Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jens Ravneberg Stokholm, Lasse Nielsen, Rasmus Kjærgaard Petersen, Sara Elise Dahl
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks/hi, 1r ks/re, 1r ks/sa, 2r ks, 2r ks/hi, 2r ks/re, 2r ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Aztekerriget og spansk kolonialisme
Titel 2 Besættelsestiden
Titel 3 Intro + asatro (særfaglig)
Titel 4 Projektperiode 2 samfundsfag
Titel 5 Særfagligt forløb 1: Demokrati, politik og velfærd
Titel 6 Kristendom (særfaglig)
Titel 7 Fællesfagligt forløb: Familie og identitet
Titel 8 Nazisme og holocaust
Titel 9 Forløb#14
Titel 10 Islam (særfaglig)
Titel 11 Særfagligt forløb - Økonomi
Titel 12 Fællesfagligt forløb: Integration og indvandring
Titel 13 Fællesfagligt forløb: Forbrydelse og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Aztekerriget og spansk kolonialisme

Forløbsbeskrivelse – Aztekerne og den spanske erobring:

Et forløb om de præcolumbianske mesoamerikanske kulturer med særligt fokus på aztekernes samfund og bykultur samt Spaniens kolonialisering af Aztekerriget i 1500-tallet. Vi har undersøgt, hvordan aztekernes politiske system, religion og verdensbillede var opbygget, og hvordan mødet mellem spanierne og de mesoamerikanske kulturer skabte omfattende forandringer. Kildematerialet vi har undersøgt omfatter bl.a. arkæologiske beskrivelser, aztekiske billedkilder og spanske øjenvidneberetninger.

Faglige mål. Eleven kan
- redegøre for væsentlige træk ved mesoamerikanske civilisationer og aztekerrigets struktur.
- forklare sammenhængen mellem religion, magt og samfund i aztekisk kultur.
- anvende kildeanalyse, herunder levn-/beretningsskelnen, til at undersøge kulturmøder mellem aztekere og spaniere.
- forklare baggrunden for den spanske ekspansion og analysere kulturmødets konsekvenser.
- diskutere historiebrug i relation til aztekernes efterliv og national identitet (fx flag, myter, billedkunst).
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved brug af historiefaglige begreber.

Kernestof
- historiefaglige metoder
- nedslag i verdenshistorien fra antikken til i dag, herunder europæisk ekspansion og mesoamerikanske civilisationer
- forholdet mellem aktør og struktur i erobringen af Amerika
- globalisering og kulturmøder
- årsagsforklaringer og periodisering

Materiale
Jesper Nielsen. OPDAGET? Columbus 2025. Kapitel 2 og 5
Peter Fibiger Bang et al. Imperier. Columbus. 2025 (e-bog) Kapitel 4 1492: Imperiets begyndelse og De store erobringer i den nye verden
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie Columbus 2025 (e-bog) kapitel 9, herunder Christopher Columbus, Den nye verden, mødet med aztekerne, den spanske erobring af aztekerriget
Det mexicanske flag. 2017 (kilde)
José Clemente Orozcos billedfrise The Epic of American Civilization 1932-1934. Kilde
Kilde: Oversigt over tributbetaling til aztekerne (1522-1530)
De Aguilar om menneskeofringer (Kilde)
Francisco de Aguilar om menneskeofringer i Tenochtlitlan (kilde)
Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan (kilde)
Sahagun om mødet med spanierne (kilde)
Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion (kilde)
Klagebrev fra aztekisk byråd (kilde)
Film og dokumentarer:
Teotihuacan - kort dokumentar om aztekernes hellige by (Khan University 21. nov. 2015), youtube
Apocalypto (spillefilm, 2006)
Aztecs: Arrival of Cortes and the Conquistadors: https://www.youtube.com/watch?v=suRAVIndO4Y (dokumentar)
Fall of Tenochtitlan (1521) - Spanish-Aztec War  https://www.youtube.com/watch?v=391JhiSsByI (dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsestiden

Eleverne arbejder tværfagligt i dansk og historie med en række temaer som knytter sig til besættelsestiden, herunder
● 9 april
● Samarbejdspolitik
● Stikkerlikvideringer
Temaerne er gennem problemstillingerne formuleret som dilemmaer, som eleverne undersøger i undervisningen og endelig i deres HO.

Faglige mål. Eleven kan
-redegøre for centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmark 1940–45.
-forklare de væsentligste motiver bag samarbejdspolitik og modstand samt diskutere aktør/struktur-perspektiver.
-analysere forskellige former for modstand og samarbejde gennem kildeanalyse (levn/beretning) og historisk kontekstualisering.
-vurdere forskellige former for historiebrug af besættelsestiden i samtiden og eftertiden.
-diskutere historiske dilemmaer med afsæt i historiske kilder og faglige begreber.
-formulere historiske problemstillinger og anvende relevante fagbegreber


Kernestof:
-dansk historie og identitet
-politiske, sociale og kulturelle udviklinger i Danmark i det 20. århundrede
-nedslag i verdens, Europas og Danmarks historie efter 1450
-sammenhænge mellem materielle forhold, magtstrukturer, ideologier og kulturelle mønstre
-historiefaglige metoder: kildeanalyse, levn/beretning
-typer af historiske forklaringer, herunder årsagssammenhænge og aktør–struktur



Materiale:
Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2025, kap. 5 (e-bog)
Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer, Systime 2013, kap. 7 og 9 (e-bog)
Jakob Sørensen: Modstandsbevægelsen, Systime 2019, kap. 2, 4, 5, 6, 8 og 9( e-bog)
Rasmus Randris Pöckel: Terror eller frihedskamp, Systime 2012, kap. 2.1 (e-bog)
Jesper Samson: Nazisme – hvordan kan den nazistiske ideologi forstås? Faktalink, 2015
Skandinavien i Hitlers jerngreb (DR, 30 min)
9. april – da tyskerne kom (CFU, 2010), første 20 min
Montgomery i København, 12. maj 1945 (video)
Peter Yding Brunbech: Besættelsen, 9. april 1940, Danmarkshistorien | Lex, 2025
Herunder klilder:
Dansk cykelkompagni passerer Aabenraa. 1940. Fotograf: Thomas Christensen (kilde)
K. Hougaard Andersens beretning om træfningen ved Hokkerup 9. april 1940 (kilde)
Christian 10. Til det danske folk (kilde)
Om 9. april. P. Munch 1944 fra P. Munch, Erindringer, bd. 8,1967, s. 381. Her efter Mørch, Olsen og Osen, Danmarks Historie 1880-1960, 1984, s. 135 (kilde)
Lauesen: En kreds af officerer, 1940 fra Kaptajn A. L. Lauesen, Som vi saaede, september 1940 (kilde)
Filmplakat og filmklip fra filmen '9. april' (2015) (kilde) + trailervideo fra filmen (på youtube, 2015)
Renthe-Fink i rapport til Berlin, 15. april 1940 (kilde)
Billede af Alsang i Frederiksberg Have 1940
Sabotagetale (uddrag). Vilhelm Buhl: Radiotale, 2. september, 1942 (kilde)
Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943 (Kilde)
Den danske Kirkes Stilling til Jødespørgsmaalet,  3. oktober 1943 (kilde)
BOPA-sabotør om grundregler for sabotører. 2012. Video i Jakob Sørensen: Modstandsbevægelsen. Systime, 2019 (e-bog kap. 9)(kilde)
Frihedsrådets pjece "Er De nazist?", december 1943 (kilde)
Brev fra Tulle Fiil til Werner Best. Tysk Afdeling, Vestre Fængsel, 29/6 1944 (kilde)
Bent Faurschou Hviids ("Flammen") rapport om likvideringen af Tage Lerche (kilde)
Uddrag af Uddrag af Peter Birkelunds "Holger Danske" – En beretning fra Gunnar Dyrberg (kilde)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Intro + asatro (særfaglig)

Vores forløb er startet med en generel introduktion til religionsfaget, men med fokus på religion i det senmoderne, fordi den første religion, vi har undersøgt, har været asatro. Vores fokus i arbejdet med asatroen har været på senmoderne træk samt ritualets (blótets) rolle for de religiøse udøvere.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Formål:
- Jeg kan sige, om en tekst har en indefra- eller udefra synsvinkel, og hvor jeg ser det i teksten.
- Jeg kan forklare hvad senmoderne religiøsitet er og bruge begreberne:
o Sekularisering
o Affortryllelse
o Øget individualisering
o Adskillelse af tid og rum
o Udlejring af sociale relationer
o Øget refleksivitet
o Aftraditionalisering
o Selvidentitet
- Jeg kan forklare, hvad asatro er.
- Jeg kan forklare, hvad et ritual er og gør.
- Jeg kan bruge religiøse begreber til at forklarer, hvordan et blót-ritual foregår i asatroen.
- Jeg kan bruge begreberne eklekticisme og erfaringstro til at argumentere for, at asatro er en senmoderne religion.
- Jeg kan analysere en tekst og bruge fagbegreber til at forklare, hvad teksten handler om.
- Jeg kan analysere artikler/dokumentarer og bruge fagbegreber i min analyse.

Intro til religion
Kernestof
"Marie Krarup: Tørklædet skal forbydes på offentlige arbejdspladser", Kommentar, Altinget.dk, 5. februar 2019 (i uddrag), fra: https://www.altinget.dk/artikel/marie-krarup-toerklaedet-skal-forbydes-paa-offentlige-arbejdspladser (set d. 9/8-22).
Inaam Nabil: "Tørklædeforbud: - Derfor går jeg med tørklæde", Fyens Stiftstidende, Indland, 20. august 2014 (i uddrag), fra: https://fyens.dk/artikel/t%C3%B8rkl%C3%A6deforbud-derfor-g%C3%A5r-jeg-med-t%C3%B8rkl%C3%A6de (set d. 8/8-22).

Supplerende
"Indefra-udefra-synsvinkel", i: "Søren Kauffeldt m.fl.: "Klar til KS", Columbus (2020), s. 166-167.
Statistik: "Hvor ofte bliver der bedt ift. GINI-koefficienten, fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=162#c499.
Tabel 17 og 20, fra: Jais Poulsen, Astrid Krabbe Trolle, Maiken Friischman Larsen og Bjarke Schønwandt Mortensen: "Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020", Bog 1 – Kvantitative studier, Folkekirkens uddannelses- og videnscenter, fra: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.fkuv.dk/_Resources/Persistent/d/2/9/0/d2904e0e32ea8bf78cceb9c3424ca5799094daaa/Religi%C3%B8sitet%20og%20forholdet%20til%20folkekirken%202020%20-%20bog%201%20-%20kvantitative%20studier..pdf.
"Sekularisering", fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=162#c499 ( i uddrag).
"Identitetsdannelse og religion" og "Anthony Giddens", fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=126#c244 (i uddrag).

Asatro
Kernestof
"Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland", Information, d. 18. april 2020, interview af Michael Drost-Hansen, fra: https://www.information.dk/moti/2020/04/moderne-asatro-intet-vikinger-goere-kom-jaevndoegnsblot-soenderjylland, (i uddrag).
"HIL ODIN! Anne og Mads tror på de nordiske guder og hidkalder dem i skoven", TV2 ECHO (2019), fra: https://www.youtube.com/watch?v=gYsG0BkISE4 (set d. 2/2-2023).
"Havi-Maal", strofe 124, oversat fra oldnordisk til dansk af forfatteren Thøger Larsen. Udgivet i 1926. Kilde: Heimakringla.no, fra: https://www.fornsidr.dk/kopi/havamal-den-hoejes-tale/index.htm.
"Vores grundlag – Vores Asatro", fra: https://www.fornsidr.dk/kopi/grundlag-asatro/index.htm (set d. 29/1-25).
"Jim Lyngvild: Ved midsommer kan vi næsten røre forfædrene", 21. juni 2018, Jim Lyngvildfra, fra: https://www.religion.dk/ved-midsommer-er-skellet-mellem-forfaedrene-og-mig-tyndest (i uddrag).
"Anne på herrens mark: asatro", tv2 2010, episode 3: fra: https://www.tv2kosmopol.dk/anne-pa-herrens-mark/anne-pa-herrens-mark-asatro.

Supplerende
"Hvad er asatro i dag?", fra Nationalmuseets hjemmeside: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/hvad-er-asatro-i-dag/ (set d. 9/1-25).
"Asatro hitter hos danskerne", NetAvisenRuc (12019), fra: https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g (set d. 2/2-2023).

Sideomfang ca. 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Projektperiode 2 samfundsfag

KERNESTOF:
-identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
-kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber vi har arbejdet med:
Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Det senmoderne samfund
Myren (socialkarakter)
Sneglen (socialkarakter)
Kamæleonen (socialkarakter)
Risikosamfundet (Ulrich Bech)
Institutionaliseret individualisering (Ulrich Bech)
Generationsfamilie
Kernefamilie
Valg og fravalg
Individualisering  (Giddens og Bech)
Refleksivitet (Giddens)
aftraditionalisering (Giddens)
individualisering (Giddens)
adskillelse af tid og rum (Giddens)
Udlejring af sociale relationer (Giddens)
ekspertsystem (Giddens)
ansigtsløse relationer (Giddens)

Materiale:
Luk Samfundet op! 4.udg. (ibog) < https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=366>
Luk samfundet op! 3.udg. s.77-81

Livsstil 27. sep. 2014 KL. 12.23 De perfekte piger: »Vi må aldrig ramme bunden«

Oplæg af tidligere elever, forsvaret og teknisk skole (Absalon og politiet brændte os desværre af).

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Særfagligt forløb 1: Demokrati, politik og velfærd

KERNESTOF:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene)
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Begreber der er blevet arbejdet med:
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Ideologi
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Socialliberalisme
Social-demokratisme
Populisme
Den universelle velfærdsmodel (den danske/socialdemokratiske)
Den residuale velfærdsmodel (den amerikanske/liberale)
Den selektive velfærdsmodel (den tyske/konservative)
Demografisk klemme/pres på velfærdsstaten
Forventnings og popularitetspres på velfærdsstaten
Økonomisk pres på velfærdsstaten
Direkte demokrati
Repræsentativt demokrati
Deltagelsesdemokrati
Downs model (den rationelle vælger og medianvælgeren)
Issue-voting (nærhed og retning)
Kernevælger
Marginalvælger
Sofavælger
Konkurrencedemokrati
Eastons model
Molins model
Magtens tredeling
Den lovgivende magt
Den udøvende magt
Den dømmende magt
Checks-and-balances
Spærregrænse
Positiv parlamentarisme
Negativ parlamentarisme
Flertalsregering
Mindretalsregering
Opposition
Forholdstalsvalg
Flertalsvalg i enkeltmandskredse (Winner takes all)
Reel ligestilling
Formel ligestilling
Hård kønskvotering
Blød kønskvotering

Materialer:
Luk samfundet op! 3.udg. s.108-123, 125-137, 205-208
Vores samfund, 2024 (ibog) om pres på velfærdsstaten
Køn og Ligestilling (ibog) 1.udg. Mål og midler i ligestillingspolitikken
https://kønogligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri
TV2, der i dag sætter fokus på, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for dansk fiskeri af Svend Boye Thomsen 12 dec 2024 fiskeritidende

Halvtomme fiskeauktioner sender priserne på fisk i vejret Af Jesper Knox
29. jan 2025, dr.dk

Efter vilde protester: Politikere i kovending om omstridt afgift, Udgivet 31. jan 2025
TV2-midvest

Danmarks statistik - løn og ligestilling
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling#5

Danmarks Statistik - det offentlige budget
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi

Vælgervandringer
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Fire artikler om minksagen
https://www.dr.dk/nyheder/indland/alle-danske-mink-skal-aflives-af-frygt-virusmutation

https://www.tv2bornholm.dk/artikel/styrelse-vidste-aflivning-af-alle-mink-var-ulovlig

https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-11-18-mogens-jensen-traekker-sig-som-minister

https://www.venstre.dk/nyheder/danskerne-har-fortjent-mere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom (særfaglig)

I vores andet særfaglige forløb har vi arbejdet med centrale kristne forestillinger. Vi har bl.a. arbejdet med problemmyten og løsningsmyten. Vi har derudover arbejdet med Folkekirken, hvor vi har kigget på grundtvigianisme og indre mission.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
• argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
• kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Formål:
        - Jeg kan forklare hvorfor mennesker fortæller myter, idet jeg kan bruge begreberne:
                ○ Årsagsforklaring
                ○ Legitimering
                ○ Klassificering
        - Jeg kan redegøre for skabelsesmyten og forklare hvad den fortæller om den kristne Gud og om mennesket.
        - Jeg kan forklare det grundlæggende problem i syndefaldsmyten (problemmyten).
        - Jeg kan finde vigtige passager og danne mig et overblik over en tekst.
        - Jeg kan redegøre for centrale trosforestillinger i kristendommen.
        - Jeg kan forklare hvordan den kristne løsningsmyte (Jesus’ liv, død og genopstandelse) løser problemet helt tilbage fra Adam og Eva.
        - Jeg kan forklare, hvad den kristne ide om næstekærlighed er
        - Jeg kan forklare, hvad det dobbelte kærlighedsbud er.
        - Jeg kan forklare to centrale dogmer i kristendommen: treenighedslæren og to-naturlæren.
        - Jeg kan redegøre for konfirmationens rolle og betydning i kristendommen, herunder især i Den Danske Folkekirke.
        - Jeg kan redegøre for to forskellige kristne retninger indenfor folkekirken:
                ○ Grundtvigianisme
                ○ Indre Mission
        - Jeg kan forklare og bruge for Jan Hjärpes religionsmodel til at forklare forskellene på grundtvigianisme og Indre Mission.
        - Jeg kan placere religiøse udtalelser i Jan Hjärpes model.
        - Jeg kan forklare centrale forskelle på katolicisme og protestantisme.
        - Jeg kan reflektere over, hvad der gør en tekst pålidelig eller upålidelig.

Kernestof:
- Det Gamle Testamente, Første Mosebog, kap. 2, v. 4-9 og 15-25 + kap. 3.
- "Den apostolske Trosbekendelse ", fra Folkekirken.dk.
- Det Nye Testamente, Markusevangeliet kap. 16.
- Markusevangeliet, kap. 12, vers 28-34 (det dobbelte kærlighedsbud).
- Matthæusevangeliet, kap. 5, 38-48 (uddrag af bjergprædiken).
- Lukasevangeliet, kap. 10, 25-37 (lignelsen om den barmhjertige samaritaner).
- "De unge præster", afsnit 1, DR1 (2016), 29 min.

Supplerende stof:
- Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo.
- Gads religionsleksikon: https://www.religion.dk/leksikon/A.
- "To ud af tre unge bliver konfirmeret", fra: : https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret (set d. 3/3-25).
- "Udvalgte teologiske traditioner i folkekirken", fra Rebecca Natasha Albinus m.fl.: Religion lever. Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, 1. udg. (2017), s. 84.
- "Hjärpes religionsmodel", fra Søren Kauffeldt m.fl.: Klar til KS, Columbus (2020, 1. udg.), s. 162-163.
- "Five Centuries After Reformation, Catholic-Protestant Divide in Western Europe Has Faded", PEW undersøgelse fra 2017. tabel fra: https://www.pewresearch.org/religion/2017/08/31/five-centuries-after-reformation-catholic-protestant-divide-in-western-europe-has-faded/ (set d. 19/3-35).
- "Den Romerske-katolske kirke", fra: https://religion.systime.dk/?id=517&L=10#c1461.
- "De protestantiske kirker", fra: https://religion.systime.dk/?id=517&L=10#c1462.

Sideomfang ca. 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fællesfagligt forløb: Familie og identitet

FF1: Familien i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.

HISTORIE:

I historie har vi arbejdet med familien i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. I den forbindelse er eleverne blevet introduceret til begreber Præsentisme, Kronocentrisme, Historisk empati og forskellige årsagsforklaringer til, at for familien har ændret form og formål.
• Hvordan har familiestrukturen ændret fra det traditionelle til det senmoderne samfund?
• Hvilke årsager har haft størst betydning for ændringen i ægteskabets funktion i samfundet?

Materiale:
Anne Løkke og Faye Jacobsen, Familieliv i Danmark Systime 1986 side 17-27, 63-76
Ægteskabsannoncer i danske aviser, 1817 til 1880
DRTV - Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Rababerdrenge mod panserbasser, 1880-1900
Hygiejniske Meddelelser, bd. 1, 3. hefter, Kbh. 1858. Her efter Jens Erik Frits Hansen, Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900, 1974, s. 60-61.
Dansk historie og litteratur - Tekst 21 og 25 - husmoder og kollektiv
Kollektivet som alternativ, 1973 (DHL Tekst 25)
Rødstrømpetegneserie 1975
Hun og han (1980) (Alt for damerne)
Hun har opgivet karrieren som jurist for at blive hjemmegående husmor . https://nyheder.tv2.dk/2022-09-06-hun-har-opgivet-karrieren-som-jurist-for-at-blive-hjemmegaaende-husmor
Fra patriark til familiefar https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx
Familien i det senmoderne samfund https://danmark.systime.dk/?id=200 – 4.3.2022
Tur til København, hvor vi har besøgt Klunkehjemmet og været på byvandring på Nørrebro. Her hørte vi om leveforhold og slaget på fælleden. Ekskursionen havde til formål at vise kontrasten mellem de forskellige sociale lag i datidens Danmark.
Desuden har vi arbejdet med begrebskort til historie.

KERNESTOF:
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder

FAGLIGE MÅL:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Viden og medier:
Eleverne har arbejdet en lille smule med filmproduktion og billedbehandling.

***
SAMFUNDSFAG
I forløbet har vi fokus på de tre samfundsformer - det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, samt de træk og begreber der definere de tre typer. Vores primære fokus er dog lagt på det senmoderne samfund og individet og familiens rolle, herunder kønsroller og socialiseringsformer


Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering

Begreber inkluderer:  
Luk samfundet op! 3.udg. s.30-38+39-40+42-43+89-98 (dog ikke boksene s.30,32-33 om interviews)
Social arv Fra <https://lex.dk/social_arv>
Hundrede fornødne regler om gode sæder for børn (1740)
Børneekspert til forældre: Tag ansvar og opdrag jeres " små egocentrerede" børn af Julie Dalgas Avisen Danmark, Trekantområdet 14. oktober 2019

Primær socialisering, Sekundær socialisering, Dobbeltsocialisering (Lars Dencik), Familietype: Patriarkalsk familietype, Familietype: Teamfamilie, Familietype: Svingdørsfamilie, Familietype: Social akvarium, Socialiseringsarena, Formelle normer, Uformelle normer, Negative sanktioner, Positive sanktioner, Internalisering, Jeg-identitet, Personlig identitet, Social identitet, Kollektiv identitet, Formbarhed (Thomas Ziehe), Subjektivisering (Thomas Ziehe), Potensering (Thomas Ziehe), Ontologisering (Thomas Ziehe), Kulturel frisættelse, Den selvstændige livsform, Den karrierebundne livsform, Den lønarbejdende livsform, Livsstil, Minervamodellen, Social mobilitet – generationsmobilitet, Social mobilitet – karrieremobilitet, Social arv

RELIGION
#1 Fællesfagligt forløb: Familien i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund

Forløbsbeskrivelse
I vores fællesfaglige forløb har vi i religion arbejdet med kønsroller, opdragelse, ægteskab og identitet hen over de tre perioder:  det traditionelle, moderne og senmoderne. Vi har især fokuseret på kristendommens rolle, ift. at fastsætte normer, regler og værdier ift. opdragelse og kønsroller. Vi har desuden haft fokus på Folkekirken rolle ift. debatterne om kvindelige præster og vielser af homoseksuelle.

Faglige mål:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
̶  religionsfaglige metoder
̶  religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

Formål:
- Jeg kan forklare de overordnede forskelle på religiøsiteten i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Her kan jeg inddrage begreberne:
                ○ Deocentrisk
                ○ Antropocentrisk
                ○ Polycentrisk
                ○ Fortryllet
                ○ Affortryllet
                ○ Genfortryllet
        - Jeg kan diskutere og vurdere om Danmark er et sekulariseret land med religionsfrihed og religionslighed.
- Jeg kan redegøre for synet på børneopdragelse i Det Gamle Testamente.
- Jeg kan forklare hvordan kristendom påvirkede opdragelsen hjemme i familien.
- Jeg kan sammenligne opdragelse i det traditionelle samfund med hvordan man generelt ser på opdragelse i det senmoderne samfund.
- Jeg kan redegøre for, hvornår og hvorfor Danmark fik indført et vielsesritual til to af samme køn.
- Jeg kan redegøre for Mary Douglas' teori om rent og urent.
- Jeg kan anvende Douglas' teori på konkrete eksempler, hvor jeg også bruger begreberne:
                ○ Symbolsk renselse
                ○ Klassificering
                ○ Social kontrol
- Jeg kan pege på vigtige årstal og begivenheder, der førte frem til at kvinder kunne ordineres som præster.
- Jeg kan give et overblik over forskellige holdninger i debatten om kvindelige præster.
- Jeg kan gengive forskellige synspunkter og holdninger, der optræder i debatten om homovielser i Folkekirken.
- Jeg kan placere forskellige religiøse mennesker i Jan Hjärpes model.

Kernestof stof
- Kap. 1, §4, kap.2, §6 og kap. 7, §66-70, fra: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov.
- "Bibelcitater om børneopdragelse og afstraffelse": Det Gamle Testamente, Ordsprog. 13,24, Ordsprog. 29,15, Hebræer 12,6, Hebræer 12,10, 5 Mos. 21,21 + Det Nye Testamente, Matthæus 15,4.
- "Signe Molde på udebane. Kommer homoseksuelle i helvede?", DR2, 2022, spilletid 28 min (set d. første ca. 10 min) https://www.dr.dk/drtv/episode/signe-molde-paa-udebane_-kommer-homoseksuelle-i-helvede_336030.
- "Vielses af par af samme køn. Tidslinje: Fra partnere til ægtefolk", fra: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/bryllup/par-af-samme-koen/tidslinje-fra-partnere-til-aegtefolk?utm_source=chatgpt.com (i uddrag).
- Folkekirkens ritual for vielse af par af samme køn (2012), fra: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/6/f/9/b/6f9b19f5c0d9dd952d6d438ee5cb63128bbe5b7e/Vielse%20-%20samme%20k%C3%B8n.pdf (hentet 14.4.2021 - i uddrag).
- Folkekirkens ritualbog: Kirkelig vielse autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 (i uddrag).
- "Opråb til landets biskopper", Hans-Ole Bækgaard (formand for Indre Mission), fra: www.indremission.dk (2012).
- "Poul og Nicolais ’ja’ var det første: Vielser af homoseksuelle fejrer 10-års jubilæum" d. 14. juni 2022, af Astrid Højbjerg, fra: https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/poul-og-nicolais-ja-var-det-forste-vielser-af-homoseksuelle-fejrer-10-ars-jubilaeum (i uddrag).
- Sandra Brovall m.fl, Filip mener ikke, at kvinder kan være præster: 'Biblen er for mig vigtigere end den danske lov'  (forkortet) fra dr.dk, 29. august, 2022, fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/filip-mener-ikke-kvinder-kan-vaere-praester-hvis-der-blev-ansat-en-kvindelig-praest?fbclid=IwAR2MIdFt0Tav3EDk1a_2s-_BZpBQFZC6i5QVZnJFsZWtani1YXfCe1CemEI
- Joachim Talbro Paulsen, Lektor går i rette med argumenter mod kvindelige præster – »Det forekommer mig lettere tåbeligt« (forkortet) fra Berlingske d. 29. august 2022, fra: https://www.berlingske.dk/kultur/lektor-gaar-i-rette-med-argumenter-mod-kvindelige-praester-det-forekommer

Supplerende
- "Hvad er traditionel, moderne og senmoderne religiøsitet?", fra: Klar til KS, ibog: https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177 (kun tabel 4.20).
- "Martin Luther og de reformatoriske idéer: Familie og opdragelse",  TEMA 6: Reformationen – familie og opdragelse, i: Kirkeudvalget 2015-16, KIU Alm.del Bilag 6, Reformationsjubilæet 1517-2017, s. 16-17 (i uddrag).
- "Rent og urent", i: Lykke-Kjeldsen, C. ,Pedersen, B.J. ,Rask, T.M. ,Roost, T.O. & Wagner, H. (2024). Begreber. I Begrebsnøglen til religion – teori og metode. Systime. https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=129.
- Video: "Hvad er… rent og urent", fra: https://youtu.be/IPXVn-CRfH8?si=qPBWMTLDohwZT6c3.
- "Hvordan er kvindesynet i verdens fem store religioner?", Religion.dk, d. 07.03.18, fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvordan-er-kvindesynet-i-verdens-fem-store-religioner (set d. 24/4-25, i uddrag).

Sideomfang ca. 30 sider


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. ks-synopsis 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme og holocaust

I forløbet Holocaust undersøger vi, hvordan nazismens ideologi førte til Holocaust, og hvordan folkemordet blev gennemført og hvordan eftertiden har bearbejdet og forholdt sig til holocaust. Vi undersøger også, hvordan Holocaust huskes og bruges i dag.

Faglige mål: Eleverne skal tilegne sig viden om nazismens ideologi, Holocausts forløb og eftertidens bearbejdning heraf. De skal kunne analysere historiske kilder, anvende historiske begreber og metoder, og sætte historiske problemstillinger i perspektiv til nutidige samfundsmæssige og etiske spørgsmål.

Vi arbejder med
• Kildeklassifikation og -analyse (levn/beretning, brugbarhed, tendens)
• Struktur/aktør
• Historiebrug
• Billedanalyse og dokumentarfilm
• Formulering af redegørende, analyserende og vurderende/perspektiverende problemstillinger

Indhold:
• Nazismens ideologi og raceopfattelse
• Hitlers magtovertagelse og propaganda
• Antijødisk lovgivning i 1930’erne
• SS som ideologisk elite
• Invasionen af Sovjetunionen og Einsatzgrupperne
• Lejrsystemets opbygning og funktion
• Holocausts afslutning og retsopgør
• Holocaust i erindringskulturen og historiebrug



Kernestof:
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Islam (særfaglig)

Forløbsbeskrivelse
Vi har i arbejdet med de centrale forestillinger i islam, med fokus på Allah, Muhammed og Koranen. Derudover har vi kort beskæftiget os med de fem søjler, med særligt fokus på kvindesyn og ramadan.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster .

Formål:
        - Jeg kan forklare hvordan islam blev til i 600-tallet.
        - Jeg kan forklare og bruge følgende religiøse begreber:
                ○ Koranen
                ○ Hadith
                ○ Sunna
                ○ Kabaen
                ○ Hijra
                ○ Ummah
        - Jeg kan redegøre for, hvorfor Muhammed er en central person i islam.
        - Jeg kan forklare forskellen på ortodoksi og ortopraksi.
        - Jeg kan redegøre for de seks trosartikler i islam.
        - Jeg kan analysere et uddrag af Koranen.
        - Jeg kan redegøre for hvordan muslimer holder ramadan.
        - Jeg kan bruge Jan Hjärpes model til at forklare, hvorfor der kan være forskellige kvindesyn blandt muslimer.
        - Jeg kan redegøre for, hvad Koranen siger om tildækning.

Kernestof
- Koranen, sura 1, v. 1-7, fra: Pedersen, B.J. ,Madsen, L. ,Motzfeldt, D. ,Nielsen, A. & Ryhave, S.R.&.T. (2024). 4. Islam. I Grundbogen til Religion C. Systime, s. 109.
- Koranen, sura 33, v. 59 og sura 24, v. 30-31, i Ellen Wulff: "Koranen i ny oversættelse", Forlaget Vandkunsten (2006).
- Tekst 11 "Sura 2, 183-187 Om Fasten", fra Allan Ahle m.fl.: "Horisont. Grundbog i religion", Gyldendal (2013), s. 190-191.
- "Profetens natterejse og himmelfærd", fra Al-Sayyid Muhammad Ibn Alawi al-Maliki: Islamic Doctrines & Beliefs, As-Sunna Foundation of America 1999 s. 55-56, 67, 72-73, 88, 91-92 og 92-97.
- "Sherin Khankan: Flere imamer bør anerkende kvinders ret til selv at vælge kærlighedspartner", debatindlæg, Information d. 28. oktober 2020, fra: https://www.information.dk/debat/2020/10/sherin-khankan-flere-imamer-boer-anerkende-kvinders-ret-vaelge-kaerlighedspartner (set d. 3/10-24).(i uddrag).
- "Hassan", DR Ultra, 2017, afsnit 1, 5 og 15.

Supplerende
- Materiale f a: Pedersen, B.J. ,Madsen, L. ,Motzfeldt, D. ,Nielsen, A. & Ryhave, S.R.&.T. (2024). 4. Islam. I Grundbogen til Religion C. Systime. https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=128, i uddrag.
- "Hofstedes løgmodel", fra: https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/hofstedes-loegmodel/.
- "Den fjerde søjle - fasten, al sawm", fra Allan Ahle m.fl.: "Horisont. Grundbog i religion", Gyldendal (2013), s. 165-166.
- ("Hjärpes religionsmodel", fra Søren Kauffeldt m.fl.: Klar til KS, Columbus (2020, 1. udg.), s. 162-163.)
- "Hijab, burka eller niqab? Her er de muslimske tørklæder", religion.dk 6. august 2018, fra: https://www.religion.dk/islam/hijab-burka-muslimske-toerklaeder (set d. 24/9-22).

Sideomfang ca. 35 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Særfagligt forløb - Økonomi

Forløbet omhandler dansk økonomi, hvad der påvirker den, og I hvilket omfang politikerne kan styre økonomien.

Faglige begreber, modeller og teori:
Behov (Maslowsbehovspyramide) fysiske, sikkerheds, sociale, anerkendelse, selvrealisering.

Det økonomiske kredsløb (husstande, virksomheder, offentlige, banker, udland).

Finans-, penge- og strukturpolitik (arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik).

Opkvalificerings og stramningsstrategi.

Økonomiske mål (øk. vækst, lav stabil inflation, lav ledighed, balance på offentlige budget, balance på betalingsbalancen, bæredygtig/grøn vækst, lige fordeling af goderne).

Kernestof:
Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng  
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund  
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske Styringsinstrumenter  
kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fællesfagligt forløb: Integration og indvandring

SAMFUNDSFAG:
I forløbet har vi arbejdet med hvad integration er, definitionerne på indvandrer og efterkommer, hvad der fremmer og hæmmer integration, samt partiernes holdning til integration. Vi har arbejdet med uligheden og hvad det betyder for ens muligheder i samfundet, samt hvad der sker når man ikke føler sig anerkendt af det samfund man lever i.

Kernestoffet er:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Bourdieu: Habitus, Kapital og Felt
Integrationsformer: Assimilation, Pluralistisk integration, Segregation
Integrationsdimensioner: økonomisk, kulturel, social, juridisk.
Social arv, social mobilitet
Definitioner på dansker, indvandrer og efterkommer i forhold til statistik.
Fordomme, stereotyper og stigmatisering
Axel Honneth: Anerkendelse
Erik Hylland: Ren identitet, Bindestregsidentitet, Kreolsk identiet
Værdipolitik – hvad mener partierne om indvandring og integration.


Materiale:
Brøndum, Peter - Luk Samfundet op – Tema 3 s.55-78, Forlaget Columbus
Fri eller fortabt, kap. 8.1, forlaget Columbus (Om identitsformer) https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169#c488
Ærkedansker, Perkerdansker, Forlaget Columbus (om Stereotyper og fordomme) https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
Ali og hans brødre DRTV 2016 https://www.youtube.com/watch?v=qj1DrmUZjOg&ab_channel=EllenNielsen
Partiernes hjemmesider omkring integration.
Liste over parallelsamfund 1.dec 2024
”Den værdimæssige integration bliver næste front”, Altinget 2021: https://www.altinget.dk/artikel/den-vaerdimaessige-integration-bliver-naeste-front
Figur over antal indvandrere på førtidspension efter etnicitet https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://www.bm.dk/media/v0km5sah/status-paa-arbejdsmarkedet-februar-2025.pdf&ved=2ahUKEwjaw4bmrbOQAxXGxAIHHclALAoQFnoECBgQAQ&usg=AOvVaw29iW6z6ggkIf8Yc2xCGAnk
Diverse figurer fra Integrationsbarometret [kilde https://integrationsbarometer.dk/barometer], 3.1, 4.1, 4.2, 6.1
Debat: Det er mere logisk at kalde Danmark for en ghetto end at stemple Tingbjerg som et ghettoområde, 14. marts 2020 Politiken af Amina Bibi Safi, Studerende

Fakta: Vælgernes viden om integration - fordelt på partier, Mandag Morgen 29. november 2021 https://www.mm.dk/artikel/18350

To cases fra ’Kultur og samfund’, Systime (Sofie Jama og Ahmed) https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=355#c2491


RELIGION:
Forløbsbeskrivelse
I vores fællesfaglige forløb har vi i religion set på de forskellige muslimske positioner ift. islam i samfundet.  Vi har berørt Luhmanns systemteori om os og dem ift. indvandring og integrationsdebatten og her også kigget på social kontrol, tørklædet og forskelsbehandling.

Faglige mål:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

Formål:
        - Jeg kan redegøre for Luhmanns systemteori.
        - Jeg kan bruge Luhmanns systemteori til at analysere forskellige synspunkter.
        - Jeg kan redegøre for argumenter for og imod tørklædet.
        - Jeg kan bruge Luhmanns systemteori til at belyse tørklædedebatten.
        - Jeg kan forklare hvordan negativ social kontrol kan være en udfordring ift. integration
        - Jeg kan bruge forskellige teorier og modeller til at nuancere, hvorfor danske muslimer tolker islam forskelligt.
        - Jeg kan forklare, hvilke udfordringer unge muslimer i DK står overfor.
        - Jeg kan forklare hvilke udfordringer minoriteter i DK står overfor.
        - Jeg kan bruge viden og teori fra alle tre KS-fag til at diskutere for og imod løsninger, der mindsker forskelsbehandling i DK.

Kernestof
- Dokumentar-serie: "Kampen om mig. Med tørklæde på scenen", DRKultur 2019 (29 min).
- TV-udsendelse: "Hjernevask, afsnit 7: Os og dem", DR3 2013, ca. 38 min.
- Pia Kærsgaard: Forbyd tørklædet!, fra https://www.berlingske.dk/laesere/pia-kjaersgaard-forbyd-toerklaedet (set d. 4/10-23).
- Peter Hervik: ”Mediernes muslimer En antropologisk undersøgelse af mediernes dækning af religioner i Danmark”, Nævnet for Etnisk Ligestilling (2003), s. 321-323.
- Interview: Tarek Hussein: Unge muslimer er fanget mellem hadefulde politikere og forstokkede imamer, Altinget 19. august 2018, fra: https://www.altinget.dk/artikel/tarek-hussein-unge-muslimer-er-fanget-mellem-hadefulde-politikere-og-forstokkede-imamer (set d. 23/9-24).
- Forskelsbehandlingsloven, kap. 1, §1, Beskæftigelsesministeriet: LBK nr 1001 af 24/08/2017.
- "RacismeEksperimentet", TV2 Echo, 27. November 2023, spilletid: 39 min.

Supplerende
- "Os-Dem", Lykke-Kjeldsen, m.fl. : "Begrebsnøglen til religion – teori og metode" Systime (2022), 7. udgave, fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=152, i uddrag.
- Model med integrationspolitikker, fra: https://tyrkiet.systime.dk/?id=135#c348.
- "I Odense opererer religiøst råd i det skjulte", Berlingske, Nationalt 21. september 2020.
- Statistik, fra Rasmus Tranum (red.) m.fl.: Religionsundervisning i praksis, Colombus (2025), s. 185.
- "Safet Bektovichs model over 2. generationsindvandreres religiøse identitet", Center for Samtidsreligion, fra https://samtidsreligion.au.dk/islam-og-muslimer-i-danmark/individtypologier.

Særfaglig prøveeksamen
Bilag 1: ”Værter bag ny podcast om islam: ”Vi har integreret den danske kultur i ramadanen””, kristendom.dk, 24. marts 2022, fra: https://www.kristendom.dk/node/2080161 (set d. 14/10-25).
Bilag 2: ” Bilal Itani: ”Muslimsk organisation: Vi bærer selv et ansvar for, at ramadanen ikke fejres i Danmark”, 20. april 2023, Debat, fra: Fra: https://www.altinget.dk/etik/artikel/muslimsk-organisation-tavsheden-om-ramadan-i-danmark-kalder-paa-selvransagelse (set d. 14/10-25).

Sideomfang ca. 30

HISTORIE:
Forløbsbeskrivelse – Indvandringens historie
I dette forløb har vi arbejdet med indvandringens udvikling i Danmark fra 1500-tallet til begyndelsen af 2000-tallet. Vi har undersøgt, hvordan indvandringens årsager, former og betydninger har ændret sig over tid – fra Amagerhollænderne og roepolakkerne til gæstearbejderne i 1960’erne og indvandrings- og integrationsdebatten i 80’erne og 90’erne. Vi har undersøgt sammenhængen mellem økonomiske konjunkturer og migrationsmønstre.

Faglige mål. Eleven kan
- redegøre for væsentlige træk ved indvandringen til Danmark fra 1500-tallet til 2000.
- forklare sammenhængen mellem økonomiske forhold, arbejdskraftbehov og migrationsmønstre.
- anvende push-pull-modellen og årsag–motivforklaringer til at analysere migration.
- forklare integrationsdimensioner og give eksempler på integrationspolitik i Danmark.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincippe
Push-pull-modellen
Årsag–motivforklaringer
Integratiosdimensioner
Historiebrug

Materiale:
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den ny indvandring. Systime: 2021 (e-bog) Kapitel 2, 3 og 5
Nationale identiteter s. 89-93  (Baggrundstekst – forfatter?)
Kongens hollændere på Amager (Baggrundstekst – forfatter?)
Roepolakkerne på Lolland-Falster 1892-1929
Gæsterne der blev.  (DR. 2003) Første 20 min.
Roepolakkerne på Lolland (DR. 2003) Første 15. min.
Politiske flygtninge til Danmark (DR. 2003)
Indfødsretsloven af 1776 (kilde)
'Polakkerne'. Artikel i Tyendebladet 1908 (kilde)
Søren Krarup: Danmark i 73 år. 2011 (kilde)
Søren Krarup - Hvad er danskhed (kilde) www.youtube.com
Ugens Gallup: Befolkningen og fremmedarbejderne. 1970
Gnags sangtekst: Danmark, 1986 (kilde)
Ugens Gallup: Befolkningens holdninger til flygtningene. 1985 (kilde)
Tale af Pia Kjærsgaard, DF årsmøde 1999 (kilde)
Poul Nyrup Rasmussens tale ved åbningsdebatten, 1999 (kilde)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Fællesfagligt forløb: Forbrydelse og straf

FORBRYDELSE OG STRAF

HISTORIE:

I dette forløb har vi arbejdet med udviklingen af retssystem, kriminalitet og straffe i Danmark fra middelalderen frem til ca. 1900. Vi har undersøgt retsopfattelsen fra middelalderens bodssystem og slægtsbaserede konflikthåndtering til renæssancens og enevældens mere centraliserede straffemyndighed med det mosaiske retsprincip. Vi har undersøgt oplysningstidens udfordring af religiøst begrundede straffe frem mod udviklingen af det fængselsbaserede straffesystem i 1800-tallet.

Faglige mål. Eleven kan
- redegøre for væsentlige træk ved udviklingen af retssystem og straffe i Danmark ca. 1200– ca. 1900.
- forklare sammenhængen mellem religion, samfundsudvikling, statsmagt og kriminalideologi, herunder Moselovens og oplysningstænkningens betydning.
- anvende relevante historiske metodebegreber
- give eksempler på kontinuitet og brud i synet på straf, fx fra religiøs gengældelse til oplysningstidens reformtanker og 1800-tallets fængselsstraffe.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- historiefaglige metoder
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper


Materiale:
J. Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark. Pantheon 1996, s.7-11, s.13, 27, 29, 38-39, 61-63 65-66, 90-91
Ret og rimeligt. Natmus 2003, s.3-4, 5-8, 9-10
Oplysningstid til imperialisme. Gyldendal Uddannelse 2008, s.38-41+44-45
NINA JAVETTE KOEFOED: ”Den strafbare seksualitet” i: Magasinet Humaniora 2005, s.35-37 (i uddrag)]
Jyske Lov (Uddrag) (1241) (kilde)
Peder Palladius Visitatsbog, Omhorfolk, bolere og skørlevnedsfolk (1541-1544) (kilde)
Skillingsvise om Hans Jørgen Abolts tyvebande (1727) (Kilde)
Forordning om tyves og utro tjeneres straf (1690) (kilde)
Forordning af 20.2.1789 om tyveri (uddrag) (Kilde)
Grundplan af Horsens Tugthus (1853) (kilde)
Grundplan af Vridsløselille Statsfængsel (1859)  (kilde)
Antonio Silla: ”Allegori over retfærdigheden”, kobberstik (1722)  (kilde)             
Giovanni Lapi: ”Allegori over retfærdigheden”, kobberstik, (1765) (kilde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer