Holdet 2024 Id/3g-2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Jon Tybirk
Hold 2024 Id/3g-2 (3g Id/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate & motivation i sport
Titel 2 Floorball, konditionstræning & anaerob træning
Titel 3 Mountainbike (1.del)
Titel 4 Muskler og styrketræning
Titel 5 Opvarmning (Repetitionsforløb taget med fra 1G)
Titel 6 Badminton
Titel 7 Hip hop, teamudvikling & stressregulering
Titel 8 Mountainbike (2.del)
Titel 9 Befolkningens motionsvaner og sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate & motivation i sport

Ultimate og motivation i sport (Temabaseret forløb)

TEORI
Motivation i sport

Med udgangspunkt den praktiske undervisning skal eleverne kunne forholde sig til motivationsbegrebet og dets anvendelse med eksempler fra sporten og virkelighedens verden. Eleverne skal på et vist niveau kunne diskutere og kunne reflektere over motivationsteorierne. Der er så vidt muligt en teori/praksis-kobling

Teori:
Hvad er motivation? Indre og ydre motivation
Deci & Ryans 4 typer af ydre regulering og grader af selvstyring
Glyn Roberts målorientering, konkurrence- versus opgaveorientering, de 3 Persontyper
målorientering gennem opvæksten og træningsklima
Træningsplanlægning og konkrete mål
Flowteori

Kernestof: Idrætspsykologi og træningsplanlægning

Motivation og målsætning, s. 137-148 I: Troels Wolf & Jørn Hansen (2009)  
Maslows behovsteori, højdepunktsoplevelser og flow, s. 271-275 (kopisider fra Psykologiens veje gammelsudgave2008)

Supplerende:
DR-TV. Brian Holm. Smerte. Disciplin. Vilje. (ca. 20 min´s video)
https://www.dr.dk/drtv/episode/vision_-brian-holm-_-smerte-disciplin-vilje_320718
Frans Ørsted Andersen om Flow (2 min´s videoklip)
https://www.youtube.com/watch?v=H06kY3cN4qs

PRAKTISK DEL

Ultimate - idrætsfaglige mål - Hvad skal eleverne kunne? Hvad indgår i evalueringen.

Formålet med ultimate-forløbet er en indføring i de vigtigste bestanddele af ultimate. Først skal kaste- og gribeteknikker læres, udvikles og finjusteres. Overblik, præcision og spilbarhed er nøglepunkter i ultimate. Der arbejdes videre med angreb, forsvar, cuts, løbemønstre og spilforståelse. Evalueringen tager udgangspunkt i de gennemgåede elementer og naturligvis evnen til at kunne deltage i det færdige spil.    

(Fokus på) Værdier og regler
1. Indgående kendskab til "spirit of the game", fairplay og reglerne

(Fokus på) Tekniske færdigheder
2. Sikkerhed i at kaste baghåndskast/gribe over kort afstand (5-10 m). Kunne lægge et mellemlangt kast til et dybdeløb med en vis sikkerhed/præcision (10-20 m). Kunne kaste en lang aflevering (20-40m), dog med væsentligt større usikkerhed (formel).   
3. Forhåndskast & hammerkast med en vis sikkerhed/præcision over kortere afstand. Kunne lægge et mellemlangt eller langt kast til et dybdeløb, dog med væsentligt større usikkerhed (formel)

(Fokus på) Taktiske færdigheder (kobling til ultimate- og boldbasisteori!)
4. Angreb: Kunne pivotere og kunne lægge en aflevering med en vis sikkerhed/præcision, når man har opdækning på (opdækningsøvelse). Gøre sig spilbar, løbe (temposkift) fri af sin markering og beherske "cuts" under afleveringer. Time sit løb. (funktionel - relationel færdighed).
5. Forsvar/defence: Kunne løbe, dække og følge sin mand effektivt og reglementeret (funktionel - relationel færdighed).  
6. Det færdige spil. Demonstrere god spilforståelse. Effektivitet. Kunne spille med og fremvise stacking på et et meget elementært niveau, f.eks. efter udkast og ved disc-overtagelse.

(I nogen grad) Det fysiske
7. Fysisk: Kondition, retningsskift, hurtighed og balance.

Under den praktiske del er der anvendt en del små tekster og videoklip, hvilket bidrager til det læste stof.

OMFANG: Ca. 35 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Floorball, konditionstræning & anaerob træning

Eleverne skal kunne den grundlæggende fysiologi og træningslære i forhold til aerobt og anaerobt arbejde og træning

TEORI:

Aerob energiomsætning, herunder:
Lunger, lungeventilation, ventilatorisk koefficient og åndedrætsregulering
Blod, hæmoglobin, hæmatokritværdi, epo og bloddoping
Hjerte og kredsløb, herunder puls, max. puls, slagvolumen og minutvolumen
Definitioner af max. iltoptagelse, kondital og udholdenhed
Træning af max. iltoptagelse, hvordan effektiv træning samt de fysiologiske effekter heraf? Herunder også 10-20-30 intervaller
Vurdering af kondital. Hvad er et lavt, middel og godt kondital?
Træning af udholdenhed. Hvordan? Herunder respiratorisk koefficient, glykogenlageret og de fysiologiske effekter heraf.
Anaerob tærskel og indikator for udholdenhed

Anaerob energiomsætning, herunder:
KP-spaltning og glykolyse
Kombinationen af aerobt arbejde, herunder
Energiomsætning under og efter moderat arbejde
Arbejde med maksimal intensitet i 2-7 min
Anaerob energiomsætning under langvarigt arbejde
Anaerob træning, herunder
Anaerob effekt og træningsmetoder
Anaerob kapacitet og træningsmetoder
Fysiologiske virkninger af anaerob træning

KERNESTOF: Fysiologi og træningslære

Aerobt arbejde, s. 67-90. I: Troels Wolf & Jørn Hansen (2009): B-for bedre idræt. Gyldendal.
Anaerobt arbejde, s. 91-104 I: Troels Wolf og Jørn Hansen (2009): B-for bedre idræt. Gyldendal
Konditionstræning effekter+ dødelighed. I: C-det er-idræt s. 39 + 83-84 (pdf kopimateriale)
Diverse små videoer om fysiologi

Eleverne skal kunne den grundlæggende fysiologi og træningslære i forhold til anaerobt arbejde og træning.


PRAKTISK DEL:
Floorball. Idrætsfaglige mål - Hvad skal eleverne kunne? Hvad indgår i evalueringen.

Tekniske færdigheder (fokus på)
1. God allround stavhåndtering, bred 2-håndsfatning (greb) og et lavt tyngdepunkt under aflevering, modtagning og skud
2. Aflevering (træk) /modtagning (dæmpning), både for- og baghånd, også med løft på bolden.
3. Dribling med forside/bagside, kontrol mellem kegler, 360 g rotation (begge veje), baglæns løb og i moderat og højt tempo
4. Kunne holde på og dække bolden godt med kroppen     
5. Skudformer, træk (løftes fra jorden)-”snap”(vip i nettaget)- slag (lavt tyngdepunkt, kontrol, staven kun til hofte, kraft-acceleration)- skud. Præcision-effektivitet.

Taktiske færdigheder (fokus på)
6. Spilforståelse og taktik. Indgå i kampsituationer, relationelle færdigheder, lægge aflevering, modtage og spille den videre. Gøre sig spilbar, skabe frie rum, væk fra markering, skabe åbninger i spillet. Mand til mand, afdribling og finter. Effektivitet i samspil, angreb/forsvar og scoringer.
7. Fysisk kapacitet
    - Kondition, hurtighed, tempo- & retningsskift samt balance
8. Motivation & spilleglæde

EVALUERING: Praktisk / teoretisk deltagelse, aktivitet og performance i timerne.

Under den praktiske del er der anvendt en del små tekster og videoklip, hvilket bidrager til det læste stof.

OMFANG: 57 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mountainbike (1.del)

PRAKTISK
Mountainbike (MTB)
Den praktiske del vil desuden beskæftige sig indgående med det tekniske, balancemæssige og det fysiske i MTB-kørsel.

Hvad skal eleverne kunne (øvelser)
Demonstrere god teknik, sidde godt, overblik, bruge gear/bremser optimalt, balance og cykelhåndtering

- god balance, f.eks. kunne bevæge sig super langsomt og stå stille på cyklen
- god svingteknik, f.eks. svinge cyklen med god balance i snævre 8-taller og kvadrater
- hvordan man bruger gearene i forhold til terrænet.   
- svingteknik i forhold til gennemkørsel i kurver
- teknik (hvordan man sidder på cyklen og bruger bremserne) ved nedkørsel og opkørsel på bakker
- overblik: hvordan de angriber en gennemkørsel af bane teknisk set.
- forhjuls- (og evt. baghjulsløft) samt hop med hele cyklen, hvor man lander på baghjulet

Eleverne evalueres endvidere fysisk på kondition, herunder
- Deres tid på gennemkørsel af en i forvejen kendt mountainbike-bane, som de har trænet på og deres evne til at løse de opgaver de bliver sat til under forløbet.

EVALUERING: Praktisk / teoretisk deltagelse, aktivitet og performance i timerne samt opgaven i konditionstræning

Små tekster og videoklip, hvilket bidrager til det læste stof.

OMFANG: 5 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Muskler og styrketræning

TEORIFORLØB Muskler og styrketræning

Eleverne skal kunne den grundlæggende fysiologi og træningslære i forhold til styrketræning. Eleverne skal udover nedenstående også kunne lave en arbejdskravs analyse.

TEORI:
Muskler, hvordan bevægelse, arbejdsmåder og musklers funktion i en bestemt bevægelse.
Musklens opbygning
Kraft-hastighedskurven
Længdespændingskurven
Neurale faktorer, motorisk enhed og neuralt drive
Rate of force development
Fibersammensætning, herunder
Type 1-, Type 2x- og Type 2a-muskelfibre
Aktivering af muskelfibre
Muskelfiber-fordeling hos eliten
Styrketræning i praksis
Muskelstyrkekvaliteter og træning af disse: Maksimal muskelstyrke, muskelvækst, muskeludholdenhed, eksplosiv styrke og spændstighed
Restitution og træningsplanlægning (slides)
  
KERNESTOF: Fysiologi og træningslære

Muskler, s.42-45 I: Troels Wolf og Jørn Hansen (2009): B-for bedre idræt. Gyldendal.
Muskler og styrke, s. 105-124 I: I: Troels Wolf og Jørn Hansen (2009): B-for bedre idræt. Gyldendal.
Diverse små videoklip

OMFANG: 25 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opvarmning (Repetitionsforløb taget med fra 1G)

Opvarmningsprojekt (Hovedområde: Musik og Bevægelse)

Faglige mål for forløbet:
- Forståelse for formål med opvarmning i idræt.
- Kunne opbygge og udføre eget opvarmningsprogram i grupper.
- Rytmisk forståelse ved anvendelsen af musik til bevægelser.
- Kunne anvende musik til at understøtte bevægelser (forståelse for rytmen/pulsen i musikken, og brugen af musikken således at der er skift i bevægelse ved 1. taksslag og/eller ved ændringer i musikken)
- Grundlæggende kropsbevidsthed, styrke og smidighed gennem forskellige kreative øvelser og udtryksformer.
- Kunne samarbejde og indgå i processer omkring bevægelse og udtryk.

Eleverne udvikler og sammensætter et opvarmningsprogram på basis af teori-input og eksempler på musik og øvelser samt brainstorming.

Arbejdsformen er projektarbejde. Der gives eksplicitte rammer og krav som skal opfyldes, ligesom der er givne bedømmelses kriterier i forhold til elevernes og lærerens evaluering. Niveau på og færdigheder i forhold til    

- effekt (bliver man ordentlig varm?)
- musik- og øvelsesvalg
- følge rytmen og synkronisering
- bevægelseskvalitet
- organisering

KERNESTOF:
Krav og rammer for opvarmning (lærerkonstrueret materiale)
Genlæsning af Opvarmning, s. 22-30 I: C-det er idræt. Gyldendal (2007)
Små videoklip

OMFANG: 12 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Badminton

PRAKTISK
Badmintonforløb

Hovedområde: Klassiske og nye idrætter

De faglige mål:
Tekniske-taktiske færdigheder, hvad eleverne bliver undervist i og skal kunne:

1. (Fokus på) De rigtige greb - at holde rigtigt på ketsjeren!
2. (I nogen grad) Netdrop, kort serv og boldkontrol på det korte netspil
3. (Fokus på) Fodarbejde på banen, træde frem på højre ben ved for- og baghåndsslagene, retur til spilcentrum, siden til ved clear.
4. (Fokus på) Lang serv (svingsløjfe, ketsjerhastighed, højde/dybde på slaget)
5..(Fokus på) Clear-slaget. God beherskelse af clear-slaget i grovform, greb-siden til-svingsløjfe med fart i ketsjerhovedet (pronation)-gennemsving. Højde/dybde på slaget.
6. (I nogen grad) Drop, smash, opsamlinger (variationsmuligheder og angreb/defensiv i spillet)
7.(Fokus på) Kampspil og spilforståelse

Der vil også som altid indgå en vis evaluering af elevens fysiske niveau: balance, hurtighed og kondition.

Diverse små tekster og video-klip

OMFANG: 5 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hip hop, teamudvikling & stressregulering

Hip hop, teamudvikling og stressregulering (TEMATISERET FORLØB)

Eleverne skal kunne redegøre for, anvende og diskutere nedenstående teori om teamudvikling samt stress og spændingsregulering. Eleverne arbejder samtidigt i den praktiske del i grupper (teams) med udvikling af en hip hop-performance, som skal fremvises (spændingsregulering) i slutningen af forløbet. Teori/praksis-kobling giver i høj grad mening.

TEORI

TEAMUDVIKLING
-Definition af et team
-Samarbejde og synergieffekt
-Social dovenskab (Ringelmann-effekten)
-Social facillitering
-Kohæsion (opgave og social kohæsion)
-Fire typer af teams
-Struktur, roller og rollekonflikter
-Teamets naturlige udviklingsfaser: Forming, storming, norming, performing og afslutningsfasen.
-Arbejdet med normer og værdier.
-Lineært versus cirkulært teamudvilingsforløb
-Hieraki og social konformitet
-Teambuilding og eksempel på et sådant forløb med målbevidsthed og evnen til at samarbejde.

SPÆNDINGSREGULERING
- Hvad er angst, stress og spænding?
- Sammenhængen spænding/præstation: Hvad afhænger spænding af, og hvad gør spænding?
- Kilderne til øget spænding og stress
- Teknikker til spændingsregulering, herunder kognitive teknikker til spændingsregulering, kropslige afspændingsteknikker og teknikker med fokus på situationen.

KERNESTOF: Idrætssociologi og -psykologi

Teampsykologi, 85-104 I: Gyldendals idrætspsykologi.
Stress og spændingsregulering, s. 31-39 samt s. 42-45. I: Gyldendals idrætspsykologi

Supplerende
Creation of A Team part 1 and 2 - Remember The Titans. Videoklip (ca. 20 min)
Progressiv muskelafspænding og mental styrketræning. Lydfil (ca. 12 min)

PRAKTISK
HIP HOP dans

Faglige mål
- Øve og bemestre diverse hiphop grundtrin og tricks
- Øve og bemestre en fællesdans (på 1 min)
- Udvikle og øve egen koregraferet dans

Produkt og evaluering: Eleverne udvikler egen dans på ca. 2.45 min bestående af fælles dans på 1 min og egenudviklet del på 1.45 min. Hip hop dansen fremvises for holdet.

Bedømmelseskriterier:
- musik- og rytmeforståelse, følge rytme præcist og synkronisering
- bevægelseskvalitet og udtryk (attitude)
- evne til at lære og huske dansen
- alsidig og varierende koregrafi
- sværhedsgrad

Eleverne læser teori i Idræt C (den grønne) om hip hop dans

OMFANG:  38 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Befolkningens motionsvaner og sundhed

Befolkningens motionsvaner og sundhed


Eleverne skal have grundlæggende om befolkningens idrætsvaner og den udvikling som har fundet sted på området, herunder hvilke motiver de har for at være aktive/inaktive. Eleverne skal kunne sætte ord på hvilke idrætter som oplever en stigende tilslutning, og hvorfor de gør det. Kunne bruge samfundsteoretikere som Giddens, Ziehe og Bourdieu til at sige noget om den samfundsudvikling som præger idrætsvalgene og i forhold til sundhed og image. Kampen om medlemmerne mellem foreningerne, fitnesscentre og den uorganiserede idræt. Hvad der kendetegner elitesporten, sportens ånd og væsen. Hvordan påvirker vores inaktivitet/sportsaktivitet vores sundhed og risiko for livsstilssygdomme.  Eleverne skal reflektere over og kunne give gode svar på, hvordan man kan få flere til at dyrke idræt og leve mere sundt. Her kan teori fra forløbet inddrages, men også motivationsteori læst i et tidligere forløb.

TEORI:
-Hvordan er befolkningens idrætsvaner (idrætsdeltagelse), herunder med blik på organisering, køn/alder, motiver, uddannelse og inaktivitet?
-De fire bølger i idrætsudviklingen
- Samfundsteoretikerne: Giddens, Ziehe, Bourdieu. Tendenser som påvirker idrætsvalg, motiver og sundhedsvalg.
-Hvad kendetegner elitesport(og sport)? Dilemmaet sportens ånd versus sportens væsen.

Livsstilssygdomme?

- BMI og overvægt
- Fysisk aktivitet, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- To konditionsformer: kredsløbskondition og stofskiftekondition og deres sundhedseffekter. Kondition og dødelighed samt fysiologiske effekter af de to konditionsformer. Styrketrænings sundhedseffekter
- Sundhedseffekt og risiko ved idrætsaktivitet

KERNESTOF: Idrætssociologi og -historie

Supplerende
IDAN podcast Danskernes motions- og sportsvaner 1-5
Lærerproducerede powerpoints med små ekstra, supplerende oplysninger
Konditionstrænings effekter + dødelighed, s. 39 + 83-84.I: C-det er idræt (udleveret som kopimateriale)


OMFANG: 62 ns.

TOTALT OMFANG: 239 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer