Holdet 2024 sa/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Lene Glerup
Hold 2024 sa/w (1w sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd
Titel 2 Hvorfor er det så svært at være ung i dag?
Titel 3 Politik og demokrati i Danmark (og USA)
Titel 4 Samfundsøkonomi i Danmark
Titel 5 Eksamenstræning og opsamling på samfundsfag i 1g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Vigtige begreber:
Ulighed: økonomisk, social
Lighed: Formel, Chance og resultatlighed
Absolut og relativ fattigdom
Gini-koefficient, deciler
Beskatning, overførselsindkomster, formuefordeling
Sociale klasser – indkomst, uddannelse og erhvervsposition
Overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og udenfor arbjedsmarkedet
Lars Olsen: ressourcebeholdere, spill-over
Social mobilitet – generations-og karrieremobilitet
Positiv og negativ social arv, social mobilitet, mønsterbryder
Funktionalisme: organisme, naturlig lønforskel
Bourdieu: kapitaler (økonomisk, social, kulturel og symbolsk), habitus, felt
Køn og ligestilling, løngab, reproduktivt og produktivt arbejde, kønsrolle, glasloftet, struktur og aktørperspektiv
Politisk ideologi, menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle
Liberalisme, socialisme, konservatisme
Socialliberalisme, socialdemokratisme, grøn ideologi, populisme
Velfærd, velfærdsstat, Maslow
Stat, marked, civilsamfund
Residual/liberal, korporativ/konservativ, universel/socialdemokratisk velfærdsmodel
Den offentlige sektor, indtægter og udgifter
Aktuelle udfordringer for den universelle model: demografi, mangel på arbejdskraft, forsvar og klimaudgifter, individualiserings- og forventningspres
Konkurrencestat, flexicurity, stramnings- og opkvalificeringsstrategi, aktiv arbejdsmarkedspolitik

ibog: "Vores samfund" TEMA 1: Ulighed og velfærd
afsnit:
1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7, 1.9 og 1.10
+ separat fil om populisme i tillæg til afsnit 1.6.4.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor er det så svært at være ung i dag?

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa og Byung-Chul Han, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Fx skal de fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region. Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode.

Lærebog til forløbet: Brøndum, Peter ’Vores Samfund’ ibog, Columbus 2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik og demokrati i Danmark (og USA)

Formål:
I forløbet vil eleverne arbejde med de danske politiske partiers fordelingspolitiske og værdipolitiske placering. Vi har desuden i høj grad fokus på, hvordan vi kan forstå partiers adfærd bl.a. ved hjælp af Molins model. Desuden undersøger vi, hvordan vi kan forstå og forklare vælgernes adfærd.

I forløbet vil eleverne desuden introduceres for  politiske styreformer. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt.

Endelig vil eleverne arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem.

I uge 4 og 5 gennemføres FF1 i samarbejde med Engelsk, hvor eleverne arbejder med vælgeradfærd i USA.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Lærerbog til forløbet: Brøndum, Peter ’Vores Samfund’ ibog, Columbus 2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Samfundsøkonomi i Danmark

Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og de vil blive klogere på, hvad der kendetegner makroøkonomien i Danmark.

De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og finanspolitik (samt lidt om strukturpolitik).

Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for. Vi har fokus på hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os I.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske ideologier.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Kvantitativ og kvalitativ metode

Lærebog til forløbet: Brøndum, Peter ’Vores Samfund’ ibog, Columbus 2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer