Holdet 2h ps/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lars Skadhauge-Jensen
Hold 2025 ps/2h/2 (2h ps/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Individet i fælleskaber
Titel 3 Livsforløbets begyndelse - Aktør i eget liv?
Titel 4 Unges trivsel, motivation og læringsparathed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Hvad er psykologi?

Psykologi i gymnasiet og fælles forventningsafstemning
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Individet i fælleskaber

Forløbets overordnede tema er FÆLLESSKABER og deres indvirkning på individets handlemuligheder.
Under temaet ses bl.a. på hvordan radikaliserende, ekstremistiske miljøer virker ind på individets handlinger og holdninger, samt mulige årsager til, at vi diskriminerer og forskelsbehandler og kan gøre andre ondt.

Forløbet søger at kunne give psykologisk begrundede svar på:
- Hvem styrer vores handlinger? Og hvordan får vi et prosocialt greb om tilværelsen?
- Er det følelsesforstyrrede/empatiforladte og dårligt mentaliserende individer og/eller miljøer, der er årsagsforklarende, når vi skal forstå fx masseforfølgelser og -terrorisme?
- Hvilke mulige indsatser kan der gøres i et samfund som det danske for at mindske krænkelser som fx racisme og mobning?
- Racisme eksisterer (også i Danmark) - kan vi forstå årsagerne til racisme og hvilken betydning har det på ind- og udgrupperne?

Det tilsigtes at kursisterne reflekterer over og diskuterer individets frie valg og gruppers/samfunds betydning for vores handlinger og sameksistens. Det forventes, at den enkelte vil kunne anvende psykologisk forskning, som afsæt for faglige diskurser og herunder inddrage basal videnskabsteoriske vurderinger.

Forløbet ønsker at bibringe kursisterne en indsigt i socialpsykologiens klassiske eksperimenter som fx konformitet (Asch), gruppepolarisering (Stoner), os/dem (Sherif, Tajfel, Elliott), miljøets betydning og roller (Abrahamowitz, Lave & Wenger), selvkontrol (Skumfidustesten, Mischel) samt empati (Baron Cohen, Bandura)
I forlængelse af forsøgene skal kursisterne kunne anvende metodebegreber til at være kritiske overfor resultaterne samt  vurdere etikken i forsøgene.

Det tilstræbes at kursisterne ved forløbets afslutning gennem udvalgte teorier, modeller og eksperimenter kan forholde sig diskuterende til historiske emner som fx jødeforfølgelsen samt at kunne bidrage til debatten om fx racisme og terror (radikalisering).

Stikord til forløbet:
Robbers Cave (Sherif) - Os/Dem, fremmedgruppe, legalisering af handlinger til styrkelse af egengruppen, brud på fordomme/negative stereotyper, deindividualisering, dehumanisering - Realistisk konflikt teori (RKT)
Tilhørsforhold (Tajfel) - Kandinsky vs. Klee - Socil identitet teori (SIT)
Konformitet (Asch) - hellere tabe sammen med gruppen end stå alene og vinde. Normativ- og informativ konformitet. Hjerneskannniger og neuropsykologisk forklaring
Social proof - Tilskuereffekten/Bystander, pluralistisk ignorance
Livsindstilling - Den barmhjertige samaritaner
Gruppepolarisering (Stoner), filterbobler og ekkokamre
Empati og erosion af empati (Baron Cohen), fravær af selvkontrol (Gottfredsson & Hirschi) => ondskab
Frakobling af empati (Bandura)
Mobning/ondskab - Når medlidenheden sættes standby; tilskuernes rolle (Rabøl Hansen)
Blue eye/Brown eye (Elliott) - Roller, magt, in-group/out-group, fordomme, diskrimination, præstation hos den enkelte afhængig af gruppestatus
Gruppen eller individet der styrer vores handlinger, magtformer (Abrahamowitz)
Praksisfællesskaber, socialisering og situeret læring, LPP (legitim perifer deltager) (Lave & Wenger)
Heterogene- og homogene grupper (Wallmann)
Radikalisering og ekstremisme (Bertelsen) - Grebet om tilværelsen og medborgerskabsorienterede tilværelseskompetencer

Forløbets omfang: ca. 70ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Individet i fællesskabet 30-09-2025
Aflevering 2 - Ekstreme fællesskaber 09-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Livsforløbets begyndelse - Aktør i eget liv?

Livsforløbets begyndelse - Er jeg aktør i eget liv og/eller en maskine, der reagerer forudsigeligt og viljeløst på ydre/indre stimuli?

Under forløbet studeres den tidlige barndoms (mulige) betydning for ens senere liv. Forløbet ser på centrale aspekter for den tidlige opvækst (primært 0-2år)
Emner der belyses med videnskabelige teorier, modeller og eksperimenter er:

1) DEN GODE-NOK START I LIVET
Udpluk af teoretikere: Schultz-Jørgensen, Winnicott, Harlow, Bowlby, Ainsworth, Baumrind

- Balance i tilsyn, stimulation og tilknytning (afsæt for en vurdering af omsorgskvaliteten => ro, stabilitet, tryghed og kærlighed)
- God-nok omsorg
- Den gode-nok forælder (forældre kompetencen - containe, holding enviroment, overgangsobjekt m.v. )
- Tilknytningens etablering og kvaliteten af tilknytningen - betydning for barnets indre arbejdsmodeller og fremtidig håndtering af livsepisoder og nære sociale relationer
- Opdragelsesstile og barnets selvudvikling (falsk/sandt selv)
- Mentalisering (serve-and-return, erfaring bygger netværker, kendskab til alle følelser)
- Gener, samspil og miljøfaktorer til udvikling af resiliens (voksne er ansvarlige for barnets udvikling og evt. fejltilpasning)

2) NÅR LIVETS START ER HÅRD
Udpluk af teoretikere: Christensen, Poulsen, Werner, Harlow, Spitz, Bertelsen, Antonovsky, Seligman

- Fejltilpasning (Poulsen)
- Omsorgssvigt (passiv- og aktiv fysisk og følelsesmæssig)
- Brud på etableret tilknytning og betydning for udviklingen (deprivation & privation - spædbarnsdepression, hospitalisme (Spitz))
- Risikofaktorer og resiliens (Werner - Kauai-undersøgelsen; Poulsen - risiko- og beskyttelsesfaktorer; Stress og hjælp til mestring; 7 veje til resiliens (Ungar))
- Lysten til at udforske verden, når opvæksten er meget omklamrende eller ikke-involverende (Harlow, Ainsworth)
- Adoption efter omsorgssvigtende start i livet (rumænske børnhjemsbørn (Rutter), Libanon undersøgelse (Dennis)
- Generiske kompetencer, greb om tilværelsen (Bertelsen)
- OAS (Antonovsky)

Forløbets overordnede læringsmål er, at kursisten ved afslutningen af emnet vil kunne anvende psykologisk viden i sin argumentering for og diskussion af det overordnede spørgsmål:

Er jeg aktør i eget liv? Er ansvaret for mit livsforløb mit eget? Og i hvilken grad er barndommen determinerende for mine valg?

Forløbet søger at indfange kursisternes forforståelse af barndommens betydning for livets senere udvikling samt deres idé om direkte årsag-virkningssammenhænge (determinisme/indeterminisme). Forløbet vil tage afsæt i kursisternes bidrag. Der vil løbende i undervisningen være behov for kritisk- såvel som refleksiv tænkning, der sigter mod en tydeliggørelse af de stereotype/gængse fortællinger, der ligger skjult i kursisternes og vort samfunds forståelse af vejene til det gode og succesfulde liv.

Forløbet vil løbende søge (mulige) svar på:
• Kan livsforløb sættes på formel (determinisme), forklares og/eller optimeres gennem psykologisk viden?
• Hvilken betydning har opvæksten (miljøet) for barnets trivsel på kort- og lang sigt?  
• Hvad skal der til, for at vi (individet) kan skabe os et godt og succesfuldt liv?
• Kan alle reelt få et godt og succesfuldt liv?

Der vil i forløbet løbende blive trukket linjer tilbage til tidligere forløb om #Individet i fællesskabet.

Foruden teoretikerne anvendes flere psykologiske modeller og eksperimenter i bestræbelserne på at skabe dybde og faglig bredde. Der anvendes flere video-cases, som afsæt for diskussionerne.

Forløbets omfang: ca. 60ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den gode-nok-opvækst 04-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Unges trivsel, motivation og læringsparathed

Forløbet undersøger hvad der kan være på spil for unge i vores skoler i vores nuværende senmoderne samfund.

Teoretiske vinkler under forløbet er senmodernitet, motivationsteori, hukommelses- og læringsteori, stress og coping samt personlighed og identitet

Fokus i forløbet er på unges- og samfundets fortællinger/narrativer med særligt fokus på motivation, læringsparathed og trivsel med afsæt i skolemiljøer.

Det helt overordnede spørgsmål lyder: Hvordan influerer kultur, grupper og personlige kompetencer på unges trivsel, motivation og læringsparathed i skolen?

Understøttende problemstillinger vil bl.a. være:
- Er vort samfunds socialkarakter og teknologiske acceleration med til at presse unge ud i mistrivsel (stress, angst, ensomhed, diagnoser m.v.)?
- Er unges manglende motivation for læringsarbejde et udtryk for dovenskab?

Under forløbet ses på:
- Senmodernitetens socialkarakter og mulig indvirkning på unges tanker, følelser og handlinger
- Præstation, perfekthed, anerkendelse og motivation
- Personlighed og stress
- Hukommelse og læring
- Tilhørsforhold

Forløbet søger mod at kursisterne vil kunne argumentere for hvordan unge finder deres plads i et teknologisk accelererende højhastighedssamfund og hvordan den enkelte unge kan håndtere krydspressene i individets stræben efter at finde sit #Hvem er jeg? og #Hvor skal jeg hen?

Teoretiske nøgleord:
- Aftraditionalisering, individualisering (Giddens)
- Tidshunger, tidsoaser, social acceleration (Rosa)
- Perfekthedskulturen i konkurrencestaten
- Refleksive projekt (Giddens), narrativet (hjælpsom og fastholdende), ontologisk sikkerhed
- Utilstrækkelighed - skamløs/skamfuld - påbud/forbud (Hjortkær)
- Fortætning af sociale relationer og trivsel  
- Femfaktor-modellen (The Big Five) - korrelationer til stress & læringsflid/selvkontrol.
- Stress-Sårbarhed - akut- og kronisk stress, krav-kontrol, anstrengelse-belønning, kognitiv tolkning/attribution, selvregulering/coping, mestrings- og præstationsorientering (offensiv, defensiv)
- Multilagermodellen (arbejdsbænk, langtidshukommelsen m.v) - Opmærksomhed, switch-tasking, hjernens batteri, aktiv og deltagende
- Superstimuli, vaner og ritualer - At få gjort det vigtige, der ikke er lystfyldt (evolution => adfærdspåvirkning)
- Selvbestemmelsesteori (extrinsic og intrinsic + 3 grundlæggende behov)
- Kulturelle forskelle i motivationen for at præstere (forældrenes forventninger)

Forløbets samlet omfang: ca. 65ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave - Fuld :-) 07-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer