Holdet 2024 ps/2h-2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Jon Tybirk
Hold 2024 ps/2h-2 (2h ps/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro - psykologiske retninger & metode
Titel 2 Barndommens betydning
Titel 3 Ekstreme fællesskaber & ondskab
Titel 4 Metode og kritiske overvejelser
Titel 5 Identitetsdannelse, stress & præstationskultur
Titel 6 Repetition & eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro - psykologiske retninger & metode

Introduktions- & metodeforløb

Eleverne introduceres til de forskellige psykologiske retninger og teoripluralisme som indgangsvinklen til psykologien som fag. Man kommer ikke til eksamen i dette forløb, men de læste sider her, skal kunne anvendes i forhold til eksamensforløbene. De psykologiske retninger og teoripluralismen er også metode og videnskabsteori.

De psykologiske retninger:
Psykoanalyse, herunder Freuds personlighedsmodel
Behaviorisme, herunder klassisk betingning, operant betingning og social indlæringsteori
Eksistentialistisk og humanistisk psykologi, herunder bl.a. vores frihed, ansvar, angst, identitet og fremmedgørelse
Kognitiv psykologi, herunder bl.a. hvordan vi individuelt opfatter verden gennem kognitive skemaer
Socialpsykologien, herunder bl.a. eksperimentel socialpsykologi og senmoderne socialpsykologi

De tre traditioner i psykologien: Naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvidenskabelig

Kernestof:

Den mangfoldige psykologi, s. 11-25. I: Ole Schultz Larsen(2018 3.udgave): Psykologiens veje. Systime.

OMFANG: 15 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Barndommens betydning

Barndommens betydning

Særligt fokus på barnets udvikling, omsorg, svigt, barnets behov, sårbarhed/resiliens, konsekvenser og karakterdannelse.

De faglige mål:
Eleverne skal kunne
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Eleverne skal tilegne sig en indsigt i, hvilke behov børn har, hvad god omsorg er, og hvad omsorgssvigt er for noget. Hvilke former for omsorgssvigt, og hvad er børns reaktioner. Hvad skal der til for at børn får en god og sund udvikling. I forlængelse heraf skal eleverne på et psykologifagligt grundlag kunne diskutere og perspektivere sårbarhed/resiliens, mønsterbrud, opdragelse, karakterdannelse og robusthed.

Teorier:
"God nok omsorg" (Per Schultz Jørgensen)
Spitz & Bowlby - separationsreaktioner på kort sigt, spædbarnsdepression og hospitalisme
Former for omsorgssvigt (Killen)
Børns reaktioner på omsorgssvigt (Killen)
"Basic trust" og de 8 udviklingskriser (Erikson)
Kerneselv (Stern), ansigtsduetter, RIGer og fremkaldt ledsager, afstemning), herunder også Still Face eksperimentet.
Selektiv tilknytning og teorien bag (Bowlby)
Social indlæringsteori (Bandura), herunder Bobo-Doll eksperimentet   
Baumrinds opdragelsesstile
Sårbarhed og resiliens
Kauai-undersøgelsen
Karakterdannelse og robusthed (Per Schulz Jørgensen)

Kernestof: Udviklingspsykologi / Identitet & personlighed

Tilknytningsforstyrrelser & omsorgssvigt, s.117-135 I: Ole Schultz Larsen(2018 3.udgave): Psykologiens veje. Systime.
Udviklingspsykologi, s.88-92, 96, 100-102, 106 I/Ibid.
Social indlæringsteori, s. 149-151. I/Ibid.
Baumrinds opdragelsesstile, s. 160-162. I/Ibid.
Omsorg, hvad er det?, s. 78 (kopimateriale) I: Mogens Brørup m.fl. (2006): Psykologihåndbogen. Gyldendal
Sårbarhed-resiliens modellen, s. 94-95 (kopimateriale). I/Ibid.
Sårbarhed og resiliens, s. 124-126 (kopimateriale) (PSV gammel udgave fra 2008)
Erik Erikson, s. 32-39 (kopimateriale) I: Wolf m.fl. (2016): Fra celle til selfie. Columbus
Karakterdannelse og robusthed (videoklip 7 min) med Per Schultz Jørgensen.

Supplerende stof:
The still face experiment Dr. Edward Tronick (videoklip)
Videoklip af ansigtsduetter
"Er du mors lille dreng?" og "10 år efter" (TV2 dokumentar, 1998/2008)

EVALUERING
Eleverne laver fremlæggelser for hinanden, som er en analyse og diskussion af TV2 dokumentaren "Er Du mors lille dreng?"

OMFANG: 51 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ekstreme fællesskaber & ondskab

Ekstreme fællesskaber & ondskab (VIDEN & MEDIER med videofremlæggelser)

DE FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne redegøre den eksperimentelle socialpsykologi, herunder gruppepsykologisk(e) teori og mekanismer samt forholde sig til hvad der ligger til grund for ondskab/ondskabsfulde handlinger. Ved at anvende det gruppepsykologiske perspektiv analyseres filmen Die Welle og der søges forklaringer på, hvorfor historien udvikler sig så ekstremt (ekstreme fællesskaber). Eleverne skal i et videre perspektiv kunne diskutere og bidrage med delforklaringer af hvordan gruppepsykologiske processer kan føre ekstreme bevægelser og ondskabsfulde handlinger med sig. Derudover kunne diskutere hvordan vi imødegår og undgår at ondskaben udvikler sig. Der evalueres via elevernes mundtlige fremlæggelser i grupper med analyse & diskussion ud fra bestemte fokuspunkter som de havde i forhold til historien.

TEORI
Aggression, opvækstens betydning, fravær af empati og fravær selvkontrol
Definition af ondskab
Gruppebegrebet (Sherif)
Konformitet og konformitetseksperiment (Asch)
Gruppetænkning & -polarisering
Intergruppekonflikter og Robbers Cave (Sherif)
Massehypnose (Le Bon)
Definition af mobning og individual- vs. gruppepsykologisk perspektiv
Rollebegrebet + Arne Sjølunds uformelle roller
Milgrams lydighedsforsøg (autoriteter)
Stanfords fængselseksperiment (Zimbardo)
Holdninger og kognitiv dissonans (Festinger)
Moralsk frakobling (Bandura)
Det onde som frihed (Svendsens ondskabstyper)

KERNESTOF: Socialpsykologi / identitet & personlighed

Definition af ondskab (kopisider) I: Gads Psykologileksikon (2004)
Socialpsykologi, s. 375-379, 381-392, 401-403, 411-414 I: Ole Schultz Larsen (2018-3.udgave): Psykologiens veje. Systime.
Ondskab s. 462-487. I/ibid.

Supplerende:
"Meneskedyret i flok" (TV dokumentar om Asch forsøg  og gruppepres, konformitet)
Videoklip med "Robbers Cave"
Videoklip om massehypnose
Videoklip om Mobning (https://www.ungudenmobning.dk/mobning)
Videoklip Lydighedens dilemma (Milgram)
BBC udsendelse om Zimbardos eksperiment
Die Welle (spillefilm)

EVALUERING: Eleverne laver projektarbejde og producerer parvist en videofremlæggelse på 8-10 min med analyse og diskussion af Die Welle

OMFANG
52 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Metode og kritiske overvejelser

KERNESTOF: Metode

Metode og kritiske overvejelser, s. 7-17. I: Quorning & Jensen (2018): Undersøgelser i psykologi.
Lærerkonstrueret dokument "Oversigt-Metode og kritiske overvejelser" (herunder bl.a. psykologifaglig tekstanalyse)

Kvalitative og kvantitative metoder
Interview, spørgeskema, observation, eksperiment og psykologifaglig tekstanalyse
Undersøgelseseffekt, selvrapportering og pygmalione-effekten
Undersøgelsesdesign og rammer
Validitet(gyldighed) og realibilitet(pålidelighed)
Etiske overvejelser

OMFANG: 12 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Identitetsdannelse, stress & præstationskultur

Identitetsdannelse, stress og præstationskultur

De faglige mål
- redegøre/analysere/diskutere i forhold til teorier og begreber om unges identitetsdannelse samt hvordan nye tendenser og vilkår i det senmoderne samfund påvirker den enkelte.    
- redegøre/analysere/diskutere i forhold teorier, begreber, undersøgelser omkring hvad stress er, og hvilke faktorer, som kan være direkte årsager til og indflydelse på, om vi udvikler en stressdiagnose.
- diskutere relevante, faglige problemstillinger i et bredere perspektiv, herunder diskutere fordele og ulemper ved at leve i det senmoderne samfund med meget høje krav og forventninger til identitets- og selvdannelse, øget tempo og omskiftelighed, konkurrencesamfund og præstationskultur.   
- inddrage nogle forskellige perspektiver på, hvad der kan have indflydelse på sund identitetsdannelse samt hvordan man kan forebygge og imødegå stressudvikling. Begrebet coping er her værdifuldt i forhold til, hvordan man som menneske håndterer en stressbelastning.
- kunne reflektere over og forholde sig kritisk til undersøgelser og anvendte metoder       

Teorier:
Flodbølge af muligheder
Kulturel frisættelse (Ziehe)
De tre social karakterer (Riesmann)
Kapitaler & habitus (Bourdieu)
Definition af identitet, "udviklingsopgaver/kriser" samt jeg´ og social identitet (Erikson)
Sociale arenaer og arenaidentitet
Det multiple selv (Gergen)
Det refleksive selv (Giddens)
Konformitet (Asch)  
Social sammenligning (Festinger)
Narcissisme (grandiost selvbillede - higer efter anerkendelse & bekræftelse)
Selvrealisering, ansvarspres og konkurrencesamfundet
At skabe mening + kognitive skemaer (Bartlett)
Selektiv opmærksomhed, indre/ydre faktorer, automatiserede/kontrollerede processer, delt opmærksomhed og multitasking/dual-tasking
Humanistisk psykologi, Maslows behovshieraki  og Csikzentmihalyis flow-teori
Indre/ydre motivation og grader af selvstyring (Deci og Ryan) og målorienteringsteori, herunder opgave- vs. konkurrenceorientering (Glyn C. Roberts)
Stress definition, akut og kronisk, symptomer samt Lazarus definition af stress
Ydre faktorer: Livsforandringer og daglige gener, arbejdskrav og krav-kontrol model
Indre faktorer: Personlighed og tænkemåde, forsigtige/risikovillige type (Høgh-Olesen), OSN, forklaringsstile (Seligman) samt AOS (Antonovski).
Konkurrencesamfundet (Rasmus Willig)
Acceleration af livets tempo, højteknologisk udvikling, tidshunger og social acceleration (Hartmut Rosa)
Coping - strategier til mestring (Lazarus)

KERNESTOF: Identitet og personlighed / Socialpsykologi / Kognitiv psykologi

Ungdom og senmodernitet, s. 321-344. I: Ole Schultz Larsen(2018 3.udgave): Psykologiens veje. Forlaget Systime.
Gruppepres og social kontrol, s. 381-384. I/Ibid.  
Kognitiv psykologi, s. 169-172, 176-179,  I/Ibid.
Stress og coping, s. 439-449. I: Ibid.
Humanistisk psykologi, s. 303-308. I: Ibid.
Konkurrencesamfundet (Rasmus Willig) og Acceleration af livets tempo (Hartmut Rosa), s. 111-114. (kopimateriale) I: Wolf (2016)Fra celle til selfie
Motivation og målsætning, s. 138-146 (kopimateriale). I: Troels Wolf et. al (2008): B-for bedre idræt. Gyldendal.

Supplerende stof:
Sidney Lee- singleliv (Videoklip 7 min)
TEGNESERIE: Stress aktiverer kroppens doping-fabrik.
Awareness-test (Video med moon-walking bear)
Styr på det hele (TV2 dokumentar)
Mød forskerne på Folkeuniversitetet: Frans Ørsted Andersen – Hvad er flow (videoklip)
Artikel Gymnasieelever er ikke presset at en præstationskultur

EVALUERING Eleverne træner med en eksamenscase og laver et 7-8 min oplæg og fremlægger det for en makker. Man giver hinanden feedback på fremlæggelsen.

OMFANG: 65 ns.

SAMLET OMFANG: 195 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Repetition & eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer