. jan 2024:
https://politiken.dk/danmark/oekonomi/arbejdsmarked/art9706425/Dansk-Metal-skal-m%C3%B8des-med-Tesla-om-overenskomster

Den danske model og tillid i det danske samfund:
http://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/portraet-af-den-danske-model/stor-tillid/

Om udfordringer for den danske model:
detdanskearbejdsmarked.dk: https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/udfordringer-for-den-danske-model/

Er dansk økonomi liberalistisk? - detdanskearbejdsmarked.dk:
http://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/arbejdsmarkedet-set-fra-oven/en-rammeoekonomi/

KOMMENTAR: "Hvis det her er den danske model, har den spillet fallit", 7. april 2018, Information af Rune Lykkeberg.

Finansministeriet, 28.01.2026, "Bred aftale om ramme til nedsættelse af moms på fødevarer eller frugt og grønt": https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2026/januar/bred-aftale-om-ramme-til-nedsaettelse-af-moms-paa-foedevarer-eller-frugt-og-groent/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kriminalitet

I dette forløb beskæftiger vi os med kriminalitet. Vi begynder med at kigge på årsagerne til kriminalitet, hvor vi især går i dybden med Bourdieus kapitalformer og habitus som årsagsforklaring til at nogle er mere disponeret for at ende i en kriminel løbebane.
Vi bruger også Honneths anerkendelsesteori til at forklare selvsamme.

Dernæst kigger vi på bandemedlemskaber og hvad det tillokkende ved bandelivet kan være i det senmoderne samfund. vi anvender Giddens og begreberne om aftraditionalisering, individualisering og øget refleksivitet. Vi anvender også Maffesoli og begrebet om neostammer.

Vi kigger også på resocialisering, herunder Foucaults panoptikon og de forskellige politiske syn på straf og resocialisering.

Begreber
Social arv
resocialisering
præventiv effekt
Retsfølelse
Værdipolitik med fokus på straf, resocialisering og retsfølelse
Honneths anerkendelsesteori
Bourdiues kapitalformer og habitus
Giddens og det senmoderne samfund
Maffesoli og neostammer
Foucaults magtformer +  Panoptikon
Partiernes syn på straf


Kernestof
Socialisering samt social differentiering og
politiske ideologier og kulturelle mønstre i Danmark”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik, ideologi og demokrati II

I forløbet har fokus været på at repetere eksisterende viden fra 1.g samt undersøge og diskutere politik i forhold til Folketingsvalget 2026. Der har ligeledes været fokus på køn, herunder deltagelse og repræsentation, mål og midler i ligestillingspolitikken samt det kønsopdelte arbejdsmarked.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder det politiske system i
Danmark.


iBog: Politikbogen
Hele kap 2
Kap 4 + afsnit 4.2, 4.3
Kap 6 + afsnit 6.1-6.5
Kap 9 + afsnit 9.1, 9.2, 9.3 og 9.4
Kap 10 + afsnit 10.1, 10.2 (kun underafsnit ”Hvad er en valgmetode?”, ”Forholdstalsvalg i DK” og ” Fordele og ulemper ved flertalsvalg og forholdstalsvalg”)
Afsnittet ”Parlamentarisk kontrol” under afsnit 10.3
Afsnit 10.4 + 10.5

iBog: Politikkens kernestof
Hele kap 4 – fordelings- og værdipolitik
Afsnit 13.2 ”Lovgivningsprocessen i Folketinget”

iBog: Køn og Ligestilling
kap 2 + afsnit 2.1 og underafsnit ”Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked”
afsnit 3.2 (uden underafsnit)
afsnit 3.5

Skriftligt genrer der arbejdet med:
Udled - opgave med tabel, hypoteser, statistisk usikkerhed
sammenligning
diskussion
undersøgelse

iBog: Sådan skriver du i samfundsfag
kapitel 2, 4, 5, 6, 7 og 8

Supplerende materiale:
De danske politiske partiers hjemmesider
Demokrati-”rating”: https://freedomhouse.org/country/denmark/freedom-world/2024
Podcast: "Mettes valg", 1. marts 2026, DR Genstart:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/mettes-valg-11802650051

Statistik:
vælgervandringer fra S: fra FT-valget 2022 til 4. marts 2026, dr.dk
dr.dk: valgresultater: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
dr.dk: flertalsbyggeren: https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger

Artikler:
”ANALYSE Ellemanns skæbnesvangre valg - fire argumenter for og imod regeringsdeltagelse for Venstre”, af Christine Cordsen, 18.11.2022, dr.dk.
”Troels Lund Poulsen gjorde alt for at ligne en vinder efter Venstres dårligste resultat nogensinde” af Morten Skærbæk og Kristian Corfixen, 25. marts 2026, politiken.dk.
”Ligestilling og længere tid i trøjen: Forstå den nye værnepligt” af Anders Dall og Andreas Nygaard Just, 1. maj 2024, dr.dk.
”Valgdeltagelsen var den laveste i mere end 30 år: 'Der er grund til at råbe vagt i gevær'” af Silas Bay Nielsen, 2. nov. 2022, dr.dk.
"Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Men den største svækkelse finder man et andet sted", 6. september 2024, Berlingske.dk
”Embedsmænd føler sig presset af politikere”, af Marie Lagoni Pedersen, 3. marts 2023, dr.dk.
"Unge kvinder stormer ind i Folketinget", af Anders Byskov Svendsen, 25. marts 2026, dr.dk

Fokuspunkter/vigtige begreber at kunne:
- ideologier og ideologiske forgreninger
- politiske skillelinjer, herunder fordelings- og værdipolitik
- viden om de danske politiske partier, ideologi, mærkesager, typiske kernevælgere mv.
- vælgeradfærdsteorier
- partiadfærdsteorier
- demokrati (direkte, indirekte), Robert Dahls kriterier
- demokratiopfattelser (konkurrence-, deltagelses og det deliberative demokrati)
- rettigheder og pligter
- den parlamentariske styringskæde (rollerne for hhv. vælgere, folketing, regering, embedsmænd)
- lovgivningsprocessen i DK
- mandatmodellen og deskriptiv repræsentation
- ligestillingspolitik (lighedsbegreber, positiv særbehandling)
- det kønsopdelte arbejdsmarked (horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer