Holdet 2w ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Majken Knørr Sørensen
Hold 2025 ng/2w (2w ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Jordskælv og vulkaner
Titel 2 2. Det danske vejr og klimaforandringer
Titel 3 3. Et Danmark fri for fossile brændsler og klima
Titel 4 4. Hvordan sikres fremtidens vandressource?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Jordskælv og vulkaner

Forløb - Jordskælv og vulkaner - ng c

Kernestof:
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund (i forløbet blev vulkanske landskabers dannelse og betydning for landbrugsproduktionen samt menneskers levevilkår behandlet)

Forsøg, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde:
- Forsøg - granit og basalts densitet
- Bestemmelse af bjergarter og om de er sedimentære/Magmatitiske/ metamorfore
- Konvektionskammer (Demoforsøg som laves i forløbet med vejret, men kan også inddrages i dette forløb)



Stikord:
- Wegeners kontinentaldriftsteori & teorien om pladetektonik
- jordens opbygning i kerne, kappe, skorpe
- Pladegrænser
- Konvektionsstrømme
- Hotspots
- Jordskælv og de forskellige bølgetyper (S, P og L)
- Tsunamibølger
- vulkantyper (skjold-, kegle-, eksplosionsvulkaner)
- typer af lava og materiale som dannes ved vulkanisk aktivitet
- Viskositet
- konsekvenser af pladetektonik for menneskers levevilkår og klimaet
- Det geologiske kredsløb
- Sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter

Materialer: (Pensum ca. 30 sider)
Kernestof:
Bog Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2011, 2. udg. s191-213 + s. 135-136.
3 sider "Hvorfor bor vi tæt på vulkaner", udskrift fra vulkanexperten.dk, 13.08.2023
Art. Undergrunden ulmer. Weekendavisen, 13.10.23

Supplerende:

Dokumentar "Klodens kræfter: Vulkaner", DR1, 50 min.
Art. Tsunamibølger - en rå naturkraft. Fra Vejret s. 11-15, 2009
Norsk hjemmeside om jordskælv - link: https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
Animation af vulkanudbrud på dette link: https://web.archive.org/web/20160516163744/http:/www.alaskamuseum.org/education/volcano
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoint vulkaner 18-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Det danske vejr og klimaforandringer

Faglige mål:

- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre


Kernestof:

̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning


I dette forløb blev følgende gennemgået:

Forskellen på klima & vejr
Udvikling i jordens gennemsnitstemperatur og atmosfærens indhold af drivhusgasser
Menneskabt og naturlig drivhuseffekt
Drivhusgassers opvarmningsevne
Termisk og dynamisk højtryk/lavtryk
Temperaturs påvirkning på luftmasser
Hvad der bestemmer temperaturen et givent sted herunder kyst- og fastlandsklima samt varmekapacitet (demoforsøg)
Det globale vindsystem
Corioliseffekten
Klimazoner og plantebælter
- Nedbørsdannelse
o       Nedbørstyper (konvektionsnedbør, stigningsnedbør, frontnedbør)
o       Dugpunktskurven samt tøradiabatisk og fugtadiabatisk afkøling
o       Aktuel vs. relativ luftfugtighed
o       Kondensationskerner
Vejret i Danmark, herunder varmefronter, koldfronter og okklusionsfronter
Klimaændringer og konsekvenser af globale opvarmning forskellige steder i verden herunder Danmark (det meste af teorien omkring klimaændringer er gennemgået i froløbet om fossile brændstoffer!)


Forsøg:

-Kyst og fastlandsklima (demo med vand, luft og sand i ballon)
- konventionsstrømning i plastikkammer
- Kuldioxid og drivhuseffekt (NV-forsøg)


Pensum (antal sider: 55 s):

Bøger:
Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2016, 2.udg.  s. 15-29, 243-267
Tomas W Nørrekjær m.fl. Naturgeografi c, Lindhardt og Ringhof s 41-49 og 56-58 (I NV-kompendiet)

Supplerende materiale:
Video om vind (4 min): Hvor kommer vinden fra?
Video fra "Undervisningslokalet" (8:30 min): Globale vindsystem
DMI´s klimaatlas: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/?paramtype=prec&maptype=opland


Vejr-hjemmesiderne:
metoffice: https://www.metoffice.gov.uk/weather/maps-and-charts/surface-pressure/#?tab=surfacePressureColour&fcTime=1512255600
Windy: https://www.windy.com/da/-Vis-tilf%C3%B8j-flere-lag/overlays?rain,53.383,-13.887,4
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg 1 NG 24-09-2025
Vejrudsigt 24-11-2025
Test vejr og klima 27-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Et Danmark fri for fossile brændsler og klima


Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- hvad er energi og energiomdannelse
- olieproducerende lande og olieforbrug globalt
- oliedannelse og metoder til indvinding af olie
- forskellige typer oliefælder (strukturelle og stratigrafiske)
- Stråling, drivhusgasser og energibalance samt drivhuseffekt
- menneskeskabte og naturlige klimaændringer
- Temperatur- og CO2-svingninger samt konsekvenser af global opavrmning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Forsøg:
Olieindvinding fra kalk


Stikord:
Bæredygtighed
Energi som begreb
Fornybare /ikke-fornybare energikilder
fossile brændsler - fordele og ulemper
vedvarende energi– fordele og ulemper
kulstofkredsløb og drivhuseffekt
Udlening af drivhusgasser og deres påvirkning på den globale opvarmning
Energiforbrugets og energiproduktionens udvikling i Danmark og globalt
Vedvarende energikilder - fordele og ulemper
Olies anvendelse og betydning globalt
oliedannelse
betingelser for oliedannelse
olieudvindingsteknikker
ressource-reserve-begrebet
Drivhuseffekt og klimaændringer
Konsekvenser af global opvarmning


Pensum (antal sider): ca. 35 sider

Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2016, 2.udg., 15-26, 61-68+ s.75-77 (Oliedannelse, olieudvinding), s. 283-297 (Energikapitlet om C-kredsløb, energiforbrug+produktion, VE)

Supplerende stof:
Film og animationer:
Dokumentar ”den grønne omstilling – hvor svært kan det være” ( https://vimeo.com/mediehuset/review/153230313/244e95115e)

Undervisningsfilm "Kulstofkredsløbet" (13 min), udgivet af "Undervisningslokalet":  https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0

DR-program Viden Om: ”Den sidste olie”. (CFU). Link:  https://mitcfu.dk/mm/



Faglige mål:
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Olie i kridt 17-12-2025
Powerpoint om fossile brændstoffer 27-01-2026
NG oplæg fossile brændstoffer 05-02-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Hvordan sikres fremtidens vandressource?

Faglige mål:
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Forsøg, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde:
Forsøg – Udvaskning af næringsstoffer fra forskellige jorde


Stikord:
vandets kredsløb
vandbalanceligningen
evapotranspiration
nedbør
grundvanddannelse
hydrotermfigurer
porøsitet
permeabilitet
udnyttelsesgrad
regionale forskelle i Danmark i forhold til grundvandsdannelse/grundvandsforbrug/grundvandskvalitet
Vandmiljøplaner og Den grønne trepartsaftale
punktforurening, linjeforurening, fladeforurening med særlig vægt på Kvælstofudvaskning, trusler til grundvandsressourcen; forurening, klimaforandringer og overforbrug


Pensum:  30 sider
Mangelsen et al. ”Naturgeografi – Vores Verden” Geografforlaget 2016. 2.udg. s. 269-281
og s 182-183 (udvaskning af kvælstof)

s 2-10 i artiklen: Fremtidens vandressourcer i Danmark https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2020/11/Geoviden_2_2009.pdf

Nielsen, Silas Bay, Overblik: Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale, Politiken,  18 nov 2024
https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-hovedpointerne-i-den-groenne-trepartsaftale

Uddrag af artiklen: 'Vi forurener grundvand og drikkevand', Kaj Sans Jensen
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/1-2025/vi-forurener-grundvand-og-drikkevand

Supplerende stof:

Vandets kredsløb, kilde: Vandets Vej: https://www.youtube.com/watch?v=FOrZeJUHJ_k
Grundvandsdannelse: https://vandetsvej.dk/grundvandsdannelse

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal nedsivningsforsøg 27-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer