Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Eva Alexandra la Cour, Jens Ravneberg Stokholm
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 USAs tilblivelse
Titel 2 Dansk Vestindien
Titel 3 Oldtidens Grækenland
Titel 4 Hvem havde magten?
Titel 5 Industrialisering
Titel 6 Imperialisme og 1vk
Titel 7 Nazisme og holocaust
Titel 8 Forbrydelse og straf
Titel 9 Muslimske imperier
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 USAs tilblivelse

Et introforløb om USAs tilblivelse, over den amerikanske revolution, Den Amerikanske Borgerkrig og frem til 1920'ernes forbudstid. Med afsæt i landets politiske historie og væsentlige begivenheder, undersøger vi nationens tilblivelse og dens legender og nationale myter. Vi diskuterer teorier, som forklarer den amerikanske nationale egenart og selvforståelse og perspektiverer til nyere politiske bevægelser og samtidens USA.

Stikord og begreber:

Nordamerikas kolonisering, Jamestown, mødet med den oprindelige befolkning, John Smith, Pochahontas, John Rolfe, puritanismen, a shining city on a hill, amerikansk exceptionalisme, den puritanske etik, the great awakening, erklæringen om amerikansk uafhængighed fra England, John Locke og Oplysningstiden, uafhængihedskrigen, Washington som nationalt ikon, Den amerikanske forfatning, Louisiana-købet, Manifest Destiny, Turners tese, krigen mod Mexico. Missouri-kompromisset, føderation og konføderation, Den amerikanske borgerkrig, Abraham Lincoln, WASP, det am. samfund som smeltedigel eller salatskål, Progressiv politik, The Volstead Act, Bootleggers og moonshine, tea party-bevægelsen, ’deep state’, Jeffersons vs. Hamilton, MAGA

Kilder:
John Chapman. Pocahontas’ dåb (1839) (maleri)
John Winthrop. New England som modelsamfund for kristen gavmildhed, 1630
Patrick Henrys tale om frihed eller død. 1775
George 3. Erklæring om at undertrykke oprør og rebelskhed. 1775
Emanuel Leutze. Washingtons overgang af Delaware-floden om morgenen den 26. december 1776. Maleri. 1851
Constantino Brumidi. The Apotheosis of George Washington. 1865
John Ferling. Om George Washington. 2009
John L. O’Sullivan. Manifest Destiny og Mexico. 1845
Abraham Lincoln. Tale til det republikanske partikonvent. (uddrag) 1858.
John Sartain og W.H. Hermans. Abraham Lincoln the Martyr. (maleri) 1866
H.P.C. Hansen. Langt fra Danmark. 1855
Theodore Roosevelt om "amerikaniseringen" af indvandrere. 1915
Plakat til Israel Zangwills skuespil “The Melting Pot”. 1908
Ronald Reagan. Farewell adress to the nation. 1989


Litteratur:
Bæk Meier, Jeppe og Thestrup Østergaard, Rasmus. USA's tilblivelse. Columbus. 2020 e-bog. Side 141- 194. 53 ns

Bjerre-Poulsen, Niels: USA. Historie og identitet. Systime. 2022. e-bog. Side 163-168, 181-183 og 202. 9,1 ns

Andreas Bonne Sindberg og Henrik Bonne Larsen. Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? Systime. 2024 e-bog. Side 129 -130, 198-199. 8,4 ns.

Bach: Engelsk kaptajn møder oprindelig befolkning -og resten er historie (uddrag af artikel i Kristelig Dagblad) 16.05.2007

Jakob Moll. Det amerikanske folk består af 11 vidt forskellige stammer. Artikel. Zetland. 2020

Hendley, Nate. Crime pays: The glamorization and rise of gangsters as folk heroes during prohibition. ABC-CLIO. 2017

Baggrundstekst om John Smith og John Rolfe på www.denstoredanske.dk (besøgt 10.11. 2023)

Tea party-bevægelse. (Tea party-bevægelsen | lex.dk – Den Store Danske) (besøgt 26.2 2024)

Den dybe stat. Den dybe stat | lex.dk – Den Store Danske (besøgt 26.2 2024)


Videoer og film:

Nick Green. USA’s historie. Dokumentar (afsnit 1, 2 og 3). CFU. 2011
John Hillcoat og Nick Cave: Lawless. 2012 (spillefilm)

Youtube.com

John Smith, Jamestown and the Roots of America. NBC News Learn. Youtube.

The Pilgrims. American Experience. PBS. 2021.

Frontier Thesis by Jackson Turner explained. 2019

The great American melting pot. Lynn Ahrens. Vocals by Lori Lieberman. ABC-TV, 1977

The Prohibition Era Explained: Rare Footage Released 100 Years On. 2020

Jefferson vs. Hamilton. Uddrag fra HBO-serien John Adams. 2010.
Trump Unveils Plan To 'Dismantle The Deep State' As Possible Indictment Looms. 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Vestindien

DHO-forløb om Danmarks kolonihistorie med fokus på de vestindiske øer frem til 1846. Vi fokuserer på trekantshandlen, sukkerproduktionen, slaveriet og slaveriets afskaffelse.
Eleverne formulerer problemstillinger til baggrundstekster og kilder og vi arbejder med tendensanalyse.

Fokuspunkter
Trekantshandel, kolonialisme, imperialisme, merkantilisme, grand marronage, maroons, frikulørte, levevilkår og racehierarki, sukkerproduktion, oprøret på Sankt Jan, slavehandlens afskaffelse, abolitionismen, slavekomiteen af 1839,, afskaffelsen af slaveriet i 1848.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder


Kilder:
Sophie Petersen om de danske kolonier, om trekantshandel og om de slavegjorte fra Guldkysten (1946)
Paul Isert om forholdene på et slaveskib (1787)
Thomas Clarkson, ”The cries of Africa to the inhabitants of Europe” (ca. 1822)
J.L Carstens: Plantage Slaverne (1740)
Peter Lotharius Oxholm. Beskrivelse af plantage på Skt. Croix (1797)
Sofie Petersen om slaveoprøret på Sankt Jan (1946)
Guvenør Philip Gardelins reglement (1733)
Ernst Schimmelmann. Forordning om negerhandelen (1792)
William D. McPherson. Foto af tidligere slave Peter Gordon. (1863) (foto)
William Blake: Flagellation of a female samboe slave. (1806) (tegning)
James Gillray. Barbarities in the West Indies. (1791) (tegning)

Litteratur:
Lauring, K. og Grubb, U.: Dansk slavehandel og Vestindien (Historieportalen, e-bogsressource). Systime 2024. Side 413- 416 4 ns
Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium. Frydenlund. 2022. Side 130, 135, 149-151, 160-161, 166, 175-176, 187, 203. 31 ns.
Erik Gøbel. Den danske slavehandel. Onlineartikel, Danmarkshistorien.dk. 2017 1 ns

Videoer, film og podcasts:
Slavernes spor: Den magnetiske guldkyst. 2005. CFU (film)
Erik Gøbel. Dansk Vestindien – historien kort. Rigsarkivet, 2017 (video på youtube)
Life abroad a slave ship. (video på youtube).
Sankt Jan brænder, del 1 - optakt til stormen (podcast)
Sankt Jan brænder, del 2 Hævnens time (podcast)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oldtidens Grækenland

Forløbet introducerer eleverne til det antikke Grækenland med fokus på bystaternes opbygning, kultur og politiske styreformer. Eleverne arbejder med, hvordan geografiske, økonomiske og militære forhold prægede de græske poleis. Vi fokuserer på Athen og udviklingen af det athenske demokrati, herunder dets institutioner, idealer og begrænsninger. Vi undersøger datidens diskussioner om magt og borgerdeltagelse. Forløbet sammenholder afslutningsvis den athenske styreform med det spartanske samfund og dets styreform og vi perspektiverer til nutidens politiske diskussioner og overvejelser vedrørende styreformer.

Fokuspunkter:
Polis som grundlæggende samfundsform (akropolis, agora, borgerbegreb)
Kolonisation og økonomisk udvikling
Styreformer i antikken - demokrati, oligarki og eneherredømme, demokrati som ideologi og konfliktfelt
Athen og Sparta – to samfundstyper
Perserkrigene

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
Hovedvægt på tiden før ca. 500

Litteratur:
Peter Frederiksen. Vores Verdenshistorie. Columbus, 2024. Kapitel 2.

Carl-Johann Bryld. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime. 2024. Side 326-328. 1,8 ns

Vores Verdenshistorie. De ældste tider, kapitel 2: Oldtidens Grækenland. id.p 139, 140, 141, 181, 309, 310, 311, 188, 313, 314, 316,

Film: Mogens Hermann Hansen om Polis. fra https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497#c1610 i ibogen: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2020

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie. Gyldendal 2019 id 150, 151

Ann-Kristin Nielsen: Athenernes demokrati. Systime. 2022 2.2.1: Styreformer i antikken, 2.2.2: Frihed, lige ret og ytringsfrihed, 2.2.3: Lodtrækning til embedet, 2.2.4.: Ostrakisme og politisk ansvar

Tønnes Bekker-Nielsen: Alle kender Athen, men husk: Sparta var lige så vigtig. Kristelig Dagblad. 18.01.21

Johnny Thiedicke: Ansigt til ansigt med grækerne. Pantheon 1996 s. 66-68
Den digitale Historiebog: Xerxes’ landstyrker.

Hansen, Mogens Herman: Herodot i Lex på lex.dk.

Mette Line Thorup: Demokratiet er ikke ved at dø. Men det burde det måske, så vi kunne få noget bedre. Information, 2018

Oldportalen: Systime, 2023, Kapitlerne Perserkrigene, Den peloponnesiske krig, Alexander den Store. Ns. 4

Film
Europas historie. Oprindelse og identitet. 2019 (CFU)
Interview med Mogens Hermann Hansen om den græske polis. Carl-Johann Bryld. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime. 2024 (e-bog)
De gamle grækere. DRKultur. 9:00-30:00 (CFU)
Why Socrates hated democracy (Youtube)


Kilder
Herodot. Om oraklet i Delfi (ca. 480–420 f.v.t.)
Thukydid: Den Peloponnesiske Krigs Historie Perikles’ gravtale (uddrag) (holdt 430 f.Kr., nedskrevet ca. 420–400 f.v.t.)
Pseudo-Xenofon (”Den gamle oligark”) Athenernes statsforfatning (ca. 425 f. Kr.)
Platon (ca. 427–347 f.v.t.) Demokratikritik (Staten, bog 8, ca. 380 f.Kr.)
Xenofon: Om Sparta samfund (begyndelse af 300-tallet f.Kr)
Herodot: Om Xerxes landstyrker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvem havde magten?

I forløbet undersøger vi udviklingen af magtforholdene i Danmark fra vikingetiden til den moderne stat. Vi dækker perioden fra vikingetid og middelalder over reformation og enevælde frem til indførelsen af demokratiet med junigrundloven i 1849, Systemskiftet i 1901 og det moderne velfærdssamfund. Vi undersøger også, hvordan enkeltpersoner og grupper i samfundet har udøvet magt og indflydelse og dermed har påvirket samfundets magtstrukturer.

Fokus- og nedslagspunkter:
Tinget og lokale magtforhold i vikingetiden
Kongemagtens tidlige legitimitet
Jelling og kristning
Middelalderens magtstruktur: konge, kirke og stormænd (adel)
Kirkens magtmidler: økonomi, lov, bandlysning og politisk pres
Lenssystemet og kongens forsøg på at kontrollere riget
Reformationen 1536:
Adelsmagt og rigsråd
Enevældens indførelse
Magten deling 1848-49 og Grundloven
Provisorietiden
Systemskiftet 1901

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner

Litteratur

Danmark. Systime. Id p238, 318, c246, 120, 284, 254, 257, 455, 337, 381, 409, 159, 550, 182.

Lindegaard Nielsen og Lollike Ørsted: Kampe for ligestilling. Columbus 2024. Id p150.

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime. Id p464.

Palle Roslyng-Jensen, Seidelin m.fl.: Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal 2019. Id 156.

Danmarkshistorien.dk: “Myten om Struensee”. Hentet 3. december 2024.
Danmarkshistorien.dk: “Struensees reformer”. Hentet 28. november 2024.

Film: Hans Ole Matthiesen om Jelling-anlæggets funktion.
Film: Reformationen. Den sorte skole. CFU.

Kilder:
De Frankiske Rigsannaler (811)
Fredsslutningen 811 (811)
Brev fra pave Nikolaus d. 1. til kong Horik d. 2. (860)
Jellingestenene (ca. 950-965)
Roskildekrøniken (1131)
Erik Menved giver Kristoffer Sønderhalland som len (1307)
Uddrag af Poul Helgesens Skibbykrønike (1533-34)
Christian IV’s håndfæstning (1596)
De københavnske nationalliberales resolution (20. marts 1848)
Junigrundloven (1849)
Grundlovsrevisionen (1866)
Forfatningskampen og provisorietiden (1885-94)
Systemskiftet (1901)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Industrialisering

Nedslag:
- Forudsætninger for industrialiseringen
- Kul, jern og damp
- Hvorfor England?
- Industrialiseringen 2. fase: USA, Tyskland og Danmark
- Urbanisering og arbejderklassens vilkår
- Arbejderbevægelsen

Materiale:
- Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 (1. udg.): "Hvorfor industriel revolution - og hvorfor England?"  (s. 255-259 (uddrag)), "Industrialiseringens anden fase 1850-1900" (s. 160-167 (uddrag)), "Storbyerne og arbejderklassen" og "Arbejdernes vilkår" (s. 267-273 (uddrag)), "Arbejderbevægelsen" (s. 273-74) og "Det danske socialdemokrati" (s.  280) suppleret med fem linjer om Septemberforliget (v. EC).

- Chakravarty, Dorte og Mortensen, Hanne: De danske kvinders historie: "Industrialiseringen" (s.19-21) og "Arbejderkampen og kvinderne" (s. 22-23) suppleret med fem linjer om Marie Christensen og Københavns Tjenestepigeforening (v. EC).

- Folkersen, Helle: Industrialiseringen - da verden blev moderne: "Den teknologiske baggrund" (s. 12-14) og "Hvorfor var England først?" (s. 15-16).

- Dokumentarfilm: What the Industrial Revolution did for Us: Afsnit 2: "Arbejdslivets underværker", BBC 2003

Kilder:
- Beskæftigelsen i bomuldstekstilproduktionen i England  (tabel)
- Af resolution vedtaget af købmænd og uldfabrikanter i Lancaster 7. november 1823
- Trusselsbrev til fabrikant 1821
Alle fra Bryld: Verden før 1914

- Christian Christensen om fattigdom, erindringer om 1887, udgivet i 1961, fra danmarkshistorien.dk
- Uddrag af fabriksloven fra 1873 (§2 og 4-6), fra danmarkshistorien.dk
- Louis Pio: "Fabrikarbejderne" (uddrag af Hvad vi forlanger fra Socialistiske Blade 1871, fra danmarkshistorien.dk

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Et forløb med hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900

Faglige mål:
-  Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Anslået omfang: 30 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme og 1vk

Nedslag:
- Hvad er imperialisme?
- Hvorfor imperialisme?
- 1vk: Optakt og udbrud
- 1vk: Årsager, skyld og ansvar
- 1vk: Soldaterne i skyttegravene
- 1vk: Fredsaftalen
- 1vk: Efter krigen
- DK og Genforeningen
- Afkolonisering

Materiale:
- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914:
  o "Vestens selvforståelse" s. 14-16, herunder følgende kildeuddrag: Sir Charles Dilke (1869), Wilfred S. Blunt (1900) og Den amerikanske anti-imperialistiske Liga (1899)
  o "Motiver og virkninger", s. 18-20
  o "Imperialismen - en status", s. 226-228, herunder følgende kildeuddrag: Frantz Fanon (1959) og Niall Ferguson (2003)
  o "Hvorfor brød krigen ud?", s. 39-42, herunder følgende kildeuddrag: Helmuth von Moltke (1913) og A.J.P. Taylor (1963)
  o "Freden: Idéer og virkelighed", s. 48-53
  o "Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet", s. 54-55, herunder følgende kildeuddrag: Georges Clemenceau (1919)
  o "Vurderinger af Versailles-freden", s. 57-58, herunder følgende kildeuddrag: Ruth Henig (1984)

- Citater af debatindlæg i Information af hhv. Frederik Bräuner 24.01.25 og Helene Brochmann 30.01.25 om Grønland som perspektivering ift. moderniserings- og afhængighedsteoretikere

- William W. Gill, 1876: "Pukapuka under hedenskabet og efter kristningen" (to tegninger)
- Josiah Clark Nott og George Robins Gliddon: "Types of Mankind", 1884 (illustration)
- "På jagt i Vestafrika. På vej gennem en mangrove-sump", ukendt oprindelse (maleri)
- Maleri af Dronning Victoria i kolonierne af Thomas Barker, ca. 1860.

- Til våben, DR 2007 (om 1. verdenskrigs udbrud)

- EC's powerpoint om krigens forløb

- Our World War, afsnit 1: "The First Day", BBC 2014

- Læreroplæg om Østeuropa efter krigen baseret på artiklen "Sådan fik Europa sine grænser for 100 år siden" af Vibe Termansen, Politiken, 5. februar 2020

- Iversen, Kristian: Nationer og nationalisme Columbus 2017, s. 12-17 (uddrag): definitioner af begreber som stat, nation, nationalstat, banal nationalisme, chauvinistisk nationalisme, fædrelandskærlighed, patriotisme, multinational stat og to-stats-model

- Frederiksen, Peter: Vores danmarkshistorie [ibog]: "Genforening og påskekrise" og "Kongen begår statskup", Id p168 og p198


Kernestof:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- et forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Anslået omfang: 80 ns

Forløbet indgår i FF4 med engelsk, og eleverne skriver SRO med én af følgende to opgaveformuleringer:
1. Hvordan var de engelske soldaters vilkår?

Redegør for de engelske soldaters vilkår under 1. verdenskrig.

Foretag en sproglig analyse af John McCraes digt In Flanders Fields (1915) og Thomas Harold Watts’ brev Dardanelles: an everlasting nightmare (1915). Lav herefter en kort ophavs- og tendensanalyse af teksterne.

Vurdér herefter digtets og brevets anvendelighed som historiske kilder, og vurdér afslutningsvist valmuens betydning for England som nation.


2. Hvordan påvirkede politisk retorik og propaganda den offentlige opfattelse af 1. verdenskrig i England?

Redegør kort for, hvordan 1. verdenskrig brød ud, og for hvordan krigen i hovedtræk forløb.

Undersøg de britiske myndigheders fremstilling af krigen ved at foretage en retorisk og kildekritisk analyse af uddraget af udenrigsminister Sir Edward Greys tale (den 3. august 1914). Inddrag en selvvalgt rekrutteringsplakat fra perioden.

Vurdér, hvordan den politiske retorik og propaganda under 1. verdenskrig kan have påvirket den engelske befolknings opfattelse af krigen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nazisme og holocaust

Med afsæt i en undersøgelse af antisemitisme som historisk fænomen samt eugeni i første halvdel af det 20. århundrede undersøger vi, hvordan nazismens ideologi førte til Holocaust, og hvordan folkemordet blev gennemført samt hvordan eftertiden har bearbejdet og forholdt sig til holocaust. Vi ser filmen Sauls Søn og diskuterer, hvordan den fremstiller holocaust.
Eleverne skal tilegne sig viden om nazismens ideologi, Holocausts forløb og eftertidens bearbejdning heraf. De skal kunne analysere historiske kilder, anvende historiske begreber og metoder, og sætte historiske problemstillinger i perspektiv til nutidige samfundsmæssige og etiske spørgsmål.

Fokuspunkter:
• Nazismens ideologi og raceopfattelse
• Hitlers magtovertagelse og propaganda
• Antijødisk lovgivning i 1930’erne
• SS som ideologisk elite
• Invasionen af Sovjetunionen og Einsatzgrupperne
• Lejrsystemets opbygning og funktion
• Holocausts afslutning og retsopgør
• Holocaust i erindringskulturen og historiebrug

Vi arbejder med
• Kildeklassifikation og -analyse (levn/beretning, brugbarhed, tendens)
• Struktur/aktør
• Billedanalyse og dokumentarfilm
• Formulering af redegørende, analyserende og vurderende/perspektiverende problemstillinger

Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
hovedvægt på tiden efter ca. 1900

MATERIALE:

Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: Tyskerne og nazismen. Columbus 2025. Id p132, p159, p184.
Jacob Bjerre: Holocaust. Frydenlund 2022. Id p137, p139, p180, p206, p207, p255, p261, p266.
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2019. Id p586.
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Columbus 2025. Id p154, p156, p161.
Sonderkommandoen i Auschwitz: “Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd”. Folkedrab.dk. Besøgt 10. september 2025.
“Menneskerettighederne og Holocaust”. Folkedrab.dk. Besøgt 10. september 2025.

Kilder:
Kilde: NSDAP’s partiprogram, 24. februar 1920
Uddrag af NSDAP’s 25-punktsprogramm 24. februar 1920, oversat fra Kurt Pätzold & Manfred Weissbecker: Geschichte der NSDAP. 1920 bis 1945, Papyrossa Verlag, 2009, s. 46-48.
Uddrag fra Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543
Karl Kristian Steincke: Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920)
Illustration: Tysk soldat ved fronten bliver dolket i ryggen. Østrigsk postkort, 1919
NSDAPs partiprogram, 1920  (uddrag)
Propagandateksten Der Untermensch, udarbejdet af Der Reichführer SS, SS Hauptamt, 1935
Ernst Hiemer: Inge hos en jødisk læge. 1938
Victor Klemperer: Ord kan virke som bittesmå doser arsenik. 1947  (uddrag)
Joseph Goebbels: Tyskland er ved at vågne. 1933  (uddrag)
Paul Irmgaard: Jøder var monstre og ikke mennesker. 2005  (uddrag)
Plakaten til filmen »Der Ewige Jude« 1940
Rigsborgerloven« (15. september 1935) + »Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære« (15. september 1935)  (uddrag)
Uddrag af politiforordning om afmærkning af jøderne + Kilde: “Hvilken dag var jødernes sværeste i de tolv helvedesår?“
Anne Frank i »Anne Franks dagbog«, den 20. juni 1942. “Jødelov fulgte efter jødelov” (uddrag)
Heinrich Himmler. Krav til SS-mænd. 1937  (uddrag)
Heinrich Himmler: “Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet” (uddrag)
Kurt Werners: “Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt” (uddrag)
Anna Frank: “Den engelske radio taler om gasning”. Oktober 2942
Gideon Greif: Vi græd uden tårer (uddrag)
Adolf Hitler: Om racepolitik og “livsrum” Uddrag fra Main Kampf 1925
Plakat: “Der Führer” 1933
Uddrag fra Gestaporapport fra Bielefeld om ødelæggelserne fra Krystalnatten. 1938
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forbrydelse og straf

I dette forløb arbejder vi med udviklingen af retssystem, kriminalitet og straffe i Danmark fra middelalderen frem til ca. 1900. Forløbet undersøger, hvordan retsopfattelsen ændrer sig fra middelalderens bodssystem og slægtsbaserede konflikthåndtering til renæssancens og enevældens mere centraliserede straffemyndighed, hvor det mosaiske retsprincip spiller en central rolle. Derudover fokuserer forløbet på oplysningstidens kritik af religiøst begrundede straffe og følger udviklingen frem mod det fængselsbaserede straffesystem, der tager form i løbet af 1800-tallet.
Forløbet afsluttes med en eksamensøvelse.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiefaglige teorier og metoder
hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Materiale:
J. Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark. Pantheon 1996, s.7-11, s.13, 27, 29, 38-39, 61-63 65-66, 90-91
Ret og rimeligt. Natmus 2003, s.3-4, 5-8, 9-10
Oplysningstid til imperialisme. Gyldendal Uddannelse 2008, s.38-41+44-45
NINA JAVETTE KOEFOED: ”Den strafbare seksualitet” i: Magasinet Humaniora 2005, s.35-37 (i uddrag)]
Jyske Lov (Uddrag) (1241) (kilde)
Peder Palladius Visitatsbog, Omhorfolk, bolere og skørlevnedsfolk (1541-1544) (kilde)
Skillingsvise om Hans Jørgen Abolts tyvebande (1727) (Kilde)
Forordning om tyves og utro tjeneres straf (1690) (kilde)
Forordning af 20.2.1789 om tyveri (uddrag) (Kilde)
Grundplan af Horsens Tugthus (1853) (kilde)
Grundplan af Vridsløselille Statsfængsel (1859)  (kilde)
Antonio Silla: ”Allegori over retfærdigheden”, kobberstik (1722)  (kilde)             
Giovanni Lapi: ”Allegori over retfærdigheden”, kobberstik, (1765) (kilde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Muslimske imperier

Dette forløb behandler muslimske imperier fra islams opståen og de første kalifater til Osmannerrigets erobring af Konstantinopel i 1453. Forløbet har særligt fokus på kulturmøder, religiøs legitimering af magt og imperiedannelse. Undervejs perspektiveres der til nutidige konflikter og problemstillinger.
Som teoretisk og analytisk ramme inddrages Ibn Khalduns Al-Muqaddimah i en diskussion af kontinuitet og brud, civilisationstænkning og kulturmøder mellem den muslimske og den kristne verden.

Fokus- og nedslagspunkter:
Islams opståen, Koranen og religionens spredning i de første århundreder efter Muhammed.
Ummayyadekalifatet og Umarpagten
Kristne i kalifatet
Abbasiderne og Baghdad
Ibn Khalduns civilisationsteori.
Tyrkerne og osmannernes opståen
Osmannerrigets organisering
Erobringen af Konstantinopel i 1453
Osmannerrigets storhed og undergang.

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie. Columbus 2026. Id p152, p192, p222, p253, c1047.
McGuire, Ørsted m.fl.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion. Gyldendal 2019. Id p192.
Carl-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime 2017. Id p144.
Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier. Columbus 2026. Id p137, p186, p187, p188, p189.
Ibn Khaldun: The Muqaddimah. An Introduction to History.
Jesper Bacher: “Den kristne religions argeste gamle arvefjende”. Kristelig Dagblad, 2014.
Dokumentarserie: Osmannerne, episode 1-3. CFU/DRKultur, 2014.
Fetih – Battle of Empire (Spillefilm - uddrag), 2012.
The Rise and Fall of Baghdad (youtube)
The Mongol Destruction of Baghdad. (youtube)

Kilder:
Kalif Umar: Umarpagten. ca. ca. 637
Ibn Sina (Avicenna): Om lægekunsten. ca. 1000-tallet.
Abu Huraira / Sahih Muslim: Hadith om endetiden og Konstantinopel. ca. 800-tallet.
Sultan Abdülmecid I / Osmanniske myndigheder: Gülhane-dekretet. 1839.
Ungtyrkerne: Ungtyrkernes proklamation. 1908.
Doukas: Om Konstantinopels fald. ca. 1453-1462.


Metode i fokus: Historiebrug, tendens, fokus på ophavssituation, årsager til forandring, aktør-struktør
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer