Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Christian Halvgaard, Kristian Brøndum, Tryggve Sveinbjørnsson
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks/hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks, 2p ks/hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mødet mellem spanierne og aztekerne
Titel 2 Uden for samfundet
Titel 3 Dansk Politik
Titel 4 Religion - særfagligt forløb 1: Buddhismen
Titel 5 Religion - særfagligt forløb 2: Kristendom
Titel 6 Fællesfagligt forløb 1: Familie og identitet
Titel 7 Særfagligt forløb: Nazismen og holocaust
Titel 8 Religion - særfagligt forløb 3: Islam
Titel 9 Dansk Økonomi (særfagligt forløb)
Titel 10 Fællesfagligt forløb 2: Kulturmøde og integration
Titel 11 Fællesfagligt forløb 3: Forbrydelse og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mødet mellem spanierne og aztekerne

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Uden for samfundet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk Politik

Vi kigger på den politiske situation i Danmark. Vi har fokus på  de klassiske ideologier og de nyere udspring og retninger. Endvidere kigger vi på  partier og det danske parlamentariske system.

Begreber der er gode at kunne:
Fordelings og værdipolitik
Socialisme
Liberalisme
Konservativisme
Socialliberalisme
Social-demokratisme
Populisme
Parlamentarisme
Magtens tredeling
Flertalsregering
Mindretalsregering



Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk
  
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Pensum: Fra Luk samfundet op af T. Banke og P. Brøndum.
Luk samfundet op!  s.108-123, 125-137, 205-208
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion - særfagligt forløb 1: Buddhismen

BUDDHISME
Efter en kort intro til begreber som hellig-profan, myte, kaos-kosmos, monoteisme-polyteisme læste vi Bibelens skabelsesberetning
Derefter fulgte et buddhisme-forløb med fokus på Buddha og buddhismens oprindelse, Buddhas lære, livshjulet, de buddhistiske retninger, nirvanisk/karmisk/magisk buddhisme, dansk buddhisme i det senmoderne samfund og konvertitbuddhisme vs etnisk buddhisme. Dertil en introduktion til ritualer og begreber til at analysere dem med.

MATERIALE
"Klar til KS", s. 134-137 + 142-145 + 146-149
Verdens skabelse, 1. Mosebog 1-2,4
"Buddhismen", Anders Nielsen, s, 148-49 + 156-157
”Det buddhistiske livshjul”, Anders Nielsen, Grundbog til Religion C, 2012, s. 159-160 (kopi)
"Buddhalegenden", i: S. Bay, Fremmede religioner i nutiden, 1980, s. 168-176 (uddrag).
”Benarestalen”, i: E. Andreasen, Mennesket og Magterne – en tekstsamling til religion, 1992, s. 162.
”Om munken”, i: Dhammapada - Buddhas læreord, Visdomsbøgerne, Sankt Ansgars Forlag, 1994. s. 74 (oversat af Christian Lindtner)
”Nagarjuna: Brev til en ven”, i: To buddhistiske læredigte. Akademisk Forlag, 1981. s. 32-33 (oversat af Christian Lindtner)
"Buddhismens tre hovedretninger" fra <https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/buddhismens-tre-hovedretninger> (downloadet 19.1.25)
"Konvertit-buddhisme og etnisk buddhisme, i Danske Verdensreligioner – Buddhisme, Jørn Borup, 2007, s. 42-45 (uddrag redigeret af CH)
"Ceremonien for et langt liv”, i: L. Højholt, ”Buddhas lære”, 1995, s. 72-74.
"Buddhistisk kursus i velvære", i Danske Verdensreligioner – Buddhisme, Jørn Borup, 2007, s. 125.
Diverse billeder, der illustrerer Buddhalegenden
”Lakha Lama 2860 Søborg (1)”, DR2, 2008
”5 skarpe om buddhismen" DR K, 28.5.2014
"Vis mig din tro: Buddhismen" DR nov. 2020

Omfang: ca. 35 s

Faglige mål:

- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (og politiske grundholdninger) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion - særfagligt forløb 2: Kristendom

SÆRFAGLIGT FORLØB 2: KRISTENDOM
En kort introduktion til kristendommen med øje for det første fællesfaglige projekt om Familie og identitet.

Efter en kort intro til ritualanalyse arbejdede vi med syndefaldsmyten, kristen mytologi, Jesus’ liv, kristen eskatologi, næstekærlighed, kirkelige retninger (Indre Mission vs Grundtvigianisme) og Jan Hjärpes model.

MATERIALE
Syndefaldsmyten 1. Mosebog 2-3
”Kristen mytologi” i: E. Andreasen m.fl., ”Religion og Kultur”, 20052, s. 157-160
Matthæus-evangeliet 24, 1-41
Lukasevangeliet, kap. 10, 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner).
"Lignelsen som genre" samt tekster af Marie Krarup og Kim Hartzner, i: Katrine Haaning og Søren Korshøj Laursen: Kristendom – tro og praksis, Systime (2016), s. 194-199 (i uddrag).


Kirkelige retninger:
"Udvalgte teologiske traditioner i folkekirken", fra Rebecca Natasha Albinus m.fl.: Religion lever. Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, 1. udg. (2017), s. 84.
Indre Mission vs Grundtvigianisme (handout, CH)


IKKE-TEKSTLIGT MATERIALE
Lucas Cranach d. Ældre, Lov og Evangelium, 1529 (træsnit)
5 skarpe om Jesus (film, DR2 14.5.2014)
Natholdet: "Hvad er næstekærlighed?" https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw (set d. 25/2-2022).
Under præstekjolen (film, DR2 18.12.2007)
De unge præster 1 (film, DR3, 14.4.2016, https://www.dr.dk/drtv/serie/de-unge-praester_18957)
5 skarpe om kristendommens danske historie, DR maj 2014.

Omfang: ca. 40 s

Faglige mål:

- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (og politiske grundholdninger) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fællesfagligt forløb 1: Familie og identitet

Tværfagligt forløb 1: Familie og identitet - i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
I forlængelse af den særfaglige undervisning arbejdede eleverne tværfagligt med alle 3 fag om emnet "Familie og identitet".
Eleverne arbejdede ud fra en lærerdefineret problemformulering og skulle på baggrund af et bilagssæt gruppevis opstille problemstillinger og besvare dem i en opgave på 2-3 s. Opgaven blev efterfølgende fremlagt mundtligt for én af lærerne og to andre grupper.

Centrale temaer:
- De tre samfundstyper (traditionel, moderne, senmoderne)
- Kønsroller og ægteskab gennem tiden

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng - diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
- dansk historie og identitet

Bilagssæt 1:
Bilag 1: Det nye Testamente om kvinder
Paulus’ 1. brev til Thimotheus 2,9-15
Bilag 2: Tale af Martin Luther (1531)
Fra: Luthers taler i Utvalg, 1917, s, 26, s. 73ff., fra Hermann (Berlin 1935), s. 278.
Bilag 3: Christian Christensen: En familie flytter til Nørrebro i 1887
Fra: Christian Christensen: En Rabarberdreng vokser op (Hans Reitzels forlag, 1961), side 17-18
Bilag 4: Valgplakat, Socialdemokratiet 1960
Bilag 5: ”Hun har opgivet karrieren som jurist for at blive hjemmegående husmor”, TV2, Go’, d. 6. sep 2022.
Fra: https://nyheder.tv2.dk/2022-09-06-hun-har-opgivet-karrieren-som-jurist-for-at-blive-hjemmegaaende-husmor (set d. 4/4-2023), (uden alle billeder).

HISTORIE:

I historie har vi taget udgangspunkt i elevernes egne familier og arbejdet spørgsmålet: Hvad er en familie? Derefter har vi fokuseret på familien i landbrugssamfundet i 1800-tallet, arbejderfamilien omkring år 1900, kernefamilien omkring 1950, og kritikken af kernefamilieidealet fra 1960'erne og frem til nutiden.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Metode:
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Grundbogsmateriale
Anette Faye Jacobsen og Anne Løkke: Familieliv i Danmark. 1600-1980’erne. Systime, 1986:
• Side 12-16: Bondefamilien.
• Side 50-55: Arbejderfamilien i byerne
• Side 71-74: Nye familieformer
Udsendelser
Dr.dk: Dengang vi var bønder, 2018
• Afsnit 1: Fæstebønder, 1700-tallet
• Afsnit 5: Husmænd, 1880-1930
Dr.dk: Skru tiden tilbage til 1950’erne, 2016, afsnit 2
Thomas Roger Henrichsen m. fl.: Historien om Danmark. Danmarks Radio, 2017
Sidse Dideriksen: Personlig fortælling: Jeg er regnbuebarn. fra https://faktalink.dk/emner/familien-under-forandring (besøgt 7.5.2025)

Kildemateriale
Langeland, Marius: ”En husmands erindringer 1870-1910” i Anette Faye Jacobsen og Anne Løkke: Familieliv i Danmark. 1600-1980’erne. Systime, 1986
Christensen, Christian: En Rabarberdreng vokser op. Hans Reitzels forlag, 1977, side 98-102
Socialdemokratisk valgplakat 1960: Tryghed i Beskæftigelsen

SAMFUNDSFAG:

Samfundsfag:
I forløbet har vi fokus på de tre samfundsformer - det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, samt de træk der definere de tre typer. Vores primære fokus er dog lagt på det senmoderne samfund og individet og familiens rolle, herunder kønsroller og socialiseringsformer.
Vi har endvidere arbejdet med identitet i det senmoderne, med et fokus på unge og mistrivsel.


Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering

Begreber som er gode at kunne:  socialisering, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, kønsroller, familiens rolle gennem tiden, kernefamilien i opbrud, familien i det senmoderne samfund. Anthony Giddens og det senmoderne samfund, herunder kendetegnene: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, øget refleksivitet, individualisering og globalisering.

RELIGION:
I forlængelse af kristendomsforløbet arbejdede vi med religion i de tre samfundstyper samt debatten om synet på kønsroller og vielse af homoseksuelle i kirken.

Centrale begreber og modeller:
Religion i de tre samfundstyper
Sekularisering og afsekularisering
Ritual-analyse
Kirkelige retninger
Jan Hjärpes model

MATERIALE
S. Kauffeldt, L. Nielsen & P. Poulsen, ”Klar til KS”, s. 146-149, s. 154-156, s. 158-163.
"Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler" (https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-3 (hentet 1.3.2021)
Folkekirkens autoriserede vielsesritual fra 1992 (i uddrag).
Folkekirkens autoriserede vielsesritual fra 1897 (i uddrag).
Folkekirkens autoriserede ritual for vielse af par af samme køn fra 2012 (i uddrag).

Det Nye Testamente: Matt 5,13-15, Mark 12,28-34 og Kol 3,12-14.

IKKE-TEKSTLIGT MATERIALE
"Signe Molde på udebane. Kommer homoseksuelle i helvede?", DR2, 2022, Spilletid: 28 min.

I alt ca. 20 s

Faglige mål:

- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (og politiske grundholdninger) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Særfagligt forløb: Nazismen og holocaust

Læringsmål:
Vi har arbejdet med udviklingen i Tyskland fra nazisternes magtovertagelse til forfølgelsen af jøder og videre til udryddelsen af jøderne. Gennemgående har vi brugt Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier til at forstå udviklingen. Nogle af de centrale spørgsmål, vi har arbejdet med er:
• Hvorfor kom Hitler og nazistpartiet til magten i Tyskland i 1933?
• Hvilke beskyldninger og virkemidler blev der brugt til at gøre jøderne til ”de andre” i det nazistiske Tyskland?
• Hvilken rolle spiller propaganda for opbyggelsen af antisemitisme i den tyske befolkning?
• Hvorfor fandt krystalnatten sted og var den udtryk for en ny fase i forfølgelsen af jøder i Tyskland?
• Hvordan og hvorfor slog nazisterne millioner af jøder ihjel under Anden verdenskrig?

Faglige mål
• anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
• sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Metode:
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder

Grundbogsmateriale

Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til Folkedrab før under og efter Holocaust. Columbus, 2023
• Folkedrabets århundrede
• Hitlers vej til magten
• Farlige forestillinger
• Propaganda til folket
• Krystalnatten
• Ghettoer
• Einsatzgrupper
• Døden i lejrene

Billeder

I undervisningen har vi inddraget flere billeder fra grundbogens kapitler. De billeder, vi har analyseret grundigst er:
Billede af jødiske kvinder og børn umiddelbart inden de bliver skudt af nazistiske einsatzgrupper: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Østrigsk postkort, som viser en person, der dolker en tysk soldat i ryggen: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151
Tysk børnebog fra 1930’erne med teksten: “Den stærke, ranke, tyske arier sammenlignet med den grimme jøde, der snyder og ikke vil arbejde.”: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
Afbrænding af bøger i Berlin i 1933: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
Unge kvinder heiler for Hitler: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156

Film

Vejen til folkedrab: https://www.ushmm.org/learn/holocaust/the-path-to-nazi-genocide
Steven Spielberg: Schindlers liste. Universal Pictures, 1993
László Nemes: Sauls søn. Camera Films, 2015 (uddrag)

Skriftlige kilder

Kilde 5: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis
Kilde 6: Tyskland er ved at vågne
Kilde 9: Ord kan virke som små doser arsenik
Kilde 20 Mange tilskuere så til
Kilde 21: Hvorfor er der ingen, der hjælper os?
Kilde 22: Jøderne skal bringes sammen i ghettoer
Kilde 25: Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Religion - særfagligt forløb 3: Islam

INDHOLD
Islams opståen og Muhammads liv, Koranen og hadith, pilgrimsfærd, sharia, moskéer, bøn, Jan Hjärpes model. Vi var til fredagsbøn i den lokale Diyanet-moske i Roskilde.

MATERIALE
R.N. Albinus et al., "Religioner lever", Lindhardt og Ringhof, København 2017, s. 94-116.
Sura 1 (Åbningen) (kopi, korantekster er læst ifølge Koranen, oversat af Ellen Wulff, 2006).
Sura 53, 1-18 (Stjernen) (kopi).
”Hadith om billeder og hunde,” Bukhari 34,40 + Muslim 37,81, i: B. Alster og C. Lindtner, Gads Religionshistoriske tekster, 1984, s. 418.
”Muhammads natterejse” (Ibn Ishaq) i: Jacob Skovgaard-Petersen, Moderne islam, 2004 (2. udg.), Tekst 12, s. 136 (kopi i uddrag).
”A brief guide to hajj”, www.edc.org.kw (uden årstal)

IKKE-TEKSTLIGT MATERIALE
Koranrecitation fra http://www.mounthira.com/learning/surah/001%2Dal%2Dfatihah/
"5 skarpe om islam", DRK, 21.5.2014
"World's Largest Pilgrimage", VICE 3.1.2016
”Når Sharia dømmer”, DR, 27.7.2009
”Abdul Wahid Pedersen: Bønnens betydning”, ”Abdul Wahid Pedersen: Fredagsbønnen set indefra” og ”Mehmet Öztoprak: Rundtur i moskeen” (Islamisk Trossamfund, Nørre Alle, Århus)”, fra Religionsportalen, Systime (tilgået august 2025)

Omfang:
Ca. 35 sider

Faglige mål:

- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (og politiske grundholdninger) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk Økonomi (særfagligt forløb)

Vi kigger på dansk l økonomi i en periode præget af særligt mangel på arbejdskraft.
Vi fokusere på dansk økonomi og stifter bekendtskab med de økonomiske mål, økonomiske politikker og hvordan de kan anvende til at forstå den aktuelle økonomiske situation

Begreber der er gode at kunne:
Arbejdsløshed
Inflation
Offentlige saldo
Statsgæld
BNP - vækst

Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik


Kernestof: det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter, velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fællesfagligt forløb 2: Kulturmøde og integration

Samfundsfag

I forløbet har vi fokus på indvandring i nyere tid, samt de udfordringer der omhandler indvandrere, herunder særligt hvorfor beskæftigelsen blandt ikke vestlige indvandrere er lavere en danskernes. Mere præcist har vi kigget på uddannelse, sprog og kulturelle forskelle.
Vi har fokus på integrationsformer - assimilation, integration og segregation.
Af teoretiske perspektiver har vi haft fokus på Bourdieu og kapitalformerne, samt Honnets tre anerkendelsesfærer.

Kernestof: sociale og kulturelle forskelle, identitetsdannelse og socialisering

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer indenfor fletet indvandring og integration og diskutere løsninger herpå
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre i forhold til indvandring og integration
Anvende modeller og tabeller til at diskutere aktuelle temaer omhandende integration og indvandring

RELIGION

INDHOLD
Tørklædedebat, forskellige typer islam (Jan Hjärpes model), muslimer i Danmark, Os-Dem (Luhmanns systemteori).
MATERIALE
"Tørklædet i Koranen + hadith" (Sura 24,30-31; sura 33,59; Hadith, Abû Dâwûd 1)
Sherin Khankan om tørklædet (www.religion.dk, 12.9.2003, tilgået 15.12.2020)
Wasseem Hussain om tørklædet (http://islamsvar.dk/kvinderelaterede-emner/kvinder-toj-udseende-og-andet/torklaede-og-hijab-beviser-betingelser-og-form/, tilgået 15.12.2020)
"Os-Dem", Lykke-Kjeldsen, m.fl. : "Begrebsnøglen til religion – teori og metode" Systime (2022), 7. udgave, fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=152, i uddrag.

IKKE-TEKSTLIGT MATERIALE
”Kampen om mig: Med tørklæde på scenen”, Dokumentarfilm fra  DR2, 12.11.2019
”Pigen med tørklædet”, Dokumentarfilm fra  DR2, 2008
"Hjernevask, afsnit 7: Os og dem", DR3 2013.
”PerkerDansk: Religion (E07)", DR3, 2015

Omfang:
Ca. 20 sider

Faglige mål:

- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (og politiske grundholdninger) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

HISTORIE:


BILAG I PRØVESÆT 2:
Bilag 1: ”Velkommen Mustafa”
(Fra:https://danmarkshistorien.lex.dk/Velkommen_Mustafa_kronik_af_direkt%C3%B8r_Jens_Fisker,_Dansk_Arbejdsgiverforening,_1970 (17.11.2025)

Bilag 2: Ahmet: Islam på dansk
(Nyt på tværs nr. 3-2001, her fra: http://www.tvaerkulturelt-center.dk/index.php/component/content/article/46-interviews/religionsmode/305-ahmet-islam-pa-dansk - d.15.1.2018  (17.11.2025)

Bilag 3: Interview: Skiftede Fallaha ud med Østergaard: En del af mig er blevet meget dansk
Fra: Christian Birk, og Jens Beck Nielsen, Berlingske, 13. juni 2021

Bilag 4: To tabeller – beskæftigelsesfrekvens og sprogkundskaber. Integrationsbarometeret, 2024
Tabel 1.2 er hentet fra: https://integrationsbarometer.dk/barometer/sammenlign/?v=5bf6330b5e3e&include_country%3Aboolean=on&indicators%3Alist=1N1&indicators%3Alist=1S2#arbejde
Tabel 3.2 er hentet fra:
https://integrationsbarometer.dk/barometer/sammenlign/?v=5bf6330b5e3e&include_country%3Aboolean=on&indicators%3Alist=3N1&indicators%3Alist=3N2&indicators%3Alist=3N3#danskkundskaber

HISTORIE

Læringsmål

I historie har vi arbejdet med forskellige indvandringsgrupper fra 1945 til i dag. Vi har stillet nogle af de samme grundlæggende spørgsmål til hver gruppe: Hvad fik den til at udvandre fra det land, de kom fra? Var det push-faktorer eller pull-faktorer, der var afgørende for, at de rejste og kom til Danmark? Hvordan blev de taget imod af den danske stat og befolkning? Og blev de integreret i det danske samfund? Desuden har vi arbejdet med de skiftende holdninger til indvandring blandt befolkningen og politikere i Danmark.

Faglige mål

• anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
• sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Metode:
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof

- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

De indvandringsgrupper, vi især har arbejdet med er:
• Tyske flygtninge under og lige efter 2. verdenskrig
• Ungarske flygtninge i 1956
• Gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien fra slutningen af 1960’erne
• Familiesammenføringer og flygtninge fra Mellemøsten i 1980’erne
• Flygtninge fra Bosnien og Somalia i 1990’erne

Grundbogsmateriale

Fra: Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den ny indvandring. Systime, 2021: https://dennyindvandring.systime.dk/
Kapitel 2: Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)
• Økonomisk vækst
• Udbygning af velfærdsstaten
• Hvem kom til Danmark 1967-1973
Kapitel 3: Indvandring i krisetider (1973-1983)
• Oliekrisen i 1973
• Jordskredsvalget
• Indvandringsstoppet
• Hvem kom til Danmark 1973-1983
Kapitel 4: Indvandring som trussel (1983-1993)
• Udlændingeloven af 1983
• Hvem kom til Danmark 1983-1993
Kapitel 5: Indvandring og integration (1993-2001)
• Den politiske situation i perioden
• Hvem kom til Danmark 1993-2001
Dr.dk: Indvandringens historie, 2008: https://www.dr.dk/bonanza/serie/418/indvandringens-historie
• Afsnit 3: Tyske flygtninge i et besat Danmark
• Afsnit 4: Danskerne omfavner ungarerne
• Afsnit 5: Gæsterne der blev

Dr.dk: Kampen om indvandringen: https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846
• afsnit 4: ”Stuerene bliver I aldrig!”
• Afsnit 5: ”Dørmanden”


Danmarks Historie, 1950-1955 (minidokumentar):
Bolignød og betonbyggeri: https://himmelevgymnasium-my.sharepoint.com/personal/hgkb_edu_himgym_dk/Documents/Klassenotesb%C3%B8ger/2022%20q%20Historie%20-%20Linked%20Files/324%20Danmarks%20historie%201950-1955,%2010.%20Bolign%C3%B8d%20og%20betonbyggeri.m4v

Kildemateriale

• Per Madsen: Interview i Berlingske Tidende, 1976 (uddrag): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ishoejs-borgmester-per-madsen-s-om-indvandring-i-berlingske-tidende-1976
• Kilde 8: Gallupmåling om befolkningen og fremmedarbejdere, Gallup 1970
• Kilde 9: Billede 2.3 og 2.4: Gæstearbejdere i industrien
• Kilde 14: Udlændingeloven af 1983
• Kilde 20: Tale af Pia Kjærsgaard, 1999
• Videointerview med Hüsne Güler: https://dennyindvandring.systime.dk/?id=247
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fællesfagligt forløb 3: Forbrydelse og straf

SAMFUNDSFAG

Vi kigger på temaet forbrydelse og straf
Vi begynder med at kigge på hvad formålet er med at straffe og har fokus på præventiv kriminalitet, resocialisering og retsfølelse.

Dernæst kigger vi på kriminalitet og socioøkonomiske data og forsøger ud fra Bourdieus kapitalformer og Honneths anerkendelsesformer at tegne en profil af en kriminel.

Vi afslutter med at kigge på det politiske aspekt af kriminalitet med et fokus på straf vs. resocialisering


Kernestof: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, politiske partier i Danmark og politiske ideologier, sociale og kulturelle forskelle

Formål med forløbet

Anvende Bourdieus kapitalformer og Honneths Anerkdenselsformer til at forklarer hvorfor nogle ender i kriminalitet
Anvende tabeller omhandlende omfanget af kriminialitet, samt angive årsagsforklaringer
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Undersøge aktuelle politiske beslutninger i forhold til bandepakker, ghettolister og straf versus resocialisering

Begreber der er gode at kunne til eksamen
Retsfølelse
Forebyggelse
Resocialisering
Kapitalformer
Anerkendelseformer


RELIGION:
Med udgangspunkt i Det gamle og Det nye Testamente og i kristendomsforløbet fra 1. hf har vi set på, hvordan kristendommens forhold til forbrydelse, straf og lovgivning har udviklet sig historisk. Fra De ti bud over Bjergprædikenen til en lang række konkrete bud i Bibelen: Rituelle bud, moralske regler og konkret lovgivning i samfundet. Danske Lov af 1683 er blevet sammenlignet med de bibelske bud og med Straffeloven af 1866. Endelig har viset på, hvordan moderne kristendom forholder sig til forbrydelse, næstekærlighed og tilgivelse, herunder hvilken rolle fængselspræster spiller.
Begreber: De tre samfundstyper, sekularisering, fundamentalisme vs modernisme samt diverse andre begreber fra tidligere forløb.

MATERIALE
Egil Bargfeldt, Sådan opfattes synd i verdensreligionerne, Kristeligt Dagblad, 12.4.2011 https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/saadan-opfattes-synd-i-verdensreligionerne (set 24.11.25))
"Moseloven og danske lov" fra: J. Forman: "De kristnes religion", 2008-2009, s. 122.
"Tekst 39 - Moseloven om løsagtighed", fra Jens Forman: "De kristnes religion", Systime (2008), s. 190.
"Tekst 40 - Danske lov om løsagtighed", fra Jens Forman: "De kristnes religion", Systime (2008), s. 191.
Bjergprædikenen (uddrag), Matthæus-evangeliet 5,27-30 + 38-42,
Johannesevangeliet kap. 8, v. 1-11.
"Dom over Jens og Sidsel, 6. april 1781", Sallinglands herreder: Justitsprotokol 1780-1787 (bind B43A-4), s. 53a, Rigsarkivet, Viborg, fra: https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/07/SexUdenforAegteskab_03b_LSV_Dom_Rigsarkivet.pdf.
"Fængselspræst: Intet menneske er så ondt, at det ikke rummer noget godt", Kristeligt Dagblad, 15. november, 2019.

IKKE-TEKSTLIGT MATERIALE
"Adam & Eva II. Tilgiver Gud en morder?", Dokumentar, 3. september 2019.
"I fængsel", Folkekirken, https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-samfundet/i-faengsel (set 18.11.25)
"Kriminelt - Præst blandt drabsmænd", DR, 20. april 2023 https://www.dr.dk/drtv/se/kriminelt_-praest-blandt-drabsmaend_381290

Omfang: Ca. 20 s

Faglige mål:

- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (og politiske grundholdninger) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning


HISTORIE

I historie har vi undersøgt, hvordan samfundet har straffet i forskellige historiske perioder. Perioderne er: Middelalderen, tiden efter reformationen, enevælden (+ oplysningstiden), 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Vi har undersøgt, hvilke straffemetoder, der har været fremtrædende, deriblandt selvtægt, mandebod, skamstraf, legemstraf, frihedsstraf, dødsstraf. I den sidste del af forløbet har vi især fokuseret på fængslernes forandrede formål og på dødsstraffens afvikling. Vi har desuden undersøgt, hvilke forbrydelser, samfundet fokuserede på i forskellige perioder, deriblandt kvinders løsagtighed, trolddom og tiggeri.  

Faglige mål
• anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
• sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Metode Eleverne skal kunne:
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Grundbogsmateriale:
Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark Pantheon, 1996: 13, 27, 29, 38-39, 61-63, 65-66, 90-91

Ret og rimeligt – forbrydelse og straf på enevældens tid. Nationalmuseet 2003, s. 3-10 (uddrag)

Jeppe Büchert Netterstrøm: Fejde. Danmarkshistorien.dk, 2011 https://danmarkshistorien.lex.dk/Fejde

Kristian Brøndum: Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling. Columbus 2021, kap. 4: Kvindesyn: https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168

Lars Andersen: Den glemte inkvisition: Kriminalitet og straf i 1800-tallet. Danmarkshistorien.dk, 2019 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/leksikonartikel-den-glemte-inkvisition-kriminalitet-og-straf-i-1800-tallet

Dokumentarfilm
Dokumentar: 'Bødlen der huggede forkert' (DR2, 19.1.2008, 38 min)

Danmarks borgcenter: Middelalderens Univers: https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA&feature=youtu.be

Danmarkshistorien.dk om reformationens konsekvenser i Danmark: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationens-virkninger-i-samfund-og-kultur-1523-1660

Historien om Danmark, episode 7: Enevælde og oplysningstid. Dr.dk, 2017: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571

Kilder:
Jyske lov, bog 2, kapitel 87 og bog 3, kapitel 22: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udvalgte-lovbestemmelser-fra-jyske-lov-1241

Peder Palladius visitatsbog: Om horfolk, bolere og skørlevnedsfolk i ”Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Pantheon, 1996”

Frederik 2: Åbent brev af 6. april 1582 til borgmestre og rådmænd i

København om at udvise løsagtige kvindfolk fra byen

Ludvig Holberg: ”Om formålet med at straffe forbrydere”, 1754

Cesare Baccaria: ”Om tortur” i Cecare Beccaria: Om forbrydelse og straf. 1764

Ugerapport om arresterede tiggere i København, juli 1779: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ugerapport-om-arresterede-tiggere-i-koebenhavn-juli-1779

William Coxe: Beskrivelse af Stokhuset i København, 1781: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/forbrydelse-og-straf/3-skraek-advarsel/paa-besoeg-stokhuset/

Ukendt forfatter: Det nye cellefængsel på Vridsløselille mark. Illustreret Tidende, 18. dec. 1859


BILAG TIL PRØVESÆT 3
BILAG 1: Besøg i et fængsel 1788
Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/beskrivelse-af-koebenhavns-faengsler-1788/  (17.11.2023)

BILAG 2: H.C. Andersen om et cellefængsel i Sverige. 1851 (uddrag)
Fra: Oprindeligt udgivet i: H.C. Andersens: Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kjøbenhavn C. A. Reitzels Forlag 1878. Her hentet fra: https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=28649 (17.11.2023)

BILAG 3: Luftfoto af Vridsløselille statsfængsel (1859)
Fra: & http://kroppedal.dk/wp-content/uploads/2012/09/udstilling-Vridsløselille-statsfængsel.jpg (d.15.3.14).

Bilag 4: Marcus Aggerbjerg ”Ventilen i Vridsløselille” Samvirke 2004 (Interview med Jakob Arnbjerg, fængselspræst i Vridsløselille Statsfængsel).
[Fra: http://samvirke.dk/religion/artikler/ventilen-vridsloeselille.html (d.24.4.2014)]

BILAG 5: Anna Ringgaard, ”Gaden giver accept og fællesskab: Derfor er det svært at komme ud af kriminalitet” Videnskab.dk 25/8 2022

Bilag 6: Tina Fuglsang, ”Bander og rockere i tal”
Det Kriminalpræventive Råd
Fra: https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal (10/11 2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer