Holdet 3g Ng/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Marie Præstholm
Hold 2025 Ng/3g/2 (3g Ng/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks geologiske udvikling
Titel 2 Fødevarer og befolkningsudvikling
Titel 3 Klimaudfordringen
Titel 4 Storbyer
Titel 5 Plastik - et globalt miljøproblem

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks geologiske udvikling


Danmarks geologiske udvikling fra Trias til tertiær. Hvilke geologiske aflejringer kan vi finde i Danmarks undergrund? Hvordan har klimaet været i de forskellige perioder? Og hvilke pladetektoniske hændelser har påvirket udviklingen? Fokus på kridt-tertiær grænsen som optakt til ekskursionen.

Genopfriskning af det geologiske kredsløb og de forskellige bjergarter. Øvelse om klassifikation af bjergarter.

Landskabsdannelse i Danmark i kvartær. Isfremstød under Weichsel. Årsager til istiderne. Istidens landskabsformer: smeltevandsslette, randmoræne, dødislandskab, bundmoræne, smeltevandstunneler, tunneldale og åse. Åens landskab. Landskabsændringer efter istiden, isostasi og eustasi. Fremlæggelse med PowerPoint om forskellige landskabselementer. Råstofindvinding i Danmark og sandproblematik i verden.

Rapport som afslutning på forløbet og produktion af film om Stevns Klints dannelse.

GeoViden 2014 om Stevns Klint, materiale om Stevns Klint og Faxe,  Kalkbrud fra Naturstyrelsen og artiklen "Vi lever på kridt" fra Geologi Nyt. Juniorgeologerne. Artiklerne: "Sand som dræber", https://www.dr.dk/nyheder/indland/fem-bud-kan-vi-loese-manglen-paa-grus og afsnittet 9.7 "Sand, smeltevand og råstoffer" fra NaturGeografibogen B https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=831

Udsendelser: Når landet skaber sig – afsnit 1 ”Grundfjeld og masseuddøen” og afsnit 2 "Da Danmark stod op af havet”. Vi er ved at løbe tør for sand: https://www.youtube.com/watch?v=ZGaRwvNcT9A

Ekskursion til Faxe Kalkbrud og Stevns Klint med besøg på Geomuseum Faxe og fossiljagt i kalkbruddet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fødevarer og befolkningsudvikling


Forløbet har fokus på sammenhængen mellem befolkningsudviklingen i verden og behovet for fødevarer. I befolkningsdelen er både udviklingen i befolkningstallet frem til i dag og prognoser for fremtidens befolkning blevet behandlet. I den forbindelse er den demografiske transition inddraget, de forskellige faser gennemgået og spørgsmålet om i hvilken grad modellen kan bruges i forhold til det globale syd er diskuteret. Der er arbejdet med befolkningspyramider - både i forhold til faserne i transitionsmodellen og konkrete eksempler på befolkningspyramider.
Demografiske begreber som fødselsrate, dødsrate, spædbørnsdødelighed, samlet fertilitet, aldersstruktur, medianalder, gennemsnitlig levealder, befolkningsvækst og migration er blevet brugt og undersøgt i konkrete lande. Årsager til den nuværende befolkningstæthed og forventninger til den fremtidige er behandlet. Endelig er forskellige landes økologiske fodaftryk og overshootday sat i forbindelse med landenes befolkningsudvikling.

I fødevaredelen er årsager til fødevaremangel blevet behandlet, de mest udsatte grupper er blevet udpeget, og teorien om fattigdomscirklen inddraget. Malthus' og Boserups teorier om befolkningsudvikling er kort berørt.
Årsager til svingninger i fødevarepriserne er gennemgået, og der er blevet undersøgt konkrete fødevaregruppers udsving. FN's verdensmål nr. 2 - stop sult - er behandlet og vurderet, hvor langt man er nået på det område bl.a. ved at se på udviklingen i antal underernærede og den geografiske fordeling heraf.
I forløbet er der arbejdet med både lokal og global fødevareproduktion. Begreber som cash crops og basisfødevarer er anvendt i forhold til selvforsyningslandbrug og udviklingsprojekter.
Der er desuden arbejdet med jordbundens betydning for fødevareproduktion. Herunder behovet for næringsstoffer, minimumsloven, jordbundens pH-værdi, næringsstofkationer, ombytningskapaciteten, forskellige jordtypers evne til at holde på vand og næringsstoffer, risiko for udpining og forsuring. De forskellige klimazoners dominerende jordbundstyper er udpeget, herunder særligt de forhold, der sig gældende i Danmark som følge af istiden.
Endelig er der lavet en øvelse med to forskellige jordbundstypers evne til at holde på vand og næringsstoffer.


Udvalgte afsnit fra kapitel 11. Fødevarer og befolkning fra I-bogen: NaturgeografiGrundbogen B https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=844
Den demografiske transition fra Naturgeografiportalen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=764
World Development Indicators fra worldbank, demografiske og fødevaremæssige data fra Ourworldindata, UNFPA, Populationpyramid, FAO, Hungermap og overshootday er brugt og analyseret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimaudfordringen

Forløbet har fokus på forskellige aspekter ved klimaudfordringen og indledtes med en opsummering af Parisaftalens målsætning og indhold, EU og Danmarks klimamålsætninger, forhandlingerne og udfordringerne på COP 30 i Belem samt aftalens indhold. I forlængelse heraf ændringen i klodens middeltemperatur, hvor begreber som temperaturanomali, klimakonsekvenser, klimatilpasning og klimaets feedbackmekanismer indgik.
De forskellige processer i jordens energibalance er gennemgået og sat i relation til klimaforandringer og klimaforcering bl.a. med inddragelse af FN's klimascenarier SSP1-5.
Kulstofkredsløbet med fokus på udvekslingen af CO2 og methan mellem de forskellige sfærer i jordsystemet er blevet bearbejdet, og det er undersøgt i hvilken grad, menneskets aktiviteter har indflydelse herpå. Der har været særligt fokus på cementproduktionens udledning af CO2 og muligheden for at lagre CO2 og nedbringe udledningen.
Havstrømme og klimaforandringer er inddraget med fokus på processerne i grønlandspumpen, og hvordan denne påvirkes af og påvirker klimaet.
Forskellige løsninger i forhold til CO2-udledningen - både fordele og ulemper - er blevet undersøgt, herunder vedvarende energikilder og fangst af CO2. Endelig er der arbejdet med behovet for klimainvesteringer og hvilke områder, det især bliver nødvendigt.

Der er lavet forskellige opgaver og øvelser, bl.a. øvelse om CO2 indhold i kridt. Derudover lavet skriveøvelse om energibalancen og klimascenarier og øvelse samt rapport om grønlandspumpen.

Dokumentarer: "Kloden i brand" del 2 fra DR om Parisaftalen.  
Animationsfilm "Hvor kommer vinden fra?", DR explainer: "Hvordan fjerne man CO2 fra luften?"
Udvalgte afsnit fra i-bogen NaturgeografiGrundbogen B kapitel 7: "Klimaudfordringen"  https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=735,
Artiklerne: "Danmarks største CO2-udleder håber at være
klimaneutral om fem år", 24. oktober 2024 og "Aalborg Portland har reduceret sin CO2-udledning med
en tredjedel" 15. april 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Storbyer

Forløbet har fokus på hvordan urbaniseringsgraden har forandret sig i verden, og hvilke udfordringer det giver. Forløbet tog udgangspunkt i FN's verdensmål 11: "Bæredygtige byer og lokalsamfund", og verdensmålets delmål blev knyttet til hhv. byudvikling i i-lande og det globale syd.
Der er blevet behandlet en rækkes spørgsmål i forløbet så som: Hvad er en megacity, hvor mange er der i verden, og hvordan har det ændret sig? Hvilke årsager er der til, at folk flytter til byerne? Hvordan påvirkes temperaturen og energibalancen i byerne? Hvad er en urban varmeø? Hvordan kan man mindske effekten af de urbane varmeøer? Hvilken betydning har befæstningsgraden for vandbalanceligningen? Hvilke forhold skal byplanlægningen være opmærksom på? Hvad er bæredygtig udvikling i byer, og hvordan kan det opnås?

I forløbet er det undersøgt, hvor der findes globale urbane varmeøer ud fra https://yceo.users.earthengine.app/view/uhimap,
Der er regnet på energibalancen i et byområde i Aalborg.
Vi har været på ekskursion til KU Science til oplæg og byvandring ’’Bæredygtig byudvikling og centrale samfundsdilemmaer: En tur gennem København’’
Udvalgte afsnit fra kapitel 3 Storbyers udfordringer i NaturGeografibogen B https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=723 er blevet brugt.
Forløbet blev afsluttet med en skriftlig eksamensøvelse om udfordringer i storbyer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bæredygtige byer - skriveøvelse 06-03-2026
Bæredygtige byer - eksamensøvelse 07-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Plastik - et globalt miljøproblem

Forløbets overordnede spørgsmål er "Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?". Dette er blevet undersøg vha. af fire underordnede problemstillinger omhandlende årsagerne til mængden af plastikaffald, hvorfor affaldet ender i havene, hvordan "plastikøerne" dannes og mulighederne for at løse plastikproblemet. I arbejdet med disse spørgsmål er det blevet undersøgt, hvad plastik er og hvilken miljøpåvirkning det har, forskelle i affaldshåndtering rundt omkring i verden, transporten af plastik via floderne, betydningen af det globale vindsystem og de globale havstrømme. Forskellen på genbrug og genanvendelse/downcycling er berørt, og i den forbindelse spørgsmålet om hvorvidt plastik genbruges i så stor stil, som produkters mærkninger fortæller forbrugerne, eller om det i mange tilfælde handler om greenwashing. Endelig er forskellige tiltag, der kan være med til at løse problemerne, blevet diskuteret.

Øvelse og aflevering om det globale vindsystem og dannelsen af 'plastikøer' samt sammenligning af aktuelle vind, strøm og trykforhold fra https://www.windy.com med modellen.

Kapitel 8 s. 156-177 i Birk og Vinter: GeoDetektiven, LIndhardt og Ringhof er blevet anvendt.
Data og figurer fra Naturgeografiportalen Kapitel "En verden af plastik" https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=184
Film fra Plastic Change "En verden af plastik - plastik overalt" https://www.youtube.com/watch?v=2EZR1yQpptw
Genbrugsmyten, DR 2021 https://www.dr.dk/drtv/se/hvorfor-plastik_-genbrugsmyten_279239
Data fra ourworldindata.org
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer