|
Titel
2
|
Teoriforløb: Ungdom i fakta og fiktion
Ungdomstemaet i fiktion og fakta:
Udgangspunktet for forløbet er bogen UNGDOM – FORLØB I MEDIER af Anders Lysne og Neel Schucany (L&R 2017), kapitel 1-4 og 10.
Der indledes med en introduktion til ungdom som tema, genretræk, historisk overblik og dramaturgi. Fokus i modulerne er:
• Unge som målgruppe før og nu
• Elevernes kendskab til genren, hvad de ser - og hvor (streaming over for flow-tv og biograffilm)
• Ungdomsfilmens kendetegn – og forskel fra opvækstfilmen – og vice versa
• Forskel på danske og udenlandske ungdomsfilm
• Turners passagemodel, Murray Smiths sympatistruktur, karakterfremstilling, Ziehes søgebevægelser og dobbeltsynet
• Forskellige citater som eksempler
• Analyse: den indholdsmæssige analyse (personkarakteristikker, udvikling og konflikter), den dramaturgiske analyse (herunder forskellige dramaturgiske modeller som berettermodellen, tre-akts modellen, bølgemodellen, aktantmodellen og passagemodellen) samt filmisk næranalyse af udvalgte, centrale scener.
• Modus
• Korte formater - herunder webserien
• Programforhold – herunder platforme og distributionskanaler
• Tværmedialitet
• Målgrupper
• Streaming over for flow-tv
I faktadelen af forløbet arbejder vi med kendetegn for genren, og hvordan den adskiller sig fra fiktionen.
Her arbejder vi med eksempler på de tre overordnede dokumentargenrer (den observerende, den interaktive, den autoritative) og centrale begreber som faktakontrakt og autenticitetsmarkører. Ydermere gennemgås de tre realityundergenrer kort.
Med udgangspunkt i de gennemgåede fortælleformer og undergenrer ser og arbejder vi med citater og hele værker, som illustrerer forskellen på dokumentarfilmen, tv-dokumentaren og web-dokumentaren. Arbejdet med disse dokumentarer giver desuden anledning til at komme omkring centrale begreber og kontekster som:
• Ungdomstemaet
• Distribution og platform
• Målgrupper
• Blandingsformer mellem fakta og fiktion
• Det overordnede tema fremstillet i fiktion og fakta
Foruden diverse citater har vi arbejdet med:
Hele værker:
Rune er intet uden alkohol (2018) DR Tværs, dokumentarprogram
Kontra af Jonas Risvig (2024) spillefilm
Herlufsholms hemmeligheder TV Dokumentar (2022)
Daimi Marie Grahtø Sørensen (2013), kortfilm
Outpost af Esben Blaakilde (2012), Kortfilm
A Monster Calls af J. A. Bayona på dansk Syv minutter over midnat (2016), spillefilm
Litteratur:
UNGDOM – FORLØB I MEDIER af Anders Lysne og Neel Schucany (L&R 2017), kapitel 1-4, 10 (opsamling).
FAGLIGE MÅL:
Teori og analyse
Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.
Eleverne skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former.
Eleverne skal kunne identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem.
Eleverne skal kunne foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst.
|