Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Brøndum
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Verden 1870 Imperialismen
Titel 2 Danmark 1870 - Underklassen
Titel 3 Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden
Titel 4 Kolera og Corona
Titel 5 Pirater
Titel 6 Ungdomsoprør
Titel 7 Religion, politik og videnskab
Titel 8 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Danmark 1870 - Underklassen

Forløbsbeskrivelse

Forløbet har handlet om underklassens hverdag og levevilkår i slutningen af 1800-tallet.

Hvordan var leveforholdene på landet i slutningen af 1800-tallet?
Hvordan var levevilkårene for arbejderklassen i København i slutningen af 1800-tallet?
Hvordan og hvorfor blev arbejdernes levevilkår forbedret i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet?
Hvad var drivkræfterne bag indførelsen af den danske grundlov?
problemformulering: Blev der indført demokrati i Danmark i 1849?
Hvorfor fik kvinder (først) stemmeret i 1915?
Hvordan forandrer socialdemokratiet og fagbevægelsen samfundet fra slutningen af 1800-tallet?

Grundbogsmateriale

Kristian Brøndum: De syge. Folkesundheden i Danmark 1850-2022. Plenum, 2026, kap. 2 og 7.

Kildemateriale

Nexø, Martin Andersen: Erindringer bind 1. Et lille kræ. Gyldendal, 1945
Olsens, Frants: ”Leveforhold omkring 1890” i Søren Mørch m.fl.: Danmarks Historie 1880-1960. Gyldendal, 1984
Sørensen, Theodor: ”Markarbejdernes vilkår i jydske hedeamter”. Reitzels Forlag, 1881. Trykt i Social-statiske undersøgelser. Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, 1984
Ulrik, F. F.: ”Kan Peder Madsens Gang betragtes som et Sygdoms Focus her i Staden?” i Hygiejniske Meddelelser bind 7, 1. hæfte, 1871
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden

Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden

Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden:
I dette forløb har vi arbejdet med en erindringshistorisk tilgang til besættelsestiden. Det betyder, at vi har fokuseret på, hvordan besættelsestiden er blevet erindret, brugt og fremstillet i eftertiden. Ud over grundbogsmateriale og kilder, har vi derfor brugt politiske diskussioner, fiktion, familiehistorie og erindringssteder som materiale.

I forbindelse med forløbet har vi besøgt Frihedsmuseet og Mindelunden.

Problemstillinger, vi har arbejdet med i forløbet:
Hvordan er erindringsfællesskaber med til at forme jeres identitet?
Hvad er kollektiv erindring?
Kan man tale om et erindringsfællesskab af besættelsestiden?
Var besættelsestiden præget af samarbejde eller modstand over for den tyske besættelsesmagt?
Kan vi bruge filmene "Flammen og Citronen" og ”Når befrielsen kommer” til at forstå besættelsestiden?
• Hvad kan vi bruge filmen til som traditionelle historikere?
• Hvad kan vi bruge filmen til som erindringshistorikere?
Hvordan erindres besættelsestiden gennem mindesmærker?
Hvad kan vi som erindringshistorikere bruge politiske diskussioner om besættelsen til?
Skal Frihedsmuseet være et mindested eller et museum?
Hvad kan familiehistorien (=den lille historie eller fotoalbum-historien) bidrage med til vores forståelse af besættelsestiden?

Vigtige begreber:
Erindringsfællesskab, kollektiv erindring, erindringsfelt, erindringspolitik, den lille og den store historie, synkront og diakront perspektiv, aktualisering

Kernestof:
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks Historie mellem erindring og glemsel. Columbus, 2014, kapitel 1 og 5

Supplerende stof:
Film og serier
Ole Christian Madsen: Flammen og Citronen, 2008
Ole Bornedal: Skyggen i mit øje, 2021
Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe, 2003

Podcast
Kampen om Historien: Krigen på museet. DR, 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-36

Øvrigt materiale
Nils Thorsen og Mikkel Vuorela: Skal Frihedsmuseet være mindested eller museum? Kronik i Politiken 10. juni 2013
Materiale fra interview af elevernes egne familier
Erindringer fra Københavns Stadsarkiv
Mindesmærker fra 2. verdenskrig i Mindelunden og i København
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Pirater

Pirater

Forløbsbeskrivelse

Forløbet har haft hovedvægt på 1500-tallet og pirateriet i det caribiske hav. Samtidig har det fungeret som kronologiforløb med nedslag i Romerriget, vikingetiden, 1700-tallet og nutiden.

Overordnede problemstillinger
• Hvad er en pirat?
• Hvordan blev pirater opfattet af det samfund, de var en del af?
• Hvad kan piraterne og deres handlinger fortælle os om samtidens samfund?
Grundbog
Nina Bundgård Trier: Pirater. Kampen om den nye Verden, 1500-1730 (Columbus, 2019), side 24-27, 37-58, 102-111 og 129-135

Skriftlige kilder
• Plutarch om Pompejus og piratbekæmpelse
• Tordesillastraktaten, 1494
• Brev fra Alonzo de Avila til kejser Karl 5.
• Kaperbrev til John Cabot
• Kaptajn Teachs liv
• Uddrag af den angelsaksiske krønike fra Vikingerne i England
• Vikingeskibet ”Roskilde 6”
• Uddrag fra A.D. Jørgensens '40 fortællinger af fædrelandets historie’ (1882)
• Uddrag fra Rikke Agnete Olsen: ’41 fortællinger om folk i fædrelandets historie’ (2004)

Øvrige kilder
• Mathias Menche: Fire døde pirater i fryseren viser, at Danmark er gået solo som krigernation (Zetland, 9. december 2021)
• Minidokumentar om Fort Carolina: https://www.youtube.com/watch?v=2hwT_X-pHKs
• Kort og billeder fra grundbogen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ungdomsoprør

Familieliv og ungdomsoprør

Formål
• at analysere og diskutere ungdomsbegrebet.
• at analysere de tendenser der er i 1960'erne både i samfundet, i familien og hos de unge.
• at diskutere hvilken indflydelse forandringerne i 1960'erne har haft for os i dag.
• at høre personlige erindringer fra bekendte og diskutere, sammenligne dem med den historiske viden og diskutere årsagerne til forskellene.

Litteratur

• Peter Schrøder: Det 20. århundredes danmarkshistorie (Columbus, 2009), s. 140-154
• Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1600-1980'erne (Systime, 1986), s. 63-76
• Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (Systime, 2006), s. 234-235
• Danmarkshistorien.dk

Skriftlige kilder

• Danmarkshistorien.dk: Gallup 1949: Skal børn have klø?
• Danmarkshistorien.dk: Gallup 1957: ungdom og læderjakker
Danmarkshistorien.dk: "En Kvindes Dag" Tegneserie fra Kvinde Kend Din Krop, 1975
• Suzanne Giese: "Kollektivet som alternativ" fra Egon Nyrup Madsen m.fl.: Dansk Historie og Litteratur (Systime, 2012)
• Brevkasser fra Tempo 1945 og Beatbladet Børge 1967

Billeder som kilder

• Socialdemokratisk valgplakat 1960
• Kollektiv (ca. 1970)

Film

• Woodstock. Tre dag der forandrede en generation (Amerikansk dokumentarfilm: ”Woodstock”, 2019)
Christianias børn - Skyggesider af eventyret (DR dokumentar, 2015)
• Ole Christian Madsen: Steppeulven (2014)
• Musikvideoer af Elvis Presley, The Beatles og David Bowie, Neil Young, Gasolin, Steppeulvene m.fl.
• Historien om Danmark. Velfærd og Kold Krig (DR dokumentar, 2017)
• Minidokumentarfilm: ”Fri Abort”, ”Køkkenet i centrum”, ”Spanskrøret kommer i skammekrogen”, Maskinerne indtager hjemmet”, ”Ungdom med strøm”, ”Parcelhusene blomstrer”, ”Sex er ikke noget vi snakker om”, ”Bolignød og betonbyggeri” fra Danmarks Historie fra 1986 (Dokumentarfilmserie, DVD)

Viden og Medier

• Fokus på historisk formidling og diskussion af værdien af forskellige typer af viden om fortiden.
• Som afslutning på forløbet skulle der skrives en artikel om barndom, ungdom og familieliv i 1960’erne på baggrund af et interview af elevernes bedsteforældre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion, politik og videnskab

Kronologiforløb

Religion, samfund og videnskab

Forløbet har handlet om sammenhængen mellem religion, politik og videnskab i forskellige samfund fra ca. 400 fvt. til ca. 1350 evt., deriblandt De græske bystater, Romerriget, Det byzantinske rige, De muslimske imperier og Middelalderens Europa.

Grundbogsmateriale
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1. Forlaget Columbus, 2019, s. 90-95
Peter Fibiger Bang: Imperier fra oldtid til nutid. Forlaget Columbus, 2017, s. 53-56
Kristian Brøndum: Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711. Forlaget Columbus, 2021, s. 22-46

Kildemateriale
Homer: Illiaden, vers 43-67
Lukasevangeliet kap 2, vers 1-21
Tacitus om Neros forfølgelser af de kristne, begyndelsen af år 100.
Eusebius om kejser Konstantins omvendelse, ca.340
Abbed Vilhelm om sygdom og behandling.
Jacob von Königshofen om massedrab på jøder i 1349
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer