Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Adel Vestergaard, Marie Præstholm, Rune Garbers
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks/hi, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks, 2q ks/hi, 2q ks/re, 2q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Renæssancen og opdagelserne
Titel 2 Demokrati og industrialisering i Danmark
Titel 3 Dansk politik i en brydningstid
Titel 4 Religion - særfagligt forløb: Buddhisme
Titel 5 Religion - særfagligt forløb: Kristendom
Titel 6 Fællesfagligt forløb 1: Familie og identitet
Titel 7 Religion - særfagligt forløb: Islam
Titel 8 Nazisme og holocaust
Titel 9 Fællesfagligt forløb 2: Indvandring og Integration
Titel 10 Fællesfagligt forløb 3: USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Renæssancen og opdagelserne

Renæssancen: Om byvækst, Norditalien og interessen for antikken, et nyt menneske- og verdenssyn, styrket statsmagt, nybrud indenfor kunst og arkitektur.
Reformationen: Kritikken af den katolske kirke, forløbet af reformationen i Tyskland og Danmark, Luthers rolle.
Opdagelserne: Portugal og Spaniens udforskning af verden, forskellen på den portugisiske og spaniernes fremfærd med hhv. handelsstationer eller erobring og kolonisering. Kulturmødet i Amerika med erobring af Aztekerriget og Inkariget.
Powerpointopgave og fremlæggelse om trekanthandlen og slavetransporten.

Film: Liv i renæssancen, afsnittet "Højt at flyve, dybt at falde" om Christian d. 4. som renæssacekonge.
Kilder: Pave Innocens d. 3.: Om den menneskelige elendighed, ca. 1200
Giovanni Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486
Galileis brev til Kepler 1610, uddrag af Luthers 95 teser og Columbus beretning om opdagelsen af Cuba i 1492.
Bortolomé de las Casas "Erobringen af øen Cuba" fra 1552.
Jean Barbot: Guldkysten er leveringsdygtig i slaver, 1688/1732

Omfang ca. 50 sider (grundbogsmateriale, kilder og film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og industrialisering i Danmark

Forløbet danner grundlaget for HO.
Forløbet leder frem mod DHO om "Industrialiseringen og det moderne gennembrud"
Udviklingen fra enevælde til demokrati i Danmark: Borgerskabets diskussion af samfundets indretning, ønsket om en fri forfatning for Slesvig og Holsten, samarbejdet mellem de nationalliberale og bondevennerne, treårskrigen, vedtagelsen af grundloven i 1849, krigen i 1864 og revidering af grundloven i 1866.
Samfundsforandringer og den politiske udvikling i slutningen af 1800-tallet: Befolkningsudvikling og sociale problemer, omlægningen  af landbruget fra vegetabilsk til animalsk produktion, andelsbevægelsen, industrialiseringen, arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet, gårdmændenes og Venstres politiske indflydelse, systemskiftet i 1901, de fire gamle partier, kvinderne kamp for stemmeret og grundlovsændringen i 1915.

Kilder: Orla Lehmanns Falstertale d. 30/1 1841, Udvalgte paragraffer fra juni grundloven,
"Kontrakt fra Strelluf andelsmælkeri", "En kvinde fortæller i 1927"
Kilde: Reglement for arbejderne på Rubens dampvæveri, 1869

Øvelse i at finde brugbar kilde på danmarkshistorien.dk
Biblioteksorientering forud for arbejde med litteraturliste.
De syv F'er, film fra Danmarkshistorien.dk
Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-1871-1915
Modernisering, internationalisering og urbanisering https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering

Baggrundsviden om enevælde og oplysningstid i DR's serie: Historien om Danmark, afsnit 7 "Enevælde og oplysningstid", https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370


Omfang ca, 35 sider (grundbogsmateriale og kilder )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik i en brydningstid

Dette forløb har til formål at introducere eleverne for politik, demokrati og magt i en dansk kontekst.

Undervejs skal vi omkring, politiske ideologier, partier, demokratiopfattelser, magtformer, vælgervandringer og politiske skillelinjer.

Endvidere i forløbet har vi et særegent på demokratiopfattelser i primært Danmark.

Bøger:
”Luk samfundet op” af Peter Brøndum m.fl. Columbus. 3.udgave. s.108 -131 + 133-142


Artikler, statistik og andre dokumenter:
” Troels Lund vil passe på pengene, så der er råd til krudt og kugler. Måling viser, hvorfor strategien kan gå galt” af Malte Bruun, Altinget.dk, 23/12 – 2024
” Historisk kampdag - Derfor fejrer vi 1. maj” af Knud Knudsen, http://www.arbejderen.dk/historie/derfor-fejrer-vi-1-maj
”Glem, hvad de siger – se, hvad de stemmer: Sådan har dansk politik ændret sig”
www.zetland.dk 20. marts 2017 af Philip Flores
”Et kritisk punkt er nået og "demokratiet lider". Partiernes medlemstal falder og falder
22. januar 2020 Kristeligt-Dagblad.dk af Anders Redder.
” »Deprimerende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet markant” af SIGRID NYGAARD, d. 3. oktober 2023 – www.Information.dk  -
” Diverse statistik fra Samfundsstatistik 2018”
” Se listen: Her er de 100 mest magtfulde i den danske model” af Sebastian Risbøl Jacobsen, 22. jan. 2024, https://www.a4medier.dk/aktuelt/artikel/top-100-listen
” Hvem bestemmer egentlig over din hverdag? Af Casper Hindse, 8. august 2018, https://lime.dk/faa-den-bedste-ferie/


Links:
https://dansketaler.dk/tale/pia-olsen-dyrhs-1-maj-tale-2019/
https://www.dansketaler.dk/tale/alex-vanopslaghs-tale-ved-liberal-alliances-landsmode-2024
www.luksamfundetop.dk  
https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopgHL.htm
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-06-04-Personlige-stemmer-til-folketingsvalg   
https://www.altinget.dk/artikel/det-nye-politiske-kompas https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/partier/om-politiske-partier/tal-og-fakta-om-partier/partiernes-medlemstal-fra-1960.ashx
https://www.altinget.dk/artikel/jeg-har-afvist-at-vores-demokrati-er-i-krise-nu-tror-jeg-vi-er-paa-vej-til-demokra

Diverse valgvideoer
Liberal Alliance
https://www.youtube.com/watch?v=K8ADzmLfz2Y
Alternativet
https://www.youtube.com/watch?v=cm68P6Jaj7I
SF
https://www.youtube.com/watch?v=mkDiBSR_hiA

Film og TV
Undervisningsfilm om det politiske system. https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
DR Explainer: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saa-meget-bestemmer-din-kommune_275009

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP2 - opgave 16-01-2025
Opgave om politiske ideologier 20-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion - særfagligt forløb: Buddhisme

I dette forløb har vi undersøgt buddhismens tilblivelse med udgangspunkt i buddhalegenden samt de vigtigste buddhistiske forestillinger (karma, samsara og nirvana) ud fra de 4 ædle sandheder og livshjulet. Dernæst har vi undersøgt, hvorledes buddhismen ser ud i det senmoderne samfund i Danmark, for at se hvordan man fx bruger buddhistiske teknikker som meditation i dag, og for at undersøge hvad det senmoderne individ kan bruge buddhismen til.

Klassisk buddhisme
Lene Madsen m.fl. Grundbogen til Religion C, Systime, 2012
s. 148-149 (Buddhismens historiske udvikling)
s. 156-160 (Buddhistiske forestillinger)
Allan Ahle m.fl., Horisont, Gyldendal, 2013
T1: Buddhalegenden

Buddhisme i øst og vest
s. 143-146 (Buddhisme i øst og vest)
5 Skarpe om buddhisme (v. Jørn Borup), DRK 7.5.14
Vis mig din tro 3, DRK 13.3.13
Tro til salg 4, DR2 23.1.22
Anders Matthesen: Sorte kugler (2009)

Case study om meditation
T37: Kropsbevidsthed
Præst: Meditation er helende for krop og sjæl, 6. august 2012, kl. 1:00
Af Jette Dahl fra https://www.religion.dk/synspunkt/præst-meditation-er-helende-krop-og-sjæl
Mindfulness: https://soelvstein.dk/meditationspraksis/

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion - særfagligt forløb: Kristendom

I kristendomsforløbet arbejdede vi med Jesu liv, lidelse, død og opstandelse samt den tidlige kristendom. Her fokuserede vi bl.a. på  kristendommens jødiske baggrund: skabelse, syndefald, pagtslutninger og messiasforestillinger.
Vi arbejdede desuden med kristen etik (næstekærlighed) samt religiøs praksis i Folkekirken med særligt fokus på nadver.
Kristendomsforløbet fungerede som optakt til det fællesfaglige forløb om familien i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.

Materiale:

Grundbogen til Religion C
s. 53-57: Kristendommens historiske udvikling
s. 70-79: Kristne forestillinger

Kristendommens jødiske baggrund
Skabelse og syndefald:
- 1. Mosebog 1-3
Jødiske og kristne pagtslutninger:
- Filmklip fra ”De ti bud”
- 1. Mos 17: Omskærelsen
- 2. Mos 19-20: De ti bud
- Matt 26,17-29: Nadveren
Jødiske messiasforestillinger:
- Dan 7,13-14
- Es 53,1-9
- Luk 1,26-38
- Matt 27,38-44

Jesu liv og den kristne frelse
- ”Jesu’ liv”, klip fra teaterforestillingen ”Biblen” på Nørrebros Teater, 2008
- Jesu liv i billeder (+ evangelietekster, der dog kun er læst overfladisk)
---- Fra Angelico: ”Bebudelsen” (ca. 1434) + Luk 1,26-38
--- Fra Out of Time Journal: ”Jesu fødsel” (Dec. 2004) + Luk 2,1-21  
--- Kalkmaleri fra Tingsted Kirke på Fyn: ”Jesu dåb” (slutningen af 1400-tallet) + Luk 3,1-22
--- Karl Isakson: ”Jesus opvækker Lazarus” (1920-1921) + Joh 11,1-44
--- Leonardo da Vinci: ”Den sidste nadver” (1494-1498) + Luk 22,7-23
--- Matthias Grünewald:”Korsfæstelsen”(ca. 1524) + Mark 15, 21-41
--- Arne Haugen Sørensen: ”Opstandelsen” (1995) + Joh 20,1-18
--- Kiko Agüello: ”Himmelfarten” + Luk 24,50-53

Kristen etik
- Luk 10,25-37 (Den barmhjertige samaritaner)
- Anna Rask Pedersen: Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste. Kristendom.dk, 6/10-2015
- Marie Louise Poulsen: Kim Hartzners svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste. Kristendom.dk, 9/10-15

Folkekirken i dag
- Under præstekjolen, DR2 Tema 18.december 2007
- De unge præster 1, DR1 14.6.16
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fællesfagligt forløb 1: Familie og identitet

Fællesfagligt forløb om familielivet, herunder fokus på børneopdragelse, kønsroller og ægteskab, i hhv. det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.

Historie:
Vi har arbejdet med identitetsdannelsen i de tre samfundstyper og de faktorer, der har indflydelse på identiteten, og på hvordan disse har ændret sig i takt med samfundets udvikling. Styrende spørgsmål for forløbet har været:

Hvilken betydning har familien haft i samfundet og for individet?
Hvilken rolle har børnene haft i familien, og hvordan har synet på opdragelse været?
Hvilken funktion har ægteskabet haft, og hvordan har kønsrollerne, arbejdsfordelingen i familien og familietyperne udviklet sig?

Materiale har været et kompendie indeholdende:
"Identitetsdannelse i forskellige samfund", "Identitet i det traditionelle samfund", "Identitet i det moderne samfund" og "Identitet i det senmoderne samfund" fra i-bogen "Kultur og Samfund" skrevet Sofie Riemick, Lene Madsen og Christina Blach Hansen (redigeret af Marie)
Afsnittet "Ægteskab, lejermål og uægte børn" fra i-bogen "Danmark tider og temaer" af Carl-Johan Bryld (redigeret af Marie)
Kilde: Rektor Taubers valg af ægtefælle hentet i Riemick, Madsen og Blach Hansen: "Kultur og Samfund" s. 31
Kilder: Ægteskabsannoncer i danske aviser, 1817 til 1880" hentet på https://danmarkshistorien.lex.dk/%C3%86gteskabsannoncer_i_danske_aviser,_1817_til_1880
Kilde: "Billedbladet: Så meget bestiller en gennemsnitshusmoder (1951)" hentet i Nyrup Madsen, Ryg Olsen og Ravn: "Dansk, historie og litteratur" (redigeret af Marie)
"Centrale årstal i Danmark om køn" hentet i-bogen "Flere sider af køn" af Hanne Mortensen m.fl.

Udsendelser:
Klip fra "100 års barndom" https://www.dr.dk/drtv/se/hundrede-aars-barndom_-1900_1910-din-vilje-sidder-i-fars-lomme_428306
"Far, far og børn" afsnit 1 https://www.dr.dk/drtv/se/far-far-and-boern_-designerbaby_504463
"Skru tiden tilbage - til 1950'erne" afsnit 2 fra DR, hentet på CFU.


Samfundsfag

Ifølge flere anerkendte teoretikere lever vi i nu i en tid, som kan benævnes det senmoderne samfund. Dette samfund er blandt meget andet kendetegnet ved en anderledes ungdomskultur end set tidligere. I dagens samfund er unge mennesker i høj grad præget af evnen til at iscenesætte sig selv, konstant skabe nye kontaktflader og ikke mindst at konstruere en særegen identitet i et samfund præget af individualisme. Denne ungdomskultur har både sine gode og dårlige sider, hvilket vi i det kommende forløb vil forsøge at skabe klarhed over. Dette vil ske ud fra både et teoretisk og praktisk perspektiv.

Endvidere vil der i forløbet blive set nærmere på familieformer og kønsroller gennem tiden.

Bøger:
”Luk samfundet op” af Peter Brøndum m.fl. Columbus. 3.udgave s. 30-43 + 63-81

Artikler og andre dokumenter:
”Vi må aldrig ramme bunden” af Line Felholt, Politiken, 27.09.2014
”Socialiseret til druk” af Karen Lisa Salamon, 20. april 2012, www.information.dk
”Risikosamfundet er gået i selvsving” af Mads Qvortrup, Information, 27.04.2009
” Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert:
Instagram gør dig ulykkelig)” Af Frederik Kulager, 5. juni 2018, www.zetland.dk

Links
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-07-27-her-er-adgangskvotienterne-til-alle-danske-uddannelser
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48096
http://www.bt.dk/node/3755769
http://www.bt.dk/node/3755718


Film:
https://play.tv2.dk/serie/presset-ungdom-tv2/1/yasmina-bag-masken-a9299a16-92fa-4e1e-9059-1d5b36bc3e0e)

Religion

Vi har i forløbet arbejdet med det kristne syn på køn og ægteskab gennem tiden. Derfor har vi læst de to kristne skabelsesmyter samt folkekirkens vielsesritualer fra henholdsvis 1897 og 1992. Vi har i forløbet diskuteret, om ligestilling og nye familieformer kan forenes med et kristent syn på ægteskab og kønsroller.

Tekster om de tre samfundstyper:
- Oversigt over de tre samfundstyper, i: Poulsen m.fl.: "Klar til KS", Forlaget Columbus, 2020, s. 158-159

Familien i det traditionelle samfund:
- 1. Mosebog kapitel 1, Den autoriserede bibeloversættelse af 1992
- 1. Mosebog kapitel 2-3, Den autoriserede bibeloversættelse af 1992
- Efeserbrevet 5,21-33, Den autoriserede bibeloversættelse af 1992
- 1. Petersbrev 3,1-5, Den autoriserede bibeloversættelse af 1992
- 1. Timotheusbrev 2,9-15, Den autoriserede bibeloversættelse af 1992
- 1. Korintherbrev 14,33-35, Den autoriserede bibeloversættelse af 1992
- Luthers Hustavle fra "Den lille Katekismus" (1529), i: Reimick m.fl: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2011, s.33
- Luthers taler i Utvalg, 1917, s, 26, s. 73ff. samt Hermann Berlin 1935, s. 278., 1917, fra Hermann (Berlin 1935), s. 278

Familien i det moderne samfund:
- Ægteskabsritualet af 1897, i: Reimick m.fl: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2011, s.48-50
- Amalie Skram: af "Constance Ring" (1885), i: Reimick m.fl: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2011, s.50-53

Familien i det senmoderne samfund:
- Vielsesritualet af 1992, autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 ‐ Folkekirkens Ritualbog
- Kongeligt bryllup, uddrag af video på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Fr9OqSaVOPM
- Lignelsen om det mistede får og om den tabte mønt, Lukasevangeliet kapitel 15, V1-10
- Prædiken af William Salicath i Kristkirken på Vesterbro 25.6.2023
- Philip Christophersen: ”Den kristne børneopdragelse er under forandring”, Kristeligt Dagblad 15.08.2023
- Billeder: Et kirkebryllup 2009 og 1903, i: Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2011, s.75
- ”Signe Molde på udebane: Kommer homoseksuelle i helvede?”, DR 16.10.2022
Citater fra debatten i 2012:
- Karen Sandfær Lysholm, DR Apropos, 30. april 2012
- Forhenværende kirkeminister Per Stig Møller, Berlingske, 8. december 2012
- SF’s kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge, Berlingske, 8. december 2012
- Generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, Kristeligt Dagblad, 13. juli 2012
- Biskop over Roskilde stift Peter Fischer-Møller, Kristeligt Dagblad, 18. juni 2012
Citater fra Bibelen om homoseksualitet:
- 3. Mosebog, kap. 18, v. 22
- Romerbrevet, kap. 1, v. 26-27
- 1. Samuels Bog, kap. 18, v. 2-4,
- 2. Samuels Bog, kap. 1, v. 26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion - særfagligt forløb: Islam

Vi har i forløbet arbejdet med islams oprindelse og centrale trosprincipper (Gud, Muhammed og Koranen) og de fem søjler (med særligt fokus på faste og bøn).

Grundbogen til Religion C, s. 92-109
- ”Fakta om islam”
- ”Islams historiske udvikling”
- ”Religiøs praksis i islam”
- ”Obligatoriske ritualer”,
- ”Andre ritualer”,
- ”Hvad tror muslimer på?”

Indledende overblik:
- 5 skarpe om islam, DR 2014

Religiøse forestillinger:
- Profeten Mohammed, Skrevet af Fazl Ahmad – Lahore, fra: http://www.wakf.com/index.php/da/medie-bibliotek/boger/100-profeten-mohammed  (besøgt 26/8-2015)
- Korantekster: Sura 47, 2, 39, 23 og 57 (i uddrag) om Gud
- Hadith-tekster om tro (korte uddrag): Bukhari og Muslim – Mushkat Al-Masabih s.17; Bukhari og Muslim – Mushkat Al-Masabih s.11


Religiøs praksis:

Ramadan:
- Ramadan: Sura 2 (Koen), 183-187 (Koranen, oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten 2006)
- Hadith al-Bukhari om fasten (Al-Bukhari: Hadith-samling - Religionshistoriske hovedværker i uddrag. Systime 2007)
- Youssef Pries Ayoub: "Vi får mere islamisering ind i det danske samfund med chokoladekalender, mener Peter Skaarup", dr.dk 01.03.2025
- Line Jenvall og Morten Henriksen: "Ramadanmiddag rykker ind på Københavns Rådhus: 'Fuldstændig skørt og helt og aldeles skandaløst'", dr.dk 26.02.2025
- Malin Schmidt: "3 danske muslimer om deres ramadan", Information 27.08.2011, https://www.information.dk/moti/2011/08/3-danske-muslimer-ramadan
- "Ramadan i København", https://www.information.dk/moti/2011/08/3-danske-muslimer-ramadan

Bøn:
- Videoer fra Religionsportalen om moskeen og bønnen: "Rundtur i moskeen", "Den rituelle afvaskning før bønnen", "Til fredagsbøn på Nørrebro"
- Uddrag fra Koranen, sura 40, vers 60 + sura 29, vers 45 + sura 8, vers 2-4
- Ayub om bønnen fra Kate Østergaard, Danske Verdensreligioner Islam, Gyldendal, 2006



I ALT: 35 ns

Faglige mål:

- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (og politiske grundholdninger) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme og holocaust

I forløbet beskæftiger vi os med baggrunden for nazisternes magtovertagelse og udviklingen i Tyskland herefter. Der bliver lagt særlig vægt på jødehaddet i det nazistiske partiprogram og på, hvordan dette udfoldes i lovgivningen efter 1933, og på hvordan forfølgelsen og ønsket om udryddelse tager til frem mod 2. Verdenskrig og udfoldes fuldstændigt i løbet af krigen. I den forbindelse beskæftiger vi os med spørgsmålet om, hvordan et sådan folkemord kunne ske. Vi kigger nærmere på udviklingen af koncentrationslejrene som en del af løsningen på jødehaddet og kobler tilbage til studieturen, hvor vi besøgte Sachsenhaussen i Berlin.
Endelig ser vi som afslutning kort på behandlingen af de danske jøder og aktionen mod dem.

Materiale: Udvalgte kapitler fra ibogsversionen af Jacob Halvas Bjerre: Holocaust, Frydenlund
Kilder: Uddrag af Mein kampf "Folk og race", "Dr. Paula Tobias om boykotten 1. april 1933", Uddrag af "Forhør om menneskeforsøg i Dachau"

Udsendelse: Hitlers vej til magten ”føreren”
Film: Fuglene over sundet, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fællesfagligt forløb 2: Indvandring og Integration

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.


Religion
I religion har vi arbejdet med kulturmødet mellem islam og Vesten med særligt fokus på tørklædedebatten. Vi har blandt andet undersøgt fire kulturmødekriser fra nyere tid: Muhammedkrisen, Frikadellekrigen, Burkaballaden og Koranafbrændinger.
Vi har fokuseret på forskellige islamformer, herunder traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme, og vi har undersøgt, hvordan islam kan vælges som identitetsmarkør af unge danske muslimer.

Kulturmødekriser:
- Gruppearbejde med informationssøgning: årsager til og konsekvenser af følgende kriser: Muhammedkrisen, Frikadellekrigen, Burkaballaden, Koranafbrændinger

Tørklædet:
- Tørklædet fra islam.dk: Sura 33, v. 59 (Forbundsfællerne) & Sura 24, v. 30-31 (Lyset); Hadith fra Abu Dawud
- ”Kampen om mig. Med tørklæde på scenen”, DR2 12.11.2019
- ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed”, 21. marts 2018, Anonym, (fra https://www.religion.dk/muslim-derfor-baerer-jeg-niqab).
- ”Modsvar: Niqab strider imod Koranen”, 5. april 2018, af Aminah Tønnsen, Forfatter, debattør og muslim, (fra https://www.religion.dk/modsvar-niqaben-strider-imod-koranens-vejledning).
- Mette Viktoria Pabst Andersen: "Kommission anbefaler at forbyde tørklæder i skolen", dr.dk 24.08.2022, https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommission-anbefaler-forbyde-toerklaeder-i-skolen
- Jesper Knudsen: "Danmark Lærerforening: Stort 'nej tak' til tørklædeforbud", folkeskolen.dk 25.08.2022, https://www.folkeskolen.dk/indskoling-mellemtrin-tosprogede/danmark-laererforening-stort-nej-tak-til-torklaedeforbud/4671615
- Signe Julie Andersen: "'Forfejlet' og 'et stort overgreb' - Her er, hvad fire borgere mener om muligt tørklædeforbud", TV2 Kosmopol 25.08.2022, https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/forfejlet-og-et-stort-overgreb-her-er-hvad-fire-borgere-mener-om-muligt-toerklaedeforbud
- Hizb ut Tahrir: "Forslag om tørklædeforbud er en krigserklæring mod det muslimske fællesska", 27.08.2022, https://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=1034&caller=http://www.hizb-ut-tahrir.dk/

At være muslim i Danmark:
- Jan Hjärpes model
- Mikkelsen, Finger-Grøndahl og Shakoor: I Danmark er jeg født…Etniske minoritetsunge i bevægelse (2010), s. 274-87
- PerkerDansk: Religion, DR3 16.02.2015
- Det slører stadig (1), DR 07.10.2014

HISTORIE
Forløbet har haft fokus på forskellige perioders indvandrere:
Hollændere og huguenotter i 15-1600-tallet, polakker i 1800-tallet, russiske jøder omkring år 1900, fremmedarbejdere i 1960-70’erne og
flygtninge og asylansøgere indtil 2001.
Der er arbejdet med forskellige årsager til indvandringen, herunder er push og pull modellen blevet anvendt. Derudover er der arbejdet med forskellige integrationsformer som pluralistisk integration, assimilation og segregration.
Vi har set på udvalgte eksempler i lovgivningen fra indfødsretsloven i 1776 til udlændingeloven i 1983.

Materiale:
Bejder og Holt: "Fra huguenotter til afghanere", Systime s. 30-35, 44-46, 77-79, 85-91 + kilde 10 "Indfødsretsloven 1776", kilde 15 "Avisomtale af tyske roepiger på Vestlolland", kilde 17 "Artikel i Tyendebladet".
Nikolajsen og Ohnesorge: "Den ny indvandring", Systime, s. 26-30, 64-69, 88-92 + "Velkommen Mustafa, 1970", s. 41-43, "Artikel om arbejdsløshed, 1976" s. 50
Udsendelse: 100 års indvandring afsnit 1 om "Roepolakkerne"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fællesfagligt forløb 3: USA


HISTORIE
Via nedslag i forskellige perioder, begivenheder og personer undersøger vi, hvordan USA er blevet skabt som nation, og hvad der præger den amerikanske nationalfølelse. Vi har bl.a. undersøgt:
Kolonisering af Nordamerika – de 13 oprindelige engelske kolonier (1600-1700-tallet)
Uafhængighedserklæringen, uafhængighedskrigen og selvstændighed, det politiske system (1776-1789)
Borgerkrigen og slaveproblematikken (1861-65)
Raceproblemer og diskrimination, black codes, Jim Crow og borgerrettighedsbevægelsen (1865-1960’erne)
Indvandring til USA og ekspansion på det amerikanske kontinent, Manifest Destiny – fra østkysten til vestkysten (1800-tallet til begyndelsen af 1900)
USA og 1. Verdenskrig
De brølende tyvere og depressionen i 1930’erne efter børskrakket på Wallstreet, New Deal (1920-30’erne)
USA og 2. Verdenskrig, isolationismen brydes igen
Den kolde krig, ny aktivistisk udenrigspolitik, bipolær verdensorden med to supermagter, kamp mellem vestblokken og østblokken, regionale krige, murens fald og Sovjetunionens sammenbrud (1947-1991)
Kort om den nye verdensorden efter den kolde krig


Materiale:
Historie i USA, i: Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg, ”USA: Historie, samfund, religion”, 2. udg. 2015,17 s.15-34,  47-52,54, 65-74, 76-78, 218-223
Anslået omfang: 40 ns.

Dokumentar: USA's historie afsnit 3 om ekspansionen mod vest
Dokumentar: ”Rejsen til Amerika – de første”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer