Holdet 2024 ol/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sara Elise Dahl
Hold 2024 ol/a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Iliaden
Titel 2 #2 Mytemotiver (FF5)
Titel 3 #3 Skulptur
Titel 4 #4 Medea
Titel 5 #5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Iliaden

Forløbsbeskrivelse
Vi har læst uddrag af Iliaden. Vi har haft fokus på det homeriske univers og de værdier, der er centrale for menneskene (heltene) og guderne.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

Kernestof:
Homers Iliade (overs. Otto Steen Due):
- 1. sang, v. 1-351
- 3. sang, v. 1-115 og 314-461
- 6. sang, v. 237-529
- 22. sang, v. 90-404

Supplerende stof:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime (2012), s. 159-166.Paideia, s. 11-19 + 23-29.

Videoer:
Den homeriske helt: https://youtu.be/5SZxws1s8zo?si=MuK2ZiRSKUV_sd5f
Areté-begrebet: https://youtu.be/d3xOQqxnlII?si=xd9RhfFaKpIRd2jL
Epiteternes funktion: https://youtu.be/ZWir1KsuhGA?si=U4zrh6NOWqhMllAm
Moira: https://youtu.be/LZVWEG-QTg8
Den homeriske lignelse: https://youtu.be/Bs3KKmRAIOg?feature=shared
Oikos-begrebet: https://youtu.be/DPuKAKJi18g?feature=shared

Perspektiverende stof:
Troja" (2004), instr. Wolfgang Petersen, udvalgte scener.

Formål:
        - Jeg kan beskrive de centrale normer og værdier i det homeriske univers, idet jeg bruger begreberne:
                ○ Areté
                ○ Timé
                ○ Kléos
                ○ Moira
        - Jeg kan forklare hvilken rolle slægt (oikos) spiller for heltene og heltinderne.
        - Jeg kan karakterisere guderne og deres forhold til menneskene ud fra begreberne:
                ○ Teofani
                ○ Antropomorf
                ○ Do ut des
        - Jeg kan redegøre for det græske skæbnebegreb (moira).
        - Jeg kan karakterisere eposgenren centrale træk, herunder især:
                ○ daktylisk heksameter
                ○ prooimion
                ○ epiteter
                ○ patronymika
                ○ homeriske lignelser
                ○ formelvers
        - Jeg kan redegøre for det homeriske spørgsmål og mundtlighedsteorien.
        - Jeg kan analysere en "perspektivtekst" og sammenligne den med den antikke tekst, som den låner fra.
        - Jeg kan bruge min viden om Homers univers, til at nuancere min analyse.
        
Sideomfang ca. 50
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Mytemotiver (FF5)

DANSK:

I dansk arbejder vi med mytemotivet i perioden 1.10.-28.10. (7 moduler).

Forløbet introducerer til forskellige metoder/læsninger i dansk med udgangspunkt i materiale fra "Litteraturens Veje" om forskellige læsninger af H.C. Andersens "Thepotten", som eleverne læser i grupper og præsenterer for hinanden. Vi arbejder videre med folkevisen "German Gladensvend" og tekster fra bogen "Mytemotiver i dansk".

Læste tekster:
Andersen, HC: "Tepotten", fra "Litteraturens Veje"
Fibiger, Johannes: Litteraturens Veje, s. om metoder i dansk
Ukendt: German Gladensvend (folkevise)
Aidt: Naja Marie: "Som englene flyver"
Blixen, Karen: "Vinger" (digt)
Strunge, Michael: "Astronaut" (digt)
"Væbnet med vinger" (Om Ikarosmyten, kap. 2 i "Mytemotiver")

Anvendte metoder:
Den biografiske
Den strukturalistiske
Den nykritiske
Den psykoanalytiske
(Den jungianske)
Den ideologikritiske
Den læserorienterede
Den postkoloniale

Sider i alt: 20



OLDTIDSKUNDSKAB
Forløbsbeskrivelse
Forløbet har været en del af FF5, hvor eleverne har arbejdet med mytemotiver i oldtidskundskab og dansk. Her har vi fokuseret på Ikaros-myten og dens påvirkning på efterantikken. I slutningen f forløbet læste vi også Narcissus og Ekko-myten bl.a. med fokus på metodebevidsthed, når vi analyserer antikke tekster.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formål:
Formål med timen
        - Jeg kan redegøre for de funktioner, som myter havde i antikken.
        - Jeg kan forklare og anvende begrebsparret: hybris og nemesis.
        - Jeg kan analysere en antik myte.
        - Jeg kan bruge forskellige metoder på det samme materiale/tekster.
        - Jeg kan vurdere hvilke metoder, der giver mening at bruge og hvad jeg gerne vil bruge dem til.
        - Jeg kan perspektivere Ikarosmyten til efterantikke danske tekster.
        Narcissus og Ekko
        - Jeg kan analysere en myte, idet jeg inddrager begreberne:
                ○ Ætiologi
                ○ Normativ
                ○ Hybris
                ○ Nemesis

Kernestof:
Ovids Metamorfoser (overs. Otto Steen Due):
- ”Daedalus og Icarus”, 8. sang, v. 183-235
- ”Narcissus og Ekko”, 3. sang, v. 316-512

Supplerende stof:
Læreroplæg om myter, ætiologi og legitimering.

Billeder:
Antikt relief fra Villa Albani, Rom: Daidalos og Ikaros.
Carlo Saraceni: Ikaros' fald (1606-07).
Charles Paul Landon: Ikaros og Daedalus (1799).
Herbert James Draper: Klagen over Ikaros (1898)

Sideomfang ca. 50
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Skulptur

Forløbsbeskrivelse
Vi har arbejdet med skulpturkunst fra arkaisk til hellenistisk tid med et afhop til romersk skulpturkunst, hvor vi primært har fokuseret på kejserportrætter. I vores perspektivering har vi kort arbejdet med nyklassicismen og nazistisk brug af antikken.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter

Kernestof:
Arkaisk tid
Berliner-koren (1,93 m høj), ca. 580-570 f.v.t., marmor
Mentuenmhet (1,34 m høj), ca. 650 f.v.t., granit
Kouros (1,9 m høj), ca. 590–580 f.v.t., marmor
Rayet-hovedet, ca. 520 f.v.t
Figur fra gavlfeltet på Aphaia-templets østside, ca. 500-480 f.v.t.
Figur fra gavlfeltet på Aphaia-templets vestside, ca. 500-480 f.v.t.
Sfinks, fra Delfi, ca. 560 f.v.t.
Peploskoren, ca. 530 f.v.t.
Auxerre-koren, ca. 640 f.v.t.
Kore fra Akropolis (Chios Kore), ca. 520 f.v.t.
La delicata kore, ca. 500 f.v.t.
Anavyssos-kouros, 1,94 m høj, marmor, ca. 520 f.v.t.

Tidlig klassisk tid
Kritiosdrengen (86 cm høj), ca. 490-480 f.v.t.
Vognstyreren, ca. 475 f.v.t.
Diskoskasteren, ca. 450 f.v.t.
Zeus eller Poseidon, ca. 460 f.v.t.

Højklassisk tid
Kamp mellem lapith og kentaur”, Parthenon, sydmetope 27, marmor, 1,34 m høj, ca. 447-438 f.v.t.
Spydbæreren, ca. 440 f.v.t.
Den sandalbindende Nike fra Athene-Nike-templet på Akropolis, ca. 410 f.v.t.
Paionios’ Nike (fra Olympia), ca. 420 f.v.t.
Diadoumenos af Polyklet, romersk kopi af græsk bronzeoriginal fra 430 f.v.t.
Gravstele til kvinden Hegeso, ca. 410-400 f.v.t., marmor

Senklassisk tid
Apollo belvedere (2,24 m høj), ca. 350-325 f.v.t., marmor
Hermes med Dionysosbarnet, ca. 350 f.v.t.
Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.v.t.
Skraberen, ca. 330 f.v.t.
Euripides-portræt, romersk kopi af original fra 300-tallet f.v.t.
Hoved fra en statue af Alexander den Store, lavet af Leochares, ca. 338 f.v.t.
Artemis fra Versailles, 2,11 m høj, marmor, romersk kopi, original fra ca. 325 f.v.t.

Hellenistisk tid
Den drikfældige kælling, romersk kopi af original fra ca. 200 f.v.t.
Laókoon-guppen, romersk kopi af græsk original fra ca. 100 f.v.t. eller romersk original
Bokseren, enten fra 200-tallet f.v.t. eller fra ca. 80 f.v.t.
Nike fra Samothrake (2,45 m høj), ca. 200 f.v.t, marmor
Måske Orestes og Elektra, sent 1. årh. f.v.t.
Hermafrodit, romersk kopi, originalen menes at være lavet mellem 200 og 150 f.v.t., kunstneren hed (måske) Polykles
Døende galler, 0,93 m høj & 1,85 m lang, marmor, romersk kopi, original fra ca. 230 f.v.t.

Romersk portrætkunst
Augustus fra Prima Porta (2,03 m høj), ca. tidligt 1. årh. e.v.t., marmor
Portrætbuste ”Augustus Bevilacqua”, fra tidligt 1. århundrede e.v.t.
Augustus-buste, kopi af et nu tabt portræt fra ca. 30-17 f.v.t.., og kopien menes at være lavet i tidsrummet mellem 4 og 14 e.v.t. (udstillet på Glyptoteket)
Livia-buste, kopi fra same periode som Augustus-busten ovenover (udstillet på Glyptoteket)
Ung flavisk kvinde, tidlig 2. årh. e.v.t., marmor, 63 cm høj
Kejser Commodus, ca. 180 e.v.t.
Portrætbuste af en mand, 1. årh. f.v.t.
Marcus Aurelius rytterstatue, 164-166 e.v.t.

Supplerende stof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: "Paideia", Systime 2012 (1. udg.), s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206 og 247-254.

Perspektiverende stof:
Vilhelm Bissen: Absalon (1902)
Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind (1803)
Antonio Canova: Danser med fingeren på sin hage (1809)
Arno Breker: Berufung (Kaldelsen) (1940-41)
Arno Breker: Der Rächer (Hævneren) (1940)
Adam Reeder: Zeus with his iPhone (2008)

Omfang ca. 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Medea

Forløbsbeskrivelse
Vi har læst Euripides' Medea med en opstart, hvor vi har arbejdet med tragedien som genre. Vores fokus bl.a. været på temaerne barbarisk-civiliseret, kvinde-mand, loyalitet-forræderi. Vi afrundede forløbet med diskussion og refleksion over en række bud på fortolkninger og perspektiver på Medea.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.

Formål:
- Jeg kan forklare sammenhængen mellem religion og teatret.
- Jeg kan redegøre for de Store Dionysier i Athen.
- Jeg kan redegøre for central viden om Euripides som tragedieforfatter.
- Jeg kan redegøre for den mytiske baggrund for Euripides' Medea.
- Jeg kan læse en antik tekst, slå svære ord op og genfortælle handlingen.
- Jeg kan analysere et uddrag fra en antik tekst.
- Jeg kan forklare og anvende begrebet tragisk ironi.
- Jeg kan analysere en agón og diskutere for og imod, hvem der "vinder" den.
- Jeg kan udbygge min analyse af Medea med min viden om Aristoteles tragedie-teori, herunder begreberne:
                o Eleos og phobos
                o Katharsis
                o Peripeti
                o Anagnorisis
- Jeg kan forholde mig til forskellige fortolkninger af en antik tekst og argumentere for min egen fortolkning.
- Jeg kan sammenligne en antik tekst med en perspektivtekst, med fokus på ligheder og forskelle og hvad perspektivteksten bruger den antikke inspiration til.

Kernestof:
Euripides: Medea, Hans Reitzels Forlag, 2016 (oversat af Marcel Lysgaard Lech).
Aristoteles (384-322 f.v.t.), Poetikken, uddrag fra kap. 6, 11 og 15 (ovs. Poul Helms, 1958).
Supplerende stof:
"Drama" fra: Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: "Paideia", Systime 2012 (1. udg.), s. 101-111 (i uddrag).
Opslag på lex.dk:
- https://denstoredanske.lex.dk/Medea_-_i_gr%C3%A6sk_mytologi
- https://denstoredanske.lex.dk/Jason_-_gr%C3%A6sk_sagnhelt
- https://denstoredanske.lex.dk/argonauterne
- https://denstoredanske.lex.dk/Pelias
- Udvalgte kort fra: https://oldportalen.systime.dk/?id=212.
"Den implicerede og den empiriske tilskuer/modtager", fra: https://oldportalen.systime.dk/?id=565.

Billeder:
Jean-François de Troy: Jason der sværger evig troskab til Medea (1742)
John William Waterhouse: Jason og Medea (1907)
Michele Cortazzo: Jason og det gyldne skind (1865)
Herbert James Draper: Det gyldne skind (1904).

Perspektiverende stof:
Video: "Gone Girl, Circa 431 B.C. Why Amy Dunne is a modern Medea", by Jessamine Molli, Aug 11, 2016, fra: https://slate.com/human-interest/2016/08/why-gone-girl-is-a-modern-day-retelling-of-medea-video.html (set d. 1/4-25).

Omfang ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 Filosofi

Forløbsbeskrivelse
Vi har arbejdet med Staten med fokus emnet retfærdighed. Her har vi læst uddrag af selve opbygningen af staten, hvor vi bl.a. har set på den sokratiske metode og hvordan Sokrates fremstår i dialogen. Derudover har vi løbende diskuteret Platons samfundsmodel og hvilke konsekvenser den har for folkene i staten og deres personlige frihed.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶  identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶  overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶  nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formål:
- Jeg kan redegøre for Sokrates' og Platons baggrunde og bruge min viden til at sætte Staten ind i en socialhistorisk kontekst.
- Jeg kan forklare den sokratiske (majeutiske) metode og hvilken rolle den spiller i Platons dialoger, hvor Sokrates har hovedrollen.
- Jeg kan vise, hvordan Sokrates bruger den sokratiske metode i Platons Staten.

Kernestof:
1. bog, 336a-338d: i Platon i udvalg I. Staten, Gyldendal (2013), s. 65-69, (ovs. Martin Harbsmeier m.fl.).       
4. bog, 441c-445e: i Platon i udvalg I. Staten, Gyldendal (2013), s. 206-212, (ovs. Martin Harbsmeier m.fl.).

Supplerende stof:
"Indledning", fra: Platon i udvalg, Gyldendal (2015), s. 7-18.

Billeder:
Jacques-Louis David: Sokrates’ død (1787).

Perspektiverende stof:
Schack von Staffeldt: Platonisme (digt)
Sideomfang ca. 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer