Holdet 3g Id/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Lars Skadhauge-Jensen
Hold 2025 Id/3g/2 (3g Id/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Min idræt
Titel 2 Floorball og arbejdskrav
Titel 3 Padel og idrættens værdi
Titel 4 Opvarmning & musikledsagelse
Titel 5 Sundhed og test
Titel 6 Aerobic/Stepaerobic
Titel 7 SKITUR til GEILO (uge 5)
Titel 8 Volleyball & Team
Titel 9 Badminton

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Min idræt

Kort introduktion til idræt B, herunder valg af praktiske discipliner, t/p-koblingen, faglige områder som fx idrætsfysiologi, anatomi, -historie, -sociologi og -psykologi.

Under intro"forløbet" ses på arbejdskravanalyse i deres egne idrætter, hvor ovenstående tilgange inddrages i korte refleksioner.

Målet er at eleverne får indsigt i fagets mange muligheder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Min idræt 28-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Floorball og arbejdskrav

PRAKTISK:
Forløbet arbejder med tekniske og taktisk aspekter i spillet. Det er målet at kursisterne kan udføre aflevering, tæmninger, finter og driblinger samt afslutninger ved forløbets afslutning alene og under kamp. Det er målet at kursisterne kan vise taktisk forståelse for spillets forskellige faser (fx grund-, forsvars- og gennembrudsspillet herunder fx pres- og omstillingsspil)

Teknisk er der primært fokus på:
- Baghåndsaflevering (præcis aflevering over kort afstand + sideskift, lange afleveringer)
- Trækskuddet (afslutning - Flad/Høj)
- Tæmninger (fod, stav) - herunder retningsbestemt tæmning
- Driblinger (fokus på hvad der gør en finte/dribling succesfuld)

De tekniske færdigheder er trænet under forskellige øvelser (fra simple til komplekse) og søgt anvendt under spilsituationer.

Taktisk er der arbejdet med relationelle færdigheder i fx forsvarsspillet (kædernes indbyrdes sammenhæng) samt angrebs"åbninger" (bandespil, spil ned i zonen). Det taktiske spil er trænet gennem fokuserede spiløvelser.

TEORETISK:
Sigtet er gennem spillet og øvelserne, at forholde sig reflekterende til arbejdskrav i spillet.
Der arbejdes primært med kvalitative data og der trækkes tråde til elevernes teoriforståelse fra idræt C (grundtræning og træningsprojekt).

Succeskriterier/tegn på at de(t) overordnede læringsmål er opnået:
- At der er tegn på at kursisterne kommunikerer under spil samt kan modtage og aflevere bolden ved at komme i position til en tæmning, aflevering eller skud. .
- At der er struktur på spillet og de 3 spilformer kan anes (grundspil, forsvarsspil og gennembrudsspil)
- At kursisterne kan pointere, hvilke færdigheder de har og ikke har med afsæt i en teoretisk viden om de arbejdskrav spillet forudsætter for at kunne præstere på et højt niveau.

Litteratur fra Yubio:
Praktisk - Floorball: s.632-640 + s.662-663
Teoretisk: 45-52, 53-57, 58, 63-64, 1258-1261

Samlet: ca. 30ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Padel og idrættens værdi

PRAKTISK:

Regler

Teknik:
- Slagteknik (grundslag, flugtning og smash - forhånd/baghånd, lop, serv)
- Position på banen og stands (offensiv og defensiv)
- Benarbejde i forhold til slag omkring bagvæg

Taktik:
- Opstilling
- Servereturnering
- Få modstanderne til at bevæge sig
- Offensiv og defensiv



TEORETISK:
Under forløbet afdækkes dele af den historie, som vores legemes- og idrætskultur bygger på.

Forløbet ser på danskernes idrætsdeltagelse (afsæt i 2020 & 2024 undersøgelserne fra Idan.dk). Undersøgelserne danner rammen for at forstå den tidsmæssige udvikling i danskerne aktivitetsniveau, valg af aktiviteter samt organisering.

Målet for hele forløbet er at eleverne vil kunne forholde sig historisk til vores legemes- og idrætskultur (herunder organisering og tendenser i idrætsbillede) samt kunne se idræt som en relevant dannelses-, trivsel og identitetsplatform, hvor motivation for fysisk aktivitet vil blive diskuteret (mål eller middel, indre drive eller investering). Der vil blive lagt op til at anskue idrætsforeningerne, som en (mulig) central medspiller i de unge danskeres selvforståelse (fx physical literacy).

Eleverne vil afslutte forløbet med et emnearbejde om frafaldet af unge (specielt piger) i idrætsforeningerne. De vil skulle forholde sig til om det er et problem for den enkelte og hvad foreningerne kan gøre for at fastholde deres unge medlemmer.

FORLØBETS OPBYGNING:

A) Danskernes idrætsdeltagelse (Baseret på Idans undersøgelser 2020 & 2024) - kortlægning af tendenser.

B) Der ses på forskellige ideologiske gymnastikformer (Guthmuth & Ling) og den politiske fejde mellem den tysk/danske og svenske gymnastik. Det diskuteres hvilke tendenser der ses i disse år og i hvilken grad det er sundt for den menneskelige trivsel.

C) Med afsæt i industrialiseringen, som kickstarter for sporten, ses på idræt/sport som en dannelse af individet. Under forløbet ses på OL-mottoet citius, altius, fortius og olympismen samt hvilke ideologier, der ligger bag DIF og DGI.

D) Motivation for idræt - Mål eller middel. Hvorfor dyrker vi idræt? Der vil blive set på idrættens som et mål i sig selv og som et middel til at opnå fx social status, integration, overskud og sundhed.

E) Idræt som en central medspiller i unges identitetsdannelse. Teoretikere som anvendes er bl.a. Erikson, Giddens, Ziehe og Goffman - Kroppen ses som det symbolske redskab til at skabe sin identitet (fx spornoseksualiteten, robusthed). Det belyses også hvordan Team Danmark gennem Dual Career-konceptet ønsker, at støtte deres elite atleter til varig trivsel.

F) Forståelse for unges frafald fra foreningsidrætten i deres unge år (13-19år). Der tages afsæt i læreroplæg baseret på undersøgelsen "Det gode idrætsmiljø for unge" (afsæt i selvbestemmelsesteori og empowerment/disempowerment miljøer) samt Idans nyeste data om unges idrætsdeltagelse (2024 undersøgelsen).

Litteratur fra Yubio_
Teori - s.354-366, 432-448

Samlet 40ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Case 1: Når idræt er meningsfuld 06-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opvarmning & musikledsagelse

Opvarmning til musik:

Hensigt med forløbet er:
- kursisterne skal kunne analysere musikstykker og vurdere deres mulige anvendelse som musikledsagelse til opvarmning
- kursisterne skal kunne udvælge relevante øvelser, der forventes at være krydret med kreative indslag, der samlet set giver en helkropsopvarmning (herunder kredsløb, muskler og led). Det forventes, at der i opvarmningen er sekvenser, der tydeligt viser en idrætsspecifik opvarmning til en selvvalgt idræt.
- kursisterne skal være sig bevidst om intensitet (progression og sammensætning af opvarmning), bevægelseskvaliteter samt kunne skelne mellem træning og opvarmning.
- kursisterne skal kunne forevise deres program, sådan at resten af klassen kan være med.

Opbygning:
1. Hvorfor skal vi varme op? (præstation, skader, motivation/fokus)
2. Virker opvarmning? (Test af forskellige fysiske parametre og efterfølgende teoretisk refleksion)
3. Hvilke krav skal der være til en generel helkropsopvarmning til musik? (Tid, sekvenser, øvelsesmuligheder m.m.)
4. Hvilke krav skal der være til fx en ultimate-opvarmning? Hvad med ... opvarmning? (at kunne lave en arbejdskravanalyse og vurdere en hensigtsmæssig opvarmning af udsatte fysiologiske områder)
5. Grupper arbejder på eget opvarmningsprogram (der gives peer-to-peer feedback)
6. Grupper varmer hinanden op - der gives fremadrettet feedback

Succeskriterier/tegn på at de(t) overordnede læringsmål er opnået:
1. Opvarmningen giver en helkropsopvarmning samt at der kan spores idrætspecifikke delelementer
2. Øvelser og intensitet er velvalgte og varierede i henhold til målet
3. Musikken understøtter opvarmningen, hvor skift i øvelser er relateret til musikkens opbygning
4. Bevægelseskvaliteterne er tydeligt reflekterede hos den enkelte
5. Formidlingen er tydelig og velovervejet

Teoretisk ses en forståelse for opvarmning.

Litteratur fra Yubio:
Teori - s.71-72 + 253-267

Samlet: ca. 20ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sundhed og test

Forløbet forholder sig til sundheden gennem det dobbelte KRAM, hvor fokus primært er på M. I tillæg ses på direkte og indirekte målinger og deres betydning for og mulige indflydelse på individets sundhed (både fysisk, psykisk og socialt).

Centrale spørgsmål er:
=> Hvordan påvirker forskellige træningstyper vores sundhed?
=> Hvilke træningstyper motivere os?
=> Hvilken form for fysisk aktivitet er hensigtsmæssig for den enkelte?
=> Hvordan kan motionsanbefalinger formuleres med blik for forebyggelse af livsstilssygdomme

Klassen besøger fysioterapeutuddannelsen på Absalon, Trekroner, hvor de gennemgår forskellige test med tilhørende små oplæg fra de studerende. Målet er at få egne erfaring med test og deres mulige anvendelse i relation til sundhed.

Klassen besøger ligeledes LIFE Campus, Kongens Lyngby, hvor der gennem en hel dag undersøges om vi bevæger os nok. Der tages afsæt i sundhedsmodellen af P. Krupstrup (baseret på undersøgelser omhandlende fodbold). Eleverne udfordres i deres narrativer om sundhed og konfronteres med et batteri af test. Bl.a. udføres en direkte VO2max- og Wingate-test. Der arbejdes med hypoteser, undersøgelser og teoriudledning på baggrund af empiri.

Litteratur fra Yubio:
s.201-201

Samlet 15ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Aerobic/Stepaerobic

Forløbet forholder sig til (step)aerobics historiske udvikling og inddrager viden fra tidligere læst teori som fx samfundsnormer og billeder på befolkningens fysiske aktivitet (fx dansk/tysk- & svensk gymnastik; sport som middel og mål). Der ses i tillæg på den aerobe fysiologi under langvarige arbejdsbelastninger (fx steady state, perifere- og centrale adaptationer til aerob træning).

Afsættet for den praktiske undervisning er rytmeforståelse, koordination, kondition og kreativitet.

Undervisningen bygges op med afsæt i mindre koreograferede stepaerobic seancer, hvorpå eleverne udvikler og forfiner udtrykket med afsæt i forskellige benspænd.

HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE?
- Udføre forskellige trin i både aerobic og stepaerobic
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på, rank kropsholdning, stræk benene)
- Fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med
- Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk
- Opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse
- Redegøre for centrale begreber såsom kontinuerlig træning (steady state, progression, adaptationer (perifer & central), puls (steady state, intensitet) og Borgskala (intensitet - subjektiv).

Litteratur læst i Yubio:
Praktisk - Bevægelseslære (Laban) s.1355-1357 + (Step)Aerobic s. 1457-1465
Teori - s.268-284, 290-293, 295-309

Samlet 50ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SKITUR til GEILO (uge 5)

Ikke eksamensforløb - Fokus på sammenhold, udvikling og håndtering af ubehagskompetencen.

Holdet deltager i skolens årlige skitur med samtlige idræt B-elever.

1. Introduktion til turen og diverse informationer om beklædning, regler og foki for turen
2. Selve turen - Fokus på alpint skiløb. Holdet deles ind efter niveauer. Der undervises om formiddagen og eleverne arbejder videre med fokuspunkter efter frokost.
3. Mulighed for langrend i løjperne de sidste 2 dage (valgfrit)

Læringsmål:

Praktisk:
- Kunne vurdere egne færdigheder på ski og vælge terræn, som passer til niveauet
- Parralleski under sving og tydelig vægtoverføring med tryk på yderskien
- Store og mindre sving (kontrolleret)
- Fremme i støvlen (vægt lagt fremad)

Mentalt:
- Målsætning
- Kontrollere ubehaget ved at komme ud over egen comfortzone
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Volleyball & Team

PRAKTISK:
Forløbet arbejder med tekniske og taktisk aspekter i spillet. Det er målet at kursisterne kan udføre baggerslag, fingerslag, smash og serv ved forløbets afslutning i isolerede øvelser såvel som under kamp. Det er målet at kursisterne kan vise taktisk forståelse for spillets forskellige faser. Herunder at de har forståelse for spillets regler og rotationssystem, fordele og ulemper ved betonvolley sammenlignet med H2-system samt kan placere sig hensigtsmæssigt under en duel.

Der har teknisk (primært) været fokus på:
- Baggerslag (position, boldtræfning, strakte arme) => præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Fingerslaget (position, skål, præcision) => højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Serv (under/overhånd) => Rammer modstanderens banehalvdel
- Smash (timing, benarbejde og armbevægelse) => sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Blokade (timing, benarbejde og eksplosivt lodret afsæt, armbevægelse) => tydeligt sænkning af tp inden afsæt, sættes der af lodret uden sidebevægelse - vigtigt ved 2-mandsblokaden

De tekniske færdigheder er trænet under forskellige øvelser (fra simple til komplekse) og søgt anvendt under spilsituationer.

Taktisk arbejdes der med relationelle færdigheder i fx forsvarsspillet (blokader, spilleres positioner uden for skyggen) samt angrebspositioner (hæver spiller til position 2 og 4, evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen).
Det taktiske spil er trænet gennem fokuserede spiløvelser.

I det praktiske arbejde overføres teorien til praktikken gennem analyser og vurderinger i henhold til temaerne. Det ønskes at eleverne får erfaring med teamudvikling og ser fordele og ulemper ved forskellige tiltag.

Afsluttende er håbet, at eleverne får en refleksionskompetence og egen indsigt i hensigtsmæssige og mindre fremmende teamudviklingsstrategier, som de vil kunne anvende i deres daglige liv.


TEORETISK:
Forløbet inddrager bl.a. team-teorien med henblik på at eleverne vurderer, hvordan et hold kan blive bedst muligt. Der vil der under forløbet være en tydelig T/P-kobling.

I teorien arbejdes der primært med afsæt i holdsport og med nedenstående idrætspsykologiske temaer:
• Målsætning (resultat, præstation, proces => SMART-E)
• Motivation (Tilhørsforhold, kompetence, autonomi + retning, intensitet, varighed + ydre og indre - selvbestemmelsesteori)
• Motivationsorientering (konkurrence & proces)
• Træningsklimaer (konkurrence & udvikling)
• Teamudvikling (5 stadier)
• Roller (formelle og uformelle)
• Teamkohæsion (social og opgave)
• Kommunikation (mellem spiller og indre tale)
• Stress og spændingsregulering

Succeskriterier/tegn på at de(t) overordnede læringsmål er opnået:
- At der er tegn på at kursisterne kommunikerer under spil samt kan modtage og aflevere bolden ved at komme i position og vælge et relevant slag.
- At der er struktur på spillet - 3 berøringer med afsluttende angrebsslag
- At kursisterne kan pointere, hvilke færdigheder de har og ikke har i forhold til at kunne "være gode i spillet". Afsæt i grundlæggende arbejdskravanalyse - Der sigtes mod at bruge relevant teoretisk viden.

Litteratur læst i Yubio:
Praktisk - Volleyball s.588-597
Teori s.133-146

Samlet 30ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Badminton

Praktisk
- Hensigt for forløbet er at kursisterne opnår viden om og egne færdigheder i badmintonspillets ABC herunder regler. Der fokuseres primært på singlespillet.

Det overordnede læringsmål er at forbedre beherskelsen af de tekniske/taktiske færdigheder i badmintonspillets singlespil.

Forløb- og lektionsplan:
Hvert undervisningsmodul vil indeholde et teknisk eller taktisk læringsmål til anvendelse i spillet.
Forløbet sigter efter en progression, der starter med det korte spil startende med den korte serv og netdrop. Der vil herefter blive lagt fokus på slagene drop og lop samt clear. Dette indøves fra simple boldfeedingøvelser via slagserier frem til småspil på ½ bane.
Fokus rettes mod slutningen af forløbet også på det hurtige spil i form af smash og tap, samt den taktiske placering i single .

Teknik:
a) Kort serv (forhånd og/eller baghånd)
b) Slagene - clear, drop, netdrop, lop, tap, smash - Primært i forhåndssiden. Fokus på centralbevægelsen og korrekt håndgreb på ketcher
c) Benarbejdet - bevægelsesmønstre, balance og eksplosivitet - Nøgleord: Lavt tyngdepunkt, hurtige retningsskift, chassé-lignende bevægelser, komme hurtigt tilbage til spilcentrum (ketcherhånd fremme ved net, ved baglinje laves saksebevægelse)

Taktik:
Fokus på at dominere sin modstander og få denne til at slå opad samt få modstanderen til at bevæge sig rundt på hele banen (at læse modstanderen). Dette søges gennem:
a) Kontrolleret angreb
b) Vende forsvar til angreb

- Kamp
a) Regler i single
b) Den fysiologiske del af spillet (repetition af arbejdskrav <=> kapacitetsanalyser => træningslære => konkret træning)

Teoretisk
Der inddrages (ny) viden om supportsystemet samt kontrolsystemet. Viden fra tidligere forløb inddrages, hvor det giver mening. Det vil bl.a. være opvarmning, målsætning og spændingsregulering samt bevægelseslæren herunder centralbevægelsen (forspænding) og rygsøjlen, som et muligt svagt led for badmintonspilleren i henhold til skader.

Succeskriterier/tegn på at de(t) overordnede læringsmål er opnået:
- At kursisterne varierer deres slag i spilsituationen og er sig bevidste om slagenes forskelligheder. Mål: At dominere sin modstander
- At kursisterne har en tydelig centralbevægelse og korrekt benstilling i deres respektive slag

Litteratur læst i Yubio:
Teori - s.45-51, 222-239, 246-251, 295-309

Samlet 40ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer