Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jens Davids, Jette Andersen, Marianne Dam Munch
Hold 2024 nf/q (1q nf, 1q nf/bi, 1q nf/ge, 1q nf/ke, 1q nf-ø)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fællesfagligt forløb 1: VAND
Titel 2 Særfagligt forløb 1: Pladetektonik
Titel 3 Særfagligt Kemi  - mængder
Titel 4 Særfagligt forløb i biologi: DNA og genetik
Titel 5 Fællesfagligt forløb 2: Kost og sundhed
Titel 6 Fællesfagligt forløb 3: Regnskoven
Titel 7 Kemi særfagligt - syrer baser pH
Titel 8 Særfagligt forløb i biologi: Mikrobiologi
Titel 9 Særfagligt forløb 2: Energi og klima
Titel 10 Særfagligt kemi - redoxkemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fællesfagligt forløb 1: VAND

Kemi: (intro til kemi samt Vand-fællesfagligt forløb)

Mennesket og naturvidenskaben af BS Justesen og A Petersen (grundbog til nf) side 235-247 (i MON) omhandlende stof opbygning samt 256-257 om fældningsreaktioner. Desuden ses udstyr på siderne 284-287 og det periodiske system side 290-291 samt et register med stikord til bogens tekst på siderne 296-304.

Atomer, periodesystem, ioner, molekyler, metaller, reaktioner, reaktionsskema

Stoffernes egenskaber (MON-bogen) side: 269-274

polære og upolære molekyler, blandbarhed
Fældningsreaktioner for blanding af opløsninger af salte

øvelser:
Flammefarver (E)
Næringsioner og opløselighed (nitrat og phosphat) (E)
Iltindholdet i vandprøver i kornerup å (E) - "Winkler titrering til bestemmelse af ilt i vandprøven"
pH, nitrat og temperatur af vandprøver (E) - "vandkvalitet test"
Bestemmelse af BI5 (E) - "iltindholdet på dag 5 i vandprøver i mørke"

BIOLOGI
Frøsig M. m.fl., Biologi i udvikling, Nucleus, side 14 + 17-20 + 33-35 + 51-64 + 71-73
Siegumfeldt, A. L. m.fl., NF i HF, Gymnasieforlaget, side 44-45 + 50-51

Emner:
Celler
Økosystem
Abiotiske og biotiske faktorer
Vandløb og vandløbsdyr
Kvælstofkredsløb
Iltsvind

Øvelser:
Mikroskopering af celler
Osmose i kartoffel
Makroindex (Lejre Å)

GEOGRAFI

Vi har arbejdet med vandets kredsløb og vandløbenes processer:
Vandets kredsløb og tilhørende begreber
Det korte, det lange og det længste kredsløb
Porøsitet, permeabilitet og grundvandsdannelse
Vandbalanceligningen
Trusler mod grundvandet
Jordbunden i Øst- og Vestdanmark
Gødning og pesticider
Konventionelt og økologisk landbrug
Vandløbenes opbygning
Tværsnitsareal og vandføring
Vandproblematikker i verden;
Mulige løsninger

Bøger:
"NF i HF" af Siegumfeldt et al, s. 56-57,60-63, 86-90, 92-93.
"Naturgeografi - vores verden", 2. udgave af Mangelsen et al., s. 277-281.
"Naturgeografi C" 3. udgave s. 118-119.

Udsendelser:
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-kraftig-regn-oversvoemmer-centraleuropa_477260 og
https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-fra-poelsevand-til-postevand_371820

Øvelser:
Nedsivningsforsøg i sand og ler
Strømhastighed i Lejre åerne
Tværprofil af en å
Vandløbets processer (sand og vand i kar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Særfagligt forløb 1: Pladetektonik

Særfagligt forløb om jordens udvikling, jordens indre, bjergarternes kredsløb, klassifikation af bjergarter, pladetektonik, pladegrænser, jordskælv, hotspot, vulkanisme og vulkantyper.

Materiale:
"Naturgeografi - Vores Verden", 2. udgave s. 192-213 + s. 136

Øvelser:
Bjergartsøvelse
Øvelse om aktuelle jordskælv via http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/map
Virtuel øvelse om jordskælvsseismogrammer

Film:
"Klodens kræfter - Vulkaner", DR1, 2009 (50 min)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geo 3 - massefylde af bjergarter 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Særfagligt Kemi - mængder

Mængder læses om på siderne 247-255 i MON (reaktionsskemaer er også læst om under vand-forløbet)


Mængdeberegninger: m = n*M


masse (i gram) = stofmængden (i mol) gange molarmassen (i g/mol)

ækvivalente mængder - udbytte fra reaktionsskema (dvs afstemt kemisk reaktion med kendte koefficienter)

enheden unit til atommasse, formelmasse og/eller molekylmassen

antallet et mol er vigtigt. 1 mol = 6,02*10^23 stk

blandinger, masseprocent, stofmængdekoncentration og fremstilling af opløsninger samt fortyndinger er relevante begreber

Titreringsmetoden er benyttet i vandforløbet til iltindholdet, og benyttes i kost og sundhed.

Øvelser:

Vandindholdet i krystalsoda (E) - "bestemme masseprocenten af vand teoretisk og eksperimentelt"

Ophedning af NaHCO3 (E) - "bestemme praktisk og teoretisk udbytte ved den reaktion, der finder sted ved ophedning af natron"

Fremstilling af en opløsning og fortynding (E) - "fremstilling af 0,30 M NaCl opløsning samt fortynde en rød opløsning 5 gange"

kvantitativt udstyr (afmåling af 10 mL vand med diverse udstyr) (E)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Fællesfagligt forløb 2: Kost og sundhed

Kemi:
MON-bogen siderne: 99-102, 254-255, 269-271

Kostens kemiske makronæringsstoffer: carbohydrater, fedt og protein (kemiske strukturer/opbygning er væsentligt)
vitaminer og andre mineraler samt vands rolle.

desuden indgår i emnet den kemi, som vi har været igennem pt:

MON bogen siderne: 235-274 (undtaget side 258 om redoxkemi og spændingsrækken)


Øvelser:

Stoffers polaritet og blandbarhed (E)
Titrering - salt i brød og væsker (E)
Fedt i chips (E)
Hydrogenperoxid og katalyse (katalase er en biologisk katalysator) (E)
Jernindholdet i jerntabletter (E)


BIOLOGI

Frøsig M. m.fl., Biologi i udvikling, Nucleus, side 75-82 + 86-89 + 100-105

Emner:
Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
Fordøjelse
Respiration
Energibalance
Diabetes

Øvelser:
Tomatsuppe med forskellige fedtstoffer på ZBC (Zealand)
Kostundersøgelse
Puls og blodtryk

GEOGRAFI
Vi har arbejdet med fødevareproduktion og fødevareproblematikker i relation til kost og sundhed:
Befolkningsudvikling i verden, udvikling i sult og fattigdom
Fødevareproblematikker i udvalgte lande og regioner
Fødevareforsyning i fremtiden
Den demografiske transitionsmodel og befolkningspyramider
Fødevareproduktion i Danmark og andre udvalgte lande
Konventionel og økologisk landbrug
Kødproduktion og kødforbrug

Bog:
"Hvordan brødføder vi verden" af Hagensen og Jørgensen s. 4-15, 24-27
"Naturgeografi - vores verden", 2. udgave af Mangelsen et al., kap. 5 s. 306-311

Udsendelser "Er vi for mange mennesker på Jorden?" https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-for-mange-mennesker-paa-jorden_353924 og https://www.dr.dk/drtv/episode/p3-essensen_-bliver-vi-for-faa-mennesker-paa-jorden_404002

Øvelse:
Figuropgave med kødforbrug og kødproduktion
Den demografiske transitionsmodel
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biologijournal 3: Kostundersøgelse 22-11-2024
Fællesfaglig opgave - Kost og Sundhed 11-12-2024
Geo 4 - Kødforbrug og kødproduktion 11-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Fællesfagligt forløb 3: Regnskoven

Kemi (organisk kemi herunder bioethanol):

Organisk kemi som optakt til Regnskoven, der handler om CO2-kredsløb og derved er forbundet med forbrændinger af organiske forbindelser enten biomasse eller fossilt materiale. Fokus på organisk kemi (oliekemi) og biobrændsler (1. og 2. generation) herunder bioethanol, som fremstilles i Brasilien.

Alkaner er særligt vigtige - det er CH forbindelser med kun enkeltbindinger. navngivning og egenskaber er relevant.

I MON-bogen er siderne 264-268 benyttet i forbindelse med fossile brændsler og egenskaber ved kulbrinter især alkaner.

I regnskoven på tværs er læst: side 112-114 om oliens kemi
Desuden er brugt siderne: 25-29 i forbindelse med opgaver om gæring samt fotosyntese og respiration.

Til emnet er også MON-bogen om mængder siderne 250-252 anvendt til øvelsens efterbehandling.


Brasiliens rolle er belyst ved artiklen:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/brasilien-er-olympisk-mester-i-groen-energi

Bioethanol, 1.-2. generationsbioethanol mm er læst om i:

https://www.experimentarium.dk/klima/bioethanol


Desuden indgår i emnet den kemi, som vi har været igennem pt:

MON bogen siderne: 235-274 (undtaget side 258 om redoxkemi og spændingsrækken)


Øvelser

Reaktioner med carbonhydrider (substitution, addition og forbrænding) (E)
Fremstilling af bioethanol ved gæring af 25 g glucose (E)


BIOLOGI

Frøsig M. m.fl., Biologi i udvikling, Nucleus, side 23-24
Damsø, L. G. m.fl., Regnskoven på tværs, Nucleus, side 12-17 + 21-23 + 25-28
DR dokumentar, Costa Rica: Naturens skatkammer, 2021
https://www.dr.dk/drtv/program/costa-rica_-naturens-skatkammer_296625

Emner:
Fotosyntese
Respiration
Økosystem
Abiotiske og biotiske faktorer
Succession, pionerstadie, klimaksstadie
Primærskov og sekundærskov
Nettoprimærproduktion og bruttoprimærproduktion

Øvelser:
Fotosyntesens afhængighed af lys (bobleforsøget)
Respiration hos melorme

GEOGRAFI

Vi har arbejdet med de geografiske processer i forbindelse med regnskoven:
Placering af regnskove, Jordens rotation, indstrålingsvinkel, klimazoner og plantebælter
Temperatur og nedbør i regnskoven, hydrotermfigurer, vandets kredsløb og nedbørssystemer.
Næringsstofcyklus og jordbund i regnskoven
Årsager til regnskovsfældning og trusler mod regnskoven
Fældningens konsekvenser for regnskoven: fattigdom, landbrugsdrift, tømmerhugst, jordbund, CO2-udledning, klimapåvirkning, bæredygtig udvikling
Drivhuseffekten og strålingsbalancen

Vi har brugt følgende bøger:
"Naturgeografi - vores verden", 2. udgave af Mangelsen et al., kap. 5 s. 99-119, 246-247.
"Regnskoven på tværs", af Damsø et al, s. 78-84.   

Øvelse:
Drivhuseffekten - CO2 og udvikling af temperatur

Film: DR-udsendelse "Territoriet - kampen for regnskoven", 2022:
https://www.dr.dk/drtv/program/territoriet-_-kampen-for-regnskoven_452673
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal over forsøg 06-02-2025
Geo 5 - Drivhuseffekten 07-02-2025
Fællesfaglig opgave - Regnskoven 14-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kemi særfagligt - syrer baser pH

Læsepensum i MON-bogen, siderne: 260-263 (254-255 om titrering)

Desuden suppleres med læsning fra ISIS C i-bogen:

https://isiskemic.systime.dk/?id=1297 om vand
https://isiskemic.systime.dk/?id=1312 om pH
https://isiskemic.systime.dk/?id=1315 om måling af pH


Syrer, baser og pH

Titrering som metode

øvelser

sure og basiske opløsninger (E)
eddike (E)

demo:
måling af pH med pH-meter samt BTB (indikator) (saltsyre, natriumhydroxid, ammoniumchlorid, natriumacetat) (D)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Særfagligt forløb 2: Energi og klima

I dette forløb er fokus på energiproduktion i Danmark. Der vil blive sat fokus på forskellige energikilder og arbejdet med problemstillinger i relation til fremtidens energiproduktion. Mere konkret er fokus blandt andet rettet mod følgende naturgeografiske fænomener:

Fossile energikilder, vedvarende energi, oliedannelse, klimaforandringer, olieproduktion, kulstofkredsløbet mv.

Materiale:
Kapitel 7: "Energiforsyning frem mod 2050" fra https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=548

Udsendelser/videoer:
"Kan vi bygge solen på Jorden", dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-kan-vi-bygge-solen-paa-jorden_323949
"Kulstoffets kredsløb": https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0&ab_channel=Undervisningslokalet

Øvelse:
Olieindvinding fra kridt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geo 6 - Olieindvinding fra kridt 01-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer