Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Marie Helene Krogsøe
Hold 2024 sa/y (1y sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 FF1: Trumps indsættelsestale og splittelse i USA?
Titel 4 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Vigtige begreber:
Ulighed: økonomisk, social
Lighed: Formel, Chance og resultatlighed
Absolut og relativ fattigdom
Gini-koefficient, deciler
Beskatning, overførselsindkomster, formuefordeling
Sociale klasser – indkomst, uddannelse og erhvervsposition
Overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og udenfor arbjedsmarkedet
Lars Olsen: ressourcebeholdere, spill-over
Social mobilitet – generations-og karrieremobilitet
Positiv og negativ social arv, social mobilitet, mønsterbryder
Funktionalisme: organisme, naturlig lønforskel
Bourdieu: kapitaler (økonomisk, social, kulturel og symbolsk), habitus, felt
Køn og ligestilling, løngab, reproduktivt og produktivt arbejde, kønsrolle, glasloftet, struktur og aktørperspektiv
Politisk ideologi, menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle
Liberalisme, socialisme, konservatisme
Socialliberalisme, socialdemokratisme, grøn ideologi, populisme
Velfærd, velfærdsstat, Maslow
Stat, marked, civilsamfund
Residual/liberal, korporativ/konservativ, universel/socialdemokratisk velfærdsmodel
Den offentlige sektor, indtægter og udgifter
Aktuelle udfordringer for den universelle model: demografi, mangel på arbejdskraft, forsvar og klimaudgifter, individualiserings- og forventningspres
Konkurrencestat, flexicurity, stramnings- og opkvalificeringsstrategi, aktiv arbejdsmarkedspolitik

ibog: "Vores samfund" TEMA 1: Ulighed og velfærd
afsnit:
1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7, 1.9 og 1.10
+ separat fil om populisme i tillæg til afsnit 1.6.4.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati og magt

KERNESTOF:
Ibog: ”Vores samfund” + pdf/wordfiler fra ”Luk samfundet op!”

Afsnit 3.3.2: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193
"Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?": + afsnit 3.1.1

https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=233&loopRedirect=1
Afsnit 3.1.2 + 3.1.3 + 3.1.4

Afsnit 3.2: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
+ 3.2.1: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196
+ 3.2.2: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195

1.6.1: Liberalisme: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217
1.6.2: Konservatisme: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216
1.6.3: Socialisme: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215

Pdf-fil med iBog: "Luk samfundet op!", afsnit 5.5 (Ligger på OneNote: modul 6: Ideologiske forgreninger)

Ibog vores samfund: afsnit 1.6.4 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214

afsnit 3.3 + 3.3.1 + 3.3.2 + 3.3.3 + 3.3.4 + 3.3.5 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149

afsnit 3.4.1: Mediernes rolle: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189
afsnit 3.4.2: Græsrodsbevægelser: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
afsnit 3.4.3: EU: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
afsnit 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik?

Word-fil: Luk samfundet op! ”Magtens tredeling og magt” (ligger på modulet i OneNote 14. Magt)


Supplerende materiale:
Trump vs. Harris, DRTV om det amerikanske valgsystem
Explainer https://www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-forst-det-valg-som-kan-blive-endnu-vigtigere-end-prsidentvalget-i-usa
To syn på koranloven (ligger på OneNote under modulet ”Demokrati”
Moderaternes hjemmeside: https://moderaterne.dk/vaerdier/
Artikel fra Altinget 16.03.24 "Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger": https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-moderaterne-her-er-partiets-typiske-vaelger
DR.dk meningsmålinger: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Uddrag af artikel, af Kasper Løvkvist, 21.03.24, Berlingske.dk "Stephanie Lose stempler ind i betændt Venstre-debat: Vi kommer til at være med i en CO2-afgift"

Vælgervandringer: Folketingsvalg 2022 til 17. maj fra dr.dk
Mandatfordeling: Folketingsvalg 2022 til 17. maj fra dr.dk

Artikel: ”Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget” altinget.dk 19.03.2024

Artikel: ”Alle danske mink skal aflives af frygt for virusmutation”, dr.dk, af Agnete Finnemann Scheel, 4. nov. 2020: https://www.dr.dk/nyheder/indland/alle-danske-mink-skal-aflives-af-frygt-virusmutation

Artikel: ”Styrelse vidste aflivning af alle mink var ulovlig”, 11.11.2020, tv2bornholm, ritzau, https://www.tv2bornholm.dk/artikel/styrelse-vidste-aflivning-af-alle-mink-var-ulovlig

Artikel: ”Mogens Jensen trækker sig som minister”, Af Cecilie Strømgaard Patscheider, tv2.dk, 18.11.2020: https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-11-18-mogens-jensen-traekker-sig-som-minister

Statistik: ”Antal EU-forordninger fordelt på forskellige samfundsområder 2016-2022”. https://thinkeuropa.dk/brief/2023-10-hvor-meget-paavirker-eu-dansk-lovgivning

00-04:35 af satireprogrammet Tæt på sandheden fra den 23. marts 2024
"Tæt på sandheden" dr.dk, Afsnit: "flertalsregeringens fald"


Fagligt fokus:
Direkte demokrati, repræsentativt demokrati , liberalt demokrati
Demokrati, teokrati, autokrati
Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Medborgerskab vs. modborgerskab
Fordelings- og værdipolitik, herunder partiernes placering og den fordelings- og værdipolitiske akse (traditionel vs. moderne)
Grundlæggende viden om partiet Moderaterne og deres politiske projekt om at være et midterparti i dansk politik
Klassiske ideologier: Liberalismen, konservatismen, socialismen
Ideologiske forgreninger og placering af de danske partier under de ideologiske forgreninger

vælgertyper og vælgeradfærd: Downs Model, Issue-voting herunder: Nærhedsprincippet og Retningsprincippet

Partiadfærd: Downs Model, Kaare Strøms Model, Molins Model

den lovgivende forsamling i DK, valgmetode, spærregrænse og hvor længe regeringen må sidde ved magten.
de fire faser i lovgivningsprocessen i DK.
parlamentarisme og regeringstyper.
forvaltningens rolle
Magtens tredeling og magtformer (direkte og indirekte magt)

Mediernes rolle i demokratiet, den politiske dagorden, medialisering og spin

Interesseorganisationer, Græsrodsbevægelser, Lobbyisme, EU, og hvilken indflydelse EU har på Danmark og dansk lovgivning?
Forordning, Direktiv, EU's indre marked, Suverænitet

Forskelle og ligheder mellem det amerikanske og danske valgsystem
Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse (winner takes all-princippet)
Den lovgivende forsamling i Danmark/den lovgivende forsamling i USA
Valgdeltagelse i USA vs. Danmark. Altså hvor mange procent af befolkningen går ned og sætter sit kryds til valg i hhv. USA og Danmark? Hvorfor den store forskel?

Eleverne har desuden arbejdet projektorienteret i forbindelse med de danske partier og kan derfor:
redegøre for og undersøge de danske politiske partier vedrørende:
• deres ideologiske udgangspunkt og argument herfor
• hvor de er placeret på den klassiske højre/venstre skala og den nye værdipolitiske skala (moderne/traditionel) med argument herfor
• hvilke partier, der tilhører hhv. rød og blå blok samt
• hvilke partier, der danner regering.  
Hvordan de står i meningsmålingerne nu og hvordan det gik til valget i 2019 og 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 FF1: Trumps indsættelsestale og splittelse i USA?

KERNESTOF
C-bogen, s. 174-178, Samfundsfaglig metode
Worddok: iBog: USA's udfordringer, afsnit 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk?
Worddok: iBog: USA's udfordringer: Afsnit 2.6.1 + 2.6.2 politisk polarisering
Worddok. USA's udfordringer: (gl. udgave) Afsnit 1.7: Nationalidentitet og sammenhængskraft i det amerikanske samfund

Supplerende materiale:
”How 5 key demographic groups voted in 2024” apnews.com, af LINLEY SANDERS
Updated 6:45 PM, November 7, 2024, AP VoteCast

Trumps indsættelsestale i fuld længde


Fagligt mål
- Anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og klimakrise

KERNESTOF:
ibog ”Vores samfund”

Afsnit 4.5: "Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen?" https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138

Afsnit 4.4.2: "Samfundsøkonomiens temperatur" https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
Afsnit 4.4.3: målkonflikter i økonomien https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
Afsnit 4.4.1 Det økonomiske kredsløb: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
Afsnit 4.4.4 "Økonomien bevæger sig…"

Afsnit 4.4.5: ”Økonomisk politik”: https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=230

Afsnit 4.3 "Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget?"
4.3.1: "Vores økonomiske adfærd": https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140

Afsnit 4.3.2., 4.3.3 og 4.3.4 "Når markedet fejler"…https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178

Afsnit 4.6 + alle tre underafsnit! "Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund"
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137


Supplerende materiale:
Artikel: ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”, af Signe Stoumann Fosgrau, Berlingske, Sektion 1 Side 14, 23. maj 2023

Debatindlæg: "Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn", af Martin Ågerup, 11. juli 2023, Berlingske.dk

(nedenstående er fra modul 4 i OneNote under økonomiforløbet)
Nationalbanken: Udsigter for dansk økonomi, 20.03.2024,
Klimarådets statusrapport 2024, fig. 4.6
Figurer og statistikker fra Mandag Morgen, 12.06.2023


Fagligt fokus:
- Eksempler på at klimaet er udfordret
- sammenhængen mellem den måde, vi samfundsøkonomisk producerer og forbruger på og den klimakrise, som er i gang
- Hvorfor der udledes så meget CO2 på globalt plan og i Danmark
- De økonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb og begreber der relaterer sig hertil
- Begreber der relaterer sig til op- og nedgang i økonomien
- Økonomisk politik: finans- og pengepolitik og effekter i det økonomiske kredsløb
- Strukturpolitik, herunder opkvalificerings- og stramningsstrategien
- Prisdannelse, markedsmekanismen og økonomisk adfærd
- Markedsfejl: Eksternaliteter (negativ vs. positiv)
- Forskellen på kvoter og afgifter
- Monopol
- Økonomiske systemer: markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Veje til et bæredygtigt samfund: Tre overordnede tilgange: Markedsløsningen, Grøn vækst - herunder strukturpolitik og Vækstkritik

Eleverne har arbejdet case-orienteret i grupper med det økonomiske kredsløb. Følgende cases er fremlagt for hele klassen:
- Rusland invaderer Ukraine og priserne på olie og gas stiger voldsomt.
- Staten bruger af sit overskud og investerer 200 mio. i renovering af folkeskoler, børnehaver og veje.
- Renten (udlån) hæves for at afhjælpe den stigende inflation.
- Regeringen indfører højere grønne afgifter på udledning af forurenende stoffer.
- Stigende temperaturer påvirker hele Europa, så tørke reducerer landmændenes høst voldsomt, og priserne på fødevarer stiger dramatisk.
- For at reducere CO2-udslippet forbundet med forbruget af oksekød og billigt tøj fra fx Shein sætter regeringen en CO2-afgift på disse varer.
- Danske virksomheder og universiteter udvikler i fællesskaber en metode til at fange CO2, der bliver en stor eksportsucces til andre lande, som får den danske eksport til at stige markant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer