Holdet 2024 ol/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sara Elise Dahl
Hold 2024 ol/x (3x ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Iliaden
Titel 2 #2 Græsk-romersk poesi
Titel 3 #3 Skulptur
Titel 4 #4 Medea
Titel 5 #5 Platons Staten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Iliaden

Forløbsbeskrivelse
Vi har læst uddrag af Iliaden. Vi har haft fokus på det homeriske univers og de værdier, der er centrale for menneskene (heltene) og guderne.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

Kernestof:
Homers Iliade (overs. Otto Steen Due):
- 1. sang, v. 1-351
- 3. sang, v. 1-115 og 314-461
- 6. sang, v. 237-529
- 22. sang, v. 90-404

Supplerende stof:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime (2012), s. 159-166.Paideia, s. 11-19 + 23-29.

Videoer:
Den homeriske helt: https://youtu.be/5SZxws1s8zo?si=MuK2ZiRSKUV_sd5f
Areté-begrebet: https://youtu.be/d3xOQqxnlII?si=xd9RhfFaKpIRd2jL
Epiteternes funktion: https://youtu.be/ZWir1KsuhGA?si=U4zrh6NOWqhMllAm
Moira: https://youtu.be/LZVWEG-QTg8
Den homeriske lignelse: https://youtu.be/Bs3KKmRAIOg?feature=shared
Oikos-begrebet: https://youtu.be/DPuKAKJi18g?feature=shared

Perspektiverende stof:
Troja" (2004), instr. Wolfgang Petersen, udvalgte scener.

Formål:
        - Jeg kan beskrive de centrale normer og værdier i det homeriske univers, idet jeg bruger begreberne:
                ○ Areté
                ○ Timé
                ○ Kléos
                ○ Moira
        - Jeg kan forklare hvilken rolle slægt (oikos) spiller for heltene og heltinderne.
        - Jeg kan karakterisere guderne og deres forhold til menneskene ud fra begreberne:
                ○ Teofani
                ○ Antropomorf
                ○ Do ut des
        - Jeg kan redegøre for det græske skæbnebegreb (moira).
        - Jeg kan karakterisere eposgenren centrale træk, herunder især:
                ○ daktylisk heksameter
                ○ prooimion
                ○ epiteter
                ○ patronymika
                ○ homeriske lignelser
                ○ formelvers
        - Jeg kan redegøre for det homeriske spørgsmål og mundtlighedsteorien.
        - Jeg kan analysere en "perspektivtekst" og sammenligne den med den antikke tekst, som den låner fra.
        - Jeg kan bruge min viden om Homers univers, til at nuancere min analyse.
        
Sideomfang ca. 50
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Græsk-romersk poesi

Vores poesi-forløb har omhandlet kærlighed og begær som overordnet tema. Derudover har vi arbejdet med centrale begreber som afsender-modtager-forhold, herunder implicit og eksplicit, troper, metaforer og generelt brug af sproget som værktøj. Vi har desuden diskuteret hvordan opførelse og kontekst påvirker vores fortolkning af de antikke kilder.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster

Formål:
• Jeg kan danne mig et overblik over lyrik/poesi som genre.
• Jeg kan redegøre for den meliske lyrik og hvilke sammenhænge den blev opført i.
• Jeg kan sætte Sapfos digte ind i en socialhistorisk kontekst.
• Jeg kan forholde mig til persona-begrebet og problematisere Sapfo som "afsender" på sine digte.
• Jeg kan sætte Catul ind i en historisk kontekst.
• Jeg kan analysere Catuls digte ved at kigge på sprog, ordvalg, troper og afsender-modtager-forhold.
• Jeg kan perspektivere til Sapfo.
• Jeg kan perspektivere Aarestrups digt til Catuls digt 5.
• Jeg kan redegøre for de historiske omstændigheder, der påvirkede Ovids forfatterskab.
• Jeg kan analysere et digt af Ovid, idet jeg kigger på afsender og modtager, sprog, metaforer mm.
• Jeg kan analysere et digt af Ovid, idet jeg kigger på afsender og modtager, sprog, metaforer mm.

Kernestof:
Sapfo:
Fragment 1, 16 og 31 fra: ”Sappho. Roser fra Peiría. Samtlige fragmenter”. Oversat af Rasmus Sevelsted, Forlaget Wunderbuch (2022), s. 8-9, 17 og 34.

Catul:
Catul 51, fra: Minna Skafte Jensen: Lyre og bog. Indføring i moderne læsning af antik litteratur, Syddansk Universitetsforlag (2004), oversat af Minna Skafte Jensen, s. 2004.
Catul 5, fra: Ole Thomsen: Veje til Rom. Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal, Aarhus Universitetsforlag (2008), oversat af Ole Thomsen, s. 132.

Ovid:
Ovids Eskapader, I, fra: Christensen og Tortzen: Romersk antologi, Museum Tusculanums Forlag (2007), Amores 1,5, oversat af Otto Steen Due 2005, s. 169.
Elskovskunsten 1.703-73 Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: ”Paideia”, Systime (2012), 1. udg., 1. oplag, s. 324.

Supplerende stof:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime (2012), s. 159-166.Paideia, s. 207-208, 216, 221-223.
"Catul", fra: https://paideia.systime.dk/?id=172 (bog, udg. 1, s. 228).
"Ovid", fra: https://oldportalen.systime.dk/?id=332.
Persona-begrebet, fra: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=persona.

Videoer:
(Perspektivering) Lady Gaga - Bad Romance, sangtekst samt musikvideo), fra: https://youtu.be/qrO4YZeyl0I?si=q77aniJTm-PtaGd8 (set d. 29/10-24).

Billeder:
Sandro Botticelli: The Birth of Venus (ca. 1484–1486).
Enrique Simonet: Paris' dom (1904).
Alexandre-Charles Guillemo: Mars and Venus Surprised by Vulcan (1827).

Perspektiverende stof:
Nikos Xanthoulis plays a Palmos workshop 7stringed lyre IΙ Παρουσίαση 7χορδης λύρας- Νίκος Ξανθούλης, fra: https://www.youtube.com/watch?v=T_d2rVzK3Y0&t=35s (set d. 29/10.24).
Emil Aarestrup: "Tag dette Kys, og tusind til, du Søde", fra Emil Aarestrup: Efterladte Digte, Christian Winther og F.L. Liebenberg (red.), Samfundet til den danske Literaturs Fremme, Kbh., 1863, s. 27.

Sideomfang ca. 40
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Skulptur

Forløbsbeskrivelse
Vi har arbejdet med skulpturkunst fra arkaisk til hellenistisk tid med et afhop til romersk skulpturkunst, hvor vi primært har fokuseret på kejserportrætter. I vores perspektivering har vi kort arbejdet med nyklassicismen og nazistisk brug af antikken.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter

Kernestof:
Arkaisk tid
Berliner-koren (1,93 m høj), ca. 580-570 f.v.t., marmor
Mentuenmhet (1,34 m høj), ca. 650 f.v.t., granit
Kouros (1,9 m høj), ca. 590–580 f.v.t., marmor
Rayet-hovedet, ca. 520 f.v.t
Figur fra gavlfeltet på Aphaia-templets østside, ca. 500-480 f.v.t.
Figur fra gavlfeltet på Aphaia-templets vestside, ca. 500-480 f.v.t.
Sfinks, fra Delfi, ca. 560 f.v.t.
Peploskoren, ca. 530 f.v.t.
Auxerre-koren, ca. 640 f.v.t.
Kore fra Akropolis (Chios Kore), ca. 520 f.v.t.
La delicata kore, ca. 500 f.v.t.
Anavyssos-kouros, 1,94 m høj, marmor, ca. 520 f.v.t.

Tidlig klassisk tid
Kritiosdrengen (86 cm høj), ca. 490-480 f.v.t.
Vognstyreren, ca. 475 f.v.t.
Diskoskasteren, ca. 450 f.v.t.
Zeus eller Poseidon, ca. 460 f.v.t.

Højklassisk tid
Kamp mellem lapith og kentaur”, Parthenon, sydmetope 27, marmor, 1,34 m høj, ca. 447-438 f.v.t.
Spydbæreren, ca. 440 f.v.t.
Den sandalbindende Nike fra Athene-Nike-templet på Akropolis, ca. 410 f.v.t.
Paionios’ Nike (fra Olympia), ca. 420 f.v.t.
Diadoumenos af Polyklet, romersk kopi af græsk bronzeoriginal fra 430 f.v.t.
Gravstele til kvinden Hegeso, ca. 410-400 f.v.t., marmor

Senklassisk tid
Apollo belvedere (2,24 m høj), ca. 350-325 f.v.t., marmor
Hermes med Dionysosbarnet, ca. 350 f.v.t.
Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.v.t.
Skraberen, ca. 330 f.v.t.
Euripides-portræt, romersk kopi af original fra 300-tallet f.v.t.
Hoved fra en statue af Alexander den Store, lavet af Leochares, ca. 338 f.v.t.
Artemis fra Versailles, 2,11 m høj, marmor, romersk kopi, original fra ca. 325 f.v.t.

Hellenistisk tid
Den drikfældige kælling, romersk kopi af original fra ca. 200 f.v.t.
Laókoon-guppen, romersk kopi af græsk original fra ca. 100 f.v.t. eller romersk original
Bokseren, enten fra 200-tallet f.v.t. eller fra ca. 80 f.v.t.
Nike fra Samothrake (2,45 m høj), ca. 200 f.v.t, marmor
Måske Orestes og Elektra, sent 1. årh. f.v.t.
Hermafrodit, romersk kopi, originalen menes at være lavet mellem 200 og 150 f.v.t., kunstneren hed (måske) Polykles
Døende galler, 0,93 m høj & 1,85 m lang, marmor, romersk kopi, original fra ca. 230 f.v.t.

Romersk portrætkunst
Augustus fra Prima Porta (2,03 m høj), ca. tidligt 1. årh. e.v.t., marmor
Portrætbuste ”Augustus Bevilacqua”, fra tidligt 1. århundrede e.v.t.
Augustus-buste, kopi af et nu tabt portræt fra ca. 30-17 f.v.t.., og kopien menes at være lavet i tidsrummet mellem 4 og 14 e.v.t. (udstillet på Glyptoteket)
Livia-buste, kopi fra same periode som Augustus-busten ovenover (udstillet på Glyptoteket)
Ung flavisk kvinde, tidlig 2. årh. e.v.t., marmor, 63 cm høj
Kejser Commodus, ca. 180 e.v.t.
Portrætbuste af en mand, 1. årh. f.v.t.
Marcus Aurelius rytterstatue, 164-166 e.v.t.

Supplerende stof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: "Paideia", Systime 2012 (1. udg.), s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206 og 247-254.

Perspektiverende stof:
Vilhelm Bissen: Absalon (1902)
Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind (1803)
Antonio Canova: Danser med fingeren på sin hage (1809)
Arno Breker: Berufung (Kaldelsen) (1940-41)
Arno Breker: Der Rächer (Hævneren) (1940)
Adam Reeder: Zeus with his iPhone (2008)

Omfang ca. 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Medea

Forløbsbeskrivelse
Vi har læst Euripides' Medea med en opstart, hvor vi har arbejdet med tragedien som genre. Vores fokus bl.a. været på temaerne barbarisk-civiliseret, kvinde-mand, loyalitet-forræderi. Vi afrundede forløbet med diskussion og refleksion over en række bud på fortolkninger og perspektiver på Medea.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.

Formål:
- Jeg kan forklare sammenhængen mellem religion og teatret.
- Jeg kan redegøre for de Store Dionysier i Athen.
- Jeg kan redegøre for central viden om Euripides som tragedieforfatter.
- Jeg kan redegøre for den mytiske baggrund for Euripides' Medea.
- Jeg kan læse en antik tekst, slå svære ord op og genfortælle handlingen.
- Jeg kan analysere et uddrag fra en antik tekst.
- Jeg kan forklare og anvende begrebet tragisk ironi.
- Jeg kan analysere en agón og diskutere for og imod, hvem der "vinder" den.
- Jeg kan udbygge min analyse af Medea med min viden om Aristoteles tragedie-teori, herunder begreberne:
                o Eleos og phobos
                o Katharsis
                o Peripeti
                o Anagnorisis
- Jeg kan forholde mig til forskellige fortolkninger af en antik tekst og argumentere for min egen fortolkning.
- Jeg kan sammenligne en antik tekst med en perspektivtekst, med fokus på ligheder og forskelle og hvad perspektivteksten bruger den antikke inspiration til.

Kernestof:
Euripides: Medea, Hans Reitzels Forlag, 2016 (oversat af Marcel Lysgaard Lech).
Aristoteles (384-322 f.v.t.), Poetikken, uddrag fra kap. 6, 11 og 15 (ovs. Poul Helms, 1958).
Supplerende stof:
"Drama" fra: Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: "Paideia", Systime 2012 (1. udg.), s. 101-111 (i uddrag).
Opslag på lex.dk:
- https://denstoredanske.lex.dk/Medea_-_i_gr%C3%A6sk_mytologi
- https://denstoredanske.lex.dk/Jason_-_gr%C3%A6sk_sagnhelt
- https://denstoredanske.lex.dk/argonauterne
- https://denstoredanske.lex.dk/Pelias
- Udvalgte kort fra: https://oldportalen.systime.dk/?id=212.
"Den implicerede og den empiriske tilskuer/modtager", fra: https://oldportalen.systime.dk/?id=565.
Jean Christensen: "Medea - en mytologisk biografi", i: AIGIS 8,2, s. 17-18.
Morten Blach Jørgensen: "TILBAGE TIL DE DYBBLÅ SYMPLEGADER - en tolkning af Euripides’ Medea", i: AIGIS 6,1, s. 8.

Billeder:
Jean-François de Troy: Jason der sværger evig troskab til Medea (1742)
John William Waterhouse: Jason og Medea (1907)
Michele Cortazzo: Jason og det gyldne skind (1865)
Herbert James Draper: Det gyldne skind (1904).

Perspektiverende stof:
Video: "Gone Girl, Circa 431 B.C. Why Amy Dunne is a modern Medea", by Jessamine Molli, Aug 11, 2016, fra: https://slate.com/human-interest/2016/08/why-gone-girl-is-a-modern-day-retelling-of-medea-video.html (set d. 1/4-25).

Omfang ca. 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 Platons Staten

Forløbsbeskrivelse
Vi har arbejdet med Staten med fokus emnet retfærdighed. Her har vi læst uddrag af selve opbygningen af staten, hvor vi bl.a. har set på den sokratiske metode og hvordan Sokrates fremstår i dialogen. Derudover har vi løbende diskuteret Platons samfundsmodel og hvilke konsekvenser den har for folkene i staten og deres personlige frihed.  I vores læsning har vi fokuseret på vagterne, både hvad angår kvinder og mænd, privat ejendomsret samt børneopdragelsen og derudover filosoffernes rolle, som de naturlige ledere.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶  identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶  overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶  nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formål:
- Jeg kan redegøre for Sokrates' og Platons baggrunde og bruge min viden til at sætte Staten ind i en socialhistorisk kontekst.
- Jeg kan forklare den sokratiske (majeutiske) metode og hvilken rolle den spiller i Platons dialoger, hvor Sokrates har hovedrollen.
- Jeg kan vise, hvordan Sokrates bruger den sokratiske metode i Platons Staten.

Kernestof:
1. bog, 336a-338d: i Platon i udvalg I. Staten, Gyldendal (2013), s. 65-69, (ovs. Martin Harbsmeier m.fl.).       
4. bog, 441c-445e: i Platon i udvalg I. Staten, Gyldendal (2013), s. 206-212, (ovs. Martin Harbsmeier m.fl.).
5. bog, 458e-464d: i Platon i udvalg I. Staten, Gyldendal (2013), s. 226-233, (ovs. Martin Harbsmeier m.fl.).

Supplerende stof:
"Indledning", fra: Platon i udvalg, Gyldendal (2015), s. 7-18.

Billeder:
Jacques-Louis David: Sokrates’ død (1787).

Perspektiverende stof:
Schack von Staffeldt: Platonisme (digt)

Sideomfang ca. 30
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer