|
Titel
6
|
Fællesfagligt forløb 1: Familie og identitet
Tværfagligt forløb 1: Familie og identitet - i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
I forlængelse af den særfaglige undervisning arbejdede eleverne tværfagligt med alle 3 fag om emnet "Familie og identitet".
Eleverne arbejdede ud fra en lærerdefineret problemformulering og skulle på baggrund af et bilagssæt gruppevis opstille problemstillinger og besvare dem i en opgave på 2-3 s. Opgaven blev efterfølgende fremlagt mundtligt for én af lærerne og to andre grupper.
Centrale temaer:
- De tre samfundstyper (traditionel, moderne, senmoderne)
- Kønsroller og ægteskab gennem tiden
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng - diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
- dansk historie og identitet
Bilagssæt 1:
Bilag 1: Det nye Testamente om kvinder
Paulus’ 1. brev til Thimotheus 2,9-15
Bilag 2: Tale af Martin Luther (1531)
Fra: Luthers taler i Utvalg, 1917, s, 26, s. 73ff., fra Hermann (Berlin 1935), s. 278.
Bilag 3: Christian Christensen: En familie flytter til Nørrebro i 1887
Fra: Christian Christensen: En Rabarberdreng vokser op (Hans Reitzels forlag, 1961), side 17-18
Bilag 4: Valgplakat, Socialdemokratiet 1960
Bilag 5: ”Hun har opgivet karrieren som jurist for at blive hjemmegående husmor”, TV2, Go’, d. 6. sep 2022.
Fra: https://nyheder.tv2.dk/2022-09-06-hun-har-opgivet-karrieren-som-jurist-for-at-blive-hjemmegaaende-husmor (set d. 4/4-2023), (uden alle billeder).
HISTORIE:
HISTORIE
I historie har vi taget udgangspunkt i elevernes egne familier og arbejdet spørgsmålet: Hvad er en familie? Derefter har vi fokuseret på familien i landbrugssamfundet i 1800-tallet, arbejderfamilien omkring år 1900, kernefamilien omkring 1950, og kritikken af kernefamilieidealet fra 1960'erne og frem til nutiden.
Faglige mål
• anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Metode:
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
Grundbogsmateriale
Anette Faye Jacobsen og Anne Løkke: Familieliv i Danmark. 1600-1980’erne. Systime, 1986:
• Side 12-16: Bondefamilien.
• Side 50-55: Arbejderfamilien i byerne
• Side 71-74: Nye familieformer
Udsendelser
Dr.dk: Dengang vi var bønder, 2018
• Afsnit 1: Fæstebønder, 1700-tallet
• Afsnit 5: Husmænd, 1880-1930
Dr.dk: Skru tiden tilbage til 1950’erne, 2016, afsnit 2
Thomas Roger Henrichsen m. fl.: Historien om Danmark. Danmarks Radio, 2017
Sidse Dideriksen: Personlig fortælling: Jeg er regnbuebarn. fra https://faktalink.dk/emner/familien-under-forandring (besøgt 7.5.2025)
Kildemateriale
Langeland, Marius: ”En husmands erindringer 1870-1910” i Anette Faye Jacobsen og Anne Løkke: Familieliv i Danmark. 1600-1980’erne. Systime, 1986
Christensen, Christian: En Rabarberdreng vokser op. Hans Reitzels forlag, 1977, side 98-102
Socialdemokratisk valgplakat 1960: Tryghed i Beskæftigelsen
SAMFUNDSFAG:
Samfundsfag:
I forløbet har vi fokus på de tre samfundsformer - det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, samt de træk der definere de tre typer. Vores primære fokus er dog lagt på det senmoderne samfund og individet og familiens rolle, herunder kønsroller og socialiseringsformer.
Vi har endvidere arbejdet med identitet i det senmoderne, med et fokus på unge og mistrivsel.
Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering
Begreber som er gode at kunne: socialisering, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, kønsroller, familiens rolle gennem tiden, kernefamilien i opbrud, familien i det senmoderne samfund. Anthony Giddens og det senmoderne samfund, herunder kendetegnene: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, øget refleksivitet, individualisering og globalisering.
RELIGION:
I forlængelse af kristendomsforløbet arbejdede vi med religion i de tre samfundstyper samt debatten om synet på kønsroller og vielse af homoseksuelle i kirken.
Centrale begreber og modeller:
Religion i de tre samfundstyper
Sekularisering og afsekularisering
Ritual-analyse
Kirkelige retninger
Jan Hjärpes model
KERNESTOF
S. Kauffeldt, L. Nielsen & P. Poulsen, ”Klar til KS”, s. 146-149, s. 154-156, s. 158-163.
"Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler" (https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-3 (hentet 1.3.2021)
Folkekirkens autoriserede vielsesritual fra 1992 (i uddrag).
Folkekirkens autoriserede vielsesritual fra 1897 (i uddrag).
Folkekirkens autoriserede ritual for vielse af par af samme køn fra 2012 (i uddrag).
Det Nye Testamente: Matt 5,13-15, Mark 12,28-34 og Kol 3,12-14.
IKKE-TEKSTLIGT MATERIALE
"Signe Molde på udebane. Kommer homoseksuelle i helvede?", DR2, 2022, Spilletid: 28 min.
I alt ca. 20 s
|