Holdet 2024 ng/f - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Himmelev Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Marie Præstholm
Hold	2024 ng/f (1f ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Geologi - jordskælv og vulkanisme
Titel 2	Vejret
Titel 3	Vand
Titel 4	Energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Geologi - jordskælv og vulkanisme Forløb om jordens udvikling, jordens indre, bjergarternes kredsløb, klassifikation af bjergarter, pladetektonik, pladegrænser, jordskælv, tsunamier, hotspot, vulkanisme og vulkantyper. Alverdens Geografi s. 198-199 om tsunamier pdf om bjergarter. Dokumentar: "Da liv skabte land" Data fra USGS om aktuelle jordskælv, vodcast om et aktuelt vulkanudbrud, øvelse om klassifikation af bjergarter Animation fra Naturgeografiportalen om konstruktive pladegrænser https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=204 Animation fra Naturgeografiportalen om hotspot https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302#c400 Animationsfilm om vulkaner fra naturgeografiportalen, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302#c400 DR Lyd: Ubegribeligt - vulkaner https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2024/ubegribeligt-vulkaner-11162405427 https://www.nationalgeographic.com/environment/article/tsunamis
Indhold	Kernestof: Velkommen til naturgeografi! Undersøg, om der er sket noget i den senere tid, som har med faget at gøre. Jimmy Mangelsen, Asger Kristiansen, allan A. Kortnum, Anders T. Kjær: Naturgeografi - vores verden, Geografiforlaget; sider: 192-199, 202-209 Læs indtil afsnittet "De geologiske byggesten". Læg mærke til, hvad forudsætningen for livet har været og til, hvad den geologiske cyklus går ud på. Husk bogen. Læs om bjergarter og find ud af, hvad der kendetegner de tre forskellige bjergartstyper. Vi samler op på jeres arbejd-selv opgave og laver derefter en øvelse. Læs desuden vedhæftede dokument om bjergarter. Husk at tage bogen med. Læg mærke til, hvilke beviser der er på teorien om pladetektonik. Husk bogen. Læs indtil afsnittet "Vulkaner". Husk bogen. Hvad er et hotspot og hvilke drivkræfter er der bag pladetektonikken? Læs om vulkaner. Læg mærke til, hvordan et vulkanudbrud foregår - vær især opmærksom på figuren s. 205. Husk bogen. I skal arbejde selv ved at lytte til podcasten "Ubegribeligt - vulkaner". Find derefter mindst fem ting i podcasten, som er interessant og skriv dem under elevfeedback. Marie fører fravær herefter. Geologi.tsunamier.Alverdens Geografi s. 198-199.pdf Læs vedhæftede fil om tsunamier. Læg mærke til, hvordan de udvikler sig og årsagen til, at nogle får meget voldsomme konsekvenser. Medbring jeres bog - der bliver også lidt tid til at forberede sig til prøven i morgen. Test som afslutning på geologiforløbet - uden hjælpemidler.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Vejret I forløbet har der været fokus på en række vejrfænomener så som atmosfærens sammensætning, temperatur, årstider og indstråling forskellige steder på kloden. Drivhuseffekten og strålingsbalancen er gennemgået, og der er blevet relateret til forsøgene i nv. Derudover er der arbejdet med fastland- og kystklima, det globale vindsystem, nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper, vejret i Danmark og ved ækvator og endelig klimazoner og plantebælter. Forløbet blev sluttet af med at lave vejrudsendelser om forskellige vejrsituationer med brug af green screen og diverse effekter. Forsøg fra nv: kuldioxid og den lokale strålingsbalance Demonstrationsforsøg af fastlands- og kystklima. Forsøg med skydannelse. Temakort og hydrotermfigurer fra Gyldendals studieatlas er brugt i flere sammenhænge.
Indhold	Kernestof: Vejr og klima.intro arbejd selv.opg.09.12.24.docx Følg anvisningerne på vedhæftede opgave. Vi ses i næste uge:-) Lektie er at forberede sig på at kunne præsentere (1-2 minutter) jeres vejrfænomen fra arbejd-selv modulet i sidste uge. I skal kunne præsentere uden at læse op af noter. Medbring desuden geografibogen. Jimmy Mangelsen, Asger Kristiansen, allan A. Kortnum, Anders T. Kjær: Naturgeografi - vores verden, Geografiforlaget; sider: 242-246, 248-263 Læs siderne og få styr på figur 13.4. I får jeres geologitest tilbage, og måske bliver der tid til en juleleg. Husk bogen. Genlæs s. 245-46 og besvar følgende spørgsmål: Læg mærke til hvordan det globale vindsystem dannes - kig grundigt på figur 13.15. Husk at tage bogen med. Læs om nedbør (indtil afsnittet "Danmarks vejr") og find ud af, hvad der kendetegner de tre forskellige nedbørstyper, som nævnes i lektien. Husk bogen. Læs om Danmarks vejr - hvad er forskellen på højtryks- og lavtryksvejr? Husk bogen. Vi begynder med at samle op på Danmarks vejr, men læs om ITK, orkaner og monsunen og læg mærke til, hvad der kendetegner vejret ved Ækvator og i Asien. Husk bogen. Læs om de forskellige klima- og plantebælter. Læg mærke til, hvilke parametre de inddeles efter, og hvilken forskel der er. Husk at tage bogen med. Se hvilket emne, I har fået tildelt og forbered jer på det - husk at tage bogen med. Vejr og klima.aflevering.filmopg.31.01.25.docx I skal arbejde videre med jeres vejrudsendelse. Giv hinanden lektier for og medbring evt. ting til optagelsen. Vi mødes i lokale 12. Vi skal se vejrudsendelser og runde vejrforløbet af.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Vand I forløbet har der været fokus på vandbalanceligningen, kredsløb, nedbør og fordampning. Permeabilitet, porøsitet og afstrømning. Vandressourcer og trusler mod vandressourcerne. Klimaændringer og overforbrug, forvaltning af vandressourcer, forurening af grundvandet og vandmiljø med PFAS, nitrat og fosfor.. Øvelse med nedsivning i ler- og sandjord. Aflevering af journal. I nv blev der arbejdet med vandløb - det unge, modne og gamle vandløb. Her blev der lavet øvelse om fluviale landskaber. Mangelsen m.fl. "Vores Verden" s. 173 og 265-277 og "Forurening af vandet" fra https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=285 Dokumentar: Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare? https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
Indhold	Kernestof: Vi begynder på nyt emne om vand. Lav en liste over fagbegreber, mens du læser lektien (indtil afsnit "vand i jorden"). Jimmy Mangelsen, Asger Kristiansen, allan A. Kortnum, Anders T. Kjær: Naturgeografi - vores verden, Geografiforlaget; sider: 173, 265-277 Vi skal se vejrudsendelser og afslutte vejrforløbet. Læs fra afsnittet "Vand i jorden". Fokuser på: Hvordan foregår grundvandsdannelse? Hvad indgår i vandbalanceligningen? Husk at tage bogen med. Hvilke trusler er der i forhold til grundvandet? Hvilke typer forurening findes der? Husk at tage bogen med. Læs vedhæftede dokument "Forurening af vandet". Hvilke stoffer er problematiske og hvilke konsekvenser har de?Vand.Forurening af vandet i jorden.NaturgeografiGrundbogen B.pdf I skal lave en øvelse om nedsivning i forskellige jordtyper. Læs afsnittet "Naturgrundlaget" på s. 173. Læs om administration af vandressourcerne og husk at tage bogen med. De fleste blev færdige med afleveringen i sidste uge, men hvis nogen har brug for lidt tid eller har spørgsmål, så afsættes der tid på fredag. Vi skal høre og se jeres produkter fra i tirsdags - plakaterne skal præsenteres. Send jeres lydfil til mig eller gem dem i elevfeedback. Der bliver også tid til at færdiggøre afleveringen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Energi Forløbet beskæftiger sig med fortiden, nutiden og fremtidens energiforbrug. Der er fokus på, hvordan energiforbruget har udviklet sig, hvilke energikilder det er og har været baseret på. Herunder især den store andel som fossile energikilder udgør og behovet for at skifte til vedvarende energikilder. Der er arbejdet med olie som et eksempel på fortsatte afhængighed af fossile brændsler, i den forbindelse på Danmarks udnyttelse af olie i Nordsøen, politiske bestemmelser på området og prognosen for fremtiden. I den forbindelse er der arbejdet med begreberne ressourcer og reserve, og der er lavet en øvelse om indvinding af olie fra kalk. Problemerne med anvendelsen af fossile energikilder er bearbejdet, herunder partikelforurening, påvirkning af drivhuseffekten og indgriben i kulstofkredsløbet. Afslutningsvis er forskellige former for vedvarende energi blevet bearbejdet og udviklingen indenfor teknologien på området blevet diskuteret. Øvelse om indvinding af olie fra kridtprøver og rapport herom. Materiale: Jørgensen og Møller "Naturgeografi C" i i-bogsversion, kapitel 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5 og 7.6 fra Energiforsyning frem mod år 2050 https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=548 Udsendelse: Viden Om: "Den sidste olie" fra DR Udsendelse: Jorden kalder "Kan opfinderen løse klimakrisen?" fra DR Tal fra energistyrelsens energidata 2022 Figurer fra https://globalcarbonatlas.org/ og ourworldindata.com
Indhold	Kernestof: Nyt forløb om energi - læs s. 1-4 i kompendiet og husk at tage det med. Vær opmærksom på fagbegreber om energiforbrug og energikilder. Læs s. 5-9 i energikompendiet og husk at tage det med. Find mindst 5 vigtige fagbegreber i lektien. Læs s. 11-15 i energikompendiet. Læg især mærke til kulstofkredsløbet - hvilken udveksling af kulstof sker der mellem puljerne? Medbring figurer fra globalcarbonatlas fra i fredags. Læs derudover s. 17-21 indtil afsnittet "vertikale og horisontale boringer". Læg mærke til processen i forbindelse med olieefterforskning. Husk kompendiet! Læs s. 25-30 i kompendiet. Læg mærke til, hvilke betingelser der er afgørende for dannelsen af olie og gas. Husk at tage kompendiet med. Husk tøj efter vejrudsigten til affaldsindsamlingen:-) Deltagelse i affaldsindsamling. Husk kompendie og genlæs evt. om efterforskning og oliedannelse. Læs om vedvarende energi i kompendiet s. 33-37. Husk at tage kompendiet med. Kig energikompendiet igennem - vi laver en lille opsamlingsskriveøvelse på forløbet. Arbejd selv: undersøg studieplanen og OneNote for årets forløb. Udvælg mindst to figurer, begreber eller fænomener, som I gerne vil kigge lidt nærmere på. Skriv disse under elevfeedback - Marie fører fravær herefter. Medbring jeres bog og energikompendie til repetition. Eksamensformen og eksempel på en eksamensopgave gennemgås også.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb