Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Lasse Nielsen
Hold 2024 sa/z (1z sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd
Titel 2 Ungdomsliv
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Vigtige begreber:
Ulighed: økonomisk, social
Lighed: Formel, Chance og resultatlighed
Absolut og relativ fattigdom
Gini-koefficient, deciler
Beskatning, overførselsindkomster, formuefordeling
Sociale klasser – indkomst, uddannelse og erhvervsposition
Overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og udenfor arbjedsmarkedet
Lars Olsen: ressourcebeholdere, spill-over
Social mobilitet – generations-og karrieremobilitet
Positiv og negativ social arv, social mobilitet, mønsterbryder
Funktionalisme: organisme, naturlig lønforskel
Bourdieu: kapitaler (økonomisk, social, kulturel og symbolsk), habitus, felt
Køn og ligestilling, løngab, reproduktivt og produktivt arbejde, kønsrolle, glasloftet, struktur og aktørperspektiv
Politisk ideologi, menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle
Liberalisme, socialisme, konservatisme
Socialliberalisme, socialdemokratisme, grøn ideologi, populisme
Velfærd, velfærdsstat, Maslow
Stat, marked, civilsamfund
Residual/liberal, korporativ/konservativ, universel/socialdemokratisk velfærdsmodel
Den offentlige sektor, indtægter og udgifter
Aktuelle udfordringer for den universelle model: demografi, mangel på arbejdskraft, forsvar og klimaudgifter, individualiserings- og forventningspres
Konkurrencestat, flexicurity, stramnings- og opkvalificeringsstrategi, aktiv arbejdsmarkedspolitik

ibog: "Vores samfund" TEMA 1: Ulighed og velfærd
afsnit:
1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7, 1.9 og 1.10
+ separat fil om populisme i tillæg til afsnit 1.6.4.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdomsliv

Formål: Omdrejningspunktet for forlobet er at blive klogere pa, hvorfor flere og flere unge mistrives, nar de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. Forlobet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne reprasenterer teoriernes bud pa den stigende mistrivsel og i
fallesskab opstilles en model over de forklaringer, som forlobet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at mode Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud pa, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i forste lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfolelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler pa situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlagges der lobende reflektionsovelser, som er individuelle og storre gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal
afskaffe karakterer i gymnasiet.
De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegore for aktuelle samfundsmassige problemer og diskutere
losninger herpå
. Anvende viden, begreber og faglige sammenhange fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmassige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjalpemidler. Formidle faglige sammenhange pa fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter pa et fagligt grundlag og indga i en faglig dialog
Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Brøndum, Peter ’Vores Samfund’ ibog, Columbus 2024 afsnit 2
Lisa Storinggaard Nygaards tale til Nordisk Talefest 12.05.2023. Video: GotFat Productions
https://www.youtube.com/watch?v=RzzNQyHm1iY
Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Zetland 14. april 2023
https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati og magt

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet
vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder
hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde
med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på
dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den
forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål, der er i spil: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og
metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige
sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne
synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske
deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Undervisningsmaterialer i spil:
- Luk samfundet op! 3.udg. om magtens tredeling.
- Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024
- ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk 25.08.2023
- ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023
- Oversigt og video fra dr.dk ”Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært”, 05.06.20218
- Wikipedia om koranloven
- ”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”
- Moderaternes hjemmeside
- DR’s meningsmålinger
- ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger”, altinget.dk 16.03.2024
- Facebook-video om Liberal Alliance og sociale medier
- Uddrag fra folketingsdebat om unge og alkohol
- ”SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat”, Ritzau 10.03.24
- 00-04:35 af satireprogrammet Tæt på sandheden fra den 23. marts 2024
- ”Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget”, altinget.dk 19.03.2024
- ”Mette F løfter pegefingeren igen: Ikke sikkert at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet”, tv2.dk 21.03.2024
- Folketingets hjemmeside: ”Tal og fakta om Folketinget”
- Folketingets hjemmeside: ”Hvordan stiller man op?”
- Beslutningsforslag: Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske folkestyre, 16.03.23
- ”Hvordan ser unges nyhedsvaner faktisk ud?” af Kim Schrøder, Mads Kæmsgaard Eberholst og Mark Blach-Østen, videnskab.dk 08.03.23

Peter Hummelgaard 25.08.2023 i ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med
lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk

Inger Støjberg 27.10.2023 i ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over
Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk

Vælgervandringer dr.dk 2022-2024

Pew Research Center – Top issues for voters in the 2024 election (statistikker)


”SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat” nyheder.tv2.dk 10.03.24



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi

Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den
teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Materialer:
Vores samfund - Peter Brøndum

Div. statistikker om dansk økonomi.
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese

Debatten 26.2.2024 om grønne afgifter på landbruget

Martin Ågerup: Planøkonomiske klimapolitik gør mere skade end gavn, Berlingske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer