Holdet 2024 Me/3a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Mediefag B
Lærer(e) Rune Barløse Thomsen
Hold 2024 Me/3a (3a Me)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmiske virkemidler og dramaturgi
Titel 2 Auteur og kognition
Titel 3 Filmgenre og historie
Titel 4 Fakta med produktion
Titel 5 Flerkameraproduktion – dækning af åbent hus
Titel 6 Kampen om Grønland
Titel 7 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmiske virkemidler og dramaturgi

Introduktion til filmiske virkemidler via udleveret kompendium:

- billedkomposition
- kamerabevægelser
- klipning
- lyd og musik
- lys, farver
-dramaturgi - berettermodellen, typer af anslag, aktantmodellen, set-up/pay-off, fremdriftskomponenter

Derudover har holdet været igennem en håndfuld praktiske øvelser udi billedkomposition, kamerabevægelser, lyd, lys og klipning.

Et andet fokus vil være den manipulation som de filmiske virkemidler giver mulighed for af seeren.

Værker:

Underverden
Udgivelsesdato: 1. januar 2017 (Danmark)
Instruktør: Fenar Ahmad  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Auteur og kognition

I forløbet arbejde i første omgang med Kognitiv filmteori med udgangspunkt i Torben Grodal og Bordwell.

Skemata og forventninger (hypoteser)

multiple hypoteser - narrativ kompleksitet - linær narration

(Emotionel) simulation

spejlneuroner - amygdala-reaktioner - arousal

narrativ struktur - fabula & syuzhet

narrative teknikker i syuzhet

Forløbet omhandler et instruktørforløb, Quentin Tarantino, med udgangspunkt i auteuranalysen.

https://levendebilleder.systime.dk/?id=138
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Filmgenre og historie

I forløbet blev der arbejdet med Genreanalyse med udgangspunkt i Levende Billeder
- Genremarkører og genreetiketter
- genreforventninger og brud
- genrekontrakt

https://levendebilleder.systime.dk/?id=135


I forløbet skal I arbejde med filmhistorie fra 1895 frem til i dag.

Særligt fokus på.
Filmens først år
Dansk stumpfilm
Tysk ekspressionisme
Impressionisme
Tonefilmen  samt div.
Genrers opståen i Hollywood med vægt på film noir
Hollywood betydning
Danske dogmefilm

https://levendebilleder.systime.dk/?id=216

I alt 27 sider

Elevproduktion - formidlingsvideo om genre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fakta med produktion

Fakta produktion af max fem minutters varighed, der også var en genopfriskning af kamera og redigeringskompetencer.

Fokus var på praksis herunder

-  Audiovisuelle udtryksmuligheder
-  Produktion i grupper
-  Produktionsfaser
-  Dramaturgi i udformningen af fakta-produktioner
-  Fakta- og fiktionsprogrammer
-  Kommunikation og målgruppe refleksioner
-  Kritisk refleksion over egen arbejdsindsats og produkt.  

Forløbet afsluttet med produktionsrapport og oplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Flerkameraproduktion – dækning af åbent hus

I dette korte forløb fik I chancen for at arbejde som et rigtigt live-produktionshold, da I dækkede skolens åbent hus-arrangement. Jeres opgave var ikke at lave indholdet på scenen (fx taler, interviews, flashmob og videoklip), men at dække og vise det hele live på storskærm ved hjælp af flerkameraproduktion.

I fordelte rollerne mellem jer – nogle var kameraoperatører, andre styrrede lyset, nogle stod for live-billedmiksning, og andre igen havde ansvar for teknik, floor management og afvikling af videoindslag. I planlagde hele produktionen i fællesskab og afviklede den i realtid foran et publikum.

Det lærte I undervejs
I forløbet arbejdede I med:

Flerkameraproduktion – hvordan man dækker livebegivenheder med flere kameravinkler

Billedkomposition og kameraføring

Live-billedmiksning og hurtige beslutninger

Samarbejde i et produktionshold, hvor alle er afhængige af hinanden

Brug af lys og teknisk udstyr i en scenekontekst


Med forløbet trænede I følgende mål:

I planlagde og gennemførte en medieproduktion i grupper

I brugte centrale filmiske og mediemæssige virkemidler i praksis

I arbejdede aktivt med mediefaglige begreber som fx kameravinkel, billedkomposition og live-klipning

I samarbejdede konstruktivt og professionelt i en ægte produktionssituation

I brugte medieteknisk udstyr (kamera, lys, mixer, software) og lærte, hvordan det fungerer i en flerkameraproduktion
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kampen om Grønland

I dette forløb arbejdede vi med teoretisk, analytisk og praktisk med dokumentargenren og transmediale fortællinger med særligt fokus på skildringer af Grønland og grønlændere i nutidige medier. Gennem både filmiske analyser og diskussioner af sociale og journalistiske medier undersøgte vi, hvordan fortællinger former opfattelser af identitet, kultur og samfund – og hvilke etiske overvejelser, der følger med medieproduktion og -distribution.

Del 1: Dokumentarfilm og Grønland – autenticitet og medieetik
Forløbet indledtes med dokumentariske skildringer af Grønland, hvor vi arbejdede med dokumentarens udvikling og virkemidler. Det analytiske fokus var:

Dokumentargenrer og autenticitet

Fortællestrukturer og filmiske virkemidler

Iscenesættelse og faktaformidling

Vi analyserede dokumentaren Grønlands hvide guld (DR, 2025) og inddrog samtidig reaktioner og debat på sociale medier. Dokumentaren blev brugt som case til at diskutere:

Medieetiske problemstillinger – fx vinkling, stereotypisering og stemmegivning

Balancen mellem fakta og dramaturgi i dokumentarproduktion

Mediernes påvirkningsevne, identitet og selvfremstilling (medieteori)

Niklas Luhmanns teori om kommunikation som selektion

Eleverne diskuterede og vurderede, hvordan forskellige fremstillingsformer kan påvirke seerens opfattelse af Grønland og grønlændere – og hvilke konsekvenser det har for både målgruppe og repræsenterede grupper.

Del 2: Transmedia campaigning og tværmedialitet
I grupper analyserede eleverne en fiktiv transmedial kampagne i forbindelse med J.D. Vances besøg på Puttifik Space Base. De arbejdede med følgende begreber:

Storyworld og storytelling

Genre, medier og platforme

Tværmedialitet, deling og distributionskanaler

Call-to-action og brugerinddragelse

Her blev der også arbejdet med medieetiske spørgsmål i relation til brugen af sociale medier og platformenes algoritmiske logikker – herunder konsekvenser ved målretning, manipulation og virale strategier.

Del 3: Kortfilmen Ivalu og eksamensforberedelse
Afslutningsvis arbejdede eleverne med kortfilmen Ivalu, hvor de analyserede stil, tema og fortælleteknik. Fokusområder var:

Visuelle og lydlige virkemidler

Tematikker som traume, tab og tavshedskultur

Brug af Raskins parametre til forberedelse af egne eksamensproduktioner

Udvikling af produktionsbibel og manuskriptskrivning

Forløbet sluttede med planlægning og pitch af elevernes egne kortfilm, hvor der også blev arbejdet med etiske overvejelser i relation til indhold, målgruppe og formidling.

Materialer
SHORTS – Kortfilm i undervisningen, kapitel 1 og 2

Levende billeder, kapitel 6

DR Dokumentaren Grønlands hvide guld (2025)

Udvalgte sociale medier og artikler om dokumentaren

Pensum: 55 sider + audiovisuelle produktioner

I forløbet arbejdede eleverne med følgende faglige mål:

analysere og fortolke film og andre audiovisuelle produktioner med anvendelse af mediefaglige begreber

demonstrere viden om filmiske og mediemæssige virkemidler og deres betydning

perspektivere film og medieproduktioner til kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge

anvende genrekendskab og genreteori

demonstrere viden om dokumentariske fremstillingsformer og autenticitetsskabende strategier

analysere og vurdere kommunikation og fortælling på tværs af platforme (transmedialitet)

demonstrere grundlæggende færdigheder i idéudvikling, manuskriptskrivning og produktion

reflektere over etiske problemstillinger i medieproduktion og -formidling

samarbejde og bidrage konstruktivt i teoretiske og praktiske arbejdsprocesser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamensproduktion

I dette afsluttende forløb arbejder I med at planlægge, producere og evaluere jeres egen audiovisuelle produktion – en kortfilm, dokumentar eller en anden form, der passer til jeres idé. Forløbet munder ud i eksamensproduktionen, hvor I viser, hvad I har lært om mediefag, filmsprog og produktion i løbet af året.

Præproduktion – jeres produktionsbibel
Forløbet begynder med idéudvikling og præproduktion. Her udarbejder I en produktionsbibel, som er jeres kreative og faglige plan for filmen. Den indeholder:

Idébeskrivelse og koncept – Hvad handler filmen om? Hvad vil I undersøge eller fortælle?

Kommunikationsanalyse – Hvem er målgruppen? Hvad er filmens præmis? Hvor og hvordan skal filmen distribueres? Hvilken genre arbejder I med, og hvad er genrekontrakten?

Visuelt udtryk og stemning – Hvordan skal filmen se ud og føles? Brug fx moodboards og billedreferencer.

Inspiration og intertekstuelle referencer – Har I ladet jer inspirere af andre film, genrer eller æstetikker? Hvordan bygger I videre på dem?

Derudover skriver I manuskript, og her kan I bruge erfaringerne fra tidligere i året – fx manuskriptarbejdet i forløbet om Grønland, hvor I arbejdede med stemning, symbolik og undertekst.

Gennem hele året har I været med til at opbygge og indrette et professionelt filmstudie på gymnasiet. Det kom til at indeholde realistiske miljøer som ungdomsværelse, café og have/gade.

Levende Billeder kap 2 i alt 62 sider ( dele af kapitel 2 gennemgået løbende gennem året)

I havde følgende kamera til rådighed: Sony NXcam100
Redigering: Davinci Resolve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer