Titel
1
|
Grundforløb: Ulighed og velfærd
Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Vigtige begreber:
Ulighed: økonomisk, social
Lighed: Formel, Chance og resultatlighed
Absolut og relativ fattigdom
Gini-koefficient, deciler
Beskatning, overførselsindkomster, formuefordeling
Sociale klasser – indkomst, uddannelse og erhvervsposition
Overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og udenfor arbjedsmarkedet
Lars Olsen: ressourcebeholdere, spill-over
Social mobilitet – generations-og karrieremobilitet
Positiv og negativ social arv, social mobilitet, mønsterbryder
Funktionalisme: organisme, naturlig lønforskel
Bourdieu: kapitaler (økonomisk, social, kulturel og symbolsk), habitus, felt
Køn og ligestilling, løngab, reproduktivt og produktivt arbejde, kønsrolle, glasloftet, struktur og aktørperspektiv
Politisk ideologi, menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle
Liberalisme, socialisme, konservatisme
Socialliberalisme, socialdemokratisme, grøn ideologi, populisme
Velfærd, velfærdsstat, Maslow
Stat, marked, civilsamfund
Residual/liberal, korporativ/konservativ, universel/socialdemokratisk velfærdsmodel
Den offentlige sektor, indtægter og udgifter
Aktuelle udfordringer for den universelle model: demografi, mangel på arbejdskraft, forsvar og klimaudgifter, individualiserings- og forventningspres
Konkurrencestat, flexicurity, stramnings- og opkvalificeringsstrategi, aktiv arbejdsmarkedspolitik
ibog: "Vores samfund" TEMA 1: Ulighed og velfærd
afsnit:
1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7, 1.9 og 1.10
+ separat fil om populisme i tillæg til afsnit 1.6.4.
|