Holdet 2025 Ng/3g/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Anne Louise Dalgaard
Hold 2025 Ng/3g/1 (3g Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarks geologiske udvikling
Titel 2 2. Befolkningsudvikling og ressourcer
Titel 3 3. Klimaforandringer
Titel 4 4. Bæredygtige byer
Titel 5 5. Plastik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarks geologiske udvikling

Beskrivelse af forløb:
Fokus har været på Danmarks geologiske udvikling. Hvilke geologiske aflejringer kan vi finde i Danmarks undergrund? Hvordan har klimaet været i de forskellige perioder? Og hvilke pladetektoniske hændelser har påvirket udviklingen? Fokus på kridt-tertiær grænsen som optakt til ekskursion til Faxe Kalkbrud og Stevns klint.

Derudover fokus på landskabsdannelse i Danmark i kvartær. Isfremstød under Weichsel. Istidens landskabsformer: smeltevandsslette, randmoræne, dødislandskab, smeltevandstunneler, tunneldale og åse (og i mindre grad bundmoræne). Landskabsændringer efter istiden, isostasi og eustasi. I forlængelse heraf har fokus været på at forstå råstoffer som sand samt kridt/kalks betydning for vores samfund i dag, problemer med udvindelse af råstofferne samt mulige løsninger.

Ekskursion til Stevns klint og Fakse Kalkbrud. Rapport som afslutning på forløbet og produktion af film om Stevns Klints dannelse.

Fremlæggelse med PowerPoint om forskellige landskabselementer.
Arbejde med Google Earth opgaver.

Forsøg:
CO2 i kridt


Faglige mål:
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶ planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶ opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶ ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser


Kernestof:
Jordens geologiske processer

̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Stikord:
• geologisk udvikling
• jordens dannelse
• Geologiske tidsskala
• metoderne absolut og relativ aldersbestemmelse
• det geologiske kredsløb
• endogene og eksogene processer i det geologiske kredsløb
• kunne forklare hvordan Grønland men i det hele taget kontinenter og områder har flyttet sig og givet forskelligt klima på forskellige tidspunkter
• Kunne forklare hvorfor viden om undergrunden er vigtig og hvordan man undersøger undergrunden
• Kunne forklare dannelse af:
• Sorgenfrei-Tornquist-zonen
• indsynkningsområdet "Det danske bassin" + Ringkøbing-Fyn-højderyggen
• centralgraven i Nordsøen
• danske landskabs udvikling
• Figurlæsning af et profil af istidslandskab
• Danmarks udvikling under istiderne; Saale og Weichsel
• Eustasi/havspejlsstigning
• Isostati/landhævning
• Kunne forklare hvilke problemer der er ved den nuværende udvinding af sand som råstof samt mulige løsninger
• Råstoffernes sand og kalk/kridts problematikker herunder klimabelastning samt mulige løsninger
• klimabelastningerne ved cementproduktion
• CCS



Pensum (antal sider): ca. 85  
Materiale:

• Kernestof:
Bogen "Jorden og Mennesket" s. 28-32, Stop ved afsnit "Livets oprindelse..." + s. 65, 92-97, s. 104-108, 110-123, 142-144

ibog "Naturgeografigrundbogen B":
afsnit 9.1: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=833 (2s)
afsnit 9.2: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=834 (8s)
afsnit 9.3: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=835 (7 s)
afsnit 9.4: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=836 (5 s)
afsnit 9.7: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=831 (kun den første del af teksten. Stop ved afsnittet "Ås" – ca 2 sider)


• Supplerende:
Artikler: (disse er vedhæftet i OneNoten under forløbets moduler):
Art. Sand som dræber - DM Bio, 4. okt 2022: https://dm.dk/bio/alle-artikler/raastoffer-og-ressourcer/sand-som-draeber/
Art. "Fem bud: Kan vi løse manglen på grus", DR.dk, 21.nov 2018: https://www.dr.dk/nyheder/indland/fem-bud-kan-vi-loese-manglen-paa-grus
Art. Aalborg Portland har reduceret sin CO2.., Politiken, 15. april 2025.
Art. Danmarks største CO2-udleder håber at være klimaneutral.. DR.dk, 24.okt 2024.
Artikler i kompendium til ekskursion om Faxe kalkbrud og Stevns klint


Udsendelser:
Dokumentar DR1 2009: "Klodens kræfter: Den enestående jord", minuttal: 0-17, CFU
Video fra Undervisningslokalet om "Geologisk kredsløb": Geologiske kredsløb (10 min) https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/
DR tv-udsendelse: "Tidsrejse i Grønland", DR, 2009 (30 min), cfu
Udsendelse om DK's udvikling "Når landet skaber sig" - "Da Danmark stod på af havet" (30 min): CFU (min. 0-16 cirka)
Videoer om Milankovich teori: https://science.nasa.gov/science-research/earth-science/milankovitch-orbital-cycles-and-their-role-in-earths-climate/
Undervsiningslokalet Milankovich effekt: https://www.youtube.com/watch?v=_pfBl7SUXqM
TV-udsendelse: "Når landet skaber sig" afsnit 3: "Istider og menneskets påvirkning". CFU
Video fra Undervisningslokalet "Istider og landskabet i Danmark": <https://www.youtube.com/watch?v=6qchsM9XkS8>
Videoer med landskabsformer: https://www.youtube.com/playlist?list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0
Video om sand, P3 DR, 4 min: https://youtu.be/ZGaRwvNcT9A
Video, DR, P3: Teknologi kan fjerne CO2 fra luften", 2021 (7 min):  Teknologi kan fjerne CO2 fra luften https://www.youtube.com/watch?v=djywGVHgMZY

Diverse:
Google Earth kortlag
Hæfte "Juniorgeologerne"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Befolkningsudvikling og ressourcer

Beskrivelse af forløb:
Forløbet har fokus på sammenhængen mellem befolkningsudviklingen i verden og behovet for fødevarer. I befolkningsdelen er både udviklingen i befolkningstallet frem til i dag og prognoser for fremtidens befolkning blevet behandlet. I den forbindelse er den demografiske transition inddraget, de forskellige faser gennemgået og anvendt på udvalgte lande. Der er arbejdet med befolkningspyramider - både i forhold til faserne i transitionsmodellen og konkrete eksempler på befolkningspyramider.
Demografiske begreber som fødselsrate, dødsrate, spædbørnsdødelighed, samlet fertilitet, aldersstruktur, medianalder, gennemsnitlig levealder, befolkningsvækst og migration er blevet brugt og undersøgt i konkrete lande. Årsager til den nuværende befolkningstæthed og forventninger til den fremtidige er behandlet. Det er også blevet behandlet hvilke udfordringer nogle lande står overfor grundet faldende fertilitet herunder Danmark. Endelig er forskellige landes økologiske fodaftryk og overshootday sat i forbindelse med landenes befolkningsudvikling.

I fødevaredelen er årsager til fødevaremangel blevet behandlet, de mest udsatte grupper er blevet udpeget, og teorien om fattigdomscirklen inddraget. Malthus' og Boserups teorier om befolkningsudvikling er berørt. FN's verdensmål nr. 2 - stop sult - er behandlet og vurderet, hvor langt man er nået på det område bl.a. ved at se på udviklingen i antal underernærede og den geografiske fordeling heraf. I forløbet er der arbejdet med både lokal og global fødevareproduktion. Begreber som cash crops og basisfødevarer er anvendt i forhold til selvforsyningslandbrug og udviklingsprojekter.
Endelig er der arbejdet med jordbundens betydning for fødevareproduktion. Herunder behovet for næringsstoffer, minimumsloven, jordbundens pH-værdi, næringsstofkationer, ombytningskapaciteten, forskellige jordtypers evne til at holde på vand og næringsstoffer, risiko for udpining og forsuring. De forskellige klimazoners dominerende jordbundstyper er udpeget, herunder særligt de forhold, der sig gældende i Danmark som følge af istiden. Endelig er der lavet et forsøg med to forskellige jordbundstypers vandindhold og sedimenttyper.


Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

Stikord:
· · Malthus’ og Boserups teorier om sammenhængen mellem befolkningsudvikling og fødevareproduktion
· Underernæring
· Fødevaremangel
· Fødevareprisindeks
· FNs verdensmål (især nr. 2: sult)
· UNFPA, FN-organisationen, der har fokus på demografi og udviklingsprojekter.
· Skrøbelige stater: svag folkelig opbakning og brug af direkte magt
· Eksternaliteter
· Fødselsrate (fertilitetsrate)
· Samlet fertilitet
· Spædbørnsdødelighed
· Middellevetid
· Medianalder
· Aldersstruktur/befolkningssammensætning
· Befolkningsvækst
· Migrationsbegreberne; Push- og pull-faktorer
· Befolkningspyramider
· Earth Overshoot Day
· Det økologiske fodaftryk
· Den demografiske transition
· basisafgrøder
· Cash crops
· nettoimport
· lokal fødevareproduktion
· planteforædling
· Fairtrade producent
· prisudsving
· Undersøge udviklingsprojekter for bedre fødevareproduktion - herunder muligheder og udfordringer
· Konflikter om jord
· Manglende agrobiodiversitet
· Teknologiske muligheder
· Fødevareproduktions konsekvenser for regnskoven samt produktionens klimaaftryk
· Vandstress
· Den grønne revolution (forklaret i klassen)
· GMO
· problematikker og løsninger til fødevareproduktionen i hhv. Iowa (USA), Gironde (Frankrig) og i Kenya
· Lave et forsøg i klassen (demoforsøg) og derigennem vise hvilke hydrologiske konsekvenser det har at fælde regnskoven til fx fødevareproduktion
· hvad der kendetegner jordbundenes forholdene i de forskellige klimazoner
· hvilke faktorer der har betydning for udviklingen af en jordbund
· istidens landskabsdannelse og istidens betydning for fordelingen af jordbundstyper i Danmark
· Næringsstoffer
· Justus Liebig i 1800-tallet → minimusloven
· natur- og kunstgødning
· Betydningen af jordens  pH-værdi
· Næringsstofkationer
· Udpining af jorden
· Forsuring af jorden
Optøning af permafrost som positiv feedback-mekanisme

Pensum (antal sider):  ca. 75
Materiale:
Kernestof:
Følgende afsnit fra ibog "Naturgeografigrundbogen B":
Afsnit 11.1: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=847 (7 s)
Afsnit 11.2: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=845 (6 s)
Afsnit 11.3: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=688 (6 s)
Afsnit 11.5: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=846#c10211 (9 s)
Afsnit 11.6: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=857 (7 s)
Afsnit 11.7: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=849 (7 s)

Dele af afsnit 7.7 om klimazonerne: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=805#c8911

Udvidet forklaring af den demografiske transition fra Naturgeografiportalen (vedhæftet som wordfil)


Supplerende:
Artikler: (disse er vedhæftet i OneNoten under forløbets moduler):
Art. "Verdens befolkning begynder snart at skrumpe, og det er både en god og en dårlig nyhed"6. september 2024 Information.dk
Selvvalgt artikel (nyhed) om COP 30 i Brasilien

Udsendelser:
DR Explainer, 16. dec 2022: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-for-mange-mennesker-paa-jorden_353924 (8 min)
Youtube video om FNs 2. Verdensmål "Stop sult": Verdensmål 2: Stop sult - verdensmålene.dk (3 min)
DR video om vertical farming, 8 min: Fremtidens bondegård er på 14 etager Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=eBHAy-JMDkA
video om FNs 2. Verdensmål "Stop sult": Verdensmål 2: Stop sult - verdensmålene.dk (3 min)  
Dokumentarfilmen "2040" minuttal 40-50. Filmcentralen: http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/2040?unilogin=1

BBC udsendelsen: "Farmers on the Frontline", en "Follow the Food"-udsendelse, hvor vi får indblik i problematikker og løsninger til fødevareproduktionen i hhv. Iowa (USA), Gironde (Frankrig) og i Kenya. Findes på CFU: https://mitcfu.dk/ (24 min)

Diverse:
FNs hjemmeside til verdensmål 2: https://www.verdensmaal.org/2-stop-sult
World Bank Data - hjemmeside http://data.worldbank.org/country?display=graph
Hjemmesider om befolkningsdata:
https://www.populationpyramid.net/
https://pdp.unfpa.org/?data_id=dataSource_2-0%3A4&page=Visualization-Overview
https://www.overshootday.org/newsroom/country-overshoot-days/   
Hjemmesiden: Hunger Map
Figur fra artiklen: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/moderne-landbrug-kan-maaske-redde-amazonas-inden-det-er-sent

Forsøg:
”Vandindhold og sedimenttyper i jordprøver” (som afleveres skriftligt)
”Afstrømningen af vand ved forskellige jordtyper med/uden vegetation” (demoforsøg fælles i klassen - sodavandsflasker med forskellige jordtyper og vegetation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Klimaforandringer

Forløbet har fokus på forskellige aspekter ved klimaudfordringen og indledtes med en opsummering af Parisaftalens målsætning og indhold, EU og Danmarks klimamålsætninger, forhandlingerne og udfordringerne på COP møderne. I forlængelse heraf ændringen i klodens middeltemperatur, hvor begreber som temperaturanomali, klimakonsekvenser, klimatilpasning og klimaets feedbackmekanismer indgik.
De forskellige processer i jordens energibalance er gennemgået og sat i relation til klimaforandringer og klimaforcering bl.a. med inddragelse af FN's klimascenarier SSP1-5. Kulstofkredsløbet med fokus på udvekslingen af CO2 og methan mellem de forskellige sfærer i jordsystemet er blevet bearbejdet, og det er undersøgt i hvilken grad, menneskets aktiviteter har indflydelse herpå.
Havstrømme og klimaforandringer er inddraget med fokus på processerne i grønlandspumpen, og hvordan denne påvirkes af og påvirker klimaet. Forskellige løsninger i forhold til CO2-udledningen - både fordele og ulemper - er blevet undersøgt, herunder vedvarende energikilder og fangst af CO2. Endelig er der arbejdet med behovet for klimainvesteringer og hvilke områder, det især bliver nødvendigt.


Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer ̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Stikord:
• Parisaftalen
• Temperaturanomali
• Greenwashing
• Danmarks og EU´s målsætning for 2030 og 2050
• Udvikling i globale temperaturer, CO2-udledning og årstidsvariationer
• Forskel på "klima" og "vejr"
• Positive og negative feedbackmekanismer
• Drivhuseffekten
• Klimaforcering
• IPCC's klimascenarier
• Nettostråling
• Albedo
• Kulstofkredsløbet
• Havstrømme i verden, herunder Golfstrømmen
• Det globale vindsystem
• Corioliseffekten
• Opstigning
• Nedsynkning
• Golfstrømmen
• Den Nordatlantiske strøm
• Havbundens topografi
• Dybhavsdannelse
• Den globale og danske udledning af drivhusgasser
• Hvad en klimaløsning er, eksempler og hvordan de vurderes
• Project DrawDown
• Klimaløsningernes bagsider

Forsøg:
"CO2s opløselighed i koldt og varmt vand"
”Grønlandspumpen”

Pensum (antal sider):  ca. 65
Materiale:

Kernestof:
Følgende afsnit fra ibog "Naturgeografigrundbogen B":
Afsnit 7.1: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=799 (5 s)
Afsnit 7.2: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=800 (8,2 s)
Dele af afsnit 7.5: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=803 (4 s). Læs fra starten af siden og stop læsningen ved "Oceaner optager kuldioxid". Scroll ned og læs fra afsnittet "Atmosfærens indhold af metan" til slut.
Afsnit 7.8: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=806 (10 s).
Afsnit 7.9: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=807#c8977  (6 s)
Afsnit 8.2: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=810 . Stop ved afsnit "Termisk udvidelse af vandets volumen" (1 s)

Supplerende:
Artikler (disse er vedhæftet i OneNoten under forløbets moduler):
Art. Danske pensioner investeres i gigantisk nyt olieprojekt i brasiliansk naturperle (uddrag)
Art. Her er tre ting, du skal vide om ny klimaaftale, DR.dk, 23. nov 2025
Art. Sådan ser fremtidens vejr ud i Danmark hvis - og hvis ikke - vi når klimamål, DR.dk, 7. nov 2025: her og skriv minimum 3 pointer ned om fremtidens klima i Danmark: https://www.dr.dk/feature/fremtidens-vejr-klimamaal
Art. "Før og efter-kort viser voldsomme konsekvenser i Danmark, hvis havniveauet stiger markant":  DR.dk, 18. marts 2025: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/foer-og-efter-kort-viser-voldsomme-konsekvenser-i-danmark-hvis-havniveauet
Art. "Tre eksperter om risikoen for højere havniveau: 'Vi bliver nødt til at forstå, hvad vi risikerer':"  DR.dk, 18. marts 2025: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/tre-eksperter-om-risikoen-hoejere-havniveau-vi-bliver-noedt-til-forstaa-hvad-vi

Udsendelser:
DR program "Kloden i brand", Sæson 1, afsnit 2. https://www.dr.dk/drtv/se/kloden-i-brand_-skarpe-parenteser-og-druknede-stater_421956
Explainer - https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvornaar-er-det-for-sent-at-redde-klimaet_271993
Video: Drivhuseffekten https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU
Videoen: Hvor kommer vinden fra? https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
Video fra undervisningslokalet (valgfrit om I vil se denne):  Globale vindsystem (8 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Bæredygtige byer

Beskrivelse af forløb:
Forløbet har fokus på hvordan urbaniseringsgraden har forandret sig i verden, og hvilke udfordringer det giver. Forløbet tog udgangspunkt i FN's verdensmål 11: "Bæredygtige byer og lokalsamfund", og verdensmålets delmål blev knyttet til hhv. byudvikling i i-lande og det globale syd. Der er blevet behandlet en rækkes spørgsmål i forløbet så som: Hvad er en megacity, hvor mange er der i verden, og hvordan har det ændret sig? Hvilke årsager er der til, at folk flytter til byerne? Hvordan påvirkes temperaturen og energibalancen i byerne? Hvad er en urban varmeø? Hvordan kan man mindske effekten af de urbane varmeøer? Hvilken betydning har befæstningsgraden for vandbalanceligningen? Hvilke forhold skal byplanlægningen være opmærksom på? Hvad er bæredygtig udvikling i byer, og hvordan kan det opnås? I forløbet er det undersøgt, hvor der findes globale urbane varmeøer ud fra https://yceo.users.earthengine.app/view/uhimap.  Der er regnet på energibalancen i et byområde i Aalborg.

Vi har været på ekskursion til KU Science til oplæg og byvandring ’Bæredygtig byudvikling og centrale samfundsdilemmaer: En tur gennem København’ samt Naturhistorisk Museum.

Udvalgte afsnit fra kapitel 3 Storbyers udfordringer i NaturGeografibogen B https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=723  er blevet brugt. Forløbet blev afsluttet med en skriftlig eksamensøvelse om udfordringer i storbyer og der har været en mindre skriveøvelse undervejs.

Stikord:
• Urbanisering
• megacity
• Byplanlægning
• Slumområder
• Den urbane varmeø
• Energibalancen i byer - eksemplificeret ved Aalborg Syd
• Problemer med smog og luftforurening i byer
• aerosoler
• Inversionslag
• Vandproblematikker i forbindelse med storbyer


Pensum (antal sider):  ca. 60
Materiale:
Kernestof:
Afsnit 3.1: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=755 (3,2s)
Afsnit 3.2: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=747 (4,3 s)
Afsnit 3.3: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=748 (4 s)
Afsnit 3.5 https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=757 (4,5 s)
Afsnit 3.6: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=751 indtil afsnittet ”Bæredygtigt vandforbrug (4 s)
Afsnit 3.7: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=752 (3,5 s)

Supplerende:
Udvikling af Roskilde by: https://danmarkshistorien.lex.dk/Roskilde  (1 s)
https://yceo.users.earthengine.app/view/uhimap
Miljøportalens klimaværktøj KAMP: https://kamp.klimatilpasning.dk/ (frivilligt)
Hjemmeside med data over luftkvalitet: https://www.iqair.com/eu/air-quality-map
Dokumentar om Mexico City fra serien: Det fantastiske byliv, 31 min. Fra CFU. https://mitcfu.dk/Materialer/CurrentLoan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Plastik

Forløb: Plastik
Forløbets overordnede spørgsmål er "Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?". Dette er blevet undersøg vha. af fire underordnede problemstillinger omhandlende årsagerne til mængden af plastikaffald, hvorfor affaldet ender i havene, hvordan "plastikøerne" dannes og mulighederne for at løse plastikproblemet. I arbejdet med disse spørgsmål er det blevet undersøgt, hvad plastik er og hvilken miljøpåvirkning det har, forskelle i affaldshåndtering rundt omkring i verden, transporten af plastik via floderne, betydningen af det globale vindsystem og de globale havstrømme. Forskellen på genbrug og genanvendelse/downcycling er berørt, og i den forbindelse spørgsmålet om hvorvidt plastik genbruges i så stor stil, som produkters mærkninger fortæller forbrugerne, eller om det i mange tilfælde handler om greenwashing. Endelig er forskellige tiltag, der kan være med til at løse problemerne, blevet diskuteret.

Forsøg:
Øvelse og aflevering om det globale vindsystem og dannelsen af 'plastikøer' samt sammenligning af aktuelle vind, strøm og trykforhold fra https://www.windy.com med modellen.
Demoforsøg: permeabiliteten i de 3 bjergarter: kridt, sandsten, lersten

Stikord:
• Hvorfor plastik som globalt miljøproblem er et relevant og aktuelt emne
• Udviklingen i verdens plastikforbrug
• Fremstilling af plastik - herunder fossile brændsler
• Hvordan plastikkens holdbarhed gør, at den forurener
• De to hovedårsager til plastikforurening i havet
• Hvad der ligger i 'dårlig affaldshåndtering' og problemer med millionbyers ukontrollerede lossepladser
• Hvor meget affald der anslås der produceres i storbyer som fx Mumbai og Manilla
• Hvilke floder der primært bidrager til at plastikaffald ender i havene
• Hvor stor en procent af plastikaffaldet der anslås at ligge i havoverflade og på havets bund
• Problemer med plastikaffald for dyrelivet
• Gyrer
• Hvor gyrer ligger og hvorfor de ligger der, med inddragelse af det globale vindsystem, corioliseffekten og kontinenternes afgrænsning af verdenshavene
• vindstuvning
• Cirkulær økonomi
• Genbrug, genanvendelse
• mærkningen med Terracycle


Materiale: (Pensum i alt: ca. 40 s)

Kapitel 8 s. 156-177 i Birk og Vinter: GeoDetektiven, LIndhardt og Ringhof er blevet anvendt.

Data og figurer fra Naturgeografiportalen Kapitel "En verden af plastik" https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=184


Gruppevis kort fremlæggelse af én by fra denne artikel: "Fremtidens 10 største byer kæmper mod kaos. DR.dk, Link: https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/fremtidens-megabyer#Mumbai

Video (2 min): https://www.youtube.com/watch?v=SQy0WKoZ-Is
Video fra "Plastik change": "En Verden Af Plastik": Hvor bliver plastikken af?: https://www.youtube.com/watch?v=9cKmFFKCP_E (9 min)
Video af Philip Jakobsen "Globale vindsystemer og klimabælter": Globale vindsystemer og klimabælter (frivilligt om man så denne)
Genbrugsmyten, DR 2021 https://www.dr.dk/drtv/se/hvorfor-plastik_-genbrugsmyten_279239
Data fra ourworldindata.org
Hjemmesiden: www.windy.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer