Holdet 2024 ng/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Majken Knørr Sørensen
Hold 2024 ng/b (2b ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Jordskælv og vulkaner
Titel 2 2. Det danske vejr og klimaforandringer
Titel 3 3. Et Danmark fri for fossile brændsler
Titel 4 FF4 Klimaforandringer og internationale aftaler
Titel 5 4. Hvordan sikres fremtidens vandressource?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Jordskælv og vulkaner

Forløb - Jordskælv og vulkaner - ng c

Kernestof:
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund (i forløbet blev vulkanske landskabers dannelse og betydning for landbrugsproduktionen samt menneskers levevilkår behandlet)

Forsøg, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde:
- Forsøg - granit og basalts densitet
- Forsøg - vulkanisme og viskositet (Havregrødsforsøg)
- Konvektionskammer (Demoforsøg som laves i forløbet med vejret, men kan også inddrages i dette forløb)



Stikord:
- Wegeners kontinentaldriftsteori & teorien om pladetektonik
- jordens opbygning i kerne, kappe, skorpe
- Pladegrænser
- Konvektionsstrømme
- Hotspots
- Jordskælv
- tsunamibølger (herunder shoaling-effekt)
- vulkantyper (skjold-, kegle-, eksplosionsvulkaner)
- typer af lava og materiale som dannes ved vulkanisk aktivitet
- Viskositet
- konsekvenser af pladetektonik for menneskers levevilkår og klimaet
- Det geologiske kredsløb
- Sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter

Materialer: (Pensum ca. 30 sider)
Kernestof:
Bog Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2011, 2. udg. s191-213 + s. 135-136.
Art. Tsunamibølger - en rå naturkraft. Fra Vejret s. 11-15, 2009
Art. Undergrunden ulmer. Weekendavisen, 13.10.23

Supplerende:

Dokumentar "Klodens kræfter: Vulkaner", DR1, 50 min.
Norsk hjemmeside om jordskælv - link: https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
Animation af vulkanudbrud på dette link: https://web.archive.org/web/20160516163744/http:/www.alaskamuseum.org/education/volcano
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geo1 Vulkaner 12-09-2024
Test Jordens opbygning og vulkaner mm 05-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Det danske vejr og klimaforandringer

Faglige mål:

- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre


Kernestof:

̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

I dette forløb blev følgende gennemgået:

Forskellen på klima & vejr
Udvikling i jordens gennemsnitstemperatur og atmosfærens indhold af drivhusgasser
Menneskabt og naturlig drivhuseffekt
Drivhusgassers opvarmningsevne
Termisk og dynamisk højtryk/lavtryk
Temperaturs påvirkning på luftmasser
Hvad der bestemmer temperaturen et givent sted herunder kyst- og fastlandsklima samt varmekapacitet (demoforsøg)
Det globale vindsystem
Corioliseffekten
Klimazoner og plantebælter
- Nedbørsdannelse
o       Nedbørstyper (konvektionsnedbør, stigningsnedbør, frontnedbør)
o       Dugpunktskurven samt tøradiabatisk og fugtadiabatisk afkøling
o       Aktuel vs. relativ luftfugtighed
o       Kondensationskerner
Vejret i Danmark, herunder varmefronter, koldfronter og okklusionsfronter
Konsekvenser af globale opvarmning forskellige steder i verden herunder Danmark
Positive og negative tilbagekoblingsmekanismer

Forsøg:

-Kyst og fastlandsklima (demo med vand, luft og sand i ballon)
-CO2s opløselighed i varmt og koldt vand
- Strålingsbalance (lavet i NV)


Pensum (antal sider: 55 s):

Bøger:
Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2016, 2.udg.  s. 15-22, 243-267
Tomas W Nørrekjær m.fl. Naturgeografi c, Lindhardt og Ringhof s 41-49 og 56-58 (I NV-kompendiet)

Supplerende materiale:
Videoer om klimaforandringer:
https://video.ku.dk/video/66709311/klimaforandringer (3 min fra Københavns Universitet)
Klimaforandringer: Årsager og konsekvenser (DA) (4 min fra EUClimateAction)
Video om vind (4 min): Hvor kommer vinden fra?
Video fra "Undervisningslokalet" (8:30 min): Globale vindsystem
DMI´s klimaatlas: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/?paramtype=prec&maptype=opland


Vejr-hjemmesiderne:
metoffice: https://www.metoffice.gov.uk/weather/maps-and-charts/surface-pressure/#?tab=surfacePressureColour&fcTime=1512255600
Windy: https://www.windy.com/da/-Vis-tilf%C3%B8j-flere-lag/overlays?rain,53.383,-13.887,4
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve vejret 12-11-2024
Vejrudsigt 18-11-2024
SRO 23-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Et Danmark fri for fossile brændsler


Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Forsøg:
Olieindvinding fra kalk


Stikord:
Bæredygtighed
Energi som begreb
Fornybare /ikke-fornybare energikilder
fossile brændsler - fordele og ulemper
vedvarende energi– fordele og ulemper
Landbrugets klimapåvirkning og CO2 afgift
kulstofkredsløb
Energiforbrugets og energiproduktionens udvikling i Danmark og globalt
Olies anvendelse og betydning globalt
oliedannelse
betingelser for oliedannelse
olieudvindingsteknikker
ressource-reserve-begrebet


Pensum (antal sider): ca. 35 sider

Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2016, 2.udg., 61-68+ s.75-77 (Oliedannelse, olieudvinding), s. 283-297 (Energikapitlet om C-kredsløb, energiforbrug+produktion, VE)

Supplerende stof:
Film og animationer:
Dokumentar ”den grønne omstilling – hvor svært kan det være” ( https://vimeo.com/mediehuset/review/153230313/244e95115e)

Undervisningsfilm "Kulstofkredsløbet" (13 min), udgivet af "Undervisningslokalet":  https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0

DR-program Viden Om: ”Den sidste olie”. (CFU). Link:  https://mitcfu.dk/mm/



Faglige mål:
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal olieudvindelse fra kridt 14-01-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FF4 Klimaforandringer og internationale aftaler

Forløb i samfA og NG om klimaforandringer og internationalt politik, som lægger op til SROen

Naturgeografi

NG teori:
- Atmosfærens opbygning og klima
- stråling - fordeling på jorden og årsvariation
- Drivhuseffekten og drivhusgasser
- stråling og energibalance
- Naturlige og menneskeskabte klimaændringer
- IPPC scenarier og klimaændringer i forskellige modeller

Forsøg
-Grønlandspumpen
-Opløselighed af CO2 i vand
(Forsøg lavet i andre forløb, som med kan inddrages: Vands massefylde og konvektion)

Kernestof NG:
- s 14-35" Naturgeografi - vores verden" (Kapitel om klimaforandringer)
- s 41- 49 og s 56-58 Naturgeografi C, Tomas W Nørrekjær m.fl, Lindhart og Ringhof, 1 udgave (NV-kompendium, som bl.a. ligger i dine dokumenter (FF4) på lektio)

Supplerende empiri:

Artiklen om klima i tal og grafer
https://videnskab.dk/naturvidenskab/klimaet-i-tal-og-grafer-visuel-guide-lader-dig-tage-temperaturen-paa-klimakrisen/

Uddrag af: art. "FN’s klimarapport giver 5 bud på fremtidens klima: Derfor skal du ikke stirre dig blind på ét scenarie", Videnskab.dk, 17.aug 2021 (4 s)
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/fns-klimarapport-giver-5-bud-paa-fremtidens-klima-derfor-skal-du-ikke-stirre-dig-blind-paa-et-scenarie/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. Hvordan sikres fremtidens vandressource?

Faglige mål:
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Forsøg, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde:
Forsøg – Udvaskning af næringsstoffer fra forskellige jorde


Stikord:
vandets kredsløb
vandbalanceligningen
evapotranspiration
nedbør
grundvanddannelse
hydrotermfigurer
porøsitet
permeabilitet
udnyttelsesgrad
regionale forskelle i Danmark i forhold til grundvandsdannelse/grundvandsforbrug/grundvandskvalitet
Vandmiljøplaner
punktforurening, linjeforurening, fladeforurening med særlig vægt på nitratudvaskning
trusler til grundvandsressourcen; forurening, klimaforandringer, overforbrug, saltvandsindtrængning
dæmninger

Pensum:  30 sider
Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2016. 2.udg. s. 269-281
og s 182-183 (udvaskning af kvælstof)

Artiklen: 'Vi forurener grundvand og drikkevand', Kaj Sans Jensen, Videnskab.dk
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/1-2025/vi-forurener-grundvand-og-drikkevand

Supplerende stof:

Vandets kredsløb, kilde: Vandets Vej: https://www.youtube.com/watch?v=FOrZeJUHJ_k
Grundvandsdannelse: https://vandetsvej.dk/grundvandsdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer