Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Louise Dalgaard, Anne-Mette Nørgaard, Frederik Niels Soelberg, Louise Juhl Lehmann
Hold 2024 nf/p (1p nf, 1p nf/bi, 1p nf/ge, 1p nf/ke, 1p nf-ø)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand
Titel 2 Særfaglig 1
Titel 3 Kost og sundhed
Titel 4 Regnskoven
Titel 5 Særfaglig 2
Titel 6 Bio: Bakterier og evolution
Titel 7 Koncentrationer
Titel 8 Syre og base
Titel 9 Syre og base

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand

BIOLOGI:
Cellers opbygning og bestanddele
Vandløbet som økosystem
Fødekæder/fødenet
Biotiske/abiotiske faktorer
Næringsstoffer
Forurening af økosystemer
Tilpasning til livet i vand
Fotosyntese og respiration
Brutto- og nettoprimærproduktion.

Vi har anvendt ”Biologi i udvikling” s. 9-11, 14-16, 23-27, 51-66.

Øvelser:
Mikroskopi af celler (vandpest og mundhuleceller)
Makroindeks i åsystemet i Lejre

GEOGRAFI:
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
̶ gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
̶ præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene

         
Kernestof:

− vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
− natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
         
Stikord:
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Grundvandsdannelse (mættet zone, umættet zone, grundvandsspejl)
- Nedbør
- Fordampning
- Hydrotermfigurer
- Permeabilitet
- Porøsitet
- Fysiske og klimatiske forhold der påvirker afstrømningen
- Trusler mod grundvandet: Klimaændringer, Overforbrug, Forurening (Punkt, linje og fladeforurening), saltvandsindtrægning
- Sedimenter som ler og sand
- Nitratudvaskning
- Pesticider
- vegetation (grøde) i åen
- Åers tre stadier
- Vandmiljøplaner
- Menneskers indgriben i flodens naturlige forløb herunder dæmninger, udretning af åer og oversvømmelsesrisici
- Regionale forskelle i Danmark for bæredygtig udvinding af vand samt vandsparetiltag


Ekskursion:
Ekskursion til Lejre med bi og ke til Kornerup Å og Lavringe Å i Lejre. Opmåling af strømhastighed og tværprofil. Fællesfagligt projekt i forlængelse af ekskursionen og feltarbejdet.
Praktisk arbejde i geografi:
Forsøg - Udvaskning af næringsstoffer
Forsøg – Fluviale landskaber
Feltmåling - Strømhastighed og tværprofil af å

Pensum: ca. 35 sider
Materiale:
Kernestof:
Bog - "Naurgeografi - Vores verden", Geografforlaget, 2.udg,  s. 235-237, 269-281
Bog - "Alverdens Geografi", Geografforlaget, 1.udg. s. 72-74, 77-80
Bog - Geografihåndbogen, 4. udg. S. 102-105

Supplerende stof:
Vandets kredsløb: https://www.youtube.com/watch?v=FOrZeJUHJ_k
Kort fra GEUS. Nedbør, nettonedbør, fordampning, udnyttelsesgrad og udvinding: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-grundvand/vandets-kredsloeb/
Grundvandsdannelse: https://vandetsvej.dk/grundvandsdannelse
Permeabilitet og porøsitet: https://www.youtube.com/watch?v=ag0-plRcdsk
Dokumentar: "Rejsen af de hellige floder", DR2, 15.april 2017


KEMI:
Intro til grundlæggende kemi:
Atomets opbygningen
Opbygningen af det periodiske system
Hvad er molekyler
Molekylers opbygning
Navngivning
Polaritet og opløselighed
Prik- og stregformler
Byg af molekyler med molekylebyggesæt
Forsøg: blandbarhed
Pensum: ca. XX sider
Materiale: Primær producenter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Særfaglig 1

BIOLOGI:
I dette forløb har vi arbejdet med DNA og genetik.
Vi har arbejdet med begreber som DNA, kromosomer, gener, genetiske grundbegreber, som genotype, fænotype, homo- og heterozygot, krydsningsskemaer og stamtavler.

Vi har anvendt "Biologi i udvikling" s. 169-172, 181-186, 189-191,

Øvelser:
Isolering af DNA fra kiwi
Bestem din genetiske profil
PTC Smager-gen


GEOGRAFI:

Særfagligt geografiforløb: "Jordskælv og Vulkaner".

Praktisk arbejde i geografi:
Forsøg - Granit og basalt densitet
Forsøg - Vulkanisme og Viskositet (havregrødsforsøg)
Demoforsøg - konveksionsstrømme

Kernestof:
- Jordens og landskabernes processer


Stikord:
Jordens udvikling og lag
kontinental- og oceanbundsplader
konstruktive pladegrænser
destruktive pladegrænser
bevarende pladegrænser
konvektionsstrømme/varmestrømme
jordskælv (udbredelse, bølger, ritcherskala, faktorer der bestemmer hvor ødelæggende et jordskælv er)
Tsunamier
Vulkaner (skjold- og stratovulkan)
Viskositet

Pensum i geografi: ca. 20 sider

Materiale:
Art. Tsunamibølger - en rå naturkraft. Fra Vejret s. 11-15, 2009
Bog Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget, 2. udg.. s.191-195, 201-213
Animationer jordskælv og pladetektonik mv.
Dokumentar: "Klodens kræfter: Den enestående jord", DR1, 50 min


KEMI:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kost og sundhed

BIOLOGI:
De energigivende nærringsstoffer, protein, fedt og kulhydrater
Fremlæggelser af kostrådene.
Energibalance og overvægt.
Blodsukker, glykæmisk indeks og diabetes.
Fordøjelsen og enzymernes funktion i denne.
Hjertets opbygning og funktion.

Frøsig m. fl. 'Biologi i udvikling', s. 75-81, 95-97, 99-101, 103-105 og 112-113.

Udsendelser: Episode 1 og 2 fra sæson 2 af U-turn på dr.dk

Øvelser:
Fedtindhold i tomatsuppe (på ZBC)
Kostanalyse
Puls og blodtryk


GEOGRAFI:
Faglige mål:
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Stikord:
- Befolkningsudvikling og prognoser for fremtidens befolkningstal
- FN's verdensmål om sult og fattigdom
- Den demografiske transitionsmodel og befolkningspyramider, herunder fødselsrate, dødsrate og fertilitet
- Kødforbrug og kødproduktion
- Fødevareproduktion - hvor og hvordan? Fordele og ulemper ved produktion i Danmark og verdens ulande samt madspild
- Fødevaremangel og fordelingsproblematik i verden
- Konventionelt eller økologisk landbrug.
- Vertical farming
- CO2 afgift og dansk landbrug
- Kort om Den grønne revolution
- Nitratudvaskning (forsøg fra vandforløb forventes det også at I kan inddrage)

Pensum (antal sider):  25 sider
Materiale:
Kernestof:
Vores Verden, 2.udg s.306-311

Hæfte: ”Hvordan brødføder vi verden”, Jette Hagensen Leif Bach Jørgensen, Columbus, s. 4-15, 24-27.
Supplerende:
Artiklen: "Kinas befolkning er begyndt at skrumpe, og det giver dystre udsigter for økonomien", DR, 17. jan 2023: https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-skrumper-og-giver-dystre-udsigter-oekonomien
Art. "Klimaafgift på dansk landbrug bliver til virkelighed efter flere måneders forhandlinger", DR.dk, 24. juni 2024: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klimaafgift-paa-dansk-landbrug-bliver-til-virkelighed-efter-flere-maaneders

Art. Derfor er oksekød skidt for klimaet, Videnskab.dk, 28.sep 2023 (uddrag). Link: I kan også finde artiklen her: https://videnskab.dk/naturvidenskab/derfor-er-oksekoed-skidt-for-klimaet/
I skal kun læse noget af artiklen. Stop ved afsnittet "Dyrehold skaber tung CO2-udledning…"

Art."Hvis klimakampen blev ført an af denne mand, så ville alle mennesker bo i byer om 50 år" , Zetland, 17.07.20, Link: Hvis klimakampen blev ført an af denne mand, så ville alle mennesker bo i byer om 50 år. Selv vores grøntsager ville gro i højhuse (zetland.dk)

DR Dokumentar: Jorden kalder, afsnittet "Kan en svinebonde leve af linser?": https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-kan-en-svinebonde-leve-af-linser_475211 fra minuttal 0-18.55.

DR video om vertical farming, 8 min: Fremtidens bondegård er på 14 etager

”Bog - Naturgeografi Grundbogen. Forlag Systime. Afsnit 15.9”

Empiribaseret arbejde:
- skr. opgave kødproduktion og kødforbrug - figuraflæsning


KEMI:
Kemi - organiske kemi og fedtstoffer

Def. af alkaner, alkener, alkyner og alkoholer
Navngivning af alkaner, alkener og alkoholer
Strukturisomeri alkaner
Fysiske egenskaber: smelte/kogepunkter alkaner

Fedtstoffer, triglyserider, fedtstoffer
mættet og umættet fedtsyre

forsøg: Fedt indholdet af chips
Den mest mættede olie


Egebo, L. "I gang med kemi" 1 udgave, 1 oplæg 2020 s.87-109
Parbo m.fl. "kend kemien 1" 2. udgave 1 oplæg 2014 s. 224-233
Sider læst 50


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Regnskoven

BIOLOGI:
Kendetegn (biotiske såvel som abiotiske) og opbygning af regnskoven sammenlignet med dansk løvskov.
Succession, svampes position som nedbrydere i et økosystem og den relativt høje artsdiversitet i regnskoven.

Damsø m.fl. 'Regnskoven på tværs' s. 9-17, 20-23 og 25-34

Udsendelse: 'Costa Rica: Naturens skatkammer' på DR, 53 min, 2021.

Øvelse: Fotosyntesens lysafhængighed


GEOGRAFI:
Kernestof:
-    naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
-    vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer

Stikord:
-    Definition ved regnskoven og hvor den findes
-    Hvad der karakteriserer regnskoven (næringsstofcyklus, jordbund, nedbør)
-    Regnskovens klimapåvirkning: CO2 lagring, albedo og skydannelse
-    Årsager til regnskovsfældning: fattigdom, minedrift, tømmerhugst, landbrug.
-    Drivhuseffekt herunder kortbølget stråling, langbølget stråling, albedo og drivhusgasser
-    Regnskovsfældning og øget drivhuseffekt
-    Konsekvenser ved regnskovsfældning lokalt og globalt for: jordbunden, hydrologien, erosion, klimapåvirkning, konflikter.
-  Definition af Bæredygtighed
-    Bæredygtig udnyttelse af regnskoven: Flyttemarksbrug, Agroforestry, Mærkningsordninger
- Hvorfor det regner i regnskoven: Absolut og relativ luftfugtighed, Dugpunktskurven, Konvergensnedbør, Konvektionsnedbør, Stigningsnedbør
- Vinde, ITK zonen, Coriolis-effekten og passatvinde
Pensum (antal sider):  ca. 30 sider
Regnskoven på tværs. Nucleus. s. 78-84, s. 51-54 (start ved afsnit "Regnskove ved ækvator". Stop ved afsnit "Monsun").
"Naurgeografi - Vores verden", Geografforlaget, s. 16-19, 100-118, s. 256-258

Video: Red Regnskoven, så redder den dig, Udgivet af "Verden Skove": Red regnskoven - så redder den dig
Video: "Regnskoven er ikke verdens lunger". Udgivet af "Undervisningslokalet", 8 min: https://www.youtube.com/watch?v=B2klOqEjn94

Dokumentar: ”Sidste udkald – en forskers kamp for regnskoven”, Zoomedia v/Henrik Egede-Lassen, 2013 (29 min): https://vimeo.com/76503596

Klip om regnskoven:  What is the rainforest?

Animation af drivhuseffekt:  https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU

Art.  "Moderne landbrug kan (måske) redde Amazonas, inden det er for sent", 14.10.19, DR.dk

Dokumentaren "Territoriet - kampen for regnskoven": https://www.dr.dk/drtv/program/territoriet-_-kampen-for-regnskoven_452673

Forsøg:
-    Forsøg kuldioxid og drivhuseffekt



KEMI:

1. og 2. generations bioethanol og andre biobrændstoffer
Def. af masse, molar masse og stofmængden
Beregnings af masse, molar masse og stofmængden(m=n*M)
Mængde beregninger over et reaktionsskema
Den begrænsende faktor og ækvivalente mængder
Udbytte procent og beregning af denne

Forsøg: Gæring af bioethanol(med tilhørende mængde beregninger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Særfaglig 2

GEOGRAFI:

Særfagligt forløb i geografi: "Energi"

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶ sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof:
− natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Forsøg:
Forsøget: ”Olieudvinding fra kalk”



Stikord:
• Bæredygtighedsbegrebet
• Energi som begreb
• Energityper: fornybare, ikke-fornybare
• Fordele og ulemper ved fossile brændsler og vedvarende energityper
• Kulstofkredsløbet
• Energiforbrugets og energiproduktionens udvikling i Danmark og globalt
• Olies anvendelse og betydning globalt
• Olieudvindingsteknikker
• Oliedannelsesprocessen
• Klimaforandringernes betydning globalt
• Mulige løsninger på klimakrisen


Pensum: (i alt: 35 sider)
Materiale:
Bog Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget, 2018, 2.udg. s. 61-67, 75-77, 283-297.

Teoriafsnit i forsøgsvejledning

Art. "Stigende CO2-mængder i atmosfæren ødelægger Jordens koralrev", Dr.dk,  25.02.16, Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/stigende-co2-maengder-i-atmosfaeren-oedelaegger-jordens-koralrev

Dokumentar ”den grønne omstilling – hvor svært kan det være” (47 min): Link:  https://vimeo.com/mediehuset/review/153230313/244e95115e
Video om kulstofkredsløbet og CO2 (2 min):  https://www.youtube.com/watch?v=KPgDjoUeiK4

Undervisningsfilm "Kulstofkredsløbet" (13 min), udgivet af "Undervisningslokalet":  https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0  

DR-program Viden Om: ”Den sidste olie”, (0-20 min), CFU. Link:  https://mitcfu.dk/mm/

Dokumentar:  "2040" (90 min) Filmcentralen, link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/2040


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Bio: Bakterier og evolution

I det sidste særfaglige forløb har vi haft om bakterier, antibiotikaresistens og evolution
Vi har repeteret pro- og eukaryote cellers opbygning, og haft et særligt fokus på den prokaryote celles opbygning.
Vi har snakket om bakteriers rolle som nedbrydere i økosystemerne, samt deres mulighed for at være patogene. I forlængelse af dette testede vi effekten af håndhygiejne samt illustrerede bakteriers allestedsnærværelse med demoforsøg af 'bakterier i luften ved kimfald'. Derudover har vi snakket om antibiotikaresistens og problematikken ved dette.

Slutteligt i forløbet har vi vendt Darwins evolutionsteori og naturlig selektion som en vigtig proces i livets udvikling. Den naturlige selektion er blevet illustreret med sort og hvide perler på en hhv. sort og hvid baggrund.


Øvelser:
Undersøgelse af effekten af håndhygiejne
Undersøgelse af bakterier i luften ved kimfald
Naturlig selektion illustreret med perler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Syre og base

Def. af en syre og en base
Syre og base reaktioner(Hydron overførsler)
Eksempler på syrer og baser i hverdagen
Syrers reaktion med vand
Basers reaktion med vand
vandsautohydronolyse(reaktion mellem 2 vand molekyler)
Oxonium og hydroxid betydning og sammenhæng til pH

Definition af sur, neutrale og basiske opløsninger i forhold til den aktuelle stofmængde koncentration af oxonium og hydroxid

Demo: Reaktionen mellem HCl og NH3

Forsøg: Salmiak
Hvilke syrer eller base

Video fra gymnasiekemi:
https://www.youtube.com/watch?v=t54n_DVTVHM (syre, base og amfolytter)


Parbo m.fl. "kend kemien 1" 2. udgave 1 oplæg 2014 s. 181-192

Antal sider læst  hjemme og i timerne s. 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Syre og base

Def. af en syre og en base
Syre og base reaktioner(Hydron overførsler)
Eksempler på syrer og baser i hverdagen
Syrers reaktion med vand
Basers reaktion med vand
vandsautohydronolyse
Oxonium og hydroxid betydning og sammenhæng til pH
pH begrebet og beregning af pH ud fra oxoniumskoncentrationen
sur,neutral og basiske opløsninger

Demo: Reaktionen mellem HCl og NH3
Forsøg: Salmiak

Video fra gymnasiekemi:
https://www.youtube.com/watch?v=t54n_DVTVHM&t=242s
https://www.gymnasiekemi.com/c18.html

Antal sider læst  hjemme og i timerne s. 8
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer