Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Frederik Niels Soelberg, Jens Davids, Mai Bjerg Hagens, Marie Præstholm, Mathilde Lundhus Madsen, Rikke Rasmussen
Hold 2024 nf/r (1r nf, 1r nf/bi, 1r nf/ge, 1r nf/ke, 1r nf-ø)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand
Titel 2 Genetik
Titel 3 Geologi - jordskælv og vulkanisme - særfagligt
Titel 4 Carbonhydrider (enkeltfagligt forløb)
Titel 5 Kost og sundhed
Titel 6 Regnskoven
Titel 7 Syrer, baser og pH
Titel 8 Bio: Bakterier og evolution
Titel 9 Energi - særfagligt forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand

Biologi:
Pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion med særligt fokus på organellerne grønkorn og mitokondrier.
Fotosyntese og respiration.
Åen som økosystem, med særligt fokus på samspillet mellem arter og deres omgivende miljø (især ift. forurening og iltforhold) samt biodiversitet.

Øvelser:
Mikroskopi af planteceller
Fotosyntese og respiration i vandpest (demo)
Makroindexundersøgelse af åsystemet i Lejre

Kemi:
Grundstofferne og det periodiske system. Atomets opbygning.
Molekyler, kovalent binding, formler og navngivning, rumlig opbygning (molekylmodeller). Elektronegativitet. Polære og upolære molekyler. Opløselighed. Tilstandsformer.
Reaktionsskemaer og afstemning.
Simple ioner, sammensatte ioner og salte (ionforbindelser). Formler og navngivning. Opbygning: Ionbinding og iongitter.

Øvelser:
Blandbarhed
Indholdet af chloridioner i forskellige vandprøver

Geografi:
Vandbalanceligningen, kredsløb, nedbør og fordampning.
Permeabilitet, porøsitet og afstrømning
Vandressourcer og trusler mod vandressourcerne
Klimaændringer og overforbrug, forvaltning af vandressourcer, forurening af grundvandet og vandmiljø.
Vandløb - det unge, modne og gamle vandløb, udretning af åer.

Øvelse om fluviale landskaber.  
Øvelse med nedsivning i ler- og sandjord. Aflevering af journal.

Mangelsen m.fl. "Vores Verden" s. 235-237 og 269-281
Dokumentar: Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare? https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
DR-udsendelsen Magasinet Penge ”Pris på vand”

Ekskursion til Lejre med bi og ke. Opmåling af strømhastighed og tværprofil. Fællesfagligt projekt i forlængelse af ekskursionen og feltarbejdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Geologi - jordskælv og vulkanisme - særfagligt

Særfagligt forløb om jordens udvikling, jordens indre, bjergarternes kredsløb, klassifikation af bjergarter, pladetektonik, pladegrænser, jordskælv, hotspot, vulkanisme og vulkantyper.
Powerpoint med lydspor om det geologiske kredsløb.
Afslutningstest om geologiforløbet.

Mangelsen m.fl.: Vores Verden s. 187-209
Dokumentar: "Da liv skabte land"
Data fra USGS om aktuelle jordskælv, øvelse om klassifikation af bjergarter og prøve i forløbet.

Animation fra Naturgeografiportalen om konstruktive pladegrænser https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=204
Animation fra Naturgeografiportalen om hotspot https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302#c400
Animationsfilm om vulkaner fra naturgeografiportalen, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302#c400
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Carbonhydrider (enkeltfagligt forløb)

Carbonhydrider:
Alkaner, enkeltbindinger, stregformler, zigzag-formler, isomeri, navngivning,
Egenskaber: Koge- og smeltepunkter, forbrændingsreaktioner (fuldstændig og ufuldstændig), substitutionsreaktioner.
Alkener, dobbeltbindinger.

Øvelser:
Forbrændingsreaktioner
Substitutionsreaktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kost og sundhed

Kemi:
Animalsk og vegetabilsk fedt, triglyceriders opbygning, glycerol, fedtsyrer, mættede og umættede fedtsyrer, fedtsyrers smeltepunkter, cis-trans isomeri, omega-3- og omega-6-fedtsyrer.

Vi har læst side 172-173 i Isis Kemi C af Kim Bruun m.fl. , Systime, 1999.

Øvelse: Fedtindholdet i chips

Geografi:
Befolkningsudvikling og prognoser for fremtidens befolkningstal. FN's verdensmål om sult og fattigdom. Den demografiske transitionsmodel og befolkningspyramider - i vesten/Danmark og i u-lande.
Fødevaremangel og fordelingsproblematik i verden.
Fødevareproduktion - hvor og hvordan? Fordele og ulemper ved produktion i Danmark og verdens u-lande samt konventionelt eller økologisk landbrug. Kødproduktion og kødforbrug i verden.

Haagensen og Jørgensen: "Hvordan brødføder vi verden?", Columbus 2016, s. 3-15, 24-27
Mangelsen m.fl.: Vores Verden s. 303-311
Data fra https://ourworldindata.org/grapher/prevalence-of-undernourishment

BIOLOGI
Vi har arbejdet med næringsstoffer i kosten;
Opbygningen og energiindholdet i kulhydrater, proteiner og fedt
Fordøjelsessystemet
Mekanisk og enzymatisk nedbrydningen af føden
Optagelse af føden i kroppen
Blodsukkerregulering

Bog:
Biologi i udvikling, 2. udgave af Frøsig et al. s. 86-92 og 95-97.

Øvelser:

"Byg dit eget tarmsystem"

Kostanalyse af en case med 1 døgns kost.

Besøg på Zealand - foredrag om fedtstoffer i maden og forsøg med at producere tomatsuppe med forskellige typer af fedt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Regnskoven

Kemi:
Mængdeberegninger på kemiske reaktioner, molarmasse, stofmængde.
1. og 2.generationsbioethanol - fordele og ulemper. Forbrændingsreaktioner.

Vi har læst noter om mængdeberegninger og om bioethanol via link i dokumentet "Arbejdsspørgsmål til bioethanol" og om benzin i Aurum af Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg, Malling Beck, 2006, side 158-164.

Øvelse: Fremstilling af bioethanol

Geografi:
Hvad er en regnskoven? Fokus på næringsstofcyklussen jog ordbundsforhold i en regnskov, Regnskovens klimapåvirkning: CO2 lagring, albedo og skydannelse. Drivhuseffekt som følge af regnskovsfældning.
Årsager til fældning: fattigdom, minedrift, tømmerhugst, landbrug. Konsekvenser for økosystemet og det lokale og globale klima.
Konflikter i forbindelse med fældningen af regnskoven og muligheden for bæredygtig udnyttelse.
Øvelse og aflevering om kuldioxid og temperaturudvikling.

Mangelsen m.fl. "Vores Verden" s. 99-116
Damsø m.fl. "Regnskoven på tværs" s. 78-82

Udsendelse: "Naturens perler - Amazonas", 2013
Vores Jord afsnit 4 "Sambafolk og guldgravere", minut 15-40, TV2.


Biologi:
Kendetegn (biotiske såvel som abiotiske) og opbygning af regnskoven sammenlignet med dansk løvskov.
Succession, svampes position som nedbrydere i et økosystem og den relativt høje artsdiversitet med bladskærermyren som et eksempel på dannelsen af en specialiseret art gennem co-evolution.

Damsø m.fl. 'Regnskoven på tværs' s. 9-17, 20-23 og 25-37

Udsendelse: 'Costa Rica: Naturens skatkammer' på DR, 53 min, 2021.

Øvelse: Fotosyntesens lysafhængighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Syrer, baser og pH

Syrer og baser:
definition af en syre og en base, syrer og baser i hverdagen,
syre-basereaktioner, korresponderende syre-basepar,
stærke og svage syrer og baser, amfolyt,
koncentration,
definition af pH, pH-skalaen, måling af pH, beregning af pH i en stærk syre/base.

Øvelse: Hvad er der i flaskerne?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Bio: Bakterier og evolution

I det sidste særfaglige forløb har vi haft om bakterier, antibiotikaresistens og evolution
Vi har repeteret pro- og eukaryote cellers opbygning, og haft et særligt fokus på den prokaryote celles opbygning.
Vi har snakket om bakteriers rolle som nedbrydere i økosystemerne, samt deres mulighed for at være patogene. I forlængelse af dette testede vi effekten af håndhygiejne samt illustrerede bakteriers allestedsnærværelse med demoforsøg af 'bakterier i luften ved kimfald'. Derudover har vi snakket om antibiotikaresistens og problematikken ved dette.

Slutteligt i forløbet har vi vendt Darwins evolutionsteori og naturlig selektion som en vigtig proces i livets udvikling. Den naturlige selektion er blevet illustreret i en øvelse, hvor man simulerer at fange biller/møl illustreret med sort og hvide perler på en hhv. sort og hvid baggrund.

Videoer:
Peter Lund Madsen på dannelsesrejse - Den engelske vildbasse: https://www.youtube.com/watch?v=YI2gxr9nUqY&t=2s

Øvelser:
Undersøgelse af effekten af håndhygiejne
Undersøgelse af bakterier i luften ved kimfald
Naturlig selektion illustreret med perler

Pensum:
Biologi i Udvikling (bogform): 14-16, 222-235
Biologi i Udvikling 2. udgave (kopieret fra Systime): Kapitlerne "2 Mikroorganismer", "2.1 Mikroorganismer kan forårsage sygdom", "2.3 Mikrobiel vækst", "2.3.1 Mikrobiel vækstkurve" og "7.6 Multiresistente bakterier".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Energi - særfagligt forløb

Forløbet beskæftiger sig med fortiden, nutiden og fremtidens energiforbrug. Der er fokus på, hvordan energiforbruget har udviklet sig, hvilke energikilder det er og har været baseret på. Herunder især den store andel som fossile energikilder udgør og behovet for at skifte til vedvarende energikilder. Der er arbejdet med olie som et eksempel på fortsatte afhængighed af fossile brændsler, i den forbindelse på Danmarks udnyttelse af olie i Nordsøen, politiske bestemmelser på området og prognosen for fremtiden. I den forbindelse er der arbejdet med begreberne ressourcer og reserve, og der er lavet en øvelse om indvinding af olie fra kalk. Endelig er problemerne med anvendelsen af fossile energikilder bearbejdet, herunder partikelforurening, påvirkning af drivhuseffekten og indgriben i kulstofkredsløbet.

Materiale: Jørgensen og Møller "Naturgeografi C" i i-bogsversion, kapitel 7.1, 7.2, 7.3 og 7.5 Energiforsyning frem mod år 2050 https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=548
Figurer fra http://www.globalcarbonatlas.org/en/CO2-emissions
Udsendelse: Viden Om "Den sidste olie"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer