Holdet 2025 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Lasse Nielsen
Hold 2025 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark (grundforløb)
Titel 2 2. Ungdomsliv
Titel 3 3. Dansk politik og demokrati
Titel 4 4. Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark (grundforløb)

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Undervisningsmaterialer:
• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
• Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag.
04.11.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under
fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Ungdomsliv

Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere pa, hvorfor flere og flere unge mistrives, nar de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud pa den stigende mistrivsel og i
fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at mode Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud pa, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Brøndum, Peter ’Vores Samfund’ ibog, Columbus 2024 Tema 2

Lisa Storinggaard Nygaards tale til Nordisk Talefest 12.05.2023. Video: GotFat Productions
https://www.youtube.com/watch?v=RzzNQyHm1iY

Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Zetland 14. april 2023
https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24

Begreber/Modeller/Teori berørt i forløbet:
De fire identitetslag (jeg, personlig, social, kollektiv)
Goffman (front-, middle- og backstage) Rolle og rollekonflikter
Minervamodellen (blå, grøn, rosa, violet segment)
De tre samfundstyper (traditionelle, moderne, senmoderne)
Giddens (adskillelse af tid og sted, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, ontologisk usikkerhed)
Hartmut Rosa (Accelerationssamfundet – social, teknologi, livstempo  fremmedgørelse  løsning: Resonans)
Byung-Chul Han (Perfekthedskultur/præstationskultur)
Reckwitz og Twenge – Singularitets tidsalder
Normer: formelle og uformelle
Sanktioner: positive og negative
Socialisering; primær-, sekundær-, tertiær- og dobbeltsocialisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Dansk politik og demokrati

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet
vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder
hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde
med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på
dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den
forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål, der er i spil: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og
metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige
sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne
synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske
deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Undervisningsmaterialer i spil:
- Luk samfundet op! 3.udg. om magtens tredeling.
- Vores Samfund, (ibog) af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024 Tema 3

- ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk 25.08.2023
- ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023
- Oversigt og video fra dr.dk ”Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært”, 05.06.20218
- Wikipedia om koranloven
- ”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”
- Moderaternes hjemmeside
- DR’s meningsmålinger
- ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger”, altinget.dk 16.03.2024
- Facebook-video om Liberal Alliance og sociale medier
- Uddrag fra folketingsdebat om unge og alkohol
- ”SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat”, Ritzau 10.03.24

Caseopgave om Mink-sagen:
Artikel 1.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/alle-danske-mink-skal-aflives-af-frygt-virusmutation

Artikel 2.
https://www.tv2bornholm.dk/artikel/styrelse-vidste-aflivning-af-alle-mink-var-ulovlig

Artikel 3.
https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-11-18-mogens-jensen-traekker-sig-som-minister

Artikel 4.
https://policywatch.dk/nyheder/christiansborg/article14215610.ece

Artikel 5.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/han-har-kraevet-advokatvurdering-i-dag-skulle-venstre-ordfoerer-forsvare-kovending-i


Inger Støjberg 27.10.2023 i ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over
Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk

Vælgervandringer dr.dk 2022-2026

”SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat” nyheder.tv2.dk 10.03.24


Begreber, modeller, teori berørt i forløbet:
Demokrati
Liberalt demokrati
Repræsentativt demokrati
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrati
Grundloven
Medborgerskab
Modborgerskab
Autokrati
Teokrati
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Rød blok
Blå blok
Klasseparti
Catch-all parti
Markedsparti
Enkeltsagsparti
Kernevælger
Marginalvælger
Sofavælger
Downs model (partiadfærd og vælgeradfærd)
Eastons model
Issue-vælgermodel (nærhed og retning) (vælgeradfærd)
Molins model (partiadfærd)
Kaare Strøms model (partiadfærd)
Magtens tredeling
Den lovgivende magt
Den udøvende magt
Den dømmende magt
Spærregrænse
Mediernes rolle / vagthund / fjerde statsmagt
Den parlamentariske styringskæde
Dagsorden
Priming
Framing
Spin (offensivt- og defensivt)
Medialisering
Negativ parlamentarisme
Positiv parlamentarisme
Direkte magt
Indirekte magt
Bevidsthedskontrollerende magt
Diskursiv magt
Institutionel magt
EU direktiv
EU forordning
Græsrodsbevægelse
Interesseorganisation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Økonomi

Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Materialer:
Brøndum, Peter ’Vores Samfund’ ibog, Columbus 2024 Tema 4


Begreber, modeller, teori berørt i forløbet:
De samfundsøkonomiske mål for en sund økonomi (økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav stabil inflation, balance på det offentlige budget, balance på betalingsbalancen, lige fordeling, grøn/bæredygtig vækst).
De økonomiske kredsløb.
Høj- og lavkonjunktur
Finanspolitik (stram/kontraktiv og lempelig/ekspansiv)
Pengepolitik (stram/kontraktiv og lempelig/ekspansiv)
Strukturpolitik (erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik).
Stramnings- og opkvalificeringsstrategier.
Klemmer/pres på velfærdsstaten
Konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer